Har du brug for en mentor?

Få hjælp til opstart som alternativ behandler.

Jette Harthimmer

Jette Harthimmer

Har du brug for en mentor? Få hjælp til opstart som alternativ behandler.
Arbejder du som clairvoyant, terapeut, coach eller som alternativ behandler, hvor du i dagligdagen arbejder med mennesker?

Hvis ja, så er det vigtigt at du er i et netværk med andre der beskæftiger sig med det samme som dig. Vi kommer meget let til at være ret alene i vores hverdag, fordi vi er selvstændige og skal klare alt på egen hånd. Det kan til gengæld være så givende at møde andre der er i samme båd, for at kunne udveksle erfaringer, give gode råd og have nogen at sparre med.

Alternativ behandler – Et ensomt erhverv
Jeg sad mutters alene på min klinik i 15 år, uden hverken netværk eller en sparringspartner. Havde min første klient kl 9.30 og kørte på indtil klokken var omkring 17. Dag ud og dag ind. Mange behandlere sidder i en lignende situation. De giver af sig selv og er på hele dagen.

En dag inviterede jeg clairvoyant Maya Fridan ind til et interview til ClairCast (lydfil nr. 19). Jeg kunne mærke på hende, at hun på mange måder var som jeg. Seriøs, havde etikken i orden, rigtig god humor og hjertet på rette sted i forhold til sit arbejde. Vi havde en god kemi, og jeg vovede pelsen og spurgte om hun mon havde lyst til at mødes under lidt mere private former. Hun svarede straks ja, og det blev så starten på et venskab, som jeg i dag nyder så meget.

Læs også >> Sådan finder du en dygtig clairvoyant.

Vi har så megen glæde og gavn af hinanden, fordi vi begge arbejder indenfor samme branche, og dermed støder vi naturligvis også ind i de samme udfordringer og problematikker. Tidligere har jeg ikke haft nogen at diskutere disse med, men måtte klare alt på egen hånd. Det er da også gået helt fint, men hold da op, hvor alting bare går meget lettere når man har nogen at tale og dele med. Vi inspirerer, motiverer og støtter hinanden så godt. Vi har begge en stor viden og erfaring at dele ud af, og vi har hundredvis af gange givet hinanden gode idéer til vores arbejde, så vi hele tiden kan forny, løfte og forbedre os jobmæssigt og personligt.

Et netværk skaber højere omsætning.
Kunne jeg ikke bare vende mine tanker og idéer med en kæreste eller en veninde. Jo selvfølgelig, men det giver altså bare 1000 gange mere, at tale med en der er i samme båd.

Jeg har fået guldkorn serveret af Marion Dampier-Jeans og her for nogle uger siden var jeg ude og spise frokost med Majbritte Ulrikkeholm, og selvom hun og jeg ikke har samme arbejdsområde, så er vi dog begge selvstændige, og vi gik efter et par timer hjem fuldstændigt høje og beriget af hinandens idéer og kærlige spark bagi.

Så derfor er mit råd til dig, at i en fart at få skabt dig et brugbart netværk. Jeg har mødt mange alternative behandlere der ikke vil det, fordi de ser på de andre i branchen som deres konkurrenter. Men det er virkelig en stor fejl. Jeg vil sige, at du netop skal have dine såkaldte konkurrenter inde i dit netværk, for der kan komme så meget givtigt ud af det. Hvem tror I jeg henviser mine klienter til? Hvem overvejer jeg at skabe kurser og workshops med? Hvem taler jeg godt om? Maya og alle de andre selvstændige som jeg har i mit netværk, selvfølgelig.
Hvem tror I de henviser til? Mig.
Vi hjælper hinanden! Vi beriger hinanden med erfaringer, støtte og gode råd.
Så drop tanken om at I tager noget fra hinanden. Tværtimod. I vil få mange flere opgaver, klienter og dermed højere omsætning.

Har du brug for en mentor?
Jeg har tidligere været mentor for nogle selvstændige og har på den måde været med til at skubbe dem i gang eller fået dem til at se på deres muligheder og potentialer med friske øjne.

Fra januar 2011 tager jeg dette op igen, og vil hjælpe 5 mennesker på deres vej.
Jeg kalder det “Bliv tunet til succes” og du kan læse mere om konceptet på min hjemmeside under kurser og foredrag.

Kan du svare ja til følgende, så kan det være at det er noget for dig.

Du arbejder som coach, clairvoyant, terapeut, alternativ behandler eller lign.
Du er seriøs med dit arbejde og vil gerne have mere gang i forretningen, flere klienter og en højere omsætning.
Du vil gerne udvikle dig så du kan gøre dit arbejde endnu bedre.
Du ønsker en mentor og et netværk med ligesindede.

Måske bliver det dig jeg vælger at hjælpe.

Update:
Jeg tilbyder ikke længere mentor ordningen men har i stedet indtalt en lydfil, hvori jeg har samlet alle mine gode råd.
Læs mere her >> Alternativ behandler – Lev af din passion.

, , ,

One Response to Har du brug for en mentor?

  1. Karen Heidi Kari 15.09.2010 på 10:05 #

    Jeg ku da rigtig godt tænke mig at bruge dig som mentor/sparringspartner, Jette (-:

    Knus Karen

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.