Jette Harthimmer

Clairvoyant og spirituel mentor

Nyheder og inspiration

Healing. Kærlighed.

Healing og Bøn. “Kærlighed.”

Mandag den 30. juni 2014 kl 21.00
Dette budskab blev kanaliseret til mig under denne aftens fælles healing og bøn.
Det er kanaliseret fra gruppen af spirituelle hjælpere, guider og healere fra den åndelige verden, der hver uge sender os healing og budskaber.
Dagens fokusområde: “Kærlighed.”

Alle ønsker kærlighed. Alt levende ønsker både at give og modtage kærlighed.

Definer hvad kærlighed betyder for Jer. For det I ønsker og tror på, er hvad I vil se, da I skaber Jeres egen virkelighed.
Er I overbeviste om at kærligheden er fyldt med smerte og problemer, at den ikke er til Jer, at I ikke er værd at elske eller at I ikke har noget at give til andre, så er det hvad I vil blive mødt med på Jeres vej, og gang på gang få bekræftet.
Dette på grund af loven om årsag og virkning, og ikke fordi det er sandt. Det er blot den historie I har fortalt Jer selv så mange gange, at den er blevet til virkelighed.

I kan være, gøre eller have hvad som helst I end måtte ønske Jer!
Når emnet falder på kærlighed, så få ryddet ud i alle Jeres kritiske og negative begrænsende overbevisninger og beslut Jer for, at kærligheden skal være en positiv, opløftende og berigende del af Jeres hverdag.

Første skridt er, at skabe et kærligt forhold til Jer selv. At elske, værdsætte og påskønne Jer selv.
Når kærligheden har slået rødder på det mentale, følelsesmæssige og fysiske plan i Jer, da vil I højne Jeres vibrationsniveau. Kærligheden vil nu være en naturlig del af alt i og omkring Jer.

Kærlighed er en naturlig del af Jeres væren. Kærlighed og lykke er ikke betinget af, at et andet menneske elsker Jer. Kærlighed er ej heller, at det er et andet menneske der skal elske Jer, før I kan føle Jer lykkelige og elsket. Det er hvad mange fejlagtigt tror.

Kærligheden er iboende Jer alle, og så snart I bliver ét med Jer selv / Jeres ånd, vil I udstråle og føle kærlighed til alt og alle. Ligeså vil I tiltrække den.

ALT hvad I behøver, har I allerede i Jer selv.

Healing

Vi har her til aften fyldt Jer op med følelsen af kærlighed. Vi har ladet Jer “vide” at I er elsket. Vi har åbnet Jeres hjerter og mindet Jer om den uudtømmelige kilde af kærlighed der er iboende Jer.
Med kærlighed kan alt heales og alt kan skabes, da den er den største kraft der er.

I har til evig tid Vores støtte, opbakning og kærlighed. I behøver ikke at gøre noget, for at få Vores kærlighed. I behøver blot at være.
Vi ser, Vi ved og Vi forstår at I alle gør Jeres bedste. Vi er ved Jeres side og I kan til enhver tid række ud efter os.

I kan altid kontakte os.
Selvom Jette ikke længere står som arrangør af disse møder, så kan I til hver en tid kontakte os. Vi er her stadig.
Ret Jeres tanke, ønske eller bøn mod os og I vil blive mødt, set og hørt.

Hav tillid, bevar håbet og vid at vi altid er her og at vi altid ønsker at hjælper Jer.

Jette Harthimmer:
Whau. Sikke et emne. Sikke en aften. Sikke en energi at slutte af med. Jeg er på en gang både høj og helt rørt.

Jeg følte at vi alle var ét. Vi var alle forbundet, og for hvert minut der gik, blev energien og farverne bare stærkere og stærkere.
Den energi vi her til aften var en del af, kan flytte bjerge, eliminere mørket, modgang og svære tider. Energien, kraften, healingen og kærligheden kan hele og forløse os alle.

Dette var sidste gang.

Det har været mig en meget stor glæde og berigelse i 2 år at stå for den ugentlige healing og bøn, hvor vi hver eneste uge har været mellem 500 – 1000 deltagere. Det arbejde vi i fællesskab har gjort, har forandret os alle, samt løftet den kollektive bevidsthed.

Som nævnt i mine tidligere indlæg, er jeg blevet kaldet til nye opgaver og til at gå nye veje.
Opgaver hvis formål fortsat bliver at berige, løfte, glæde og inspirere andre både personligt og spirituelt. Opgaver hvor jeg bedst kan gøre nytte og gavn med de styrker og potentialer jeg har.

Du kan stadig finde mig.
Mit arbejde her på hjemmesiden med mine gratis podcast, ugentlige blogindlæg, min online butik med lydfiler til brug i din spirituelle udvikling samt mine mange kurser og foredrag fortsætter som før.

Guiderne beder mig endnu en gang at minde jer om, at de ALTID vil være der for jer, og at deres ønske om at arbejde for / med jer, samt hjælpe jer hver især, fortsætter til evig tid.

healing og kaerlighed.Vil du have denne smukke lykkeblomst?
Denne har jeg siddet med i dag, under vores healing.

Den kan blive din helt gratis, hvis du vil have den.
Dens styrke er at få lyset, glæden og kærligheden til at blomstre i dit liv.

Det eneste du skal gøre er, at skrive dit navn i nedenstående kommentarfelt og at du er interesseret i at få den.
I løbet af nogle dage, vil jeg fra den åndelige verden få at vide, hvem af jer der pt har mest brug for den og hvor den vil gøre størst glæde og gavn.
Jeg vil på e-mail kontakte dig og få oplyst din adresse.

5. juli 2014: Universet har i dag valgt Hanne Johansen fra Charlottenlund, som modtager af lykkeblomsten.

Du kan genlæse alle de kanaliserede budskaber.

Emnerne vi har været igennem har været mange og særdeles alsidige. Det har været alt lige fra kontakt til afdøde, healing, bolig, økonomi, spirituel udvikling, selvværd, familie, kæledyr, beslutninger, tilgivelse, fortid, frihed, karma, taknemmelighed og sådan kunne jeg blive ved med at nævne emner.
Budskaberne vi har fået kanaliseret fra den åndelige verden, har været rørende, inspirerende og fyldt med visdom, styrke og håb.

Alle emner og de kanaliserede budskaber forbliver her på hjemmesiden, så du kan læse dem igen og igen, alt efter hvilket område af dit liv du i øjeblikket arbejder med.
Klik og læs: De tidligere budskaber samlet.

Tak for 2 gode år i jeres selskab. Jeg sender min kærlighed til hver eneste af jer.

388 kommentarer til “Healing. Kærlighed.”

  1. Anne Bahn Hansen

    Tak for dejlig healing. Jeg tror, at lykkeblomsten vil gavne mig.

  2. Alice

    Hej Jette, tak for to års trofast kanalisering. Tak for kærligheden og måske vil blomsten og kærligheden bo hos mig. Kh Alice

  3. Hanne Petersen

    jeg tror lykken kommer til mig sammen med blomsten!

  4. laila

    Tak for deltagelse i fælles healing og bøn – det har været dejligt. Modtager hellere end gerne lykkeblomsten. Kærligst Laila

  5. Jenny

    Tak for Healing og Bøn i aften og tidligere uger! Det har gjort en forskel, og frem for allt gjort mig glad mange gange :)

  6. Susanne

    Tak for en dejlig healing. Jeg ønsker gerne at modtage den smukke blomst. Kh Susanne

  7. Joost

    Tak for denne gang, blomsten vil da være et delt minde og påmindelse om at elske.. :-). Så jo tak

  8. Anne Tanz

    Og størst af alt er kærligheden <3
    TAK for nu og altid !
    Jeg vil rigtig gerne modtage lykkeblomsten.
    TAK.

  9. Gerd Torunn Gundersen

    Tusen takk for healingen i dag og jeg vil gjerne motta lykkeblomsten <3.

  10. malene kofoed

    Tusind tak til dig og guiderne for al den healing og bøn der er os givet. Tak for du har brugt din tid sammen med os. Det vil glæde mig at modtage den fine lykkeblomst.

  11. Hanne Hjort Jensen

    Tak

  12. Charlotte Christiansen

    Kære Jette

    1000 tak for de to år jeg har deltaget stort set samtlige healinger og kommer til at savne den hver uge .

    Du har gjort en kæmpe forskel for mig, og det vil jeg takke dig for – jeg vil takke universet og englene for at hjælpe dig ud til os andre smukke og stærke oplevelser.

    Jeg ønsker dig alt godt på din nye vej. Jeg glæder mig personligt til de andre foredrag du har skrevet på listen i online butikken.

    Ja tak jeg ønsker at modtage den lille blomst den vil blive passet på og kan i høj grad hjælpe mig i denne stund med nye op blomstringer. Hvilken kraft den må rumme. Hvor vil det være skønt at have sådan en med disse eneriger.

    Tak for alt for denne gang følger dig på din side her tak for det.

    Alt held og lykke på din vej

    Kærlige hilsener

    Charlotte

  13. Sissel

    Tusen tusen takk for healing og bønn, ønsker lykkeblomst:-) alt godt til deg :-)

  14. jette

    Tusind tak det har været smukt og opløftende at være med I disse fælles healinger, og tak til dig som har været i forreste række Jette.

    Tak vil gerne modtage lykkeblomsten!

  15. Lisbeth

    Den smukke lykkeblomst er mere end velkommen hos mig

  16. Vinnie

    Jette, jeg takker dig af hele mit hjerte, for din kærlighed til os og din villighed til at gå vejen sammen med os. Jeg har været med et lille års tid, og har altid set frem til vores ‘møder’. Jeg er dig dybt taknemlig og ønsker dig atter en gang held og lykke på din rejse <3 <3
    Kærligst Vinnie
    PS. Lykkeblomsten skal være velkommen ved min side :-)

  17. Lisbeth

    Tak for heling

  18. Lotte

    Kære Jette,
    Tusinde tak for dine healinger. De har beriget og varmet mig.
    Ja tak, jeg ønsker mig den smukke lykkeblomst.
    Kærlig hilsen, Lotte

  19. Laura

    Tak for healing og bøn idag og alle de andre gange Jette. Det har været fantastisk at være med til:-)
    Jeg vil med glæde modtage lykkeblomsten <3

Der er lukket for kommentarer.

1 2 3 20
Scroll to Top