Healing og Bøn
Fredag den 7. februar 2014 kl 08.00
Dette er budskabet der blev kanaliseret til mig under morgenens healing og bøn.
Det er kanaliseret fra gruppen af spirituelle hjælpere, guider og healere fra den åndelige verden, der hver uge sender os healing og budskaber.
Dagens fokusområde er: “Din udvikling”
I er altid på vej. Altid i gang med at udvikle Jer. Aldrig står I stille, ej heller på tidspunkter hvor det for Jer ser sådan ud, eller føles sådan.
Måske måler I Jeres udvikling efter fysiske resultater, men hvad med Jeres sjæl? Den kan I ikke se med Jeres fysiske øjne, og dermed kan I heller ikke præcist måle hvor I står, hvor langt I er gået eller hvordan I måned for måned forandrer og udvikler Jer.
Vid blot, at I altid er på vej.
Hvad er formålet med denne udvikling? Visdom. At tilegne Jer viden og erfaring. At arbejde hen mod Jeres sande Væren og identitet. Lys, energi, vibration, kærlighed, åndens fuldkommenhed.
For nogle kan vejen synes lang og hård, men døm ikke Jer selv eller andre for vejen I eller andre har valgt og må gå. Alle er I forskellige, og I tilegner Jer viden på hver Jeres måde.
For nogle skal erfaringerne læres på én måde, for andre på en anden. Men uanset om vejen synes let eller hård, så er I på vej, og I er på den vej der er den bedste og mest hensigtsmæssige for Jer i det I skal lære, og for der hvor I er lige nu i Jeres udvikling.
Hvad I også må vide er, at vejen I går, har I selv valgt. Dette er let at acceptere, når vejen er let og uden for mange huller, men sværere at tro, forstå eller acceptere, hvis vejen føles som konstant at være i modvind.
Uanset, så hav tillid til, at I aldrig bliver sat overfor større “udfordringer” / forandringer, end I har styrken, visdommen og evnen til at kunne klare.
Bliver vejen for hård, har I til hver en tid Jeres fri vilje til at vælge en anden. Dette kan I gøre med Jeres bevidsthed, tanker, følelser, hjertet, ved at træffe nye valg, beslutninger og ved at tage nye skridt. I samme øjeblik I gør det, vil vejen I går på forandre sig.
De perioder hvor I føler, at I er gået i stå, er perioder hvor I modnes og hvor tidligere erfaringer lagres. Det er en helt naturlig proces og udvikling, og en nødvendighed før nye veje kan gås, nye skridt kan tages og ny viden tilegnes.
Forestil Jer det bedste der kan ske for Jer. Forestil Jer være opfyldt af lys. I den energi / vibration, vil det I ønsker, blive Jer givet, da det er hjertets renhed, ønsker og længsel.
I Jeres lys, finder I Sandheden og Jer selv, og når I står i, og er i dette lys, vil I hvile i Jer selv, stå på et sundt fundament, og med lethed finde rette vej og kunne træffe de rette beslutninger.
For i lyset vil mørket, tvivlen, egoet, de negative tanker, ikke kunne eksistere. Søg derfor altid mod lyset. Det positive.
Vi gentager: Hav tillid. Vid at I altid er på vej. Selv i tider hvor I synes at gentage mønstre, adfærd samt går på de samme veje.
Der er en genkendelse i hændelserne, men I er i dag ikke den samme som I var for 1 år siden. Dette betyder, at selvom I på det fysiske plan føler at I gentager Jer selv og at der sker det samme hele tiden, så har I forandret Jer i Jeres personlige-, følelsesmæssige-, mentale- og spirituelle udvikling. Situationen er ikke den samme, selvom den kan synes sådan.
I har lært noget, I ser med andre øjne og I reagerer og handler på andre måder end før. Dette er Jeres udvikling.
Nogle gange kan det føles som gentagelser, men se det mere som, at den vej I går, er som en spiral. Det er ikke den samme vej, men der kan komme punkter / historier / episoder / personer / hændelser I genkender, og dermed kan I fejlagtig tro, at I ikke har flyttet Jer, men at I stadig går på og befinder Jer på samme vej. Dette er dog ikke tilfældet.
Healing
Vi støtter Jer. Vi puffer kærligt til Jer. Vi motiverer Jer og fylder Jer med energi, håb og tro. Vi fylder Jer med lys. Vi taler til Jer.
Åben Jeres hjerter, og vid at vi er der for Jer. Ræk hånden frem, og vid at den vil blive taget imod.
Vi vil heale, guide og støtte Jer på Jeres vej og i Jeres udvikling.
Fortæl os, hvad I har brug for – lige her og nu – på Jeres vej – i den proces I befinder Jer i – og I vil møde os.
Hav tillid, bevar håbet og vid at vi altid er der for Jer. Jeres bønner er blevet hørt.
Næste healing og bøn: Lørdag den 15. februar 2014 kl 10.00
Fokusområde: “Din underbevidsthed”
Vil du deltage, så klik på dette link for at skrive dig på: Ja, tak jeg vil gerne være med til gratis healing og bøn lørdag den 15. februar kl 10.00
Har du ikke været med før?
Så læs først dette indlæg: Sådan får du gratis healing.
Jette Harthimmer oplevelse
8.00 sharp bliver der hver morgen affyret en kanonsalut fra Batteri Sixtus på Holmen. Da det er en del af den daglige lyd i byen, har jeg ikke bevidst hørt eller lagt mærke til det i flere måneder. Men i dag, hvor jeg sad fordybet i bøn, lettede jeg næsten fra min stol, da skuddet lød. Så højt var det. Dernæst gik Marmor kirken i gang med at slå, og dens klokker blev ved med at ringe de næste 5 minutter.
I samme øjeblik dette skete, var det som at en stor søjle af lys blev tændt og lyste ned over mig. Som én stor gigantisk projektør.
Jeg så, at dette lys blev tændt hen over os alle. Vi var i direkte kontakt med vores spirituelle ophav. Det var meget smukt at se.
Jeg så mig selv sidde ved et blomsterbed. Jeg havde det godt, og kunne, hvis jeg ville, blive siddende der til evig tid. Mit sind ønskede dette. Alt var godt, og der var ingen grund til at rejse mig og gå videre. Jeg kunne godt mærke at der var noget “dovent” over min beslutning om at sidde der, men sindet overbeviste mig med sine ord af fornuft og argumenter, at dette var det rette valg.
På et tidspunkt så jeg “den bedste udgave af mig” stå ved siden af mig og kalde på mig. Kom, lad os gå videre. Ja, jeg ved ikke rigtig hvordan jeg skal forklare det, hvilke ord jeg skal bruge – men hun er mit sande jeg. Den der er forenet med sjælen, det spirituelle, Universet, lyset, den der ved alt (ikke tankemæssigt). Hun ser med andre øjne, har en anden indsigt og forståelse. Hun træffer de bedste / rigtige valg og beslutninger. Ikke på grund af logik, fornuft og analyse, men på grund af sjælen / hjertet / intuitionen / i overenstemmelse med den jeg er “inderst inde”.
Giver det mening? Måske du kan føle, hvad det er jeg mener.
Det samme er nemlig gældende for dig. Du har også 2 sider i dig. Én der repræsenterer fornuft, ego og den fysiske dig. Denne kan være hæmmet og begrænset af tvivl, gamle mønstre, tanker, overbevisninger, tror ikke at han / hun er god nok osv. Og så er der sandheden. DIG. Din sande identitet, hvor alt er lys, alt er muligt, du kan hvad du vil, du er smuk, du er fri, du er en sjæl ….. ja, jeg kan ikke rigtigt finde de rette ord, men jeg håber du er med mig alligevel.
Det jeg blev vist var, at hun hver eneste dag er lige her i mig, og jeg kan altid spørge hende til råds. Hvad er det rigtige at gøre nu? Hvad skal jeg svare? Hvad skal jeg vælge? Hvilken vej skal vi gå?
Vælger jeg, og vælger du at følge dit sande jeg / dit bedste jeg´s anvisninger, så sker der det bedste for dig og din udvikling.
Dette kræver dog mod og en villighed til forandring, for som du kan se i mit billede, så sad jeg jo ved et blomsterbed og sindet sagde, at alt var “godt nok.”
Går du efter “godt nok” eller går du efter det bedste?
Er du, og udlever du den bedste du kan være? Valget er dit.
Vil du have en engel?
Denne lille engel har været med til morgenens healing og bøn.
Den kan blive din helt gratis, hvis du vil have den.
Hvis du har den med dig i hverdagen, kan den være med til at minde dig om den fine proces og udvikling du befinder dig i, og den vil kunne minde dig om, at du altid har dit bedste og sande Jeg i dig / ved din side.
Det eneste du skal gøre er, at skrive dit navn i nedenstående kommentarfelt, og i løbet af nogle dage, vil jeg fra den åndelige verden få at vide, hvem af jer der pt har mest brug for den og hvor den vil gøre størst glæde og gavn.
Jeg vil på e-mail kontakte dig og få oplyst din adresse.
11. februar: Universet har i dag valgt Birgit K. Jørgensen fra Odense, og englen er fløjet af sted til sit nye hjem.
(glasenglen er doneret af Astrid Munck)

770 kommentarer til “Healing og Bøn. Udvikling.”
Ja tak til 15/2 :)
Ja tak til 15/2 kl. 10 ;-)
Glæder mig altid til at høre dit oplæg….
Ja tak til den lille engel :-)
Ja tak til den smukke engel <3
Ja tak, jeg vil gerne være med.
Venlig hilsen Nette
Ja tak Jette,
jeg vil gerne være med under vingerne d. 15.02 kl. 10
Ja tak, jeg vil gerne deltage i gratis healing og bøn den 15. februar 2014 kl 10.00
jeg vil veldig gjerne være med
Marianna
Tak for en helt igennem fremragende healing og bøn. Jeg føler mig helt fuld af lys, glæde, ro og fuldkommenhed. Ahh!!!
Takket være din side har jeg fået det mantra at “universet vil mig kun det bedste” og jeg kan mærke hvordan det løfter, trøster og støtter mig. Tak! Dagens budskab ramte som altid lige i plet og jeg kan mærke at jeg for hver uge får mere og mere ud af disse bøn med healing, at jeg åbner mig mere og mærker mere.
Jeg har i et par uger tænkt på at det kunne være dejligt og berigende at læse de forrige budskaber igen for de rummer stor visdom og meget af den. Ved at læse dem igen vil jeg måske se dem med nye øjne samt blive mindet om vigtige ting fordi jeg netop ikke længere står samme sted som jeg gjorde da jeg begyndte at deltage i disse healing med bøn. Efterhånden er det jo blevet til rigtig mange uger :-)
Det kunne være dejligt at læse både selve budskabet samt din oplevelse igen da de to komplementerer hinanden på en rigtig god måde. Min første indskydelse var at klikke mig baglæns gennem alle ugerne og kopiere budskab og oplevelse ud, hvilket fuldt ud er muligt, blot ret omfattende, men noget jeg gerne vil gøre. Så slog det mig at der måske var en anden mulighed. Jeg ved ikke hvordan din hjemmeside er opbygget rent teknisk, men ville du kunne samle budskaberne i én fil på en nogenlunde let måde? Der kunne f.eks. være en fil pr. år med bønner og healing som så løbende bliver opdateret året igennem? Det er dog helt ok hvis dette er for omfattende, så kaster jeg mig gerne ud i projektet selv og hvis du har lyst/interesse sender jeg gerne den samlede fil til dig.
Endnu en gang tak for en dejlig bøn. Hvor er jeg heldig og priviligeret at være med til dem :-)
Englen må gerne bo hos mig hvis den vil.
Mange tak for i dag :-)
Ja tak, jeg vil gerne være med igen lørd. d. 15. kl. 10,00 og
JA TAK til den smukke engel.
Jeg kan tilslutte mig tankerne omkr. “gentagelser” – specielt føler jeg et “mønster”, hvor jeg mister noget/nogen tætte personer – ca. hv. 7. år. Det siges også at være Skæbneår – styret af skæbneplaneten Saturn!?
Kærligst Inga
Hej Jette,
JA TAK, jeg vil gerne deltage den 15/2 kl 10.00
og TAK for i dag………….
kærligst fra Vibeke
Ja takk
Hej,
Først vil jeg gerne sige at jeg gerne vil være med igen den 15/2 kl. 10:00
Jeg havde prøvet det 1 gang før at være med i bøn og healing, men af en ukendt grund for mig stoppede det igen. Jeg har følt mig meget blokeret men samtidig også været bevidst over min udvikling. Nogle dage er det svært at se det lyse i alt den udvikling og det nye i mit liv, at jeg næsten ikke kan give det hænder og føder at gå med. Måske kender du det godt, at det hele er så overvældende at man længes efter det gamle selvom fornuften godt ved det ikke var det der gjorde mig glad.
Idag startede jeg igen på bøn og healing, og jeg lyttede til musikken 91.
Jeg lukkede mine øjne og fokuserede til at starte med på min vejrtrækning, men for mig forblev der mørkt, ingen billeder. Musikken var smukt og tårer løb ned af kinden.
Måske er det for mig en start til at åbne op for et dybt sår og give det omsorg ved at græde?
Jeg tror også at jeg godt kan bruge en lille engel, den er meget velkommen hos mig.
mvh Wietske
Ja tak og tusind tak for i dag-Heart Hugs
Hei.
Tak for i dag og ja tak til Englen, jeg hedder Klara. Vil gerne deltage igen d. 15-2 kl 10. <3
Ja tak Til d 15/2
Tak for healing i dag. Jeg vil gerne være med næste gang d 15.
Af hjertet tak for i dag, jeg ser frem til lørdag d. 15 kl. 10
Og ønsker Englens hjælp til at guide mig på rette vej <3
Tak for idag og ja tak til den 15 kl 10
Der er lukket for kommentarer.