Jette Harthimmer

Clairvoyant og spirituel mentor

Nyheder og inspiration

Hun tegner portrætter af vores afdøde

tegne afdoedeFå en tegning af din åndelige hjælpere.

Tegne afdøde – kan man det?
I fredags tog jeg ud til en lejlighed på Christianshavns Torv i København, for at se det engelske medie Debbie Dean arbejde.

Jeg var igennem Facebook blevet inviteret til en aften med klarsyn og tegninger af vores afdøde sjæle. Det fangede min interesse. Normalt plejer jeg ikke at tage ud og se andre medier eller clairvoyante arbejde, men når det som her drejede sig om portrætter, var det noget helt andet.

Der er masser af clairvoyante der laver platformsclairvoyance, hvor du kan få beskeder fra afdøde, men det er meget få, der kan tegne afdøde. Jeg har kun én gang været til et arrangement, med en ældre herre, der tegnede de afdøde. Jeg undskylder at jeg ikke kan huske hans navn. Det er snart 15 år siden, at jeg så ham i København. Det var i forbindelse med en præsentation af, hvad clairvoyante og medier kan og hvor forskelligt de arbejder.

Tegne afdøde.
Jeg kommer ind i lejligheden og der var sat nogle stole op i det ene rum.
Vi var omkring 25.
Debbie Dean kommer ind. Hun virker glad, smilende og imødekommende. Hun fortæller lidt om sin historie og at hun ikke kan tegne afdøde! What?
Hun siger, at det eneste hun kan er at tegne tændstiks mænd, men når hun arbejder med og har kontakt til den åndelige verden, så bliver hendes hånd ført. Det er altså ikke hende der tegner afdøde men derimod via ført hånd fra den åndelige verden (automatskrift). Nåh, nu forstår jeg bedre ;-)

Læs også: Vil du lære automatskrift?

Det med at blive ført, det har jeg selv oplevet. Den gang jeg begyndte min spirituelle udvikling, da lavede jeg automatskrift. Jeg satte en kuglepen på papiret, skrev mit spørgsmål og derpå blev min hånd ført(som af en usynlig kraft) og et svar blev skrevet. Svaret kunne være kort eller flere sider langt. Min hånd bevægende sig i rasende fart hen over papiret og svaret kom i en skrift, som jeg ikke selv bruger. Så jeg kan godt skrive med afdøde men jeg kan desværre ikke selv tegne afdøde – ej heller via automatskrift.

Nogle medier kan blive ført på den ene eller anden måde. Nogle via automatskrift, tegning af afdøde, at spille musik (som David Bailey der spiller klaver),  guidet tale / budskaber eller ved at udtrykke sig via kunst.

Bevis på liv efter døden.
Debbie Dean gik i gang. Hun skabte kontakt til en afdød og gav beskeder til én af deltagerne. Det var en blanding af konkrete budskaber, samt nogle af mere generel karakter. De personer Debbie henvendte sig til kunne genkende stort set alt hvad hun fortalte.

På et stativ var der en blok med papir i A4 størrelse. Debbie tog et stykke sort kridt og da hun satte hånden på papiret gik det virkelig stærkt med at få tegnet et portræt. Det tog vel i alt 2-3 minutter.
Nogle gange kom der flere budskaber imens hun stod og tegnede.

tegning afdoede portraet afdoedeDer blev denne aften (1.5 time) skabt kontakt til og tegnet i alt 6 afdøde. Når Debbie skulle tegne den afdøde, begyndte hun hver gang med at tegne deres øjne, for som hun sagde: Øjnene er sjælens spejl.

Jeg synes det rigtigt dejligt, at man på den måde kan få et bevis for, at livet fortsætter efter døden. Du får både budskaber samt også et portræt af den afdøde, som de så ud, da de levede.

Ikke alle portrætter og tegninger sad “lige i skabet” men den der fik tegningen sagde, at der var nogle ligheder og træk som han/hun kunne genkende.
Debbie sagde “Du skal ikke se på tegningen som var det et billede. Se på det som en tegning, en skitse og kig så efter de træk du kender fra dit familiemedlem på tegningen.”

Desværre var der ingen fra min familie der valgte at “komme forbi” denne aften. Det ville ellers have været dejligt at få en tegning med hjem.

Læs også: Sådan kommer du i kontakt med afdøde.

Få en tegning af dine åndelige hjælpere
Debbie Dean tilbyder også at tegne vores åndelige hjælpere. Det så vi desværre ikke eksempler på, men man kunne få det hvis man bestilte en privat session hos hende.

Kommer Debbie Dean til Danmark igen?
Det ved jeg faktisk ikke. Jeg ved heller ikke om hun tidligere har været her.
Hun var her et par dage, i forbindelse med at hun den efterfølgende weekend skulle holde en workshop, for dem der måtte være interesseret i at lære dette håndværk.
Arrangøren var Helle Modell så du kan evt. tage kontakt til hende og spørge.

Portrætter af afdøde, tegning afdøde, ja tak.
Med tanke på hvor mange der i Danmark uddanner sig til eller springer ud som clairvoyant, medie eller lign., så er det ærgerligt, at vi ikke har flere der kan kanalisere budskaber og tegne vores kære afdøde. Det er noget der virkelig kunne glæde, gavne og trøste mange.

Hver eneste gang jeg holder mine clairvoyance kurser, så laver jeg altid en opfordring til deltagerne: Hvis du kan udføre afdøde kontakt og hvis du også kan tegne portrætter, vil du så ikke nok praktisere dette håndværk til glæde og gavn for de efterladte.
I de mange år jeg har undervist, er det kun sket 2 gange at der har været en kursist der kunne begge dele – og begge blev dybt overrasket, glad og rørt over at de besad denne gave.
Begge besluttede at de ville gå på tegnekurser, så de kunne blive bedre til at tegne portrætter, hvorefter de så kunne kombinere det med deres clairvoyante evner og tegne afdøde.

? Hør mit foredrag >> Karma og Reinkarnation.

12 kommentarer til “Hun tegner portrætter af vores afdøde”

  1. Vibeke Gildesberg

    Kære Jette.Det lyder fantastisk med tegninger af en afdød som har stået en nær. Jeg er ny på din side men finder den yderst interessant. Ved du hvad det koster at få lavet en tegning? Mistede min elskede datter sidste år kun 17 år gammel og det ville glæde mig meget med sådan en tegning.
    Venlig hilsen
    Vibeke

    1. Kære Vibeke
      Lad mig kondolere for dit tab.
      Jeg kender desværre ikke til priserne men du kan evt. tage kontakt til Helle og spørge eller måske skrive direkte til Debbie Dean.
      Det vil jo være så dejligt for dig, hvis du kunne få et portræt men også en mulighed for at få en hilsen fra din datter.

      1. Vibeke Gildesberg

        Kære Jette

        Tusinde tak for dit svar, ja det kunne jeg prøve, kunne godt bruge en hilsen fra min elskede datter, har mange bekymringer og uløste ting i forbindelse med hendes bortgang. ? Ved du hvad det koster?

        Kh
        Vibeke

  2. Bjarne Jensen

    Tegning af Skytsånder og afdøde

    Tak for henvisningen til min side.
    Kort om mig:Jeg er født i 1946, modtog undervisning i klassisk tegning fra jeg var 12 år til jeg som ung rejste til Paris og tegnede portrætter en tid og rejste derefter nogle år rundt i verden.

    Har arbejdet ved byggeri og minedrift om sommeren en del år på Grønland og i stedet for at rejse hjem om vinteren fiskede jeg med trawlere.

    I mange år har jeg undervist unge mennesker, som søgte Akademiet, i klassisk tegning på Thorvaldsens Museum.

    For nogle år siden gik jeg inden for halvandet år 3 gange Pilgrimsruten til Santiago de Compostella 2 gange fra Jean Piet det port i Frankrig over Pyrenærerne og en gang fra Somfort også i Frankrig uden om Pyrenærerne de 2 ture var på hver 830 km og turen fra Somfort ca. 900 km.

    Jeg har beskæftiget mig med den åndelige verden det meste af mit liv, bla. a. mange år i Spiritistisk Trossamfund. Hvis du er interesseret i mere info om mig, mit arbejde, mine tegninger eller lign., så kan du kontakte mig via hjemmesiden: clairvoyant-tegner-skytsengel.dk
    Med venlig hilsen
    Bjarne Jensen
    Hillerød.

  3. Philip Densted

    Kære Jette.

    Hvor er det en spændende artikel du har skrevet om portrætter af afdøde og dit møde med det engelske medium Debbie Dean.

    Nogle gange er universet bare så fantastisk ,at det kan lede en de rigtige steder hen.Jeg har siddet denne eftermiddag og tænkt på at jeg virkelig godt kunne tænke mig at dele og udvikle den gave jeg er velsignet med.
    Jeg kan nemlig tegne portrætter af afdøde og jeg har gjort det i nogle år nu.

    Jeg har altid malet på lærred og været kunstner.
    Den kunstneriske interesse har jeg haft siden barndommen, og jeg har samtidigt meget tidligt i livet kunne fornemme den åndelige dimension og at livet er mere end vores fem fysiske sanser.Den spirituelle del af livet har altid været noget naturligt for mig.

    Omkring år 2005 var jeg hos et meget dygtigt medium,der fortalte mig at jeg kunne male en meget speciel slags spirituelle malerier som var kanaliseret til folk personligt.Altså en slags sjæls.-maleri. Og så fik jeg at vide at jeg kunne male/tegne ansigter af afdøde.
    Jeg havde på dette tidspunkt malet et billede som jeg havde i min stue, og mediet fortalte mig at jeg havde malet ansigter ind det uden at vide det,og at disse ansigter var nogle af de afdøde og vejledere der stod mig nær i den åndelige verden.
    Og jeg tog derefter straks hjem og kiggede på billedet.Og ganske rigtigt var der tydelige ansigter i billedet ,og jeg blev overrasket og meget berørt over at kunne genkende nogle af dem som familiemedlemmer der var døde for år tilbage.

    Jeg er blevet klar over at jeg har en særlig gave, som jeg kunne udvikle til glæde for andre.

    Jeg har efterhånden malet en del sjæls-malerier til folk.
    Når jeg skal male billedet, beder jeg kun om folks fulde navn og ud fra det, åbner jeg op til universet og beder hjælp til at få de ting ned på billedet som har relation til vedkommendes liv.
    Som en slags clairvoyance på lærred kan man vel egentlig sige: )
    Både dem som modtager maleriet og jeg selv bliver altid overrasket over resultatet.Og jeg har fået så mange tilbagemeldinger på at jeg har ramt helt rigtigt i forhold til deres liv og til det som er kommet frem på netop deres helt eget billede.Der kan komme alt muligt som har relation til vedkommende: symboler,dyr,en særlig blomst og meget ofte vedkommendes afdøde slægtninge og venner.
    Jeg har absolut ingen anelse om hvordan maleriet ender med at se ud og jeg ønsker ikke at have nogle oplysninger om den person som jeg maler til. Det er en rigtig rigtig spændende proces for det er forskelligt for hver gang.For vi mennesker er jo så forskellige og dog så ens : )

    Men for lige at vende tilbage til tegningen,så begyndte jeg her for nogle år tilbage at øve mig i at tegne portrætter af afdøde med blyant og på papir.
    Og det er virkelig som om at tegningen skaber sig selv.
    På få minutter kan det være færdigt!
    Jeg kan virkelig selv være overrasket over det.
    Det er som om der er en der kører min arm hen over papiret og så er portrættet der bare!

    Jeg ville virkelig gerne øve mig noget mere og blive bedre til også at modtage de beskeder som jeg får undervejs i processen.Jeg tror virkelig at jeg får en del igennem,og jeg føler at jeg skal blive bedre til at lytte til det som kommer. Og jeg håber at jeg kan komme til at bruge denne gave endnu mere, til at give andre mennesker glæde og bevis for at vores afdøde familie og venner lever videre på de åndelige planer.

    Nå,jeg vil slutte her,ellers bliver det vist en længere roman jeg får skrevet ; )
    Men kære Jette, jeg var glad for at jeg “tilfældigvis” lige slog ind på din side og jeg kunne dele min historie her.

    De kærligste hilsener fra Philip.

    1. Kære Philip
      Tak for at du skrev og fortalte om din udvikling indenfor det at tegne.
      Hvis du har en hjemmeside, må du meget gerne skrive den på her i kommentarfeltet. Jeg er sikker på, at du kunne glæde mange med din smukke evne.

      Din proces lyder ligesom min. Jeg kan ikke tegne afdøde, men jeg kan lave automatskrift, og det kom til mig på samme måde, som du skriver her.
      Jeg bruger det dog ikke mere, da jeg i dag arbejder på en anden måde.
      Men ordene kom og blev skrevet med flyvende fart hen over papiret, og med en håndskrift jeg ikke selv bruger.

      Og du fortæller jo også, at tegningerne / portrætterne af de afdøde kommer til dig og kan blive tegnet på et par minutter.

      Jeg ønsker dig alt godt fremover med dette arbejde.

  4. Uni Sternsdorf

    Hej Jette Harthimmer
    Mange tak for spændende læsning. Din hjemmeside er en guldgrube :)
    Du har ret i, at det ville ændre tro til bevis for mange tvivlere, hvis dette med at få en tegning af en relevant afdød eller skytsånd var mere udbredt.
    Ønsker alle en dejlig tid med højt til loftet og frie arm bevægelser.
    kærlig hilsen Uni

    1. Tak for dine ord Uni.
      Det glæder mig at du har fundet frem til min hjemmeside, og at du anser den for at være en guldgrube :-)

  5. Tamara

    God aften Jette,

    Tusind tak for en ny vinkel. Som kunstner ville jeg ønske jeg også havde den evne.. på den anden side, nyder jeg blot at opleve beviserne fra andres hænder og så selv leve i fred fra den anden dimension som også skræmmer mig. Da var jeg lille tegnede jeg underlige ånder og så ting og sager, jeg tror jeg har lukket ned. Det gør mig ikke spor!

  6. Suzanne Hansen

    Spændende at læse om.
    Jeg er næsten 100% sikker på, at den ældre herre, du var hos for 10 år siden, er englænderen Ivor James, som jeg selv var så heldig at få en tegning fra af min vejleder.
    Lige så snart jeg så tegningen, var jeg klar over, at jeg kendte vejlederen. Det var en stor oplevelse.
    Det kunne nemlig være spændende, hvis flere udviklede disse evner.

    1. Det kan godt være at det var ham. Det var i Falkoner Salen jeg så ham. Han var meget dygtig, og han gjorde et stort indtryk på mig.

  7. Hej Jette!
    Tak for din ærlige beskrivelse her på din blog.
    Det engelske medium Debbie Dean som du beskriver havde i mandags private kunder til en tegning af en åndelig hjælper hvis kunden er spirituel interesseret. Kunderne kunne genkende billedet og informationerne, eftersom de selv arbejde med den åndelige verden, og hermed kender til hvem der er omkring dem. Her kom der flere spændende beviser frem som kan undersøges efterfølgende, som beviser livet efter døden.
    De kunder der fik en afdød tegning og beviser med sig hjem, kunne genkende den tegning mediet tegnede, med rigtig mange af genkendelig særlig træk.
    Jeg håber, at vi i Danmark kunne få flere med med det særlige talent og med den positive respons vi har modtaget, er der helt sikkert en spændende vej at videreudvikle. VH Helle Modell

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll to Top