Hvad ønsker du?
Hvad du ønsker skal du få.
Hver gang du tænker en tanke, svarer det til, at du indtaster en adresse på din GPS i bilen.
Derfor er det meget vigtigt hvad du tænker, hvis du vil være sikker på at nå dine mål, havne det rette sted samt tiltrække netop det, du ønsker dig.
Det lyder jo ganske lige til og det er det egentlig også, men det sjove er, at de fleste gør det stik modsatte. De siger én ting den ene dag og det modsatte den næste.
Du bremser i stedet for at køre.
Jeg vil gerne have dit eller dat, jeg ønsker at dette skal ske, et nyt job, et dejligt berigende parforhold, en sund økonomi, et godt helbred, at jeg kan komme ud og rejse eller hvad det nu end måtte være.
De har tænkt eller udtalt ønsket og det er godt. Universet begynder nu at gøre klar til levering og sørge for at ønsket kan gå i opfyldelse.
Men … og der er et stort men. Nu trækker de i land, de begynder at tvivle, kommer med alle mulige begrænsende tanker eller negative overbevisninger.
Nej, det vil nok aldrig lykkes for mig, jeg er aldrig heldig, det er også godt nok som det er, jeg kan da sagtens nøjes med …, det er nok bare mig der stiller for store krav, jeg plejer aldrig at lykkes, ingen vil have mig, jeg er ikke god nok, alle andre kan finde ud af det, bare ikke jeg.
Det svarer til at du har tastet adressen ind på GPS´en (dit ønske), startet bilen og sat den i gear for derpå at træde bremsen i bund. Hvad sker der så? Ingenting. Du kommer ikke ud af stedet.
Vil du have Universet med på dit hold?
Når du tænker eller siger: Jeg ønsker at skabe, tiltrække eller realisere dette mål, så vil hele Universet, din sjæl, dine guider og hjælpere køre det hele i stilling for at støtte dig i at manifestere dit ønske.
Du er i fremdrift og en positiv proces er sat i gang, men pludseligt træder du hårdt på bremsen og kører i den stik modsatte retning, fordi du er begyndt at tvivle, begrænser dig eller fordi du vil lade dig nøjes med mindre. Jeg er ikke god nok, jeg tør ikke, jeg tror ikke på succes eller at noget vil lykkes for mig, jeg er bange for at træde ud af flokken og andres krav og forventninger til mig, jeg er altid uheldig osv osv.
Universet reagerer prompte. Nå, nu vil du det modsatte af hvad du sagde før? Jamen fint nok, det er jo dig der bestemmer, så kører vi da bare den modsatte vej.
Du er ubevidst kommet til at indtaste det stik modsatte på GPS´en af det, du i virkeligheden ville have (fordi du er begyndt at tvivle).
Hold dit fokus og hold fast.
Universet skelner ikke mellem hvad der er godt eller skidt for dig. Hvis du siger a, får du a. Siger du b, får du b.
Derfor er det vigtigt at du holder fast i de gode tanker og ikke lader dig styre af nogle negative.
Hold hele tiden dine tanker og dit fokus på det, du ønsker skal ske.
Du bliver simpelthen bare nødt til at tro på, at noget godt er på vej til dig og at det nok skal lykkes.
Hvad du ønsker skal du få, eller noget der er endnu bedre.
Vær åben for at det, du ønsker dig kan komme på en anden måde end den du havde forestillet dig. Ligeså at der kan komme noget der er bedre.
Hvis du finder et job du gerne vil have, men du får afslag, så sig til dig selv at muligheden for et andet og bedre job snart vil vise for dig.
Tro på og hold fast i, at der venter dig et endnu bedre job, et job der bare ikke er slået op endnu.
Finder du drømmehuset og det bliver solgt lige foran snuden på dig, så overbevis dig selv om, at der lige nu sidder en familie med planer om at sælge deres skønne hus – og at dette hus er endnu bedre end det du lige har “mistet”.
Hvis manden/kvinden du har forelsket dig i ikke vil have dig, så er vedkommende ikke din soulmate. Tro mig. Hvis han/hun var den rette, så var du også den rette for ham/hende. Sig derfor til dig selv, at du en dag vil møde den mest vidunderlige, søde, kærlige og dejlige partner. Han/hun er derude, du har bare ikke mødt ham/hende endnu.
Giv mig det NU.
Vær tålmodig. Nogle gange kan det være, at du ønsker noget skal ske lige her og nu, hurtigst muligt og hvis det ikke gør, bliver du modløs, skuffet og du begynder at tvivle.
Men sagen er bare den, at nogle gange sker tingene i en anden rækkefølge end hvad du lige havde forestillet dig. Hav derfor tillid til processen som den udfolder sig, følg flowet og vid, at alt vil komme til dig på rette tid og sted.
Mine ønsker bliver ikke opfyldt.
Hvis noget ikke går min vej, betyder det bare at der venter mig noget endnu bedre!
Dette har været mit holdepunkt hele livet og det gør hverdagens udfordringer og modgang noget lettere.
Du bliver også i bedre humør, når du tænker på den måde fremfor hvis du går og slår dig selv oveni hovedet, føler at hele verden er imod dig eller at du er født under en uheldig stjerne.
Sådan er det ikke. Der er en plan og der er en mening med alt.
Det er også meget lettere at manifestere det du ønsker, når du holder dine tanker på rette kurs. Fokuser på det, du vil have og på det, der skal ske frem for på det modsatte. Du bestemmer hvad du vil tænke på og hvad du vil give din energi og opmærksomhed. Det der får din opmærksomhed er det, du vil tiltrække på grund af loven om tiltrækning. Lige tiltrækker lige.
Bevar håbet, troen og optimismen.
Dine bønner bliver altid hørt!
Universets mulige svar på dine bønner.
1. Ja
2. Nej, ikke endnu
3. Vi har noget endnu bedre til dig
Del din drøm med andre.
Jo flere du deler dine drømme og ønsker med, jo hurtigere realiseres de og jo mindre energi skal der bruges på at manifestere dem. Dette skyldes, at der skabes en synergi effekt. Nu har du fået både Universet, dine venner og hele dit netværk bag dig. Det er alt sammen med til at akkumulere den energi der skal til for at skabe og tiltrække dit ønske. Med andre ord: Masser af positiv støtte og energi er sendt af sted.
Hvis du har lyst må du meget gerne dele din drøm i nedenstående kommentarfelt. Det vil blive læst af ligesindede og vi vil alle sende dig og dit ønske en kærlig tanke.
Læs også: Sådan manifesterer du dine ønsker.
I blogindlægget får du 7 konkrete råd samt også en video, hvori jeg fortæller dig, hvad du kan gøre for at dine ønsker skal gå i opfyldelse.
130 kommentarer til “Hvad er det præcist du ønsker?”
Jeg glæder mig til at flytte ind i det hus som kam rumme min familie og jeg og ikke mindst mine heste. Et sted med ridehal og natur at ride og gå ture i, et sted hvor min søn kan lege frit væk fra biler og støj. Jeg vil hver dag være taknemmelig og glædes ved at have mine heste lige ude foran min dør, og jeg vil bruge dette fantastiske sted til at hjælpe mennesker igennem min uddannelse som rideterapeaut. Min familie og jeg vil stortrives her tæt på naturen, men stadig i en kort afstand til byen så vi hurtigt kan besøge vores familier. Stedet er rummeligt, charmerende og indbydende for dyr og mennesker. Jeg er så taknemmelig for denne mulighed og jeg glæder mig til at leve resten af mit liv her!
Hej Dreamy
Jeg håber for dig, at alle dine ønsker går i opfyldelse. 😊
Jeg får mit drømmejob hvor jeg er kreativ hver dag , griner og er glad
Hilsen Henriette
Jeg ønsker mig en bolig, hvor jeg sover godt. Hvor der er glæde, latter ig masser af besøg fra mennesker der vil mig det godt. Og at jeg med lethed kan betale mine udgifter.
Jeg ønsker mig, i lethed, nemhed og glæde at kunne manifestere og modtage 5 millioner kroner nu.
Så jeg har tiden, energien og overskuddet til, at kunne hjælpe flest muligt mennesker med min kunnen og viden til, at den enkelte i glæde, selv kan skabe sig det bedst mulige liv ud fra sine ønsker og behov her i livet.
Og til, at jeg også kan købe et hus, der ligger dejligt med natur og hav eller fjord omkring, hvor der også er mulighed for at have hjemmeklinik og mulighed for, at kunne lave et lille fristed til, at ex en psykisk udfordret ung kan bruge det som frirum = som aflastning i et par overnatninger ved behov.
Kærligst ?
Marianne
Jeg har manifesteret vores drømmehus nu i over et års tid.
Jeg har fundet det og det står tomt, men er kommunens ejendom. Har skrevet til kommunen flere gange, og venter på at de skal sætte det til salg.
Ejendommen vil kunne opfylde flere ønsker og bl.a. et galleri til min kunst, og andres kunst. Så jeg også ville kunne leve som kunstner.
Min familie og jeg føler at dette hus kalder på os.
Jeg ønsker inderligt at skabe /tiltrække flere millioner af danske kroner!
Fordi: Så kan jeg etablere et større netværk af FOOD TRUCKS som kører rundt på gader og stræder; parker og lign. og donere måltider til alle hjemløse i Danmark
Fordi; så kan jeg etablere flere steder med overnatningsmuligheder med bad rundt omkring i Danmark så ALLE altid har et sted at sove.
Fordi: Så kan jeg etablere et netværk af dyrlæger som kører rundt og vaccinerer og behandler hjemløses hunde
Fordi: Så kan jeg gøre så meget mere filantropisk arbejde som jeg brænder for
fordi – fordi- fordi og sådan kan jeg blive ved :-)
Hej MT
Det lyder som nogle fine, gode og positive ønsker. ?
Hej MT
Hvor er det dejligt at læse, at du ønsker at hjælpe de hjemløse, stor respekt for dig, og jeg håber dit ønske går i opfyldelse ??
Jeg selv hjælper også, dog kun 1 næsten lokal hjemløs, og hvor er det dig kummerligt, at de stort set ingen hjælp får fra det offentlige, der er alt for mange hjemløse der er overladt helt til sig selv året rundt ?
Jeg ønsker og drømmer om at uddanne og dygtiggøre mig indenfor personlig udviking, coaching, healing, spirituelvejleder og leve godt af det. Jeg vil gerne være selvstændig i et samarbejde med andre inspirerede mennesker som har samme passion og lyst til at vejlede og guide andre mennesker til at leve et meningsfuldt liv.
Jeg ønsker at skabe et netværk af mennesker som deler samme interesse og passion som jeg og at vi kan inspirere hinanden og skabe forandring i samfundet.
Jeg ønsker at holde foredrag og inspirere andre ud fra mit eget liv og alt den viden jeg har og får.
Jeg elsker at se andre mennesker blomstre og udvikle sig.
Jeg håber jeg kan få en god indkomst og leve af det!
Jeg ønsker at vi har økonomisk frihed til at kunne leve godt, rejse og opleve verden sammen som familie.
Jeg vil gerne frigøre mig fra samfundets pres, stress og jag og ønsker frihed til at følge mine drømme, opleve, rejse og leve et liv i harmoni, fred, flow og glæde sammen med min dejlige familie.
Jeg vil gerne være med til at vise andre at succes er det modsatte af at arbejde sig halvt ihjel, være stresset, være fanget i hamsterhjulet, tjene mange penge.
Definitionen på succes er netop det modsatte: frihed, ro til nærvær og fordybelse, arbejde mindre tid, så der er tid til sig selv og sin familie.
Jeg ønsker at mine børn får et godt helbred, og lever et liv i harmoni og ro. At de følger deres drømme og gør det de har lyst til, følger deres hjerte og ikke hvad andre mener de skal gøre. At de bliver stærke til at passe på sig selv og sætter grænser og lever et lykkeligt liv med masser af kærlighed omkring dem.
Jeg ønsker at min kæreste og jeg bliver ved med at udvikle os sammen og passer på vores kærlighed til hinanden. Jeg ønsker vi snart bliver gift og får vores drømmebryllup. Jeg ønsker inderligt at min farmor og farfar stadig er levende og er med til at opleve vores bryllup.
Jeg ønsker mig et godt helbred og at slippe af med mine kroniske smerter.
Tak til universet, åndelige vejledere, englene for at hjælpe mig på rette vej og hjælpe mig med at udleve mine drømme og ønsker. Tak for alt hvad jeg har og alt hvad livet bringer mig???
Dejlige ønsker. Jeg håber for dig, at de alle går i opfyldelse. ?
Jeg er endelig i en alder af 50 år “kommer ud” som lesbisk sent i livet og ønsker nu så inderligt at møde en kæreste for livet ❤️ ?
Jeg ønsker at vores kat Lykke er kommet hjem i god behold.
Sender gode ønsker din vej og beder til at Lykke er genforenet med familien.
Mange tak, Jette – fra mig og mine børn??
Jeg håber at din kat er kommet hjem til jer
Jeg ønsker at finde en kæreste
TABE mig
Blive gældfri
og finde et godt job
Få en bolig med min kommende kæreste tæt på havet og stranden
og… at udvikle mine claivoyante evner og kunne have det som hobby
Det lyder som nogle dejlige ønsker.
😊
Jeg ønsker mig at arbejde i en mega hyggelig garnbutik med strikkekurser og café, hvor jeg kan dele min passion for garn og strik med kunder og kolleger. Der skal være en stemning af hygge, kreativitet, varme og kærlighed.
Og så vil jeg også gerne være yogainstruktør.
To ønsker sendt af sted til universet. Glæder mig til modtagelsen :-)
Kære Univers, guddommelige kraft og hjælpende guider og engle,
Jeg beder til at jeg må finde styrke, mod og glæde hver eneste dag. At jeg må føle mig rask og stærk og i stand til at udnytte mine potentialer.
Jeg beder til at min familie må være sund, stærk og kærlig i en udviklende forening. At vi vil vokse sammen og være frie, glade og kunne være glade og kærlige hver eneste dag. Jeg elsker min mand og vores drenge og ønsker at være den stærkeste, kærligste mor og kone, der støtter og bidrager på alle måder til vores liv i kærlig overflod og med de mange muligheder for oplevelser, trivsel og fællesskab som skaber daglig lykke
Jeg beder om et job tæt på min bopæl, hvor jeg trives i lyse og lette omgivelser, hvor jeg kan bruge mine evner og mit potentiale og hvor jeg vokser i fællesskabet med mine kolleger. Indholdet er meningsfuldt, udviklende og det er en daglig glæde at gå på arbejde og bidrage til den store sammenhæng og blive regnet med i fællesskabet. Jeg tjener en god løn, der bidrager til min families gode liv og som giver os de muligheder vi ønsker for at skabe fælles oplevelser.
Jeg beder om at udvikle og dyrke et stærkt netværk af venner og bekendte, som elsker og anerkender mig og som jeg får energi af at være sammen med. Det virker begge veje og vi udvikles i hinandens samvær.
Jeg beder om et endnu tættere fællesskab med min mand, endnu mere nærhed, forståelse, respekt og anerkendelse. Vi er hinandens soulmates og vi ønsker at være der for hinanden og gi hinanden rum til at udvikle vores potentialer. Og at elske hinanden ubetinget og varmt.
Jeg beder om økonomisk overflod til de ønsker og behov, vi har i familien, som hjælper os med at trives og dele ud til andre. Til at tage på ture, rejse, se nye steder, opleve verden, være i naturen.
Jeg beder om alt dette og overflod af kærlighed til mig selv, accept af den jeg er og forståelse af mit livs mission.
Tak, Univers, for at du hjælper mig med dette hver eneste dag.
I taknemmelighed og kærlighed.
Jeg ønsker mig en kærlig, sjov, smuk og empatisk kæreste, jeg kan udvikle mig sammen med. En bolig med plads til et atelie, så jeg kan male smukke billeder og der skal være en stor kaffemaskine, så dem, der kigger ind, kan bydes den kaffe, de holder mest af. Jeg ønsker natur omkring ❤??.
Jeg ønsker plads til et gæsteværelse, så familien fra nær og fjern kan overnatte. Jeg ønsker en god indkomst, så jeg også kan rejse på besøg hos den del af familien, som bor i Spanien. Tak ❤❤?
Jeg vil meget gerne komme til kaffe og se dine smukke billeder. Det lyder som et skønt sted.
Du er hjertelig velkommen – glæder mig til at se dig :-)
Kære guddommeligt univers. ❤️
Jeg beder om hjælp til, at min mand og jeg genfinder styrke og energi til, at vi kan fortsætte vores ægteskab fremfor skilsmisse.
Jeg beder universet om at give mig styrke til at forbedre mig og min afhængighed af andre mennesker. Jeg beder universet om hjælp til, at jeg kan opnå mine mål med de beslutninger heg har taget. Mest for mig selv – men også for min mand og jeg.
Jeg ønsker mig en kærlig, sjov, flot mand. En der passer præcis til mig, og som også vil være noget godt i min søns liv.
Og så ønsker jeg mig en større lejlighed, hvor jeg har mere plads til veninde/ familie besøg. Da jeg elsker at afholde selskaber for de mennesker der betyder noget omkring.
Sender god energi ud til universet ?
Jeg håber for dig at alle dine ønsker går i opfyldelse. ?
Jeg ønsker mig at min eks kæreste Shakib kommer tilbage til mig meget snart?
Jeg arbejder udelukkende med at skrive fiktion, vurdere kunst og at spille teater
og jeg lever godt af det økonomisk
fordi jeg er dygtig
Hej Jette
Jeg sad lige og snakkede med en veninde ift. øsnker.
Kan man fx. godt ønske og drømme om at man fx. gerne vil møde sin kommende mand/livs kærlighed inden man fx. fylder 30 år eller fx. 2019 eller er det for bestemt?
Jeg mindes, at have læst på et tidspunkt på din side tid det med ønsker og tiden, men samidigt at man også skal være præcis i sine ønsker.
1000 tak for dit fantastisk arbejde og nyder at både læse med og lytte med. Du gør en forskel.
Hej Isabella
Tak for din fine feedback på mit arbejde. ???
Da tid ikke er et begreb i den åndelige verden, ville jeg hvis jeg var dig, ikke bruge energi på at ønsket skal manifesteres og gå i opfyldelse, før du er 30.
Hvad der er meget vigtigere er, at du ønsker og fokuserer på det parforhold du vil have/ ønsker at skabe. Hvordan er det? Hvordan har I det sammen? Beskriv, sæt ord på, visualiser og “føl” hvor dejligt I har det sammen. (Også selvom du endnu ikke har en partner ?). Se det, som var det allerede virkeligt.
Pøj pøj med kærligheden. ❤️
Kære Jette
1000 tak for dit fine svar og fordi du gav dig tid. Den vil jeg tage med videre OG videre give til mine veninde.
Jeg har rost dit arbejde og dine blogs overfor dem, så du kan tro du også har fået hentet dine lydfiler og liket din fb siden. <3 <3
Ha den dejligste dag
I kærlighed og taknemmelighed <3
Tak ???
Jeg ønsker mig en mand, der vil have et barn med mig. Jeg ønsker mig en kernefamilie med et positivt og sundt miljø. Jeg ønsker mig en mand, der elsker mig så højt, at han vil giftes med mig. Jeg ønsker mig et barn. Jeg ønsker et simpelt og roligt liv med tid til mig selv og til at lade op.
Der er lukket for kommentarer.