Hvad ønsker du?
Hvad du ønsker skal du få.
Hver gang du tænker en tanke, svarer det til, at du indtaster en adresse på din GPS i bilen.
Derfor er det meget vigtigt hvad du tænker, hvis du vil være sikker på at nå dine mål, havne det rette sted samt tiltrække netop det, du ønsker dig.
Det lyder jo ganske lige til og det er det egentlig også, men det sjove er, at de fleste gør det stik modsatte. De siger én ting den ene dag og det modsatte den næste.
Du bremser i stedet for at køre.
Jeg vil gerne have dit eller dat, jeg ønsker at dette skal ske, et nyt job, et dejligt berigende parforhold, en sund økonomi, et godt helbred, at jeg kan komme ud og rejse eller hvad det nu end måtte være.
De har tænkt eller udtalt ønsket og det er godt. Universet begynder nu at gøre klar til levering og sørge for at ønsket kan gå i opfyldelse.
Men … og der er et stort men. Nu trækker de i land, de begynder at tvivle, kommer med alle mulige begrænsende tanker eller negative overbevisninger.
Nej, det vil nok aldrig lykkes for mig, jeg er aldrig heldig, det er også godt nok som det er, jeg kan da sagtens nøjes med …, det er nok bare mig der stiller for store krav, jeg plejer aldrig at lykkes, ingen vil have mig, jeg er ikke god nok, alle andre kan finde ud af det, bare ikke jeg.
Det svarer til at du har tastet adressen ind på GPS´en (dit ønske), startet bilen og sat den i gear for derpå at træde bremsen i bund. Hvad sker der så? Ingenting. Du kommer ikke ud af stedet.
Vil du have Universet med på dit hold?
Når du tænker eller siger: Jeg ønsker at skabe, tiltrække eller realisere dette mål, så vil hele Universet, din sjæl, dine guider og hjælpere køre det hele i stilling for at støtte dig i at manifestere dit ønske.
Du er i fremdrift og en positiv proces er sat i gang, men pludseligt træder du hårdt på bremsen og kører i den stik modsatte retning, fordi du er begyndt at tvivle, begrænser dig eller fordi du vil lade dig nøjes med mindre. Jeg er ikke god nok, jeg tør ikke, jeg tror ikke på succes eller at noget vil lykkes for mig, jeg er bange for at træde ud af flokken og andres krav og forventninger til mig, jeg er altid uheldig osv osv.
Universet reagerer prompte. Nå, nu vil du det modsatte af hvad du sagde før? Jamen fint nok, det er jo dig der bestemmer, så kører vi da bare den modsatte vej.
Du er ubevidst kommet til at indtaste det stik modsatte på GPS´en af det, du i virkeligheden ville have (fordi du er begyndt at tvivle).
Hold dit fokus og hold fast.
Universet skelner ikke mellem hvad der er godt eller skidt for dig. Hvis du siger a, får du a. Siger du b, får du b.
Derfor er det vigtigt at du holder fast i de gode tanker og ikke lader dig styre af nogle negative.
Hold hele tiden dine tanker og dit fokus på det, du ønsker skal ske.
Du bliver simpelthen bare nødt til at tro på, at noget godt er på vej til dig og at det nok skal lykkes.
Hvad du ønsker skal du få, eller noget der er endnu bedre.
Vær åben for at det, du ønsker dig kan komme på en anden måde end den du havde forestillet dig. Ligeså at der kan komme noget der er bedre.
Hvis du finder et job du gerne vil have, men du får afslag, så sig til dig selv at muligheden for et andet og bedre job snart vil vise for dig.
Tro på og hold fast i, at der venter dig et endnu bedre job, et job der bare ikke er slået op endnu.
Finder du drømmehuset og det bliver solgt lige foran snuden på dig, så overbevis dig selv om, at der lige nu sidder en familie med planer om at sælge deres skønne hus – og at dette hus er endnu bedre end det du lige har “mistet”.
Hvis manden/kvinden du har forelsket dig i ikke vil have dig, så er vedkommende ikke din soulmate. Tro mig. Hvis han/hun var den rette, så var du også den rette for ham/hende. Sig derfor til dig selv, at du en dag vil møde den mest vidunderlige, søde, kærlige og dejlige partner. Han/hun er derude, du har bare ikke mødt ham/hende endnu.
Giv mig det NU.
Vær tålmodig. Nogle gange kan det være, at du ønsker noget skal ske lige her og nu, hurtigst muligt og hvis det ikke gør, bliver du modløs, skuffet og du begynder at tvivle.
Men sagen er bare den, at nogle gange sker tingene i en anden rækkefølge end hvad du lige havde forestillet dig. Hav derfor tillid til processen som den udfolder sig, følg flowet og vid, at alt vil komme til dig på rette tid og sted.
Mine ønsker bliver ikke opfyldt.
Hvis noget ikke går min vej, betyder det bare at der venter mig noget endnu bedre!
Dette har været mit holdepunkt hele livet og det gør hverdagens udfordringer og modgang noget lettere.
Du bliver også i bedre humør, når du tænker på den måde fremfor hvis du går og slår dig selv oveni hovedet, føler at hele verden er imod dig eller at du er født under en uheldig stjerne.
Sådan er det ikke. Der er en plan og der er en mening med alt.
Det er også meget lettere at manifestere det du ønsker, når du holder dine tanker på rette kurs. Fokuser på det, du vil have og på det, der skal ske frem for på det modsatte. Du bestemmer hvad du vil tænke på og hvad du vil give din energi og opmærksomhed. Det der får din opmærksomhed er det, du vil tiltrække på grund af loven om tiltrækning. Lige tiltrækker lige.
Bevar håbet, troen og optimismen.
Dine bønner bliver altid hørt!
Universets mulige svar på dine bønner.
1. Ja
2. Nej, ikke endnu
3. Vi har noget endnu bedre til dig
Del din drøm med andre.
Jo flere du deler dine drømme og ønsker med, jo hurtigere realiseres de og jo mindre energi skal der bruges på at manifestere dem. Dette skyldes, at der skabes en synergi effekt. Nu har du fået både Universet, dine venner og hele dit netværk bag dig. Det er alt sammen med til at akkumulere den energi der skal til for at skabe og tiltrække dit ønske. Med andre ord: Masser af positiv støtte og energi er sendt af sted.
Hvis du har lyst må du meget gerne dele din drøm i nedenstående kommentarfelt. Det vil blive læst af ligesindede og vi vil alle sende dig og dit ønske en kærlig tanke.
Læs også: Sådan manifesterer du dine ønsker.
I blogindlægget får du 7 konkrete råd samt også en video, hvori jeg fortæller dig, hvad du kan gøre for at dine ønsker skal gå i opfyldelse.

130 kommentarer til “Hvad er det præcist du ønsker?”
Mit største ønske er at der er ro og fred i mit liv. At jeg meget snart overtager den skønneste lejlighed som passer både til mit behov og økonomi, samt ønsker at den mand, naturligvis den skønneste, smukkeste, dejligste, sødeste, romantiske og empatiske mand, som jeg skal dele resten af livet med er på trapperne.
Og jeg ønsker for dig, at alle dine ønsker bliver manifesteret :-)
Tusind tak søde Jette. Manden er kommet, mit livs kærlighed.
Jeg ønsker inderligt at jeg finder manden i mit liv. En god mand, som lader mig være mig 100%. Jeg ønsker at jeg finder mit drømmejob og får bevist mit værd, fordi jeg ved at jeg kan. Jeg ønsker fred og ro i mit liv, og at alle mine kære får et godt og langt liv.
Jeg ønsker virkelig at møde min soulmate !
Jeg ønsker inderligt at min lille hund og jeg snart finder et dejligt lyst og rart sted at bo i København. En dejlig, lys Lejelejlighed som vi lejer for min 1 år eller på toppen af en villa hos nogle søde og rare mennesker.
Kærlig hilsen os :-):-)
Kære Univers
I taknemmelighed til universet takker jeg på forhånd for manifestationen af mit drømmekob.Tak for at jeg har den drømmestilling, som jeg længe har drømt om. Tak for at jeg kan udnytte mit potentiale og bruge mine evner. Tak for mine søde nye medarbejdere. Tak for de daglige spændende udfordringer. Tak for at arbejdspladsen ligger tæt på min bopæl. Tak for de smukke omgivelser. Tak for den rigtig gode løn og tak for al den anerkendelse og respekt jeg møder. Tak for at jeg nu kan være den leder, som jeg altid har villet være, og tak for at arbejdspladsen deler mine værdier. Tak for at medarbejderne behandles med respekt. Tak for mit fantastiske nye job! Tak for tilliden!
Kh Karin
Jeg ønsker inderligt at manden jeg elsker finder vejen tilbage til mig og vores familie.
jeg ønsker at finde den mand som er god for mig og jeg er god for ham , altså manden i mit liv :-)
jeg ønsker at få et forhold til den mand jeg elsker og som elsker mig, at han ville kunne lytte til sit hjerte og tro på at det umulige vil ske…lige meget hvor svært det ser ud…kram
Jeg ønsker mig så inderligt mit drømmehus hvor jeg kan leve i harmoni med min familie og min store passion heste.
Det er det jeg vil og det jeg ønsker .
Jeg vil gerne fordybe mig i mindfulness og kreative terapiformer, og give kurser i dette, og formidle min viden og erfaringer, til at hjælpe andre mennesker i deres personlige udvikling. Min drøm er at lave kurser sammen med andre, indenfor samme interessefelt, eller supplerende felter indenfor personlig udvikling, da jeg holder meget af teamwork, og inspirerende gensidigt samarbejde.
Gerne i et form for fællesskab, hus eller lign, og gerne med en cafe , da jeg som bijob gerne vil arbejde med sund kost, og kan lide at møde mennesker, også uformelt.
Jeg ønsker mig brændende den gård hvor vores heste nu står. Min mand har altid tydeligt givet sin mening til kende omkring at han IKKE skal bo på landet. Denne gård ligger ikke rigtig på landet, og han siger at skulle det være så skulle det være der… Gården bliver nu sat til salg og jeg har helt ondt i maven over det. Det er DRØMMEN at bo i tæt kontakt med naturen med, i nærheden af mine dyr og sammen med min elskede familie. Dette ER min mulighed det er DET jeg vil.
Jeg ønsker mig den mand jeg har mødt og kald på. At Han vågner op og komm
er.
Jeg ønsker snart der kommer ro på :-) har længe ønsket mig et nyt job .
I øjeblikket gør jeg rent 37 timer om dagen og lige blevet opereret i venstre håndled for carpal tunnelsyndrom og startet på job igen, men dog på deltid og mit håndled vil ikke rigtig være med til det og har fået seneknuder inde i hånden .
Jeg ber dagligt universet om hjælp men når jeg endnu ikke ved hvad for et job er det jo ikke nemt for har ingen uddannelse til noget .Jeg ved bare jeg skal være sammen med mennesker ..Jeg kunne godt tænke mig et job som piccoline hvor man har forskellige opgaver hele dagen eller lager hvor jeg kan lægge varer på plads ..
Hilsen Merete
Jeg har altid haft en evne til at synke helt ind i min egen verden, og i lyset af det kreative formået i dette lille univers at “folde” smukke former frem, f.eks. i form af møbler. mit største ønske er nu at få lov at leve af denne egenskab, da dette ikke er et valg for mig, men ligeså nødvendigt som at trække vejret. Jeg ønsker for alt i verden at min datter ikke skal være ensom mere. Vi er lige flyttet, og hun til en ny skole, hvor hverdagen har fundet sig frem, hun er ikke længere den nye spændende elev i klassen mere, og det er som om hun nu er i en situation hvor det er svært at få sig en bedste ven i hele verden, hvilket hun aldrig har haft problemer med før.
Jeg ønsker mig at min nu afdøde mormor der var mere end bare min mormor, men en sjæleven, et helle sted, en ubetinget kærlighed, og støtte de første mange år af mit liv, ved hvor vanvittig meget jeg savner hende, hver dag, hver time og hvert sekund.
They may say i am a dreamer, but i am not the only one:)
Jeg ønsker at at leve sammen med manden jeg elsker, og at han tilgiver sig selv, så vi kan finde sammen igen og leve lykkeligt. De bedste tanker og tilgivelse til ham.
Jeg ønsker et guddommeligt sandt hjerte fuld af kærlighed til mig selv om mine omgivelser, at sprede, skabe, bo og modtage glæde og lys i æstetiske natur skønne omgivelser. At udvikle en dyb skelneevne og en klar kommunikativ tale og intuition, følelsen af dyb samhørighed og fællesskab i mine relationer. Et eventyrligt, guddommeligt, kærligt samfund, hvor alle er bevidste omkring universets love og deres skaberevner….
10000000 tak for hjælpen og inspirationen.
Kærligst Freja
Jeg ønsker at blive forenet spirituelt og fysisk i et livslangt kærlighedsforhold med min tvillingsjæl i 2019.
Jeg ønsker at være fyldt med livsglæde, ha’ personlig succes og økonomisk rigdom.
Jeg ønsker en fortsat spirituel udvikling af mine evner og kunnen.
Jeg ØNSKER i [r 2019 at bliver FRISAT, allerhelst KØBT FRI til MANGE PENGE fra mit nuværende firma Trikiklo.
Jeg ønsker at TRIKIKLO får lov til at leve videre i rigtig MANGE år og opnår SUPER SUCCES med min mand ved roret.
Jeg ØNSKER at uddanne mig til Integrativ Shadow Coach hos Debbie Ford/The Ford Institute.
Jeg ønsker at BOsætte mig i Danmark fra dette forår/sommer 2012.
Jeg ønsker at bo og arbejde tæt på Vesterhavet.
Jeg ønsker at finde et dejligt og inspirerende job, der kan betale for mine og min søns daglige udgifter og gerne mere så jeg kan betale min gæld af.
Jeg ønsker at min søn får den ALLERKÆRLIGSTE og VARME velkomst i sin nye danske skole og at han finder venner og kammerater og BLIVER GLAD og LYKKELIG.
Jeg ønsker at blive hotelejer med egen lille butik ved den danske Vestkyst.
Jeg ønsker at bevare Grækenland og Danmark i mit hjerte, og forene det ABSOLUT BEDSTE fra dem begge i mit og min lille families liv.
TAK fra mit hjerte <3 Tine
Jeg ønsker at manifestere mit højeste ønske om et hus til min lille familie. Et hus med en skøn have hvor vi leger, soler, nyder græsset og skyerne drive forbi. Ser allerede for mig hvordan mine piger leger i haven i timevis.
Ønsker mig at fastholde mine ønsker og sund livstid med god energi og positive tanker.
Jeg er SÅ klar…har næsten solgt min lejlighed på 3.e sal og nu flytter jeg ind i det lille hus med have tæt på vand og natur ikke langt fra min gode veninde i Hvidovre, tæt på børn og arbejde.
Huset med tre værelse, nyere køkken og bad – skal ikke laves meget, da jeg efter to flyt er godt træt af at sætte lejemål istand. NU…slapper jeg af under æbletræer og vinranke, hængekøjen er sat op, og der står utallige krukker med pelagonier og klokkeblomst, min kat ligger i solen og slapper af og der lyder skøn musik fra stuen, jeg er endelig fundet hjem…. Tak til UNIVERSET, guider, hjælpere og opstegne Mestere…..jeg er hjemme hos mit eget jeg, alt er i Gudommelig Orden
Jeg ønsker min kæreste Anja tilbage så vi kan skabe et godt liv sammen
Der er lukket for kommentarer.