Hvad giver du?

Gør en forskel for en på din vej.

I dag er det Valentines day. Mit vækkeur ringede 6.30 og søvnigt strakte jeg min krop. Efter en tur i badet, tog jeg elevatoren ned for at spise morgenmad. Jeg er på et hotel i Oslo og dette kunne egentlig være en dag som alle andre, men da jeg kom ned i foyeen havde personalet pyntet op med stearinlys i røde farver, masser af hjerter og der lå chokoladehjerter pakket ind i rødt folie på alle borde. Sikke en dejlig måde at blive hilst god morgen på.

Alle folk smilte, og man begyndte helt automatisk at tale til og hilse på hinanden, ønske god morgen og også personalet fik et kærlig smil med på vejen. Sikke en god start på dagen.
Jeg følte mig velkommen. Jeg følte, at nogen ønskede at gøre noget godt for mig, og her kommer nu pointen med dette indlæg:
Alle mennesker har behov for at føle sig elsket. At føle at man er noget værd. At man bliver  set. At man er god nok. At føle at man er så elsket / afholdt / betydningsfuld at andre vil bruge deres tid / ressourcer på gøre noget godt for en.
Bare den lille oplevelse, fik mig til at føle mig vigtig, og jeg blev faktisk dybt rørt.
Ofte er det så lidt der skal til for at glæde et andet menneske.
Hvad gør du for at glæde din partner, en arbejdskollega, naboen, manden du møder på gaden, dine venner eller din søster og bror? Husker du at sige til dem, hvad de betyder for dig og at du elsker dem? Siger du godmorgen til alle du møder på jobbet?
Vi glemmer ofte at rose, påskønne og takke, samt udtrykke vores kærlighed, og vi burde faktisk være lidt mere generøs med dette.
Det er muligt, at vi er ved at være godt trætte af Merci reklamen, med dens sukkersøde melodi og sloganet “…..fordi du er til“, men budskabet er vigtigt for det er virkelig  så lidt der skal til for at glæde et andet menneske og give dem følelsen af, at de betyder noget for dig. Du kan sende et kort. Du kan ringe og sige: Jeg er så glad for at du er min ven. Du kan gå ind til naboen og glæde dem med et stykke kage, eller sætte en blomst udenfor deres dør. Du kan hjælpe den gamle dame op af trapperne med hendes indkøbsposer, du kan lade andre komme før dig i køen eller du kan betale for den kop kaffe personen ved siden af dig på cafeen bestiller, selvom du ikke kender vedkommende. Ser du en hjemløs sidde på fortovet, så gå ind og køb dem en sandwich, et stykke chokolade og en varm kop kaffe.
Overrask. Gør noget uventet.
Lad os sammen skabe en hverdag, hvor vi giver, støtter og hjælper hinanden. En hverdag hvor vi behandler hinanden med kærlighed og respekt.
Man bliver glad af at give og være noget for andre.

, , ,

No comments yet.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.