Jette Harthimmer

Clairvoyant og spirituel mentor

Nyheder og inspiration

Hvis jeg kan, kan du også.

Alt er muligt for den, der bærer viljen i hjertet.

For nogle måneder siden, blev jeg kontaktet af søskendeparret Søren og Birgitte. De ville skrive en bog om, hvordan man skaber et arbejdsliv, hvor man lever i overenstemmelse med hvem man er og de drømme man har.
I den forbindelse, ville de interviewe mig, og høre om min vej og hvordan jeg er nået dertil hvor jeg er i dag.

Jeg sagde ja, og kort tid efter mødtes vi. Jeg medbragte min optager, og optog hele interviewet, da jeg tænkte, at der måske var andre der havde lyst til at høre min historie, og nu har jeg netop lagt lydfilen op her på min hjemmeside.

En flue på væggen.
Optagelsen var oprindeligt ikke lavet med henblik på at skulle være en del af min række af foredrag / interviews på Claircast, og derfor får du den “rå og uklippet”. Du er dermed med til bords, og kan som en flue på væggen, lytte til mine timer sammen med dem.

Her er hvad du kan høre.
Januar 2015 har jeg 25 års jubilæum som clairvoyant.
Hvordan eller hvorfor valgte jeg at gå den vej? Hvad var det, der fik mig til at skippe mit faste trygge job for i stedet at kaste mig ud i det alternative og blive selvstændig?
Hør om min vej, hvilke skridt jeg har taget, tvivlen og udfordringerne.

Tænker en lønmedarbejder / selvstændig forskelligt?

Kan man tænke sig til succes?

Tør du lytte til hjertet? Hør mine gode råd hvordan man følger sit hjerte, og hvordan man lægger låg på tvivlen.

Er du klar til at handle på og realisere din drøm?
Har du mange idéer? Hvilken er den rette at handle på?
Hvorfor tager det så lang tid tid fra tanke til handling, eller fra handling til resultat?

Hør mig fortælle om, hvordan du bliver hjulpet og ført hele vejen, når intentionen kommer fra hjertet.

Hvis jeg kan, så kan du også.

Dette og meget mere kan du høre i interviewet.

Hermed et par ord om vores projekt, som du kan bruge til dit blogindlœg:
Vi (Søren Lauritzen og Birgitte Coste fra Bevidsthedsskolen) er i færd med at skrive en bog om det, at skabe sin egen ‘blissness’ (‘blissness’ er business blandet med bliss (lyksaglighed)).

Dette er en bog, som skal handle om, hvordan man evt. starter og driver en virksomhed baseret på, hvem man er og hvad man elsker. Bogen skal hjælpe folk, der som os selv, gerne vil designe et arbejdsliv, hvor de kan leve så autentisk et liv som muligt.
I forbindelse med denne bog er vi i færd med at interviewe en række utroligt spændende, inspirerende og i bund og grund rigtig gode mennesker, som alle har “been there done that”. Mennesker som Jette Harthimmer, der med sine klare og værdifulde budskaber kan inspirere os til at udleve vores drøm, vores blissness.

Hvis jeg kan kan du ogsaaHør lydfilen: Jeg udlever min drøm. Gør du?
Vælg lydfil nr. 95 Den varer 140 minutter.

Alle drømme – ikke kun de arbejdsmæssige.
Lydfilen kan give dig inspiration eller måske endda motivere dig til at kaste dig ud i at realisere din drøm uanset om den handler om at skifte job, blive selvstændig, købe hus, rejse jorden rundt eller måske noget helt andet.

Rigtig god fornøjelse.

Søren Lauritzen og Birgitte Coste: www.bevidsthedsskolen.dk

Læs også mit nye indlæg: Ønsker du at arbejde med mennesker?

5 kommentarer til “Hvis jeg kan, kan du også.”

  1. Judith

    Kære Jette ,
    Har lige siddet og lyttet til din lydfil …. OG…. det var PRÆCIS hvad jeg havde brug for at høre! Jeg følte nærmest som om det handlede om mig selv ! At man ikke har kunnet “finde” sin plads i samfundet , på arbejdet osv. At man hele tiden har følt , at man skal gøre noget for andre mennesker … men HVAD ??
    Jeg føler mig totalt inspireret og fik et godt spark bag i , at jeg ikke skal tænke for meget på penge , men istedet lytte til dit hjerte … Hunden er der stadig , men den får IKKE lov til at gø for længe !
    Tusind tusind tak Jette!
    Knus Judith

    1. Hej Judith, Dejligt at min podcast kunne give dig et inspirerende og kærligt spark bagi. Jeg sidder pt og arbejder på en lydfil mere i samme stil. Den skulle jeg gerne have klar omkring 1. november og den vil være at finde i min nye web-shop, som jeg forventer er klar og åbner der. Den kommer til at vare ca 3 timer, og vil være spækket med alle mine gode råd til, hvordan man kommer ud med det man har på hjertet og brænder for. Hvordan man kan gøre sin passion til sin levevej. http://harthimmer.dk/butik/

  2. anne-marie

    Tak Jette, det passede lige med situationen her, lige præcist ♥

  3. Kit Benlolo

    Kære Jette , jeg lyttede til den i går og havde det nærmest som om den var lavet til mig personligt , Nu tør jeg , det eneste jeg manglede var den lydfil , det er magisk tak tak tak <3

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll to Top