Jeg vil gerne i audiens hos Dronningen

Til te hos Dronningen. Ja, det var i alle fald hvad jeg forventede.

I dag er det 40 år siden at Kong Frederik d. IX døde og min far sendte mig i 1972 hen til Amalienborg med et kondolancebrev til Prinsesse Margrete, som i dag er vores Dronning.
Jeg var 12 år gammel og var rigtig glad for at få denne tjans.

Til te hos Dronningen – jeg glæder mig. 
Jeg var som barn overbevist om, at når man kommer med et personligt brev til Dronningen så bliver man naturligvis inviteret indenfor til en kop the. Så jeg rettede ryggen og gik spændt og forventningsfuldt vejen hen til Amalienborg.

Da jeg kom ind på Slotspladsen mødte jeg min første udfordring. I hvilket af de fire palæer bor hun mon i?
Aner det ikke, så jeg startede fra en ende af og bankede på de døre og porte som der var. Ved hver af dem stod en garder og de kiggede underligt på mig, men de sagde dog ingenting.

Jeg var lige ved miste modet, for selvom jeg bankede flittigt og gik fra dør til dør, så skete der ingenting. Men så pludselig, ved den sidste dør jeg bankede på, reagerede alle garderne på pladsen med at stå ret. Jeg kunne høre en nøgle blive drejet og jeg oplevede næsten i slow motion dørhåndtaget gå ned og døren blive åbnet.

Afsløring: Dronningen åbner ikke selv døren.
Øv, det var ikke Dronningen der åbnede døren men derimod en lakaj. Jeg kan huske at jeg tænkte, at det var noget spøjst tøj han havde på.

Han så spørgende på mig, og jeg fortalte at jeg havde et brev til Dronningen. Han rakte hånden frem hvorpå jeg gav ham det. Så sagde han tak og lukkede døren i. Jeg stod tavst et stykke tid og så på den lukkede dør. Han henter nok Dronningen, tænkte jeg, men der skete ikke mere og så kunne jeg ligeså godt gå hjem. Jeg var rigtigt skuffet og ked af det.

I kirke i stedet for te hos Dronningen.
Jeg ville ikke gå direkte hjem, for så kunne mine forældre jo nok regne ud at jeg ikke var blevet budt indenfor til the, så jeg valgte derfor at gå en omvej. Jeg fik øje på Marmorkirken og besluttede mig for at gå derind for at fordrive tiden og for at få varmen.

Da jeg kom ind i kirken var der proppet med mennesker og præsten var i gang med at tale. Det viste sig at jeg var havnet midt i mindegudstjenesten. Den varede ret lang tid og jeg vidste at det ville være uhøfligt at gå før den var slut. Så jeg stillede mig op af væggen allerbagerst i kirken og ventede.

Da gudstjenesten var slut løb jeg hjem. Mine forældre var blevet bekymret. Hvor har du været? Hvorfor tog det så lang tid at aflevere brevet? Er du klar over hvad klokken er? Jeg svarede at jeg havde været til gudstjeneste. Så blev de helt stille og sagde ikke mere.

Jeg har drukket te med en Prinsesse.
Sommeren 2011 havde jeg en aftale med den norske Prinsesse Märtha Louise i Oslo. Hun havde sagt ja til at stille op til et interview til mit program ClairCast. Det blev et rigtigt hyggeligt og afslappet møde over nogle timer, og der fik vi drukket te, spist kirsebær og jeg fik oven i købet en signeret bog og cd med hjem.

Hvis du læse om den dag og hvordan mit møde med den norske Prinsesse gik, så kan du det her >>  Sådan gik mit møde med Prinsessen

Men kære Dronning, jeg har altså ikke givet op. Den lille pige i mig håber stadig, at det en dag bliver muligt at drikke te med Dem.

Så kære læser, hvis du kender nogen der kender nogen og hvis du kan skaffe mig adgang, så er jeg klar.
PS: Jeg drikker også kaffe. ?

Update 2019: Jeg har igen haft fornøjelse af at møde samt lave et interview med Prinsesse Märtha Louise. Denne gang i København.

Hør interviewene med Prinsessen her.
Hvis du har lyst til at høre de 2 interview, så gå ind på www.harthimmer.dk/podcast og vælg lydfil.
Lydfil nr. 81 = Mød din skytsengel.
Lydfil nr. 107 = Særligt sensitive.

Begge lydfiler er gratis.