Jette Harthimmer

Clairvoyant og spirituel mentor

Nyheder og inspiration

Respekt for dyrene

respekt for dyreneRespekt for dyrene – eller det stik modsatte?
Jeg har netop hørt i radioen, at der hvert år udsættes mere en 1 million fasaner, ænder og agerhøns i den danske natur.

Det lyder da glædeligt, men nej …
De er blevet udsat med et eneste formål for øje; At blive skudt af jægere.
Man kalder dem skydedyr.

Er dyr skabt til at blive skudt?
Jægerne skyder dem for fornøjelsens skyld og ikke på grund af sult eller familiens overlevelse.
Jeg kan slet ikke klare at høre den slags. Tænk at skyde dyr bare for sjov. At det for nogen er en sport, en hobby, ja det er mig ubegribeligt.

Hvilket dyr har du lyst til at skyde?
Finder du fornøjelse i at skyde dyr, kan du såmænd også komme med på en “hyggelig” jagtrejse til diverse kontinenter, hvor du kan få lov til at skyde med det våben du har lyst til. Skal det være med riffel, pistol eller bue og pil? Du vælger selv.

Der findes rejsebureauer der skræddersyr rejsen til dit personlige behov/ønske, og alt efter hvilket dyr du har lyst til at nedlægge, så findes der en løsning på det. Blot tegnebogen er i orden. Jo sjældnere arten er, jo dyrere og “finere” er det, men så kan du også prale overfor dine jagt-buddys.

Der er så mange der taler om at vi befinder os i Vandmandens Tidsalder og at vi derfor bliver mere oplyste og spirituelle.
Efter sigende kommer vi til at åbne vores hjerter og skabe større forståelse mennesker imellem. Jeg håber da så sandelig at også dyrene er med i dette, men at dømme efter de mange grusomheder vi mennesker udsætter dyr for, skulle man ikke tro at det var tilfældet.

Tag testen >> Er du spirituel?

Respekt for dyrene.
Jeg forstår simpelthen ikke, at vi kan være så oplyste og samtidigt gøre livet så surt for dyrene. De består af kød og blod ligesom os. De har en sjæl ligesom du og jeg har det.

I Metroen så jeg i sidste uge en kvinde med en Gucci-taske under armen, smarte solbriller og det nyeste hotte tøj. Hendes hund stod på gulvet ved siden af hende, den rystede og stod med halen trukket godt ind mellem benene. Den var iført et blåt tylt-skørt og var tydeligt flov.

Værn om dyrene. Please.
Elsk og respekter dyrene, og lad dem leve som de er blevet skabt til fra naturens side og ikke som menneskets legetøj eller nogen som vi kan yde vold på eller kaste vores aggressioner over.

Tænk at der her i 2011 stadig findes tyrefægtning, hane- og hundekampe, hvor formålet er at dyret skal slås ihjel eller skamferes  på det grusomste. Det er uetisk og det gør ondt dybt inde i min sjæl, når jeg enten ser eller hører om de grusomheder forskellige dyr udsættes for.

Jeg er glad for og stolt af de mennesker der kæmper dyrenes sag og fungerer som deres talerør. Mennesker der behandler dyrene ordentligt. Tak til jer.
Jeg støtter økonomisk forskellige dyreværns organisationer, og jeg håber at du gør det samme. Lad os i flok skabe fred, harmoni, respekt og kærlighed mennesker og dyr imellem.

Relevante links >> Dyrenes Beskyttelse – >> Dansk Vegetarisk Forening – >> Anima

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll to Top