Så gammel bliver du. I juli nummeret 2009 af Penge & Privatøkonomi er der et spørgeskema der måske kan give dig svaret.
Når pensionsselskaberne skal beregne din forventede restlevetid, tager de udgangspunkt i dit køn, din alder samt et væld af statistiske data fra hele befolkningen. Nyere forskning viser imidlertid, at restlevetiden bestemmes af yderligere et antal faktorer af både social, økonomisk og genetisk art.
Den gennemsnitlige nomineret levetid er sat til 76 år. I skemaet er lægges der ud med spørgsmålet, om du er mand eller kvinde. Er du mand, kan du med det samme trække 3 år fra. Er du kvinde får du 4 ekstra.
Super. God start for mig. Jeg har nu en nomineret levetid på 80 år. Jeg fik også 1 år mere på bagen, ved at have en studentereksamen. Det var de billige og gratis point.
Jeg besvarede de resterende 35 spørgsmål, og nogle gange fik jeg lagt 1 år eller 2 til, mens jeg i andre tilfælde måtte trække nogle år fra. Slutfacit blev at jeg kunne forvente at blive 85 år. Det er da bedre end 76, og de gode nyheder er, at jeg ud fra spørgsmålene kan se, at jeg har en mulighed for at blive endnu ældre, hvis jeg gør en aktiv indsats for det, og det vil jeg selvfølgelig gøre.
Jeg kunne f.eks få 4 ekstra år hvis jeg trænede intensivt mindst en halv time, fem gange om ugen. Synes jeg ikke, at jeg har tid eller overskud til det, så kan jeg trods alt få 2 år ekstra, hvis jeg dyrkede motion mindst 2 timer om ugen. Eller 4 år hvis jeg gik 10.000 skridt om dagen. Læs mit indlæg >> Gå 10.000 skridt og lev 4 år længere
Hvad der overraskede mig var, at det koster mellem 3-6 års levetid, hvis man bor alene. 4 år hvis man sover mere end 10 timer i døgnet samt 3 år hvis man har skrivebordsarbejde.
Dog kan man vinde 5 år ved at bo sammen med en ægtefælle/samlever.
Jeg tror dog, at det hele skal tages med et gran salt. At være gift og bo sammen, er i alle tilfælde ikke ensbetydende med et langt liv. I visse tilfælde koster det nok mere end det giver og mange andre faktorer kan også spille ind i det endelige regnskab om, hvor gamle vi kan blive.
Se også min video: Hvad tænker du om din alderdom?
Hør en gratis lydfil med læge Bente Klarlund Pedersen: Sådan holder du dig sund og rask.
Hør lydfilen med Bente Klarlund Pedersen:
Klik og lyt her >> Podcast.
Vælg podcast nr 109 – Interviewet varer 58 min og er gratis.