Gå 10.000 skridt om dagen og lev 4 år længere

Gå hver dag og lev længere

Det hele begyndte med en iPod hvortil jeg købte et Nike iPod Sport Kit.
Nogle venner gjorde det samme, og nu kunne vi via nettet konkurrere med hinanden om, hvem der kunne løbe længst, hurtigst gå flest km på en måned og lign. Præmien kunne være et gavekort eller andet sjovt. Super motiverende.

Jeg var rigtig glad for den gadget indtil en dag, hvor den lille sensor, som man lægger i sin sko eller strømpe, løb tør for batteri. Batteriet kan ikke skiftes, så man skal ud og købe en helt ny. Der mistede jeg gejsten, og de indbyrdes konkurrencer stoppede.
Nu har jeg i mange sammenhænge hørt, at man skal gå 10.000 skridt om dagen. Ja, ja det er jo så sundt, men jeg var nu ikke specielt optaget af det. Indtil jeg en dag i et blad læste, at ny forskning viser, at hvis man går det antal skridt, så forlænger man som kvinde sit liv med 4 1/2 år og som mand med 3 år, ja så kan det nok være at jeg blev lydhør og interesseret.
Hvor mange skridt går jeg hver dag? Aner det ikke. Men da jeg går ca. 1 time dagligt, og meget ofte lange aftenture ud på Langelinie og rundt om Nyhavn, så var jeg overbevist om, at jeg nok var mere end ok på det punkt.
På apoteket købte jeg en skridttæller fra Homecare til 99,- Kr. Den kan vise antal skridt, km, miles og forbrændte Kcal.
Nu har jeg haft den nogle dage, og her er hvad jeg har fundet ud af:
For at gå 10.000 skridt, svarer det til at skulle gå ca. 8.5 km hver dag. Det er f.eks turen fra Rådhuspladsen til Zoologisk Have og tilbage igen. Det er en spadseretur på omkring 1.5 time.
Jeg skal altså gå 1.5 time hver eneste dag for at tilbagelægge 10.000 skridt. Det gør jeg nok ikke. Hvem har også tid til det? Selvfølgelig får jeg nogle gratis skridt alene ved dagens gøremål. Turen op af trapperne, ned at handle, gå på arbejde, tøffe rundt i lejligheden m.m
Et interessant spørgsmål kunne være om jeg kunne nøjes med 5.000 skridt, hvis jeg løb? Giver det mon det samme livsforlængende resultat?
I følge nogle forskere er tempoet nemlig også en vigtig faktor.
Jeg har også fundet ud af, at der fra min gadedør er 177 skridt til den nærmeste Irma, samt 941 til Amalienborg. Det er jo altid godt at vide.
Overlæge Bente Klarlund Pedersen fra Rigshospitalet giver i en artikel fra Politken en masse gode råd til, hvordan vi kan få mere aktivitet i hverdagen og om alt det gode det gør for vores krop og psyke.
De 10.000 daglige skridt nedsætter blandt andet risikoen for en hjertesygdom, type 2-diabetes samt visse kræftformer med 30 %
Det mindsker risikoen for stress, angst og depression.
Så det er bare med at kyle dit tv ud af vinduet, og se at komme i gang med at gå.

 

, , , , , , , , ,

One Response to Gå 10.000 skridt om dagen og lev 4 år længere

  1. Lena 07.01.2014 på 23:35 #

    hvem har fundet på “10.000 skridt om dagen”?

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.