Sådan får du penge til sommerferien

Sommeren står for døren, og den koster penge.

Spar op til sommerferien

Hvert år køber jeg en sparebøsse der er udformet som en konservesdåse. Når jeg skal bruge pengene, åbnes den med en dåseåbner. Jeg kan rigtigt godt lide denne type, frem for alle de andre modeller af sparegrise, fordi det ikke er muligt at gå og “tage af kassen” med mindre jeg ødelægger hele dåsen.
Jeg har en regel om, at den mindste møntværdi jeg må smide i den, er en 5 krone. Jeg tømmer ofte min pung for mønter, og lægger måske en 5´er og en 20´er i. Nogle gange lægger jeg også en pengeseddel i (50´er), men det er ikke så ofte.
I dag kom så dagen, hvor sparegrisen skulle tømmes. Der lå 4.375,- Kr i den. Stort set kun mønter. En pæn sum penge, når man tænker på, at jeg i det daglige slet ikke har mærket de mønter som jeg i ny og næ har lagt i den.
Jeg synes, at det er en god, let og enkel måde at spare op til sommerferien eller andet på. Ved sidste års tømning, var der knap 7.000,- Kr i sparebøssen.
En ny er nu købt, den første 5,- krone er lagt i og opsparingen til næste års sommerferie er gået i gang. Håber på en tur til Cannes.

, , , ,

2 Responses to Sådan får du penge til sommerferien

  1. Jette Harthimmer 16.10.2010 på 16:50 #

    Hej Sannah
    De dukker op forskellige steder. Det gælder bare om at have øjne åbne. Det kan være i "Kop og Kande" men også i butikker som "Ærlige Bent" og lign. Jeg oplever tit at jeg bare "falder over dem", hvorimod i perioder hvor jeg rigtigt gerne vil have en, da kan jeg ikke finde dem. Sig til dine venner at du ønsker dem. Jeg ved ikke hvor du bor, men i Kompagnistrædet København ligger der f. eks en butik på et hjørne der sælger dem.
    I perioder bruger jeg bare en almindelig dåse, men det er ikke helt optimalt, da jeg så kommer til at "låne" fra kassen on and off.
    Pøj pøj med det – og køb nogle ekstra så du har til et par år.
    Hilsen
    Jette Harthimmer

  2. Sannah Schou 16.10.2010 på 09:20 #

    Hvor køber du dem nu ?
    Jeg har ledt og ledt efter dem.
    mvh Sannah

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.