Selv en clairvoyant har sine begrænsninger.
Det er ikke så lidt jeg som clairvoyant har måtte lægge øre til igennem årene.
Jeg kommer f. eks til at tænke på de gange hvor jeg har måtte aflyse en aftale med en klient, så har der ofte været en vittig bemærkning såsom “jamen kunne du ikke have forudset at du ville blive syg, den dag jeg ringede og bestilte tid hos dig”?
Det er ikke småting der forventes at vi clairvoyante kan.
Hvis jeg til en fest fortæller min sidemand, hvad det er jeg arbejder med, så er reaktionen enten ih hvor spændende, fortæl mig alt, til Kan du ikke lige give mig lørdagens lottotal? Eller uha dig har jeg ikke lyst til at sidde sammen med. Du kan læse mine tanker og se alt om mig.
Men sådan er det slet ikke. Selv en clairvoyant har sine begrænsninger.
Hver clairvoyant har sine kompetencer, styrker og ligeså begrænsninger, og vi kan langt fra alt det som mange tror vi kan.
Ingen clairvoyant kan (se) alt.
Læs også >> Har du clairvoyante evner?
Hvor den ene kan være dygtig til afdøde kontakt, kan en anden clairvoyant være god til at se konkrete hændelser i klientens liv eller til at se, hvilke veje man skal gå for at realisere sine mål.
Nogle er dygtige til at spore bortløbne dyr samt finde tabte/glemte smykker, dokumenter og lign.
Andre kan se hvornår en bolig bliver solgt samt dato og køn for en forestående fødsel. Og sådan kunne jeg blive ved.
Find denne tallerken.
For nogle år tilbage modtog jeg med posten et foto af en tallerken. Afsenderen skrev i brevet, at han samlede på dette gamle antikke stel og han ville gerne have oplyst adresser på de forretninger hvor han kunne købe flere til samlingen. Jeg er jo clairvoyant og det måtte derfor lige være en opgave for mig.
Da det “at spore” ikke er en af mine stærke sider, var jeg ikke i stand til at hjælpe ham. Jeg henviste ham til en clairvoyant jeg kender, der er rigtig dygtig til at finde forsvundne dyr så måske kunne han også finde frem til disse tallerkner.
En anden gang hvor jeg også måtte melde pas var, da en kvinde var træt af at være single.
Nu skulle der ske noget på kærlighedsfronten og hun bestilte derfor tid til en clairvoyance. Hun medbragte et KRAK kort samt en kalender. Min opgave var at udpege den nøjagtige adresse hvor manden i hendes liv boede, samt fortælle hvilken dato og klokkeslæt han ville være hjemme samt hvornår det ville være det optimale tidspunkt hvor hun uventet kunne komme forbi og ringe på hans dør.
Parforhold og kærlighed er nok det område som jeg får flest forespørgsler på, men den opgave kunne jeg nu ikke løse. ?
Læs også >> Fotoclairvoyance.
Jeg har også flere gange oplevet følgende:
Min telefon ringer og jeg svarer: Clairvoyant Jette Harthimmer.
Hej, mit navn er …. Jeg vil godt have en clairvoyance, men før jeg bestiller en tid hos dig, må du lige bevise at du virkelig er clairvoyant og at du er dygtig. Fortæl noget om mig og mit liv – helst noget jeg ikke har fortalt til nogen.
Jeg forklarer på en pæn måde, at sådan fungerer det altså ikke. Ville man mon have gjort det samme hvis det var en læge man ringede til? Hej, mit navn er Viggo. Fortæl mig hvad jeg fejler.
Clairvoyante kan meget men vi har altså også vores begrænsninger.
Har du lyst til at prøve en clairvoyance? Og vil du til en dygtig og kompetent clairvoyant, så får du mine gode råd i dette indlæg:
>> Sådan finder du en dygtig clairvoyant.
8 kommentarer til “Selv en clairvoyant har sine begrænsninger”
Hej Jette. Jeg søger en clairvoyant der kan “finde forsvundne dyr”. Kan du anbefale en? Har prøvet at komme ind på jeres sider, men lykkes ikke rigtig. Skal man være medlem, for at få kontakt med en clairvoyant, derfra? Mvh Lene Meilvang
Hej Lene
Jeg tror bestemt ikke, at man skal være medlem af Clairvoyantforeningen for at kunne gøre brug af deres søgefunktion.
Jeg kender personligt ikke selv til nogen der arbejder med at finde forsvundne dyr. Hvis det var mig, ville jeg søge på nettet, for naturligvis er der mange clairvoyante der gør og kan dette.
Pøj pøj med søgningen.
Kære Jette.
Jeg er nok en af dem med de lidt irriterende spørgsmål .
Men da jeg er ekstremt angst for min forestående fødsel, (grundet traumer fra tidl. Fødsel)
Ville jeg hører om du kan eller kender en jeg kan gå til for at få afvide om denne her forløber normalt samt hvor lang tid den tager og som en lille bonus hvad dato ,
Det med datoen er mest mht numerologi og navne at jeg er nysgerrig omkring det.
På forhånd tusind tak hvis du svare .
Knus .
Kære Amanda
Dit spørgsmål lægger op til at der er flere “faggrupper” der kan byde ind med svar på det, samt gøre hvad der skal gøres, for at du får tillid til og være rolig omkring den forestående fødsel. Det kan være en clairvoyant, en hypnotisør, healer eller sågar en psykolog. Så det er rigtigt svært for mig at anbefale hvem der er den rette for dig at henvende dig til. Stol på din intuition, og gå til den du føler tillid til.
Hvis du vil til en clairvoyant, så kan du med fordel læse det blogindlæg jeg henviser til i ovenstående tekst.
Hej kan du finde forsvundet dyr
Hej Kamilla. Nej, det er desværre ikke en af mine kompetencer. Hver clairvoyant har ud over sin egen måde at arbejde på også egne kompetencer. Hvor én kan et, kan en anden noget andet. Så der er ikke andet for end at spørge dig frem eller evt gå ind på Clairvoyantforeningens hjemmeside og søge der, hvor “forsvundne dyr” er én af de ting du kan søge på.
Lykkedes det for hende at finde ham? Hun måtte vel bruge en del tid på at gå op og ned af gaderne og søge efter ham?
Forskellen er selvfølgelig at denne kvinde fik oplyst et geografisk område. 1 enkelt side i KRAK bogen dækker rigtigt mange gader og det er over et stort område.
Min klient ønskede en konkret adresse, dato og klokkeslæt ;-)
Har faktisk hørt fra en klient, at hun hos en anden clairvoyant havde fået at vide på nøjagtig hvilken side i KRAK hun ville møde sin nye kæreste.Han skulle være en ældre herre med en lille hund, som gik tur på Østerbro.