Video: Hvad er en god dag?

Gode råd til en god dag

Nogle dage er sjovere end andre.
Nogle dage fylder mig med glæde, og jeg går i seng med et smil på læben.

Men hvad er det der adskiller en god dag fra en mindre god dag?

Jeg har flere gange taget mig selv i at være sådan helt veltilfreds og nærmest selvfed: I dag har virkelig været en god dag. Jamen hvorfor?
Fordi jeg i dag har gennemført alt det jeg havde sat mig for. Det kan være ganske bitte små ting, så som at få ryddet op i en mappe, få ordnet en bunke billeder, aflevere de mange flasker og glas til genbrug, rydde op på loftet, få skrevet et fødselsdagskort og købt en uventet gave til en god veninde, at forkæle mig selv, give potteplanterne ny jord, tage mig til at gå en tur eller bare sidde med en god bog.

Jeg stiller mig selv spørgsmålet når jeg vågner om morgenen: Hvad kan jeg gøre, for at dette skal blive en god dag? Så skriver jeg det hele ned og har nu en form for en to-do-liste.
Nogle dage får jeg sat flueben ved alle punkterne, og andre dage gør jeg ikke. De dage hvor jeg når at komme rundt om det hele (uden at stresse og jage af sted), og hvor jeg også har taget mig tid til at lave god og nærende mad, fået set en veninde og været social, er de dage hvor jeg bare er rigtig glad og veltilfreds når dagen er omme. Jeg bliver fyldt med energi, selvom mange af de ting jeg har gjort, har kostet tid og energi at gøre.
Det hele skal gøres i den gode energi og i glæde, og hvis jeg om aftenen ikke har fået gjort det hele, så pyt. Ikke noget med at skælde mig selv ud.

Jeg har også lidt en oplevelse af, at hvis jeg kan komme rundt om flere områder på samme dag, så er det endnu bedre. F.eks kroppen, venner, familie, fritid, arbejdet osv.
En dag var jeg så meget ovenpå, at jeg også havde overskuddet til at lave denne korte video til dig :-)

, , , , , , , ,

No comments yet.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.