Ud af kroppen oplevelse – er det noget du har prøvet?
En ud af kroppen oplevelse, er noget du kan have lige når du lægger dig til at sove, lige før du falder i søvn eller lige før du vågner.
Jeg har selv prøvet det masser af gange og synes at det er en fantastisk oplevelse.
I sidste uge fik jeg en mail fra en ung kvinde, der spurgte til fænomenet.
Jeg lægger mit svar til hende ud her på min blog, da andre sikkert også kan få glæde af det.
Spørgsmål:
Hej Jette,
Jeg skriver til dig da jeg har haft en underlig oplevelse. Jeg ligger jeg i min seng, har en fridag sammen med min mand. Vi beslutter at sove lidt længe, da ungerne er afleveret i børnehaven.
Kort efter lidt over 8 vil jeg tro klokken er, er jeg faldet hen i søvn igen, men vågner da jeg tror at vores ene kat er kommet med ind i soveværelset da jeg fornemmer den kilder mig på armen med dens hale.
Jeg tænker, nå jeg rejser mig lige og lukker katten ud, og jeg er altså helt vågen, men ligger med lukkede øjne og føler mig meget træt. Pludselig føler jeg at min hånd faktisk glider langsomt hen af madrassen, og jeg får et chok da jeg ikke er i stand til at røre mig. Jeg mærker mig hjerte banker sindssygt hurtigt og jeg går i panik. Jeg skriger inden i og siger, shit, hvad sker der?
Derefter kan jeg bevæge mig, og jeg sætter mig på sengen og begyndet at stortude. Min mand vågner og er selvfølgelig forskrækket og jeg fortæller hvad der lige er sket. Han trøster mig og lægger sig til at sove igen.
Jeg er meget rundt på gulvet og ringer derfor til min mor der altid har troet på alt det alternative. Hun fortæller at jeg ikke skal være bange og jeg sikkert bare var ved at komme tilbage i min krop deraf jeg følte min hånd bevægede sig.
Jeg lægger mig i sengen igen, for lige at ligge og sunde mig, men falder faktisk hen igen, ik drømme i søvn, men får en endnu kraftigere følelse denne gang, at shit jeg kan ikke røre mig igen. Jeg kan denne gang se mig selv, ligge med åben mund, lukkede øjne, mit hjerte banker, jeg forsøger at lukke munden, synke mit spyt, men jeg er ligesom lammet og er ikke i stand til at røre mig.
Jeg har altid været skeptisk med at tro på alt det der, men siden den oplevelse føler jeg mig lidt rundt på gulvet. Kan du fortælle mig hvad det er og er der noget jeg kan gøre? Jeg er 27 år gammel. Jeg har ikke fortalt denne oplevelse til andre end min mand og min mor. Andre ville jo tro jeg var bindegal. Er jeg helt tosset? Hilsen C
Hej C
Tak for dit spørgsmål. Jeg kan sandelig godt forstå, at du blev forskrækket over den oplevelse, og da især når du aldrig har prøvet det før.
Det der er sket er, at du har haft en ud af kroppen oplevelse. Dette er et emne du kan søge og finde en masse info om på nettet, nu hvor du ved hvad det er. Du kan også søge på astralrejser – sjælerejser.
Da jeg var på samme alder som dig, da oplevede jeg det samme og det skete kun, hvis jeg “sov til middag”.
Efterfølgende har jeg haft masser af ud af kroppen oplevelser, og jeg kan opleve det når jeg går i seng, uanset hvad tid det er på døgnet, ligeså kan jeg i dag også gå ud af kroppen af egen vilje.
I begyndelsen var jeg meget bange for at det skulle ske, for jeg syntes at det var vildt ubehageligt. Jeg vågnede og havde fuldstændig den samme oplevelse, som du beskriver. Jeg var vågen, jeg var bevidst om det, jeg kunne ligge og tænke alt muligt, men jeg kunne bare ikke røre mig ud af stedet. Panikken bredte sig, jeg fik hjertebanken og jeg lå bare og ønskede at en eller anden ville komme forbi og ruske i mig.
Jeg havde ingen indflydelse på, hvornår det skete og vågnede flere gange på den måde. Jeg ville ønske, at nogen den gang havde sagt til mig, at det er ganske ufarligt og at det eneste jeg skal gøre er, at slappe af. Tilstanden kan føles som evigheder, men der går kun mellem få sekunder og op til et halvt minut. Derefter vågner du “rigtigt” og du er igen 100 % i din krop. Ventetiden kan dog føles meget angstprovokerende, og det bedste du kan gøre er derfor, at trække vejret og slappe af.
Det der er sket er, at din sjæl har været ude af din krop, men ikke nåede at komme tilbage før du vågnede, og den svæver nu udenfor kroppen. Din krop kan ikke foretage sig noget, så længe sjælen ikke er der. Derfor har du ingen kontrol over din krop.
Tag et par dybe vejrtrækninger. Slap af. Berolig dig selv og vid, at alt er ok. Sjælen vil let og uden at du kan mærke det, glide tilbage til din krop. Du vil efter et par sekunder vågne rigtigt og du kan nu stå ud af din seng.
Du kan føle dig lidt rundt på gulvet, men det skyldes blot, at du har været bange og ikke helt ved, hvad det er der er sket. I takt med at du har prøvet at gå ud af kroppen flere gange, vil du få et helt afslappet forhold til det og din frygt vil forsvinde.
Lægerne kalder dette fænomen for søvnlammelse / søvnparalyse og de har en lidt anden forklaring på det.
Jeg er stået op, men ligger stadig i min seng.
Jeg har også oplevet, at jeg er vågnet, er stået op og er gået ud i køkkenet for at lave the, for så kort tid efter at vågne igen og være helt forvirret over at jeg stadig ligger i min seng. Hvordan kan jeg ligge her? Jeg er jo stået op. Men det var jeg slet ikke, men følelsen var lige så virkelig som hvis jeg reelt var stået op.
Ud af kroppen oplevelse.
Dette fænomen med at “gå ud af kroppen” er helt naturlig og det skyldes at din sjæl, mens du sover, forlader din krop. Den rejser til den åndelige verden. Normalt ved og oplever vi det bare ikke, fordi vi sover og dermed ikke er bevidste.
Sjælens rejse til den åndelige verden, kan du læse mere om her >> Kan man tage kontakt til en afdød?
At sjælen forlader din krop, kan også ske spontant i andre situationer.
* Hvis du udsættes for et chok.
* Du har været stresset i lang tid.
* Hvis du er vidne til en ulykke eller selv er involveret i en.
* Hvis du befinder sig i en kritisk situation (vold, overfald, overgreb og lign.).
* Hvis du har en nærdødsoplevelse.
* Hvis du er under narkose. Mange patienter fortæller, at de under en operation kunne se sig selv ligge på operationsbordet og at de både kunne høre og se alt hvad der foregik i lokalet.
Nu er jeg ikke længere bange.
For mit eget vedkommende, forsvandt denne angst for at opleve det igen, fuldstændigt fra den ene dag til den anden. Det skete efter jeg havde oplevet det så mange gange, og jeg fandt ud af, at hvis blot jeg tog en dyb indånding og slappede af, så ville jeg efter et kort øjeblik vågne og være helt tilstede i min krop.
Når det ikke længere gjorde mig urolig, så begyndte jeg i stedet bevidst at lade mig “flyve med” på rejse med min sjæl. Jeg fandt ud af, at jeg selv kunne fremtvinge det at gå ud af kroppen, og jeg gør det i ny og næ, når jeg lægger mig til at sove om aftenen. Jeg tager med sjælen ud på en rejse, hvor jeg kan flyve hen hvor jeg vil. Så kan det nok være, at det blev ret sjovt og helt fantastisk at få ud af kroppen.
Når jeg har en selvvalgt ud af kroppen oplevelse, kan jeg mærke en utrolig glæde og frihed. Jo mere jeg tør give slip / give mig hen, jo hurtigere kan jeg flyve og jo længere “ud” kan jeg nå.
Jeg rejser ud i Universet.
Det sidste nye er, at jeg øver mig i, at kunne følge med når min sjæl flyver ud i Universet. Det hele begynder mens jeg ligger på ryggen i min seng. Jeg mærker en indre stille vuggende bevægelse fra side til side, derpå kan jeg mærke at sjælen forlader min fysiske krop. Først svæver jeg roligt rundt i soveværelset. Så flyver jeg ud af vinduet. Det tog mig mange forsøg, før jeg turde “være vågen” mens jeg fløj ud af vinduet. Nu kan jeg også flyve gennem væggen. 😊 Så snart jeg er ude i det fri, begynder der at komme fart over feltet. Sjælen accelererer og det går hurtigere og hurtigere. Jeg flyver ud i mørket med en voldsom fart. Indtil videre er jeg ikke nået længere end det.
Jeg gør virkelig mit bedste for at slappe af og følge med, men på et tidspunkt tør jeg åbenbart ikke mere eller måske falder jeg bare i søvn. Når jeg vågner næste morgen, er jeg glad og har en god følelse i min krop.
Sjælen vender altid tilbage til kroppen.
Din sjæl er forbundet med din krop, og det betyder, at den altid vil vende tilbage til den. Så det skal du ikke være bange for, at den ikke gør det.
Har du i øvrigt oplevet, at vågne med et sæt, ligesom du var ved at falde i søvn? Det giver et helt gib i kroppen. Dette skyldes, at din sjæl var ved at forlade din krop og du så vågnede. I samme øjeblik du vågner, røg sjælen tilbage til din krop. Når det sker så hurtigt, så giver det et ordentligt sæt i kroppen.
Under normale omstændigheder er det, at sjælen går ind og ud af din krop, slet ikke noget du mærker noget til, fordi det foregår mens du sover.
Jeg synes, at du skal læse bogen eller se filmen “På dybt vand” af Shirley MacLaine. Så tror jeg du får et nyt syn på rigtigt meget indenfor den alternative / spirituelle verden. Hun beskriver meget smukt i bogen om den gang, hvor hun havde sin første ud af kroppen oplevelse.
Ellers kan jeg anbefale dig at søge på internettet samt læse nogle bøger. Der findes i dag mange bøger, der omhandler emnerne: Ud af kroppen oplevelse, sjælerejser samt nærdødsoplevelser.
Med venlig hilsen
Jette Harthimmer
🎧 Hør mit interview med Rud Grant: “På rejse med sjælen – Har vi levet før?”
Find det her >> Podcast Jette Harthimmer
Vælg podcast nr. 57
Jeg vil fortælle om en uforklarlig oplevelse ( jeg har haft flere) som jeg ikke tror var en ud af kroppen oplevelse.
Jeg gik med min hund en skøn sensommeraften. Var fuldkommen afslappet og tilfreds. Pludselig var jeg et sted uden tid, og hvor jeg forstod ALT, og oplevede meningen med ALT. Samtidig var jeg helt bevidst om at min hund gik ved siden af mig. Tror højest det varede nogen sekunder. Derefter følte jeg stor glæde og taknemmelighed i mit hjerte.
Jeg har kun fortalt det til nogen få som også har interesse for den alternative verden.
Hej Tove
Sikke en vidunderlig oplevelse. ❤️
Tak for at du delte den her.
Ogsa ved (kunstig) elektrisk stimulering af hjerneomradet kan ud-af-kroppen oplevelser forekomme. I 2007 rapporterede forskere at de kunne skabe ud-af-kroppen oplevelser “kunstigt” ved at filme en (normal) person bagfra med to videokameraer og vise billederne med en hovedbaren skærm.
Det er ikke sjælen der forlader kroppen, men et meget naturligfænomen – hypnogogia (søvnparalyse), som forekommer idet kroppen slapper af i musklerne i den del af søvnfasen som kaldes REM-søvnen. Det er her man drømmer, og derfor kan man hallucinere – altså drømme selvom man er vågen/bevidst, da REM-søvnen er aktiveret på en uhensigtsmæssig måde, og dette sker ofte når man er meget træt, eller som du beskriver falder i søvn efter at have været vågen. Det er ofte genetisk bestemt, jeg har det fra min far, men ja det føles som at sjælen flyver gennem universet, og hvis man kan lære at være tryg under oplevelsen, kan man forestille sig de mest utrolige ting. Men det er altså ikke sjælen der forlader kroppen, men blot dig selv som drømmer imens kroppen sover, men sindet er vågent.
Hej Siv
Tak for dit gode input. 😊
Jeg kender godt til denne “medicinske” forklaring, men da jeg arbejder indenfor den alternative verden, hvor jeg ser på mennesket som bestående af både en krop og en sjæl, så er det jeg har skrevet i dette indlæg, en beskrivelse af hvad der (også) kan være en mulighed og forklaring på fænomenet.
Ligeså vel som jeg er af den overbevisning, at den dag den fysiske krop dør, så forlader sjælen kroppen og sjælen rejser hjem til den åndelige verden hvorfra den oprindeligt kom. Her lever vi videre i en anden dimension indtil næste inkarnation. 😇
Hej Jette
Hvor er det spændende, at læse din artikel.
Da jeg var i 20’erne oplevede jeg disse natlige flyveturen . Først troede jeg det var en drøm, men det gentog sig gang på gang på samme måde. Jeg fløj oftest over hav, det var oftest mørkt, men kunne godt skimte havoverfladen. Det interessante var, at jeg havde fuld tillid og fra et punkt i mig kunne styre mig hen hvor hvor jeg ville… ikke ved hjælp af kroppen, men fra et sted i mig, som var så kraftfuldt, at jeg bare skulle tænke det… så skete det. Ja, jeg ved ikke engang om jeg faktisk tænkte det? Jeg vil nærmere sige, at evnen til fremdrift kom ud af noget for mig udefinerligt, som jeg ikke kender fra mit liv, som menneske på jorden.
Jeg mødte aldrig nogle på mine turer, der var ingen lyd, mærkede ikke vinden, mine følelser var neutrale og var ikke bange.
Det stoppede igen. Efter jeg blev mor husker jeg ikke at jeg har fløjet siden. Begyndte også på antidepressiv medicin, hvilket jeg tror har betydning.
Men så i nat oplevede jeg noget voldsomt skræmmende. Jeg var næsten faldet i søvn, jeg var bevidst om, ar jeg lå i min seng. Pludselig var det sim om, at min krop blev styret af noget udenfor mig. Jeg blev løftet op, mine ben svævede. Jeg forsøgte at holde mig i ro, men det var så kraftfuld en påvirkning, at jeg var helt uden kontrol. Jeg kæmpede, jeg drejede rundt i luften. Jeg anede ikke, hvad jeg skulle gøre, troede det var ude med mig. Føltes, som min krop var overtaget af et andet væsen, og det var voldsomheden der skræmte mig.
Men… endelig kom der et skift og jeg fandt mig selv liggende roligt under dynen… jeg var tilbage, dog med hjertebanken og undren. Da jeg forsigtigt kikkede op over dynen, så jeg et hjørne af rummet være svagt oplyst, men langsomt fortog det sig.
Tænk, jeg tror vist jeg red på en rodeotyr… det føltes virkelig sådan.
Kærlige hilsner fra Karin❤️
Jeg ved mit sind er vågent, da jeg ser hvad der rigtig sker i rummet imens, min krop sover. Mit datter fjernede et par sko, og de var rigtig væk, da kroppen vågnede.
Men jeg skal grounde og have begge ben på jorden, for at mærke mig selv, og mine kære, selv om min bevisthed er enormt stor,
hej jeg har haft en mærkelig oplevelse. jeg lå i min seng og lige pluslig kom jeg bare ud af min krop. jeg var lidt bange men det var var også rart. ved du hvordan man kommer ud af sin krop
Da jeg var 6-8 år havde jeg en oplevelse, som jeg stadig tydeligt husker nu 40 år efter. Men jeg er i tvivl om det ‘bare’ var en drøm, eller om det var en spirituel oplevelse.
Jeg har værelse på 1. salen og er åbenbart på vej ned af trappen midt om natten, da jeg møder en engel, og den oplevelse, som så blev siddende i mig var, at jeg sammen med englen flyver ud af vinduet og så svæver/daler ned langs husmuren.
Mere husker jeg ikke, men næste morgen vågnede jeg og befandt i et gæsteværelse i stueetagen.
Måske gik jeg bare i søvne, men fornemmelsen af at flyve/svæve i luften blev siddende meget tydeligt i mig. Tror det skete flere gange.
Har haft andre oplevelser, som jeg er sikker på er spirituelle, men er eller måske alligevel ikke lidt i tvivl her, da jeg jo ikke forlader min krop og kommer tilbage, men tager kroppen med.
Det lyder som en rigtig fin og smuk ud af kroppen oplevelse. Tak for at du delte den med os Britta.
Jette hvordan kommer man ud af kropen, jeg har nemlig haft en dejlig oplevelse med at jeg fløj ud af mig selv så kan du hjælpe mig
Det kan ske på mange forskellige måder. F eks når du er ved at falde i søvn eller er ved at vågne. Du kan gøre det når du er helt rolig og afslappet f. eks via meditation eller det kan ske spontant. Der er desværre ikke en manual man kan bruge. :-(
Hej og tak for det i deler
Jeg har prøvet ret tit for en del år tilbage at føle den lammelse – det var bestemt ikke noget jeg brød mig om, og ønsker ikke det kommer tilbage. Jeg kunne ikke trække vejret og lå simpelthen i panik og kæmpede for at trække vejret.. Er der ikke nogle af jer der har prøvet det?
Jo desværee oplever jeg det også ofte o perioder. Det er så ubehageligt, -følelsen af at kæmpe med sig selv og bare ikke kan komme ud af den trance!
Hej Jette.
Tak for artiklen. Så aktuel for mig.
Jeg oplever jævnligt at være paralyseret/ud af kroppen når jeg sover. Det er skrækkeligt. Jeg kan høre en meget høj brumme metallisk lyd. Jeg er så angst og bange for den lyd har osse en følelse af et Press og mørkt. Jeg har den ene gang bedt om guddommelig hjælp og en engel zadkiel kom og havde osse en lignende lyd/ vibration. Jeg blev bombarderet med denne vibration og endte med at blive rolig og tillidsfuld. Desværre har min angst ikke sluppet da jeg stadig tvivler på disse lyde /vibrationer alle er fra ” lyset” . Tør simpelhen ikke gi efter af angst for hvad jeg kommer i kontakt med???
Hvad tænker du om det?
Har en enkelt gang oplevet at blive suget ud i universet i høj fart. Jeg bad om at det skulle stoppe og kom hurtigt tilbage i kroppen og “vågnede”
Hej Fraya
Da du har haft god erfaring med at bede om hjælp fra Universet, ville jeg, hvis jeg var dig, gøre dette hver gang.
Det er selvfølgelig let for mig at sige, at du intet har at frygte, hvis du oplever angst og er utryg ved at sove. Men det handler virkelig blot om at give slip og slappe af. Alt er godt.
Jeg oplever det så tit. Da jeg var 16 år var det ubehageligt og jeg græd og var bange for at falde i søvn.
Nu kan jeg styrer det så godt at jeg har fløjet igennem universet , siddet høje bygninger . Jeg har haft oplevelsen af at flyve og mærker tydeligt den højdeskræk når det sker og sveder i mine håndflader . Jeg er begyndt at elske at falde i søvn for det handler om at man skal give slip og ikke lade frygten opstå. Når man ligger sig til at sove skal man være i komunikation med sin hjerne . Når du så oplever at man sover men stadig har hjernen med der er det der man kan styrer det.
Det har i mange år været min hemmelighed for folk ville glo åndssvagt på mig hvis jeg fortalte dem det .. Men har gjort det i mange år og det er utrolig fantastisk .. man går fra stadie til stadie . Det hele er i dit sind. Også når man flyver det ligger i sindet og man skal kontrollere det hele igennem sindet .
Personligt kan jeg sige at jeg i forvejen er meget spirituel anlagt og jeg oplever tingene anderledes. Det sker jævnligt for mig, det har altid været sådan og jeg har følt at jeg ser tingene igennem andres øjne når det sker og det sker ikke når jeg er træt, men når jeg er lysvågen. Det sjoveste jeg har oplevet var at det skete i folkeskolen da jeg sad og lyttede til læren. Jeg så klassen fra hans øjne, det gav mig lyst til at eksperimentere noget mere, men så holdt det op hen af vejen.. Nu efter så mange år er det begyndt at komme tilbage igen, så er begyndt at arbejde med det hele igen for at blive klogere på hvad der sker :)
Det var i november 84, en almindelig hverdagsaften lige efter, jeg var gået i seng – jeg var ikke syg og forsøgte heller ikke bevidst at frembringe hændelsen. Jeg er /var desuden hverken nyreligiøs, mediterende eller lignende. Pludselig blev jeg med stor kraft trukket ud af min krop gennem hovedet. Det føltes meget underligt at befinde sig svævende opad. Jeg tænkte et kort øjeblik på, at jeg gerne ville se min krop, men der var mørkt. Kraften, der trak i mig var desuden stærkere end min vilje. Jeg var nysgerrig og ikke bange. Tiden ophørte med at eksistere.
Jeg blev suget ind i en ”tunnel.” Den var overjordisk og ikke lig noget, jeg nogensinde har set. Den havde ligesom hvælvede buer i dybe farvetoner og var uendelig stor. Jeg havde en krop af ånd og kunne mærke mig selv (og senere også se mig selv – det er svært at forklare – som svagt lysende, vibrerende tråde eller punkter.) En overjordisk musik eller tone lød – usammenlignelig med noget andet, jeg har hørt før. Samtidig speedede jeg op, accelererede til en fart, hvor jeg vidste, at jeg bevægede mig lige så stærkt som lyset. Det var ganske vidunderligt og tidløst! Oplevelsen af at være i en anden dimension fyldte mig.
For enden af tunnelen blev der lys, og i det kom jeg ind. Lyset skar ikke i ”øjnene,” skønt det var fantastisk stærkt. Det vibrerede og var levende kærlighed. Jeg vidste med det samme, det var Gud. En ”stemme” gennemtrængte mig og stillede spørgsmål til mit liv og om ting, jeg havde gjort. Hvorfor det og det var så vigtigt, hvorfor jeg tænkte/ bekymrede mig så meget om fremtiden , materielle ting, og havde angst for det ene og det andet. Jeg så små glimt af mit liv. Denne del af oplevelsen er uklar – jeg husker ikke detaljerne, kun den følelse jeg havde af, at der var så meget ligegyldigt, som jeg ikke skulle bruge krudt på. Det vigtigste i livet, det eneste over alt andet er kærlighed til de mennesker, der omgiver én. At kunne / ville give og at kunne modtage kærlighed fra andre og at kunne/ ville tilgive. At leve i nuet – glædes ved det man ser og oplever. Lyset – Guds kærlighed føltes varmt og vibrerende gennem hele min ”krop.”
Samtidig skete der noget forunderligt: følelsen af at være et menneske på jorden med et navn og nogle vante omgivelser blegnede. Det var, som noget jeg så i en omvendt kikkert, fjernt og utydeligt. Det var samtidigt så anderledes fra, hvor jeg nu befandt mig, at jeg ikke kunne forestille mig – mig selv, som værende iklædt ”tung legemlig substans”. Kort og godt mit liv på jorden syntes langt væk. Det resulterede i, at jeg efterhånden ikke kunne komme i tanke om, hvad jeg egentlig, hed, og hvem jeg var. Heller ikke hvad mine nærmeste hedder. Det gjorde ikke ondt at glemme, og jeg kæmpede ikke imod.. Det eneste var Lyset / Gud og i det ville jeg forblive.
Pludselig i den proces det var at glemme, kom jeg i tanke om mit yngste barn på 2 år, der jo ville miste mig, hvis jeg blev i Lyset. I samme nu, jeg huskede hende, var jeg ude af det.
Jeg befandt mig i en slags intethed – en lysegrå substans, hvor jeg svævede rundt krøllet sammen som et foster. Aldrig har jeg følt mig så alene, som der. Jeg sørgede over, at jeg ikke var i Lyset mere. Så var jeg med ét tilbage i min krop. Hvor længe det hele har taget, aner jeg ikke. Men for mig var det, det største jeg nogensinde har oplevet..
De første par dage var jeg euforisk, jeg ”svævede” af lykke og kærlighed til alle. Så skete der noget, som jeg ikke havde kunnet klare, hvis jeg ikke havde haft denne oplevelse.
Hver eneste dag siden har jeg på et eller andet tidspunkt tænkt med dyb taknemmelighed på oplevelsen. Den er lige så klar i min bevidsthed her mange år efter. Men det har også været svært, for det er ikke lige noget, man fortæller undtagen til sine nærmeste, og jeg har brugt meget energi på at fortælle dem, at det ikke var en drøm.
Jeg føler at oplevelsen har ændret mit liv totalt, først og fremmest har jeg ingen angst for døden ( men nok for evt. smerter / handicap inden).
Ulla Bruun
Hej Ulla
Tak for at du deler din personlige oplevelse med os.
Du har på en mail, skrevet til mig, at man også kan høre dig i radioprogrammet “Mennesker og tro” på P1
hvor du fortæller om det at gå ud af kroppen.
Tak.
Hej alle deltagende i dette emne.
Allerede fra jeg var ca. 8-9 år oplevede jeg jævnligt forstadiet til en ud-af-kroppen oplevelsen. Dengang vidste jeg dog ikke hvad der skete men oplevede blot en snigende spænding i hovedet som om det skulle sprænge til sidst. Det gjorde vanvittigt ondt og jeg kunne hverken bevæge mig eller råbe på hjælp. Heller ikke åbne mine øjne, uden kamp. Men det lykkedes til sidst og smerten aftog hurtigt. Det kom hurtigt igen hvis jeg blev liggende i samme stilling (oftest på ryggen) så jeg lærte hurtigt at lægge mig om på maven eller siden for at undgå det kom tilbage. Jeg troede dengang det var en form for epilepsi og hverken mine forældre eller læge kunne komme med en forklaring andet end “det er noget du har drømt”. Og det vidste jeg det ikke var. Først da jeg blev ca. 40 år begyndte jeg at slappe af i det og lade det gå over af sig selv uden at kæmpe imod, og DA oplevede jeg at sjælen hævede sig op fra min fysiske krop og svævede gennem huset og ud i haven. Der var bælgmørkt og jeg kiggede op og tænkte “UHA derop har jeg ikke lyst til at komme” og fluks var jeg tilbage i kroppen. Siden har jeg forsøgt at komme lidt længere og som nogle har nævnt bliver man bedre og bedre jo mere man oplever og des modigere man bliver. For jeg tror bestemt heller ikke der er noget at være bange for. Jeg håber hver gang på, at jeg kan få fornøjelsen at hilse på en skytsengel eller lign. ja skeptikere kan kalde mig skør. De bliver klogere når de dør :-)
Hej Charlotte
Tak for at du delte dette med os. Ja, vi bliver vist alle klogere, når vi dør. :-)
Super 🙌
Og en anden ting , er der andre herinde der tror at når man dør, er det det der sker ?
Jeg havde en periode i mit liv hvor jeg ofte oplevede det, folk de tror ikke på mig når jeg fortæller det… Jeg kan styre mine egne drømme og jeg syntes det er ekstremt sejt!
Jeg kan huske at da jeg var et barn bad jeg min (afdøde) farfar om hjælp hvis jeg var i knibe i mine drømme. Og han hjalp mig!!
Jeg elsker den følelse man får og når jeg har været på en rejse føler jeg mig altid så udvilet, men engang imellem kan jeg ikke engang rejse mig, og føler mig Mega beruset og som om jeg vælter ud af sengen, også starter for fra igen…. Har engang snakket med min mor imens jeg vat
På en “rejse” men hun lignede ikke sig selv, og sagde at det ville være en dårlig ide hvis jeg tog ud af huset, og har derfor aldrig “rejst” ud af huset, kan det være et tegn på at jeg ikke skal rejse ud eller ???
Jeg havde en gang sådan en oplevelse,
En sen aften jeg lå på sofaen og slappede af, så pludseligt blev det enormt tungt at trække vejret, og så blev alt ejers jet, og jeg blev ligesom løftet op under loftet, og kunne se mig selv ligge ‘død’ på sofaen, min kæreste sad på den anden sofa og strikkede, og jeg tænkte “hvorfor skubber hun ikke til mig” men jeg kunne ikke kontakte hende, jeg svævede ud i gangen, hvor jeg så vores frakker hang og videre ud i køkkenet, som så ud som det plejede, bortset fra at det var U endeligt langt, og jeg ville kunne bevæge mig enormt hurtigt den vej, det var nærmest som jeg blev suget den vej, og det var meget svært at komme tilbage igen..
Efter at have været rundt i stuen og set det hele, og damen strikkede stadigt, jeg kunne se at hun var nået et stykke videre, så blev det hele utydeligt og mørkt, og derefter rejste jeg med et Z og gik rundt og så at alt var normalt, også køkkenet, men jeg ville ikke gå der ud.
Jeg stod meget længe og holdt fast i knagerne… Jeg skulle ikke risikere at svæve nogen steder.
Jeg forstod det med det U endelige køkken sådan at der åbenbart kan ske noget ved at gå ud af huset. Jeg kunne heller ikke komme gennem loftet eller vægge og ville heller ikke tæt på vinduer,
Det var en underlig oplevelse.
Jeg har forsøgt at fremkalde den igen, men det er aldrig lykkedes.
– Jens O.P.
Du vil sikker opleve det igen, før eller siden. Næste gang, vil du være lidt mere “rolig og tryg” fordi du har prøvet det før.
Jo flere gange du oplever det, jo mere kan du og jo længere, højere og hurtigere vil du kunne flyve. Også gennem vinduer, døre og vægge. Det er en fantastisk oplevelse, og du kan godt glæde dig.
Hej jette
Min dreng på 10 oplever kortvarigt at være ude af kroppen – måske 4 sekunder – et par gange om ugen- han et ret stresset for tiden- mest skolen men også andre ting.
Hvad siger man til en 10 årig – træk vejret og det er ikke farligt og hvordan forklarer jeg ham det – er det ikke meget at sige til en dreng på 10 at det et hans sjæl der lige et ude og vende.
Så pådutter jeg ham måske mit verdensbillede – som jeg da heller ikke er helt sikker på. Eller det er jeg – men åhhhh
Måske er jeg lidt i limbo.
Limbo limbo
Sådan en torsdag eftermiddag
PS tak og tak igen for claircast
Kh
Hej Sophie
Jeg ville personligt slet ikke gå ind i den samtale med en 10 årig, men blot få ham til at geare ned, slappe af og hvis han kommer og fortæller mig at han har været bange, urolig eller ikke har kunnet bevæge sig, når han vågnede, så ville jeg ikke fortælle om sjælen eller om at gå ud af kroppen, da det kan gøre ham mere bange. Sig til ham, at når det sker – så skal han bare slappe af, trække vejret helt roligt og at der går væk helt af sig selv efter kort tid. Max 15 – 30 sekunder.
Hvis det sker for ham mens han er vågen og i gang med dagens gøremål, så skal han igen bare slappe af og trække vejret roligt – her vil det typisk gå over i løbet af 5 sekunder.
Hejsa jeg er en pige på 22 jeg fik min første ud af kroppen oplevelse da jeg var 18 og har døjet meget !!! Med det nogle nætter op til 3 gange på en nat !
Jeg er super træt af det da jeg bliver skrækslagen og bestemt ikke bryder mig om det !
Jeg er bare for en anden sjæl vil overtage min krop og tør ikke åbne øjnene når det sker og jeg kan mærke jeg svæver nogle gange :( syntes det er super ubehageligt og det sker simpelthen så tit !!!! Kan slet ikke forstå nogle mennesker ligefrem jagter og studere i at få sådan en oplevelse og det sker bare for mig hele tiden uden jeg vil det
Hej Bettina
Det er synd, at du har døjet med det, på den måde. Jeg har som skrevet, selv haft det svært da jeg var ung, men nu i dag oplever jeg ingen problemer med det at gå ud af kroppen.
Det er en helt naturlig proces, og det sker faktisk ret tit. Normalt ved vi det bare ikke, da det sker som en naturlig del af søvnen, men i visse perioder kan man opleve det i “vågen” tilstand.
Jeg kan dog garantere dig for, at der ikke kommer nogen ånd og overtager din krop. Din sjæl vender altid tilbage til dig. Altid. Du mister den heller ikke. Så mit råd til dig er, at jo mere du kan slappe af, jo bedre er det. I stedet for at kæmpe imod, så bare giv slip. Forsøg f. eks bevidst at flyve et bestemt sted hen. I begyndelsen, kan du bede om, kun at være i din lejlighed, og i takt med at du slapper mere af og får et naturligt forhold til det at gå ud af kroppen, så kan du skam selv bestemme hvor du skal flyve hen, så det bliver en spændende rejse og oplevelse for dig.
Der er intet at frygte.
Angsten opstår udelukkende, fordi din fornuft / dine tanker ikke kan forstå, hvad det er der sker. Bare giv slip. Jo mere du kan slappe af, få styr på din vejrtrækning og lign., jo bedre. Med tiden vil du opleve det som noget ganske positivt, smukt og fantastisk.
Hej, når jeg har disse oplevelser når jeg højst ud i
Gangen hvorefter jeg “vælter sammen” også vågner jeg
Hvordan lærer man at svæve? Og kan det være farligt
At forlade kroppen på den måde? Altså hvis kroppen
Og sjælen ikke smelter sammen igen, kam det ske?
Hej Amanada
Jo oftere du gør det, jo “længere” kommer du ud og jo længere varer “rejsen”. D
Det handler også om at du skal have tillid og føle dig helt tryg. Dette sker i takt med din spirituelle udvikling.
Nej, det er ikke farligt. Sjælen vil altid finde tilbage til kroppen igen.
Hej
Jeg var på vej hjem fra skole (7-8 år), da jeg pludselig gik til venstre for mig selv og så mig selv gå. Da jeg kom hjem, viste det sig, at jeg havde høj feber. Jeg kan stadig huske den butik, jeg gik forbi, da jeg havde ud af kroppen-oplevelsen. Jeg vidste på det tidspunkt ikke, hvad det var, der skete og sagde intet til min mor.
MVH Inge
Hej Jette.
Det fænomen du nævner her på siden, er vel det samme som lucide drømme, hvor man selv kan kontrollere sine drømme, og hvor det i nogle tilfælde kan være svært at vække sig selv – er det ikke?
Hej Frederikke. Jeg ved ikke hvad lucide drømme er, så jeg kan desværre ikke rigtigt svare om det er det samme som en ud af kroppen oplevelse. Hvis andre læsere af bloggen har et svar, er I meget velkommen til at kommentere.
Hej F
Lucid Dreaming og OBE er ikke det samme, men hænger lidt sammen.
LD er hvor man er bevidst inde i sin drøm, og derved styr hele drømmen. Kun fantasien sætter grænser.
OBE – Out of Body Experience er hvor din bevidst hed forlader din fysiske krop i gennem din Astral Body. Det er det der sker i en nær død oplevelse, hvor mange beretter at have svævet over din egen krop på hospitalet osv.
Det er forholdsvist nemt at have en OBE hvis først du Lucid Dreamer. Når du opdager du er i en drøm, altså bliver bevidst i din drøm, skal du egentlig bare bruge en exit teknik som jeg har beskrevet tidligere på blokken under Williams spørgsmål.
Vh
Rasmus
Jeg troede det bare var nogle af mine besynderlige drømme. Men så har jeg da også prøvet små oplevelser ud af kroppen flere gange, det var da rart nok at vide. Tak for informationen.
Hej, da jeg var ca. 35 år gammel, havde jeg min første ud af kroppen oplevelse. Det var en rystende oplevelse det at give slip på sig selv og svæve gennem huset og ud i det frie rum. Mine sanser var utrolig skarpe, jeg kunne se og høre alt, hvad der foregik omkring mig. Det jeg så, var ikke noget jeg kendte i forvejen. Jeg kunne flyve ind i huse, og se folk gå om-
kring, men kunne selvfølgelig ikke kommunikere med dem. På et tidspunkt vendte jeg så tilbage til min krop igen. Da jeg havde prøvet det flere gange, var jeg ikke så bange mere, når det skete igen. Jeg har af den grund, prøvet at finde ud af hvorfor det skete for mig. Når jeg var i en stresssituation og var træt og ville sove så skete det i overgangen fra at falde i søvn.Det begyndte at suse for mine ører, og derefter forlod jeg kroppen. Når jeg vidste at det måske ville ske så jeg på uret for nemlig at kontrollere
tiden når jeg vågnede igen. Det varede højst mellem 5 og 8 minutter.
.
Har du oplevet at det sker for dig hyppigere nu hvor du har vænnet dig til det og ikke længere er bange for det? Eller føler du at der går år imellem oplevelserne?
Hej Hans
Stress har vist sig at fremprovokering af OBE så det er du ikke den eneste der har prøvet. Man kan sig at det er en af de positive ting ved stress :)
Hvis jeg ligger i min seng, og koncentere mig om at gå “ind” i mig selv – begynder min krop at blive følelsesløs. Jeg mister sansen at “mærke”. Derefter følger en ud af kroppen oplevelse for mig. MEN det er kun sket et par gange at jeg selv har kunne fremkalde det. For det meste falder jeg i søvn før jeg når “ud”. Jeg har det også som dig. Jeg synes det er en vildt fed oplevelse og jeg vil hellere end gerne opsøge den.
Ja, det er en meget dejlig oplevelse, og i takt med at du bliver mere og mere fortrolig med den, kan du være “udenfor” i længere og længere tid. Det er en fantastisk følelse af frihed, lethed og at flyve.
Hej Jette.
Jeg har prøvet i lang tid at prøve at få en ud af kroppen oplevelse, men har på nuværende tidspunkt ikke prøvet det.
Ved du om der er nogle der kan hjælpe eller har erfaringer med det ?
Hilsen W
Hej William
Jeg ved ikke hvad du selv kan gøre for at få en ud af kroppen oplevelse. Men for mig er det sket når jeg har slappet meget af / næsten sovet. Lige i det grænseland opstår det.
Måske er der andre der læser denne blog der har erfaring med øvelser man evt kan gøre. Så er I meget velkommen til at dele med mig, William og andre interesserede.
Ellers kan du jo søge lidt på nettet, hvor der nok skal findes info om emnet.
Hej W
Hvis du er interesseret i at have en OBE, drejer det sig om træning.
Det der er nøglen i at iscenesætte en OBE er at få din fysiske krop til at falde i søvn, mens du forbliver bevidst.
Den metode der hurtigst giver resultater er følgende.
1. Sæt dit vækkeur til kl 05:00 og stå op og tag et glas vand. Gå ind og læg dig godt tilpas på din sofa. Formålet med dette er at du forstyrer din REM søvn, og din krop naturligt stadig gerne vil sove.
2. Sig til dig selv at du vil forblive bevidst, mens du ligger dig behageligt på sofaen.
3. Få din fysiske krop til at slappe helt af, mens du forbliver bevidst.
4. Når din krop begynder at falde i søvn igen, vil den forsøge og tjekke om du er vågn ved at få dig til at ligge dig om på siden eller måske klør det et sted. Ignorer alle disse tegn da det i din krop der forsøger at snyde dig.
Efter noget til vil det begynde og summe i din krop, slap helt af og undgå at tænke på din krop. Derefter begynder det at vibrere voldsomt i kroppen som om strøm løber igennem den, man kan også få susen for ørene. Dette er helt normalt, og er din Astral Body som du kan mærke, altså den nye krop der vibrere på en højere frekvens end din normale. På nuværende tidspunkt skulle du gerne være i Sleep Paralisys “du kan ikke bevæge din fysiske krop”. Det er meget vigtigt du ikke tænker på din fysiske krop, da du så hurtigt vil komme tilbage i den igen.
5. Nu bruger du en Astral Projection teknik til at skille din Astral Body fra din fysiske krop. Den jeg bruger mest er jeg tænker på følelsen af at rulle min vibrerende Astral Body ud af min fysiske krop. Du kan også tænke på følelsen af at svæve op ud af den fysiske krop. Der er et hav af forskellige teknikker. Når du skiller dig fra kroppen er du i det man kalder for The Astral Plane eller Real Time Dimention. Det er dimensionen magen til vores fysiske Dimention med samme tidslinie. Der kan du stå og kigge på dig selv eller flyve over og se naboen sove.
Husk i starten ikke at blive for længe ude af kroppen, da det ellers kan være svært at huske oplevelsen, dette skal nemlig også trænes.
Husk også der er stor forstæl på en ægte OBE og Lucid Dreaming.
Hvis du er god til Lucid Dreaming er det relativt nemt og Astral Projecte derfra da din krop allerede sover der.
Er der andre spørgsmål er du/i mere end velkommen til at kontakte mig på bendtsenrasmus@mac.com så hjælper jeg gerne med teknikker og hvordan man kommer op i de højere dimensioner hvor det bliver rigtig spændende.
Ellers vil jeg anbefale William Buhlman der har været min inspiration til at se den anden side.
Happy hunting og måske ses vi derude :)
Hej Jette.Vil egentlig bare supplere med en gang dårlig nat søvn.Jeg har for nogle år tilbage to gange inden for en kort periode ,prøvet at vågne ved at jeg sidder i min seng om natten ,tager ud i mørket fordi mørket omklamrer mig og jeg er bange fordi jeg ik kan finde hoved og hale i rummet jeg befinder mig i.I løbet af sekunder,minutter vågner jeg så igen igen ,ved at jeg ligger i min seng ,fuldstændig stiv af skræk,svedig og med hjertebanken.Hvad er det for en hændelse,er der søvnlammelse el.ud af kroppen.Min datter siger at hun et par gange har prøvet at vågne og ikke kan røre sig og lige pludselig går det over igen.Det er heldigvis kun sket et par gange for os begge og uafhængigt af hinanden.Bliver sjovt at høre om du har et svar på det.Med venlig hilsen Janni.
Hej Janni
Jeg kan nikke genkendende til din historie, for den svarer jo på mange punkter til det jeg selv har oplevet flere gange, og som jeg har skrevet om her i mit blogindlæg.
Som skrevet er der ingenting at være bange for. Dog bliver man i starten noget nervøs og usikker, men du kan mans det sker, sige til dig selv at “det går over” og at du bare skal slappe helt af.
Det er grænselandet for din sjæl mellem at være inde / ude af kroppen.
Hei! Har lest en bok av Astrid Gilmark tror jeg hun heter, å hun er Svensk. Hun gikk ut av kroppen når hun ville selv. Dette er jo noe man kanskje skal skje naturlig og ikke forsøke og framkalle tror jeg, da noen kan bli litt redd. Den boken vil jeg bare anbefale for dem som er interesert i emnet.
Med Hilsen
Asmunn Arnesen
Tak for din kommentar Asmunn.
Jeg er helt enig. Lad processen udvikle sig af sig selv – hvis den skal.