Kan vi så få fred. Oplever du ro og fred i dagligdagen? Kan du høre dine egne tanker?

Vi befinder os hver dag i et konstant bombardement af lyde, og sådan er det jo når man som jeg bor i en storby. Jeg kan egentlig ikke tillade mig at klage over larmen og den hektiske energi og atmosfære der er her, da jeg jo selv har valgt at bo midt i byen. I ejendommen er der altid en eller anden der borer, holder fest, renoverer køkken og bad eller er glad for at høre sine favoritsange ekstra højt. Åbner jeg vinduet bliver jeg opmærksom på busser og biler der kører forbi på gaden. Mennesker der går og snakker, og en hund der står og gør ude foran en forretning.

På sin vis har jeg sagt ja til denne larm. Hvis ikke, skulle jeg i stedet have købt bolig ude på landet, hvor fuglene altid synger og hvor man kan høre græsset gro. Men det er bare ikke lige mig, der må godt være lidt mere gang i den, og jeg elsker byen og alle dens muligheder. Så jeg må tage det sure med det søde.

I tirsdags skulle jeg med S-toget hjem fra Ordrup. Jeg havde været til middag med nogle søde veninder. Vi havde talt om alt lige fra boligindretning, clairvoyance og forskellen på ejer- og andels lejligheder. Da jeg gik derfra var jeg fyldt op af god mad, vin og havde en dejlig følelse i kroppen. Det havde været en hyggelig aften.
Jeg gik ned på stationen og ventede på toget. Det kom gudskelov hurtigt, for jeg var ret træt og da jeg tidligere på dagen havde gået de 15 km fra min bolig og ud til Ordrup, så skulle det nu gøre godt at sætte sig ind i toget og bare slappe af, og fordøje aftenens mange positive indtryk.
Der var stort set ingen med toget, og det passede mig fint. Jeg satte mig og lige som jeg skulle til at sidde og halvslumre blev jeg så i stedet blæst omkuld af de mange skærme der hænger i loftet. På dem blev vist DR Update programmet med dagens nyheder, krig, sårede soldater, bombemanden fra Ørstedsparken, Pakistans oversvømmelser, de indespærrede minearbejdere i Chile og så lige efterfulgt af en gang reklamer. Efter dette kørte videoen Afrika. Og tro mig, der var ikke skruet ned for lyden.

Et er at høre byens puls i hverdagen, og at mange konstant har tændt for enten deres radio eller tv der bare kører i baggrunden, men det kan da ikke være rigtigt at vi alle andre steder i det offentlige rum også skal blæses igennem med støj. Det er i togene, forretninger der spiller høj musik eller sidemanden der taler i sin mobiltelefon, og lader alle være med på en lytter.
Det er svært at høre hvad vi selv tænker, og der er måske ikke noget at sige til, at vi efterhånden helt har mistet kontakten til os selv og har så svært ved at høre vores egen indre stemme.

Læs også:
>> Hvordan lyder din indre stemme?
>> Sluk nu den mobiltelefon og bliv dus med din intuition.