Sluk nu den mobiltelefon.
Prioriterer du telefonen frem for den du er i selskab med?
Når jeg mødes med mine venner på en café, sætter jeg altid min mobiltelefon på lydløs og lægger den ned i tasken.
Jeg kender flere der siger: Jeg sætter den lige på lydløs, hvorefter de placerer mobilen på bordet og reagerer, så snart den brummer eller lyser.
Jeg synes det er virkelig irriterende, at deres opmærksomhed er på mobilen i stedet for på mig. Er det, jeg har at fortælle ikke spændende nok?
Er jeg kedelig?
Er personen i den anden ende vigtigere end jeg er?
Er den sms, mail eller opringning der kom, vigtigere end vores samvær lige her og nu?
Vi har måske kun et par timer sammen – lad os nu bare hygge os, være nærværende, lyttende og givende overfor hinanden.
Min holdning er den, at hvis de andre er så vigtige, at du ikke kan holde fingrene væk fra mobilen, så skal du ikke lave aftale med mig, for jeg gider ikke at sidde der og blomstre og glo ud i luften mens du ringer, chatter, sms´er eller laver dine status opdateringer på Facebook eller Instagram.
Du spilder min tid og i mine øjne er det budskab du giver mig, at den anden person eller de sociale medier er vigtigere end jeg er.
Sluk nu den mobiltelefon med mindre at …
Der kan selvfølgelig være situationer hvor det er vigtigt at man kan få fat på dig. Dit barn skal have fat i dig, der er sket noget uventet, du skal have svar fra en måske kommende arbejdsgiver eller fordi Dansk Tipstjeneste ringer for at fortælle dig, at du har vundet 7 millioner i Lotto. Ja, så må du naturligvis gerne svare telefonen.
Men i den tid mobilen har eksisteret og jeg har været ude med mine venner, familie eller bekendte så har det aldrig været derfor at telefonen ringede og det har slet ikke været den slags sms´er der tikker ind.
Så hvorfor ikke bare slukke mobilen og lad os have nogle hyggelige fredfyldte timer sammen.
Hvad gjorde vi i de gode gamle dage?
I dag er mobilen med overalt. I bussen kan du høre folks private samtaler, et skænderi med kæresten, en samtale med en ven hvor man i detaljer hører om den date de har været på, kritik af chefen eller en arbejdskollega eller alt hvad lægen sagde under konsultationen.
I supermarkedet ringer man hjem for at spørge hvad man skal købe ind, i stedet for at have en lap med hjemmefra.
I toget ringer man og fortæller at toget er et par minutter forsinket.
I fitness centret er mobilen klistret fast på armen, så man er klar til hurtigt at reagere på beskeder, tjekke andres opdateringer samt lægge cool billeder op af sig selv.
Under middagen sidder man og stirer ned i hver sin mobil i stedet for at spørge ind til, hvordan dagen har været.
Hvordan klarede vi os egentlig i gamle dage, hvor der kun var en fastnettelefon? Det gik jo alt sammen, trods alt.
Vi fandt hinanden, vi kom hjem med indkøb, vi stod tålmodigt og ventede de ekstra minutter på perronen på toget der var forsinket og de private samtaler, klarede man indenfor hjemmets 4 vægge.
Det forventes at du er online 24/7.
Har du lagt mærke til at der bliver hevet i dig fra flere sider?
Når nogen vil have fat på dig, sender de en sms, de sender også en mail og lægger besked på Messenger.
Reagerer du ikke på det, ringer man til dig og lægger en besked på din telefonsvarer. Hallo – er du der?
Man forventer simpelthen at du står til rådighed 24/7 og kan nås hele tiden, og hvis du er offline bare 1 dag, tror folk at “der er sket dig noget”.
Du mister kontakten til din indre stemme
Når du altid er online, så har du ikke den nødvendige ro der skal til for at lytte indad. Du mister simpelthen kontakten til din sjæl.
Læs >> Gå offline og kom i kontakt med din intuition
Min mobil er slukket om aftenen.
Jeg kan mærke, at så længe min telefon er åben (og jeg dermed er tilgængelig) så får en slags stress i kroppen. Jeg kan simpelthen mærke at jeg har den tændt. Jeg kan ikke slappe 100 % af, fordi jeg ved at mobilen kan ringe eller en sms kan tikke ind når som helst.
Jeg har også slukket mobilen om natten, ikke blot sat på flyfunktion men helt slukket. Jeg bruger ikke min mobil som vækkeur, men har derimod et godt gammeldags vækkeur.
Jeg har brug for fred og ro. Mit energisystem og min sjæl skal have helt ro, ellers får jeg ikke en ordentlig nattesøvn.
>> 5 vigtige minutter før du skal sove.
Hvis du ligesom jeg er særligt sensitiv, har du også brug for perioder hvor der er 100 % ro og ingen ydre stimuli der kan forstyrre dit fine energilegeme.
>> Tag testen. Er du særligt sensitiv?
Jeg er endda gået et skridt videre. Fra kl 20 er jeg ikke længere online. Min iPad er lagt væk og jeg er offline indtil næste morgen. Det er det bedste jeg har gjort og jeg kan mærke, at jeg har fået mere energi af det og jeg bliver i bedre humør.
Sluk nu den mobiltelefon – og gør dig selv en kæmpe tjeneste.
Oplever, tænker og mener du det samme som jeg eller har du en anden mening? Det kunne være interessant at høre.
Læs også:
10 kommentarer til “Sluk nu den mobiltelefon”
Skal vi ikke designe en halskæde i guld og sølv med logoet af ‘mobil forbudt’!
Jeg er også ved st få pip af de mobiler ALLE vegne. Nærværet er blevet erstattet af de sociale medier, og det gør folk anti sociale?
Jo, det var da en rigtig god ide. ?
Jeg er en 15 år gammel pige og jeg er fuldkommen enig med dig, Jette. Jeg HADER… hader, hader, hader alt ved sociale netværker, mobiltelefoner og det faktum at ja, andre forventer man er online 24/7.
At slette min facebook profil, have min mobiltelefon slukket hele dagen og derved ikke være i kontakt med nogle over elektronik er dog efterhånden blevet en udelukket mulighed for mig. For jeg lever i en generation, hvor jeg er AFHÆNGIG af min telefon og sociale netværker. Hvis min mor skriver en sms til mig, forventer hun at jeg svarer inden for kort tid ellers bliver hun bekymret og går til ydeligere omstændigheder for at få fat på mig. Det samme med mine veninder, som tænker at jeg er en dårlig veninde, hvis jeg ikke svarer hurtigt nok på en sms fra dem.
Sociale netværker opdaterer mig om ting jeg der er nødvendige i hverdagen. Min atletikklub poster ugens træning og min klasse har en gruppe hvor vi laver fælles arrangementer. DET ER SMART, ja. Det gør hverdagen en helt del lettere og det giver en vis form for frihed. Men… hvis der er en ting jeg har oplevet, så er det, at det stjæler så mange ting fra os. Det stjæler vores søvn. Jeg skal altid lige tjekke dit og dat, inden jeg går i seng eller søge om alverdens emner på nettet. Og nok allermest bare fordi jeg keder mig. Og gud ved hvad der ville ske hvis jeg ikke lige var opdateret på noget. For det er det, det gør. Det går ind og stresser os. Det er ekstremt stressende, at der hele tiden er ting vi skal forholde sig til. Vi får jo aldrig ro i vores hoveder, hvis der hele tiden er ting vi skal holde os opdateret på og forholde os til i vores hverdag.
I omkring tre års tid havde jeg en rigtig god veninde. Men nu snakker vi slet ikke sammen længere. Og det er på baggrund af flere grunde, men mest af alt pga. min venindes ekstreme brug af sociale medier, netværk, sin mobiltelefon og alle de ting, som hun skulle forholde sig til. Hun følte ikke det var et decideret problem, men det gjorde JEG. Hvis vi var inde og træne sammen i et fitnesscenter, så brugte vi som regel to timer derinde. Halvanden på rent faktisk træning og de resterende tredive minutter blev brugt på at sms’e, snappe, instagram’e, facebook osv. Jeg følte simpelthen, at jeg spildte min tid. Hvis vi sov sammen, kunne hun ligge langt ud på natten og sms’e. Når vi spiste blev der brugt tid på at tage billeder, som hun bagefter kunne lægge ud og imens vi spiste, sad hun også med mobilen. HUN VAR KONSTANT PÅ. Og i alle de timer hun var på samtidig med, at hun var sammen med mig, så lagde hun aldrig mærke til, at jeg aldrig var på. At jeg sådan set bare sad og kiggede ud i luften, mens vi snakkede og hun kiggede ned i skærmen. Hun var aldrig tilstede. En dag sagde hun endda til mig: “Åh gud ja, hvad gør jeg egentlig når jeg skal til Kina på sprogrejse, Amanda? Så kan jeg jo ikke komme på Facebook i en uge”… Og i dag har vi ikke rigtig kontakt længere, selvom hun bor lige neden for mit hus.
Min søster var i Indien med sin gymnasieklasse i Januar og da hun kom hjem, fortalte hun om hvor en fed tur det havde været. Især fordi de havde haft sådan et godt samvær og sammenhold alle sammen. De havde kun haft net tre-fire gange i løbet af turen og min søster havde indset hvor forfærdeligt al det der sociale netværk var. Det samme oplevede en af mine andre veninder da hun var i Marokko.
Jeg hader det. Det hele ved det. Og jeg hader det faktum, at jeg er født i en generation, som har lært det ind næsten direkte fra barns ben af. Tit slukker jeg mobilen og logger af Facebook få en dag eller to. Men man skal vel altid lige ind og tjekke… for det er jeg jo vokset op med. ØV.
Jeg har ikke helt de samme problemer i forhold til mobiltelefoner. Kan dog godt give dig lidt ret i at det kan være ærgerligt at bruge “kvalitetstid” sammen med personer, der så bare snakker løs i deres mobil, fordi den lige ringer.
Måske er det fordi jeg ikke har den følelse af at jeg er så meget vigtigere end andre mennesker. Det kommer nok også meget an på situationen og hvilket forhold, man har til den person man er sammen med.
Da jeg er “psykisk syg” (Udbrændt af stress og depression + lidt personlighedsfortyrrelser) og går hjemme, har jeg ikke det stress-niveau som jeg fornemmer at du befinder dig på? Min hjerne og hukommelse er delvist ødelagt af stress og den medicin jeg tager mod depressionen – så jeg har problemer med at huske aftaler og har svært ved at bevare overblikket i pressede situationer.
Min mobil er derfor også min “lommehjerne”, hvor jeg hele tiden skal huske at tilføje aftaler og tjekke dagens kalender. Jeg brugte den især mens jeg endnu arbejdede i fleksjob som skolelærer, for at kunne huske min gårdvagter – så satte jeg mobilen til at ringe, når jeg skulle huske mine gårdvagter :-)
Jeg har altid mobilen med mig, når jeg er ude – med få undtagelser – men kan så til gengæld godt “glemme” den helt i weekender, når jeg er hjemme og har “fri”. Men normalt er den altid tændt og lader op om natten på mit sengebord. Det er dog sjældent jeg modtager sms om natten – og enten hører jeg det ikke – eller også sover jeg bare videre…
Da jeg bor på landet – langt fra min familie – er min mobil – ligesom computeren/internettet – en god måde at holde kontakt med familie og venner. Selv om vi ikke er sammen hele tiden – kan vi følge med i hinandens liv – bla. vi facebook, sms og mms. For mig er det en rar og positiv ting – også da jeg indimellem har brug for meget ro omkring mig – og et familiebesøg kan tage meget på mine “psykiske” kræfter og i værste fald resultere i et depressionsforløb bagefter. (Især efter weekendophold med overnatning)
Og så er mobilen jo efterhånden også en lille lommecomputer med adgang til alle internettets oplysninger, adressebog, gps, kamera og video og spil mv. jeg er især glad for at spille soduko, hver gang jeg har en ventepause og der ikke er så meget andet man kan fortage sig.
Så måske er jeg én af de der lidt irriterende der altid render rundt med min mobiltelefon og ikke er nærværende. Det sidste får jeg ihvertfald ofte skyld for. Men det er ikke ondt ment – det er bare fordi jeg er den person jeg er lige nu – og jeg åbenbart har et behov for at være sådan??
At man i Sverige kalder mobilen for “ficknalle” (lommebamse) er meget passende, fordi det står mest af alt for en erstatnings bamse (=tryghed) for mange. Alt med måde: brug den med omtanke. Og HUSK: microbølgestråler påvirker vores sundhed. Sluk den, når du ikke skal bruge den.
Min datter på 19 synes også det er irriterende hvis en veninde sidder og sms’er mens de snakker..men det har været en proces, en modning mod at blive voksen og ansvarlig, tidligere var hun meget fascineret af teknikken og muligheden for kontakt hele tiden….jeg synes generelt godt man kan sige at debatten og opmærksomheden på dette fænomen skal holdes i live, det er faktisk blevet lidt af en balancegang mellem medier af alle slags og nærværende social adfærd…
Jette, du har ganske ret. Jeg har det på samme måde som dig…Fatter ikke at det kan være så vigtigt at vi altid skal kunne få fat i hinanden :-(. Jeg har gjort det til en dyd af og til simpelthen at tage hjemmefra uden min mobil. Hvis jeg skal i byen eller mødes med venner/veninder, ja, så er det ikke nødvendigt at andre skal stjæle min opmærksomhed. Hvis de vil mig noget, så ringer de nok igen – eller jeg ringer tilbage, når jeg kan se at ‘der er en rotte i fælden’. Jeg påberåber mig rettigheden til ikke altid at være ‘erreichbar’ – som det hedder på udenbysk. I disse tider, hvor jeg er jobsøgende har jeg nok lidt mere fokus på at have min telefon med mig overalt – tænk, hvis der var nogle der ringede med tilbud om en samtale, der kunne blive til et job – men jeg forsøger altid at have respekt for andre mennesker….Jeg synes dette ‘mobileri’ har taget overhånd….
TOTAL ENIG – MIN MOBIL -blir nærmest brugt som fastnet og det sker jeg kigger på den 2 x dagligt , -jeg syns det er såååååååååååå uhøfligt og uforskammet – at folk lægger den foran -hvis VI skal være sammen -uopdragent – forresten står min telefon på lysløs altid – døgnet rundt – jeg ringer tilbage -NÅR JEG HAR TID -HVIS FOLK VISER NUMMER -SMS ER BESVARES ALDRIG -(BLIR SAGT PÅ MIN SVARER )
JEG HAR DÅRLIGT HJERTE , SÅ DEN ER MED SOM SIKKERHED -NÅR JEG HUSKER DEN –
Korrekt at mobilen er en sutteklud og som udviklingen er pt. så er den med til at skabe større afhængighed, desværre.
Men hvorfor vælge “lydløs” ? Sluk dog skidtet og nyd den nyvundne frihed :-)
Desværre er mobilen blevet en sutteklud for mange mennesker, men der er nogle usikre sjæle som skal have styrket egoet ved at lade som om de er i gang med noget vigtigt. Du har til tider brug for en besked på et givet tidspunkt, derpå sluk for støjsenderen, når du er sammen med andre,på cafe m. m. Jeg er flere gange vækket om natten med et reklameindslag, jeg tror ikke det fremmer salget.-).