Filmen Departures

Døden er en port vi skal igennem før vi kan rejse videre.
Sætningen stammer fra den japanske film Departures der udkom i 2008 og som efterfølgende har vundet et hav af priser.

Jeg købte på et tidspunkt et digitalt kort fra YouSee til mit tv. I den forbindelse fik jeg i en periode adgang til samtlige kanaler, omkring 250 stk. Kanaler fra Asien, Amerika, Norden, Tyrkiet, ja stort set hele verden. Denne gratis adgang/prøveperiode varede i 14 dage hvorefter YouSee håbede at jeg var blevet hooked på nogle af kanalerne og efterfølgende købte dem, hvilket jeg ikke gjorde.

For at sige det lige ud: Bare fordi der er 250 kanaler at vælge mellem, gør det ikke kvaliteten af programmerne og udvalget bedre end de 20 jeg havde i forvejen.
Jeg synes faktisk at der bliver vist en masse skrammel.

En aften zappede jeg forbi “Canal Plus Drama” hvor de viste filmen Departures. Jeg blev øjeblikkeligt grebet af den.
Den handler om en ung fyr der spiller cello i et symfoniorkester. Da orkesteret bliver opløst må han ud og finde et nyt arbejde. I avisen finder han et stillingsopslag som han tror stammer fra et rejsebureau. Han tager hen på adressen for at søge jobbet og først der finder han ud af, at det er en bedemandsforretning hvor hans job skal bestå i at sende afdøde af sted på deres sidste rejse.

Det lyder som en komedie og hvis du på nettet ser traileren til filmen kan du også fristes til at tro at det er en komedie,  men det er langt fra tilfældet. Tværtimod. Filmen er så smuk og rørende, og jeg tog mig selv i flere gange at sidde med tårerne trillende ned af kinderne.

Filmen varer over 2 timer og da jeg havde set ca 30 min. af den forsvandt lyden, men på det tidspunkt var jeg blevet så grebet af den, at jeg ville se den færdig uanset der hverken var musik eller lyd de resterende 90 minutter. Til al held var den med danske undertekster, så jeg fint kunne følge med.
Havde jeg set filmen med lyd, var jeg nok blevet endnu mere berørt af den.

Jeg sad og tænkte, at jeg ville ønske at vi sendte vores kære af sted på samme måde og med den kærlighed og respekt som de gør i filmen.
Familien samles og de gennemgår et ritual. Bedemanden gør den afdøde i stand, vasker og klæder vedkommende på, lægger make-up og gør den afdød så smuk og næsten levende og giver dermed familien et smukt minde. Familien sidder i stilhed og ser på mens bedemanden udfører sit job. Arbejdet gøres i ydmyghed, respekt, ømhed og kærlighed.

Hvis du ikke allerede har set filmen så kan jeg varmt anbefale dig at gøre det, da det er en virkelig smuk film der også har et spirituelt islæt.
Filmen: Departures kan ses på Netflix. og på Filmstriben.

Døden er en port.

Jeg fandt et program fra Lysets Hus 2011. På sidste side står denne smukke tekst, der passer godt til dette indlæg:

Døden er som et skib der sejler bort med vores kære.
Vi står på stranden og ser det forsvinde. Det bliver mindre og mindre og forsvinder til sidst helt i horisonten, der hvor himmel og hav mødes.
Vi ser på hinanden og siger; “nu er hun væk”, men lige så sikkert er det at der på den anden side står nogen der siger; “der kommer hun”.

Læs også:

1. Spirituelle film. Min liste.
2. Kontakt til afdøde. Sådan kan du skabe kontakt til afdøde.
Hør mine 8 spirituelle foredrag og få 40 % i rabat. Der er over 10 timers lytning og du kan høre dem på din mobil, tablet eller computer. Der er ingen udløbsdato på dem.