Jette Harthimmer

Clairvoyant og spirituel mentor

Nyheder og inspiration

Jeg har været på pengekursus

kom paa pengekursusKom på pengekursus og lær at tiltrække penge.

Jeg har i et halvt år siddet med et gavekort til et pengekursus. Jeg fik gavekortet  gennem Female Courage Foundation ved et stort velgørenhedsarrangement på Hotel Ascot i København, hvor jeg var inviteret med som gæst.

I weekenden fik jeg det så endelig indløst. Underviserne bød velkommen og sagde som noget af det første, at den farligste indstilling til kurset ville være, at sætte sig tilbage med attituden “det ved jeg godt i forvejen”, for med den attitude lærer man intet og man forbliver i den trygge zone og har sat en blokering og et forsvar sat op foran sig.

Jeg følte mig straks ramt, for jeg havde flere gange op til kurset tænkt, om det mon var noget for mig og om jeg kunne lære noget nyt eller om jeg i stedet skulle have givet gavekortet til en anden.
Jeg har i over 10 år undervist i samme “stof”, jeg har har masser af lignende kurser, endda også et decideret pengekursus og synes selv, at jeg lever og er i den rette energi og bevidsthed i min hverdag.

Efter denne lille opsang besluttede jeg mig for at gå all-in, være 100 % til stede og at jeg ville have en masse med hjem.

Hvad skal jeg bruge mine penge på?
Jeg kom på pengekursus og det første spørgsmål jeg fik stillet var: Hvad vil du have ud af dette kursus?
Da det var et millionær-kursus, ville det naturlige svar have været; Flere penge, økonomisk frihed, millioner på bankkontoen, højere omsætning eller noget i den stil og det var da også hvad de fleste svarede.
Men mit svar var: Idéer til hvad jeg skal bruge mine penge på.

Det kan lyde helt tåbeligt, men det er det ikke for mig. Tværtimod.
Økonomisk har det i alle år gået mig rigtigt godt. Mit firmas omsætning har de sidste 24 år haft en positiv vækst og fremgang hvert eneste år. Jeg passer godt på mine penge, er fornuftig, sparer op, sidder i en færdigbetalt bolig, har ingen gæld og lægger hvert år penge til side til min alderdom.

Jeg mangler ingenting og sidder i en super dejlig ejerlejlighed midt i København, her er varmt og godt og jeg går mæt i seng hver dag.

Jeg er god til at tiltrække penge.
Det der gik op for mig på kurset var, at jeg er rigtig god til at tiltrække, skabe og manifestere penge, men virkelig elendig til at bruge dem.

Jo bevares, jeg køber da både fladskærms tv, går på cafë med veninder og spiser brunch, køber de sidste nye lækre mikrofoner til mit studie, en ny reol og lign., men det der slog mig var, at jeg ikke bruger penge på mig selv, når det drejer sig om fornøjelser.
Fornøjelser som mit indre barn længes efter. En tur i biffen, en rejse, et højskoleophold, en massage, et spa bad, nyt tøj eller et kursus i noget som jeg synes er sjovt.

Jeg kan ikke finde ud af at bruge penge – sådan bare for fornøjelsens skyld. Bare for at glæde mig selv.
Er jeg alene på en café, sidder jeg meget ofte og planlægger eller skriver mit næste blogindlæg eller et nyt kursus.
Når jeg en sjælden gang går på kursus, så er det aldrig for fornøjelsens skyld, men altid i arbejdsmæssig regi. Jeg er der for at lære noget, så jeg kan bruge det i en eller anden arbejdssammenhæng eller for at give det videre til andre.

Læser jeg en bog, gør jeg det for efterfølgende at kunne skrive om den her på bloggen eller  fortælle om den på mine kurser og foredrag.

Og det jo hvad jeg gør netop nu: Jeg har været på et pengekursus og jeg deler med det samme mine tanker og erfaringer med jer der læser dette indlæg. Jeg er med andre ord rigtig god til at give og berige andre, men kan bare ikke finde ud af det, når det handler om mig selv.  ?

Uha, jeg gør det samme som min far.
Jeg fandt ud af at jeg gang på gang har skuffet og såret den indre lille Jette. Jeg har f. eks sagt: Først når der står x kr på min konto, så tager jeg til London og hører en musical. Men i samme øjeblik der så stod x kr på kontoen, så lavede jeg det om og sagde, at nu skal der stå y kr på kontoen før jeg rejser til London og det var jo lige netop det, min far altid gjorde mod mig, da jeg var lille.

Han gav løfter og brød dem hver eneste gang. Han sagde f. eks til mig: Hvis du tager opvasken og går ned med skraldet, får du en af mine flotte knive når du kommer tilbage. Jeg husker at jeg sprang ud i køkkenet, tog opvasken og suste ned i gården med skraldeposen.
Med glade, strålende og forventningsfulde øjne kom jeg ind i stuen og sagde, at nu havde jeg gjort hvad han havde bedt mig om. Han ignorerede mig og vendte mig ryggen. Jeg var 9 år gammel og fik aldrig den fine kniv og sådan har jeg 1000 andre minder, hvor løfterne gang på gang blev brudt og hvor jeg endte med at blive skuffet.

Far drak alle pengene op.
I min barndom var der ingen penge. Min mor havde 3-4 jobs for at tjene til føden, huslejen og til min fars store alkoholforbrug. Han lå altid hjemme på sofaen eller gik på druk og var væk i flere dage.
Der var aldrig noget til mig. Hverken gaver, rejser, lejerskoleophold, fornøjelser, Tivoli ture – , børnefødselsdage (ej heller min egen), absolut intet!
Jeg havde aldrig legekammerater med hjem, for jeg var så flov over min far og de skulle i hvert fald ikke opleve ham fuld.

Penge, rigdom og glæde.
Jeg har altid rost mig selv for, at jeg på trods af min vanskelige fortid, har klaret mig så godt og at jeg er der, hvor jeg er i dag. Jeg drikker og ryger ikke. Lever et sundt og godt liv. Jeg har givet mig selv high five og mange klap på skulderen og påskønnet mig selv, hvor god jeg er til at skabe økonomisk overflod, noget som vi absolut ikke havde i min familie. Tværtimod. Der var derimod aldrig penge nok.

Jeg arbejder flittigt ligesom min mor gjorde og hold da fast for en mavepuster jeg fik, da det pludselig gik op for mig at jeg på min egen ubevidste måde har kørt mønstret videre fra min barndom.
Den voksne Jette giver aldrig noget til den lille Jette, mit indre barn. Den del af mig der står for og repræsenterer lyst, leg, glæde, spontanitet, frihed og alt det sjove.

Jeg har sjældent brugt penge bare på fornøjelser! Det at bruge dem på noget der kunne glæde og berige mig, altså sådan bare for fornøjelsens skyld …
Nej, penge har været forbundet med seriøsitet, alvor og at være fornuftig. Når jeg har købt noget, har det været på grund af noget voksent og at fordi det var et fornuftigt køb.
Hvor blev jeg ked af det da den indsigt kom for dagens lys.

Nu er det nok: Nu skal det mønster ændres. Penge, spontanitet, glæde og fornøjelser skal på banen.
Det er jo  det gode ved at få en indsigt. Når først vi har fået øjnene op for vores gamle ubevidste vaner, mønstre, handlinger og tanker, ja så kan vi ændre dem. Og det kan da nok være at dette var noget der var værd af ændre og et wake up call til mig.
For når alt kommer til alt: Hvis mit indre barn er ked af det, så er jeg, den voksne Jette det også.
Vi er ét. Vi er den samme.

Læs også >> Spirituel rigdom og glæde.

10 % i lommepenge.
Det gik op for mig, at hvis jeg skal synes at det er sjovt at tjene penge, så er det også vigtigt for mig at jeg forbinder sjov og fornøjelse med dem og ikke bare forbinder penge med arbejde, alvor, opsparing, at være voksen, klog og fornuftig.
Jeg skal simpelthen skabe en balance mellem de to sider i mig. Den voksne Jette kan tjene alle de penge hun vil men den lille Jette skal så sandelig have lov til at bruge nogle af dem.
Derfor har jeg lovet hende, at hun fremover får 10% af min månedlig indtægt og at de penge kun må bruges på fornøjelser og selvforkælelse. Hun må købe det der gør hende glad.
Og ved du hvad? Lige nu kan jeg mærke at jeg sidder og bliver helt glad og berørt ved tanken.

Som du kan se fik jeg altså masser ud af kurset, selvom “jeg ved alt og har hørt det hele før”. ?

Læs også >> Vil du være millionær, må du sige farvel til dine gamle sokker.

Kom på pengekursus.

Har du lyst til at komme med på et pengekursus?

Kom med på mit pengekursus: Penge og et hjerte af guld.
Vil du have en masse gode tips og idéer til hvordan du tiltrækker dem?
Mit online kursus >> ?”Penge og et hjerte af guld.” ? (eller enhver anden form for rigdom), lærer dig hvordan.

Kurset får du som en lydfil, som du kan sidde og lytte til samt arbejde med derhjemme.

Har du læst alle “Bliv rig” bøger samt visualiseret i timevis uden at få de ønskede resultater?
Vil du gerne have at økonomien hænger sammen?
Vil du gerne have flere penge på din konto?
Er der et område af dit liv som trænger til forbedring?

Uanset hvordan din økonomi ser ud i dag, eller hvilket område i dit liv du måtte slås med, så findes der en løsning.

At skabe rigdom kan for mange føles svært, men der er masser du kan gøre, for at gøre dine drømme til virkelighed.
Med dette program får du mine bedste råd.

Uanset om dit fokus ligger på penge, kærlighed, drømme boligen, dit arbejde, sundhed eller på et andet område, så kan du bruge principperne i dette program.

Kurset giver dig følgende:

  • Universet love om rigdom og tiltrækning.
  • Tør du blive rig? Tag testen.
  • De hyppigste årsager til ikke at blive rig.
  • Dit potentiale til at skabe hvad du vil.
  • Dine tanker og følelser om penge.
  • Har du en rigdoms bevidsthed?
  • Universet ønsker dig rig.
  • Sådan kan du vende minus til plus.
  • At give og modtage.
  • Din indre millionær.
  • Hjerte eller ego?
  • Rigdom, finansielt og personligt.
  • Koden til Universets gavebod.
  • Forhindringer og løsninger.
  • Penge og spiritualitet.
  • Nøglen til din indre skattekiste.
  • Formlen til rigdom.
  • Sådan bliver du en pengemagnet.

Du kan trygt vælge at komme på kursus hos mig. Jeg ved alt om hvordan du kan tiltrække penge.
Mit problem var ikke at tiltrække dem, men derimod at bruge dem. ;-)

Status: Penge, fornøjelser og glæde.
Juni 2011
Der er nu gået 6. mdr siden jeg deltog på kurset og jeg synes egentlig det går meget bedre med at forkæle mit indre barn.
Da jeg ikke rigtigt er vant til det, er det noget jeg konstant må minde mig selv om, for ellers ryger jeg lige ind i mit gamle mønster.

En god idé:
Jeg har købt en glasbøtte og den første i hver måned gør jeg “kassen op”. Det vil sige at jeg ser på hvilke indtægter der har været samt udgifter. Af overskuddet beregner jeg de 10 % som jeg har lovet mit indre barn og disse hæver jeg. Kontanterne lægger jeg i glasbøtten.

Aftalen er nu, at alle penge der er i glasbøtten skal være brugt inden månedens udgang.
De må ikke indgå i den almindelige husholdning, men udelukkende til fornøjelser og noget der kan berige og glæde mig eller naturligvis også andre. Måske har mit indre barn lyst til at invitere bedstevennen på middag eller gøre en god gerning.
Jeg har brugt dem på alt godt lige fra en rejse til Firenze, Stockholm, en skindjakke, masser af blomster til mit hjem, et årskort til kanalrundfarten i København (jeg elsker at sejle rundt i vores skønne by) og meget andet. Jeg har meldt mig på et sommer kursus og  jeg både været på museer, i biografen og i teateret.

Jeg skal hilse fra mit indre barn og sige, at hun er blevet meget mere glad. ?

Kom på pengekursus.
Læs mere >> Penge og et hjerte af guld. Sådan manifesterer du rigdom.

Kurset er en lydfil du kan høre på din computer, tablet eller mobil. Der er ingen udløbsdato på den.

8 kommentarer til “Jeg har været på pengekursus”

  1. Jeanette Øllgaard Sørensen

    Jeg har ofte i mit liv haft for vane at stille mig på bagbenene over ny viden med undskyldningen "Det ved jeg jo godt i forvejen – jeg kan ikke lære noget nyt af dette her"… I folkeskolen fik jeg at vide, at jeg var 1-2 klassetrin over de andre elever i mange fag, hvilket var den værste besked, jeg kunne få. For i det øjeblik jeg fik den besked, "behøvede jeg jo ikke" længere kæmpe for at lære noget – jeg var jo alligevel foran… Og hvad fører det med sig? At man stille og roligt bliver indhentet eller endda kommer bagud i forhold til andre, fordi man ikke hele tiden udvikler sig selv og sin viden…

    Dit indlæg har sat en ændring af dette gamle paradigme igang. Tak :-)

  2. Gitte Jørgensen

    Kære Jette
    Tak fordi du deler ud af dig selv på den måde- du er en vejviser. Vidunderligt som indsigter viser sig når vi giver plads til dem. Er sikker på at "lille" og "store" Jette får stor glæde af din beslutning fremover.
    Knus
    Gitte

  3. Anonymous

    Hej Jette
    Åh, Jette det kursus vil jeg købe, for at finde ud af hvad der blokerer mig for at få pengene til at slå til i hverdagen, at kunne gi mig selv og min søn sommerferie, altså rejse, en cykel til os begge og meget meget mere. Jeg blev rigtig rørt til tårer over at høre din historie… De bedste hilsner

  4. Frederikke M. M.

    Sjovt ud fra din historie at tænke på at jeg har gået på clairvoyance-kursus hos dig bare fordi jeg blev så glad av det. Du gav noget til mig som du altså ikke har været så god til at give til dig selv – Lille Rikke havde det rigtig sjovt på dine kurser. ❤️

  5. Mette Weber

    Kære Jette

    Tak for en meget personlig beretning fra dit virkelig liv. Du rørte mig meget.
    Den med kniven sved særligt.
    Det er fantastik så gode vi er til at holde fast i fortiden, selvom den ikke er god for os.

    Jeg synes du har klaret dig imponerende. Du har åbenbart en jern vilje og kan så samtidig også give slip, ellers var du ikke der hvor du er i dag.

    Jeg synes du kan bruge 20 % på fornøjelser og du må gerne invitere mig med, hvis du synes at jeg skaber glæde ? så kan du måske samtidig fortælle mig hvordan jeg får skrevet flere fakturaer og bliver bedre til at bruge penge på hjemmeside, grafikker etc.

    Jeg betaler gerne selv også. ?

  6. Knud Riishøjgård

    Det er altså imponerende hvor robust det menneskelige sind kan være – hvordan du har tacklet din opvækst.
    Tak for et rigtigt spændende indlæg!

  7. mitsubishi

    Hej Jette,
    Super fin artikel. Knus Gitte

  8. Annette

    Kære Jette, hvor er det dejligt at du også vil passe på lille jette, hun trænger. kh. Annette

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll to Top