Jette Harthimmer

Clairvoyant og spirituel mentor

Nyheder og inspiration

Spirituel Rigdom og glæde

Taknemmelighed og tiltrækning.

spirituel rigdomSpirituel rigdom. Du har hørt det mange gange: Dine tanker skaber.

Enhver tanke skaber en følelse.
Dine tanker og følelser påvirker hver eneste celle i din krop.

Men hvad betyder det egentlig for din hverdag, når det drejer sig om kærlighed, dit job, din glæde, sundhed eller rigdom for den sags skyld?

Din krop er ét stort energifelt og alt efter hvad du “udstråler” samt hvilken “frekvens” du er på, vil du tiltrække, skabe og manifestere det, der er på samme frekvens som det du udstråler..
Det er ligesom en boomerang. Det du sender ud, får du tilbage.

Hvis du vil være mere glad, må du derfor tænke glade, positive og opløftende tanker. Dette vil skabe en følelse af glæde i din krop og det vil også afspejle sig i dit liv. Folk smiler og er mere positive overfor dig. Du vil tiltrække flere positive oplevelser.

Det samme gælder for rigdom. Hvis du vil være rig, må du både tænke og føle dig rig.

Læs også >> Jeg har været på et pengekursus.

Læs også >> Så stærke er dine tanker.

Brok eller taknemmelighed?
Spirituel rigdom ja det lyder da meget godt, men hvad skal du reelt gøre hvis du gerne vil være rig?
Skal du gå rundt og tænke på pengesedler og guldmønter hele tiden? Ja, hvis det er det, der får dig til at føle dig rig.
Det er hvad du føler der er nøglen til Universets gavebod.
Det du føler = det du vil tiltrække og få mere af.

Er der mon andre nøgler du kan gøre brug af, hvis du ønsker at tiltrække penge og rigdom?
Ja, det er der: Vær taknemmelig. Udtryk din taknemmelighed for både små som store ting.
Taknemmelighed højner din bevidsthed og din krops frekvens.

Læs også >> Sig tak på forhånd.

Mange er desværre rigtigt gode til at klage og brokke sig over alt muligt. De fokuserer på og taler om alt det, de ikke har, alt det der mangler i deres liv, pengene der ikke slår til, kroppens skavanker, chefen de ønsker hen hvor pebret gror eller problemerne i deres parforhold. Men resultatet er desværre, at de kommer til at tiltrække mere fra samme skuffe.

Sådan skaber du spirituel rigdom.
Tricket til rigdom, mere overskud, indre fred, kærlighed eller glæde for den sags skyld er derfor, at du fokuserer på og er taknemmelig for alt det du har og alt det, som rent faktisk fungerer i dit liv.

Hvad er rigdom? >> Wikipedia.

Hvad har du at være taknemmelig for og/eller hvornår føler du dig rig?

For mit vedkommende er det mange store og små ting.
Det kan være:
At der er varme på min radiator.
At jeg har tag over hovedet, en støvsuger der kan lette mit arbejde med rengøringen, vaskemaskinen der kan vaske mit tøj, at jeg har mange forskellige bluser, trøjer og bukser at vælge mellem, at jeg hver dag kan købe mad og aldrig behøver at gå sulten i seng.
At jeg har vand i vandhanen.
At jeg kan gå på biblioteket og gratis låne bøger, film og musik.
At hospitaler, læger og sygeplejersker står til min rådighed, hvis jeg skulle få brug for dem.
At jeg kan se og høre.
At jeg kan gå.
At min fryser er fyldt med mad og min frugtskål bugner med frugt og grønt.
At naturen giver mig noget smukt at se på.
At jeg kan høre fuglene synge.
At jeg kan gå på café og hygge mig med en kop kaffe, mens jeg læser dagens avis.
At jeg gratis kan få adgang til alle de informationer og al den viden som jeg har brug for, ved søgning på internettet.
At nogen har skrevet gode bøger, skabt kunst, musik og film som jeg kan nyde.
At jeg har et dejligt netværk af familie og venner.
At jeg kan skrive – så DU kommer forbi min hjemmeside og læser mine indlæg. ❤️

….. og sådan kunne jeg blive ved. Jeg har tusindvis af “ting” at være glad for.
Dette er ikke ensbetydende med at jeg ikke også har problemer og udfordringer i mit liv. Det har jeg, for det er en naturlig del af det at være et menneske, men jeg ved at det er vigtigt, at jeg fokuserer på det gode frem for på det negative.

Læs også >> Sådan bliver dine ønsker til virkelighed. I det indlæg får du mine gode råd og en video med værktøjer.

Spirituel rigdom.

Rigdom er ikke kun penge.
Der er så meget som jeg er taknemmelig for. Jeg kunne skrive uafbrudt i timevis. Spalte op og spalte ned, og jeg kunne blive ved med at finde på noget som jeg er taknemmelig for.
Noget hvor jeg føler mig rig. For rigdom handler ikke kun om kroner og ører i banken.

Måske har du gennemskuet løsningen.
Når du føler dig rig, ER du rig. Mere rigdom vil komme ind i dit liv – på alle planer og måder.

Hver dag inden jeg falder i søvn, ligger jeg og takker for dagen der er gået og jeg gør mit bedste for at komme i tanke om 10 “ting” som jeg er glad og taknemmelig for.

Jeg kunne også ligge og tænke på alt det, der ikke fungerer og som er i vejen i mit liv. Problemerne og udfordringerne fra min dag. Men det kommer der intet godt ud af. Kun en dårlig nattesøvn og jeg kommer til at give energi til noget, som jeg absolut ikke ønsker at få mere af.

Er dit fokus derimod på glæde og taknemmelighed, vil dine følelser, din krop og alle dine celler have det meget bedre end hvis du fokuser på det modsatte og du vil højne din krops energifrekvens. Du vil også få et stærkere immunforsvar og du hjælper dermed din krop til selvhelbredelse. Du vil tiltrække mere af det, der er godt til dit liv og du vil få mere at glædes over og være taknemmelig for.

Be content with what you have; rejoice in the way things are.
When you realize there is nothing lacking, the whole world belongs to you.
Citat Lao Tzu

Spirituel rigdom.

Online foredrag – hør det derhjemme.
Hør mit foredrag >> ? Penge og et hjerte af guld. ?
Her lærer du hvordan du skaber økonomisk rigdom samt også rigdom på andre områder i dit liv, uanset om det er kærlighed, arbejdsmæssigt, boligmæssigt, spirituelt eller et hvilket som helst andet område.

Du får over 4 timers lytning for kun 249,- Kr
Jeg lover dig, at det er alle pengene værd.

“Penge og et hjerte af guld” er naturligvis i overenstemmelse med Universet love. ??

Lydfilen kan du høre på din mobil, tablet eller computer. Helt i dit eget tempo og så ofte du vil. Der er ingen udløbsdato på den.

22 kommentarer til “Spirituel Rigdom og glæde”

  1. Gerd Ankersen

    Jeg er SÅ taknemmelig for en 5 ugers ferie til Spanien, hvor jeg på alle planer havde så berigende oplevelser – fik mod til at tage livet og kærligheden meget mere ind.
    Mange oplevelser der tilsammen gik op i en højere enhed.
    Lånte 2 bøger dernede af Kathleen McGowan Den udvalgte og Kærlighedens bog – Bøger om Maria Magdalene og Jesu efterkommere op i tiden og deres skjulte lære. Hjertegribende læsning.
    Nu hjemme igen og stadig dybt taknemmelig for mit liv.

  2. Sonja

    Jeg er taknemmelig fordi jeg har et lyst sind, jeg elsker mad, jeg elsker biblioteker, gode film, festlige sammenkomster, berigende samtaler, -jeg er taknemmelig for min barndom som var fuld af oplevelser med en stor familie og en fantastisk farmor, som jeg tilbragte mange glade stunder med -jeg er glad og taknemmelig for solen om sommeren, jeg kunne blive ved…

  3. ove berthelsen

    Hej kære Jette
    Ja det er rigtig med at have en meget taknemlig sjæl og krop, men det også meget meget svært nogen gange med det prøvelser man gennemgår i livet selvom man gang på gang viser taknemmelighed og viser omsorg med masser af kærlighed. Det er bare som om alting er imod ens selv og så bliver man bare forhindret med umulige og meget svære udfordringer som gør man mister modig til at tage sig sammen og prøver at tro på at der er en god fremtid bagefter. Jeg har prøvet umulige og utrolige forhindringer igennem det liv jeg har været igennem med mange prøvelser og tåbelige handlinger som gør at man bliver endnu mere frustreret over det tåbelige liv. Nogen gange tænker jeg at det kan være så tåbeligt og latterligt og helt vildt nederen med det hele. Men, der er også et kæmpe stort MEN. Jeg takker GUD for at jeg kunne overleve og mærke at jeg lever endnu med kroppen i behold og er rask endnu med et godt helbred og kan mærke at jeg lever i en pragtfuld univers med al verdens goder. Jeg takker for denne gang med en hjerte af lethed over at jeg kan skrive om min korte livs historie og har masser af livsmod til næste kamp om at overleve med vilje af masser kærlighed. MHV. Grønlænder.

    1. Hej Ove
      Vi som mennesker har op og nedture. Der bliver serveret udfordringer og prøvelser, men ligesom du skriver, så kan vi øve os i at gøre vores bedste og tackle dem så godt vi kan.
      Det er fint at fokusere på taknemmeligheden, da det er med til at højne vores energiniveau og ruste os bedre.
      Du virker som en der har prøvet lidt af hvert, og som en der er villig til at klare strabadserne på bedste vis.
      Det er rigtigt flot.
      Bare klø på.

      1. ove berthelsen

        Kære Jette

        Mange tusind tak for dit svar.
        Og tak i lige måde, du virker også som en der har prøvet lidt af hvert. Du giver mig også mod til at kæmpe videre. Jeg læser også dine blog og giver mig energi med en følelse af værdighed og forståelse med tanker, ord, handling med harmoni af eksistens til at kæmpe for kærligheden. Du virker meget følsom med visdom af forståelse og lytter med ren sjæl som er smittende på en. Tusind tak for alt. Kærlig hilsen Ove.

    2. Tina K.

      Jeg er taknemmelig for, at jeg har rigtig meget glæde og gavn af det, som du beriger mig med af ny viden og brugbare redskaber.
      Mange tak.
      Kærlig hilsen Tina.

  4. Cecilie

    Kære Jette

    Fik en eftermiddag lyst til at Google efter en samtale med Swami Janakananda
    som jeg lyttede til for mere en 10 år siden på DR. Fandt istedet din side Jette.
    WOW, Jette. Den og det er jeg fantastisk og vildt taknemlig for.
    Tak

    1. Dejligt du har fundet frem til min hjemmeside. Så har du sikkert også fundet mit interview med ham.
      Det kan høres gratis under menupunktet podcast. https://harthimmer.dk/podcast/
      Der ligger over 100 gratis lydfiler som jeg har produceret og han har for mange år siden været gæst i mit program.

  5. Lisbet Larsen

    At jeg i går fik et nyt og meget spændende iværksætterjob, sammen med en anden som jeg oplever utrolig meget flow med.
    Det er kun deltid og det er ikke høj løn – Og hva så…Jeg brænder for jobbet og min makker.
    Jeg kommer til at opnå max positiv energi.

    Der vil vise sig noget supplerende arbejde inden længe. Jeg tror på det her er rigtigt for mig!!!

    Jeg nedskriver hver aften de tre ting jeg er mest taknemmelig for er sket denne dag. Det har været en stor hjælp for mig det sidste år, hvor mit arbejdsliv har slået en kolbøtte. Med arbejdsrelateret stress, sygemelding, fyring, arbejdsprøvning, raskmelding og nu nyt fantastisk job.

  6. Annmari Malene Johansen

    Tak fordi du minder mig om det Jette hvor rig jeg er(: alle de fantastiske muligheder jeg har hele tiden mit dejlige hjem i en skøn natur min dejlige by mine varme og kærlige venner og
    familie min skønne bil der giver mulighed for køre hvor jeg vil kurser der giver mig indsigt og nærvær og ny viden at jeg er sund stærk og rask at jeg kan give glæde og kærlighed og et smil til alle jeg møder og for tusind smil igen(: glæden ved at se alt spire og gro fra nu hvor foråret er på vej og på lørdag skal jeg til frokostjazz med min søde veninde. Kan i alle ha en fantastisk dag (:

  7. Birgit.

    Jeg er rig fordi jeg er den jeg er . Og de beslutninger jeg har truffet gennem livet er jeg ansvarlig for…

  8. Lisser

    Jeg er taknemlig for, at jeg har en dejlig mand, og at vi begge i forhold til vores alder har et godt helbred. Jeg har en dejlig familie og nogle skønne venner. To små sjove hunde.
    Jeg bor tæt ved en dejlig strand og hver dag myldrer haven af fugle både sommer og vinter. Harer og hjorte kommer i haven og en vild kat fodrer jeg hver dag.
    jeg kunne bare blive ved med at nævne en masse, som jeg er taknemlig for.
    Livet er jo bare så dejligt. Naturligvis har jeg haft mange og store sorger. Blandt andet mistet en søn. Men jeg tror helt sikkert , der er en mening med det, der sker. Og så kommer man også igennem sorgerne med taknemlighed.

  9. siff

    Jeg er taknemmelig og glad for at blive mindet om at være taknemmelig at gøre det til en del at være i verden på, at gøre det til dagligdag at være taknemmelig og derved gøre det at være taknemmelig som en helt naturlig måde at være i hverdagen og verden på, så tak igen.
    Jeg er taknemmelig for at kunne modtage dine og andres ord ved at lige gå på facebook.
    Jeg er glad og taknemmelig for alle fuglene der nyder at spise de æbler jeg har lagt ud til dem.
    At min kat lige har ligget på min ømme hofte og givet den varme og spinderi, det er da helt fantastisk.
    Og tusinde vis af andre ting

  10. Vivian

    At jeg har verdens dejligste børn, nogle skønne søskende som jeg elsker over alt på jorden, at jeg elsker at rejse , at der er så mange super spændende workshops og kurser hvor man kan udvikle sig WOW. Bøger, biblioteket, naturen ( stranden, himmelen, havet, træerne jeg er taknemlig for det hele, for står man der og indånder luftten fyldes jeg med lykke. Taknemlig for musikken, meditationens stilhed. Den dejligste seng.Taknemlig for mit hjem. Taknemlig for at universet er der for mig. Og alt den lærdom.Træning der gør en så glad.

  11. anitta

    Føler mig heldig fordi jeg har meget at se på i mit liv med dyb taknemmelighed<3
    En kærlig mand der har elsket mig i tykt og tyndt med op og nedture gennem 26 år fået de fantastiske to unger med, mødt dejlige lærermestre i forskellige arb.relationer, via venskaber, nr.3 uddannelse som jeg som 52 årig afslutter i år.
    Et sundt helbred , søde kollegaere,studiekammerater,stærke venindequinder,musik og gospelsangoplevelser,madglæde,naturoplevelser,dyrevenskaber,bøger om ALT , men mest af alt at mine forældre var med til at gøre mig til et menneske der ikke havde nok i mig selv!!!!!!!!! Taknemmelig over at se mine unger og mine klienter "gro" ud af hænderne på mig . Min tilknytning til jorden,planterne,dyrene,menneskene og det blot at være(mig) :-)

  12. Esther

    Jeg er meget taknemmelig for, at jeg har lært EKIM at kende. … Samt for alle de muligheder for spirituel vækst, som åbner sig for os i denne epoke – efterhånden som paratheden er der.

  13. Tinna

    Jeg føler mig rig fordi jeg skal være mormor for første gang og skal være med til fødslen og som zoneterpeut give min datter det hun har brug for.
    Har et dejligt liv med min mand igennem 36 år og har 2 dejlige børn. Et godt helbred og er taknemlig for det liv jeg har og med et job som giver mig glæde og energi.

  14. Katarine Christensen

    Jeg føler mig rig og taknemmelig over meget forskelligt. Glæden over børn og børnebørn og hele familien, Glæden over at min mand elsker mig! Glæden over der altid findes en løsning. Glæden over at lærer nye mennesker at kende. Glæden over sang og musik, dejlig mad, friheden, etc. ja jeg kunne også blive ved med at finde på hvad jeg er glad og taknemmelig for.Jeg er netop opsagt i min stilling, som jeg har haft i mange år. Nu glæder jeg mig til nye døre åbnes og til de nye muligheder,som må komme.
    Fred og alt godt til jer.

  15. Gitte

    At jeg har en dejlig mand , nogle skønne børn, sviger og børnebørn. Jeg har et dejligt arbejde, nogle skønne fritidsinteresser. Jeg bor lige ved skov og strand. Har for ikke så lang tid siden set en stor flok krondyr på min skovtur. Har et godt helbred, har lige fået svar på en marmografi og den var helt ok. Får mad hver dag. Mine forældre er så sunde og raske som man kan forvente af en høj alder. Ja der er rigtigt meget jeg kan være taknemelig over.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll to Top