Vi går ind i 2013. Hvad har vi i vente?
Forudsigelser for 2013.
Der er mange forudsigelser der går på at jorden vil gå under den 21. december 2012.
Det emne har jeg i sidste uge skrevet et indlæg om, som du kan læse her:
Går jorden under? >> Læs artiklen her.
Når jeg her 1 uge før den forventede “jorden går under dag” sidder og skriver et indlæg om mine forudsigelser for 2013, må det vel betyde, at jorden overlever den 21. december og ja, det gør den. ?
Forudsigelser for 2013.
I 2013 vil der være meget fokus på det enkelte menneskes adfærd.
Vi vil få store som små “wake-up-call” hvor det går op for os, at vi stille og roligt er i gang med at underminere vores egen eksistens, med mindre vi gør noget nyt og vender skuden.
Vi mennesker er på godt og ondt i stand til at opbygge de mest forbløffende verdener, men i lige så høj grad i stand til at ødelægge dem igen. Mennesket er så vidt jeg ved, den eneste race der ødelægger sit eget eksistensgrundlag.
Men der er håb forude. Jeg ser, at et spirituelt frø er blevet sået i os, hvor vi hver især får mulighed for at følge en spirituel vej og udvikling, som ikke kun kommer os selv til gode, men også fællesskabet – og dermed også klodens.
Hvad betyder ordet: Forudsigelser? >> Den danske ordbog.
Vi vil hver især stille de store spørgsmål og vende vores bevidstheden indad, for at få svar på:
Hvorfor er jeg her?
Hvad er formålet med mit liv?
Hvordan kan jeg få det bedste ud af det?
Hvilke forandringer skal der til, så de kommer alle til gode?
Hvad kan jeg gøre?
Hør min lydfil >> Karma & Reinkarnation.
Formålet må være, at leve i samt skabe en balance mellem vores jord (det fysiske) og himlen (det spirituelle).
Vi må erkende, at vi er spirituelle sjæle der for en stund har taget bolig i en fysisk krop. Når vi accepterer og anerkender vores spirituelle ophav, vil vi “få nye øjne” og en masse muligheder og svar blive os givet. På den måde får vi hjælp til at skabe de forandringer, der skal til for at redde jorden og os selv.
Vigtig erkendelse.
Vi indser, at vi ikke kan løse de problemer og udfordringer vi står overfor, ved at bruge den samme tankegang og bevidsthed som har været med til at skabe dem!
Vi kan sagtens ændre verden, men det kan kun ske ved at vi ændrer vores bevidsthed, adfærd og tanker. Vi kan kalde denne ændring en spirituel opvågning, og den er der mange der mærker i øjeblikket. Måske har du også mærket den?
Hør lydfilen >> Din genvej til spirituel opvågning.
Vælg podcast nr. 102
Varighed: 45 min
Pris: Gratis.
Hvor der tidligere har været plads til egoisme, vil energierne og den spirituelle bevidsthed gøre at vi kollektivt begynder at samarbejde på løsninger og forandringer.
Det starter først i det små, hvor vi hver især må lave ændringer i vores egen hverdag. Det kan være alt lige fra at vi ændrer vores kostvaner (vegetar/veganer), reducerer mængden af plast, affaldssorterer, vælger mindre belastende transportformer, skærer ned i unødigt forbrug osv.
Hvis vi hver især tager ansvar og tager de nye nødvendige skridt, vil vi kollektivt skabe en kraft, der er millioner gange større og stærkere end den kraft, der ødelægger og som har slået os ud af kurs.
Wake up.
Alle de mange naturkatastrofer, usædvanlige vejrfænomener, lande der ligger i krig, borgere der gør oprør, sult, hungersnød, nye sygdomsudbrud, banker der går konkurs, miljøkatastrofer, klimaforandringer og diverse kriser, er på hver deres måde et nødvendigt wake-up-call. Det er regningen vi må betale, for at have levet som vi gør.
Vi må fjerne skyklapperne fra vores øjne, åbne øjnene og se på hvilke konsekvenser vores adfærd har.
Vi må tænke i vi frem for mig, mig, mig.
Personlige kriser og udfordringer.
Mange frygter at blive arbejdsløse, men i takt med at vi ønsker at skabe mere harmoni og balance her på jorden, så skal nye teknologier, metoder og løsninger udvikles, så vi fremover kan støtte jorden og menneskeheden frem for at ødelægge den.
Hvis du ufrivilligt kastes ud i en personlig krise, lider økonomisk tab eller står i en tid med arbejdsløshed, så kan det spirituelt være af det gode, fordi det tvinger dig til at at finde nye strategier og leve mere bevidst end du måske tidligere har gjort.
Eller hvis du løber sur i hverdagen – det daglige trummerum, jobbet der keder dig eller parforhold, hvor du ikke bliver elsket, påskønnet og værdsat.
Når tæppet trækkes væk under dig og du har personlige kriser eller udfordringer, så kan det faktisk være med til at du kommer i kontakt med dit sande jeg, din sjæl og dit spirituelle ophav.
For du bliver mere sensitiv, indadvendt og lyttende. Du stiller spørgsmål og du søger svar inde i dig selv.
Du begynder at kunne registrere de spirituelle signaler, tegn og gode råd der dagligt kanaliseres til dig fra Universet og dine guider.
Hvilken symptomer er der på at være spirituel? >> Tag testen: Er du spirituel?
Du bliver inspireret og finder måske ud af, at du ønsker at arbejde med noget helt andet end hidtil. Du bliver opmærksom på dine prioriteringer og hvordan du har haft meget fokus på dit ego, det materielle og på eget forbrug. Eller du ser at du længe har bevæget dig den forkerte vej.
Alt dette går op for dig. Du kan nu se klart og du ved at den nye tid er kommet.
Du står på dørtærsklen og mangler blot at tage skridtet.
Du ser klart, hvad der skaber stress og ubalance, og hvad der giver dig fred og en følelse af kærlighed.
Du finder ud af, hvordan du kan bruge dine evner og potentialer på en ny og bedre måde, så det gør en forskel og tjener det gode.
Jeg har gang på gang set, at mennesker der har lidt store tab, personligt og følelsesmæssigt og som har gennemgået en personlig og spirituel transformation, at de bliver meget stærke, og at de kommer til at være dem der arbejder for lyset og kærligheden. De viser smukt vejen for os andre og vi bliver inspireret af dem. Hvis de kan, ja så kan vi også.
Forudsigelser: Oprydning.
Der vil ske en naturlig oprydning i vores energi samt bevidsthed, når dette spirituelle skifte sker.
Firmaer der ikke arbejder i den rette kærlige energi og på den spirituelle frekvens, vil bukke under. Forklaringen er, at vi begynder at stille større krav til etik og moral. Egoisme og egen personlig vinding hører ikke hjemme i den nye tidsalder.
Folket vil gøre oprør mod de ledere og autoriteter, der ikke lever op til deres ansvar.
Der kan være svære brud i de personlige relationer, hvis det viser sig at man ikke “er på samme vej” og i samme udviklingsproces. Man fjerner sig energimæssigt fra hinanden og må til sidst fysisk gå hvert til sit.
Hurtig vækst og udvikling.
Ethvert tomrum vil dog blive fyldt op af noget nyt.
Så snart du stiller ind på den spirituelle kanal og frekvens, så er du i kontakt med og samarbejder med en energi der er så stærk og kraftfuld, at udvikling, forandring og transformation går meget hurtigt.
Mange sensitive mærker allerede denne udvikling. En udvikling og forandring der går så hurtigt, at de næsten ikke kan følge med. Deres proces og spirituelle udvikling spurter af sted. Det skyldes, at de er klar til den men også at det er nødvendigt for deres samt jordens overlevelse.
Læs også >> Er din indre stemme blevet tavs?
Alt er godt.
Hav tillid og vid at alt er godt.
Vær tro mod dig selv og din indre stemme.
Stol på din intuition.
Lyt til og reager på de spirituelle tegn, signaler og impulser der bliver givet dig. Gør noget. Handle på dem.
Det vil tjene både dig, din familie, dit netværk samt den kollektive bevidsthed.
Forudsigelser: Sammenhold.
Tiden er kommet, hvor vi må stå sammen og hvor vi må samarbejde i kærlighedens og i lysets navn. Mørket kan ikke eksistere der hvor der er lys. I fællesskab kan vi besejre mørket.
Vi må respektere hinandens forskelligheder og vi må samarbejde på kryds og tværs, på måder der ikke før er set.
Vid og hav tillid til at Universet er med dig og at du vil blive støttet på din vej. Lyset vil hjælpe og guide dig ud af svære tider.
Ovenstående er kanaliseret den 12. december 2012
Jette Harthimmer
29 kommentarer til “Forudsigelser for 2013”
Tak for dine kloge ord. Vil sådan ønske, at mange unge også vil begynde , at forstå , at “lykken ” ikke kun er store biler og nyt af alt, men at lykken finder man inde i sig selv og sammen med andre i kærlighed. Jeg ved ikke om andre kan forstå hvad jeg mener.
Smukt <3
1000 tak fordi du delte den smukke visdom. Mine øjne løber i vand af at læse det. Jeg er helt sikker på at vi mennesker er skabt af kærlighed og til en verden med kærlighed. Fra den 22. dec og frem begynder en helt ny verden for os alle og specielt for os der virkelig mærker vibrationerne lige nu. Det er en fantastisk følelse. 1000 tak og rigtig god jul og nytår.
Tak <3<3<3
tak Jette <3
Et par dejlige gode forudsigelse om det kommende år… 2013 er forandringens år, det år hvor vi stille og roligt indser at vi bliver nød til at forandre os for at komme igennem denne periode….
Hvordan vil mennesket dog handle – med den viden: at vi alle er en.. og enhver skade gjort på sin nærmeste er en skade som vi påføre os selv.
Hvor meget forandring skal vi igennem for at lære dette… En lang proces.. som starter med selvindsigt og forandring.
En lang proces er foran os … for at vi alle forstår at vi alle er en.
Når et menneske forandrer sig, forandre menneskeheden sig…
At rede et menneske er at rede menneskeheden……
Dette sætter tingene i et helt andet perspektiv og noget at tænke over nu hvor vi nærmere os julen :O)
Jeg ønsker jeg alle en god jul og et god nytår
Mange varme julekram herfra
Hilsen
Stefan Drakul
Tak Jette,for endnu et dejligt indlæg, jeg vil gerne sige Taknemmelighed og Kærlighed KH Marianne
Tak Jette!
Lige mine tanker, og mit håb for verden.
Glædeligt nytår 2013…
Kære søde Jette <3
Lad budskabet runge…
Bevidsthed, lys og kærlighed til alt og alle.
Vi er alle de vigtigste…
Min følelse er, at vi i den periode der nu er ved at afslutte, skulle findes hver vores individuelle vej til Universet og at der har været en vis grad af egoisme i den søgen. Vi skal i den kommende periode finde vores vej til Universet via fællesskabet, i vores fælles bevidsthed om man vil og som Jette beskriver det herover, lyder det til at bliver rigtig godt, at arbejde for at gøre det bedre for alle, kunne undgå mange krige mm.
Jeg tror, det var nødvendigt, at vi skulle gennem en egoistisk periode for at vi kunne komme til den modenhed ift fællesskabet, som nu kommer frem. Det ser jeg frem til.
Jeg håber, at prisen for at finde ind til Universet i fællesskabet bliver mindre end prisen for at finde Universet i sig selv.
Tak mange tak,jeg tror at vi alle er klare over at nye tider er begyndt mange har mærket de på egen krop–sind,mange tak og glædelig jul og godt nytår.
Tak for ordene Jette…….glæder mig til t møde 2013
Glædelig jul og et velsignet nytår
Bente <3
Tak Jette
Det lyder utroligt smukt<3 Jeg glæder mig til at se og mærke udviklingen "den nye tids energi"
Det er en gave, det du deler
Kærligst Charlotte
Tak, så dejligt at høre:-).
Jeg glæder mig altid til at høre og se
dine kanaliserede budskaber.
Det er en ganske særlig oplevelse.
Kærlig hilsen Kirsten.
Det ville være det største, hvis der imellem os mennesker var mere tilgivelse, vi kan ikke altid være perfekte, gøre det rigtige, man kan fortryde noget man har sagt eller gjort, så det ville da være rart med lidt mere blødhed og ovenbærenhed ind imellem.
Jeg ønsker for alle at de vil være lidt mere tilgivende over for deres nærmeste familie, og være søde og menneskelige over for deres omgivelser i det daglige.
Jeg vil sige TAK til Jette, hvad der er blevet skrevet passer jo på mange, men vi fortolker det jo, over til det vi har brug for, og det er måske også meningen?.
Kærlig hilsen Ina Elaine
At kunne tilgive er meget vigtigt, og det er i sidste ende den der tilgiver der får mest ud af det, fordi man på den måde får sat sig selv fri. Vi er bare mennesker, og vi kan i vores liv ikke undgå at gøre fejl. Men det er jo også det vi lærer af.
Man er kommet et stort skridt i sin personlige udvikling, når man kan erkende og se de fejl man har begået OG kan sige undskyld for dem. At man er villig til at tage ansvar, lære og gøre det bedre næste gang.
Årets tekst vil kunne læses og forstås på mange måder, og det er helt korrekt at vi hver især vil tolke det på den måde som vi har brug for lige nu.
Smiler
Jeg synes at det lyder så spændende, og vil med glæde tage imod og være dybt taknemmelig over det der sker…
Så tak Jette, for din ord.
Så taknemmelig for at du deler det med os, tusind tak.
tak , hvis bare der kom mindre egoisme , i dag er det som om folk vil bruge naboens børn til forsøg , hvis det kan redde deres egne . Og denne jagen efter vind ..den sidste nye mobil og andet betydningsløst .. vi burde om nogen være taknemmelige i DK – HVIS BARE VI VIDSTE HVOR FORKÆLEDE VI ER – var det fint .. jeg ligger i den lave ende økonomisk – er blevet pens , grundet kol og hjerte .. men jeg kan sagtens leve endda økologisk for en hund dagligt -incl missemad ..jeg ved ikke hvad folk forlanger .. jeg har været millionær og ejet 2 huse .. det er ikke materialisme , der gør lykkelig .. jeg købte stadig genbrugstøj dengang .. nyd det -du har -vær taknemmelig – det er ikke en selvfølge
<3
Tak Jette for en smuk kanalisering.
Tak Jette…må tiden vise os vej..
Godt å vite at vi er trygge og at kjærligheten vinner når vi deler <3
Tusen takk kjære Jette. Gleder meg over den vakre fremtiden vi har forran oss.
Er så utrolig takknemlig og lykkelig over at jeg kan være med å gi i kjærlighet.
Hjerteklemmer
Igen Jette – kun et ord
Taknemmelighed.
Tak for endnu et rigtig god indlæg.
Jeg må indrømme jeg aldrig havde troet det skulle ske for mig, da jeg altid har været utrolig materialistisk og min samtidige store interesse for elektronik og gadgets har ført “større, bedre, dyrere, vildere” filosofien med sig. Jeg har i mange år troet det handlede om at opnå mere, forbruge mere, og bliver rigere på materielle goder, men igennem den seneste tid er det gået op for mig at det slet ikke stemmer.
Vi har derfor besluttet at sige vores lejlighed op fra 1. august næste år, tage ud og rejse i den store verden, og blive rig på oplevelser og livet i sig selv. Vi vil forsøge at sælge alle vores materielle goder, så vi kan nyde rejsen i sin enkelthed. Vi planlægger derimellem ophold på steder hvor vi kan hjælpe til og gøre en forskel. Mon ikke det har noget at gøre med det du har kanaliseret for 2013. Det tyder hvertfald på min forandring er godt på vej.
Thank you so much.