Jeg var på vej til Århus da en sms tikkede ind på mobilen. “Gertrud Berlon er død.” Jeg sukkede og kunne mærke at jeg blev ked af det.
Gertrud Berlon var en fantastisk kvinde og hver eneste gang jeg hørte hendes navn blive omtalt, var det altid i forbindelse med noget positivt.
Folk lyste helt op når de talte om deres møde med hende. Alle havde en sød eller rørende historie at fortælle og det siger vist meget om Gertrud.
Ord som sød, kærlig, omfavnende, inspirerende, dygtig, humoristisk og dejlig blev hyppigt brugt.
Gertrud var blandt én af Danmarks dygtigste clairvoyante og omkring 16.000 mennesker har fået en clairvoyance af hende.
Hun har udgivet bogen “Mit liv som clairvoyant” og hun er stifteren af Danmarks første clairvoyance skole / uddannelse.
Hun havde telefontid 2 gange årligt og kun der kunne man bestille tid til en sitting hos hende. I de 2 dage blev kalenderen fyldt op for hele året. Så populær og efterspurgt var hun.
Bogen Mit liv som clairvoyant
Den clairvoyante rådgiver Gjertrud Berlon (f. 1943) fortæller i bogen om sin barndom og ungdom, og om de første spirituelle oplevelser, og om de mennesker der fik betydning for hendes udvikling.
Jeg besøgte Gjertrud i hendes hjem i 2008, hvor vi lavede et interview til mit program ClairCast. Her fortalte hun om sit spændende liv som clairvoyant og en masse sjove episoder og oplevelser.
Hun sagde til mig, at det ville blive det sidste interview hun gav, og det kom desværre til at holde stik.
Hør mit interview med Gertrud Berlon.
Du kan høre Gertruds sidste interview her på hjemmesiden.
Hør det her >> Mit liv som clairvoyant. Gjertrud Berlon.
Det er podcast episode nr. 76
Interviewet varer lidt over 2 timer og kan høres gratis.
Læs også >> Danmarks dygtigste clairvoyant.