Jette Harthimmer

Clairvoyant og spirituel mentor

Nyheder og inspiration

Danmarks dygtigste clairvoyant

Danmarks dygtigste clairvoyantDanmarks dygtigste clairvoyant.

Februar 2006 havde jeg en aftale med Gjertrud Berlon. Vi skulle spise lidt god mad og have en god kollegial snak.

Efter middagen ville jeg lave et interview med Gjertrud til mit program ClairCast, hvor hun skulle fortælle om sit liv og hendes arbejde som clairvoyant.
På grund af dødsfald i min familie, måtte jeg desværre aflyse vores aftale som jeg ellers længe havde set frem til.

Interview med Danmarks dygtigste clairvoyant.
Der skulle gå over 2 år før det igen lykkedes os at få sat et møde og en aftale i stand. Gjertrud kæmpede på det tidspunkt med sin sygdom og var i lange perioder alt for træt og udmattet til at gennemføre et interview.

En aften i april 2008 besøgte jeg så endelig Gjertrud. Hun var 24 timer i døgnet forbundet til et iltapparat og blot det at tage 5 skridt var en kraftanstrengelse for hende. Men hendes øjne strålede som en sol og hun tog i døren imod mig med et stort smil og åbne arme. Hun havde glædet sig til vores møde.

For ikke at trætte hende unødigt,  gik jeg straks i gang med interviewet og tændte derfor mikrofonen, så snart jeg satte mig i sofaen. Hov hov, nej, vent nu lige lidt Jette. Vi to skal da først hyggesnakke. Jeg vil høre alt om hvad der foregår i det alternative miljø lige nu. Jeg har jo ikke været i kontakt med nogen i flere år. Fortæl fortæl.

Kaffen blev sat på bordet og på nul komma fem, fløj den første time af sted. Efter en kort pause fik jeg nu “lov til” at tænde mikrofonen.
Gjertrud fortalte, at det var flere år siden at hun sidst havde givet et interview og at dette ville blive det sidste. Det skulle desværre vise sig at holde stik, for marts 2010 forlod hun det fysiske plan.

Clairvoyant Gjertrud Berlon.
Gjertrud Berlon var en af de absolut dygtigste clairvoyante vi havde. Jeg hørte igennem mange år ofte hendes navn blive nævnt, hvor mange både klienter og kollegaer i det alternative miljø, omtalte hende som Danmarks dygtigste clairvoyant.

Over 1 års ventetid.
Hun har givet mere end 16.000 clairvoyancer og hvis du ville have en tid hos Gjertrud, skulle du være hurtig på aftrækkeren for hun havde kun telefontid 1-2 gange om året, hvorpå hendes kalender var fyldt op 1 – 1.5 år frem i tiden.

Hun havde klienter fra hele verden. Mange var villige til at rejse meget langt for at en clairvoyance hos hende.
I over 30 år arbejdede hun på fuld tid som clairvoyant og hun har sideløbende skrevet bogen “Mit liv som clairvoyant”.

I interviewet kan du høre hende fortælle om sit liv. Du kan tydeligt mærke Gjertruds viden, hjertevarme og humor.
Alle jeg har mødt på min vej har kun haft rosende ord at sige om Gjertrud. Hun var et fantastisk menneske, en hamrende dygtig clairvoyant og hun har haft stor betydning for det alternative miljø.

Danmarks første clairvoyance skole.
Gjertrud var den første i Danmark der åbnede en clairvoyance skole. Ligeså en af de første der underviste i kommunikation med og clairvoyance på dyr.

Hør mit interview med Danmarks dygtigste clairvoyant.
Vi kommer vidt omkring i det 2 timer lange interview, og det er spændende at høre hende fortælle om de forskellige oplevelser hun har haft. Både hendes succeser og de gange, hvor hun har tolket en clairvoyance forkert. Hun var ikke bange for at indrømme de fejl hun har begået og de lektier hun lærte.

Du hører blandt andet om hendes barndom, etik, hverdagen som clairvoyant, kontakt til afdøde, clairvoyance skolen, sjove oplevelser og om en hund der lod sig reinkarnere fordi den elskede sin ejer så højt.

Hør lydfilen her.
Lydfilen varer 127 min og du kan høre den under menupunktet >>  Podcast. Vælg lydfil/podcast nr. 76.
Lydfilen er gratis.

Læs også:

  1. Clairvoyant Gjertrud Berlon er død.
  2. Sådan finder og vælger du en dygtig clairvoyant.

2 kommentarer til “Danmarks dygtigste clairvoyant”

  1. Heiko Damsbo

    Glæder mig til at lytte med. Tak for dit store arbejde og den inspiration det giver.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll to Top