Healing og Bøn. “Drømme og visioner.”
Torsdag den 26. juni 2014 kl 13.00
Dette budskab blev kanaliseret til mig under eftermiddagens fælles healing og bøn.
Det er kanaliseret fra gruppen af spirituelle hjælpere, guider og healere fra den åndelige verden, der hver uge sender os healing og budskaber.
Dagens fokusområde: “Drømme og visioner.”
Hvad I tænker, bliver manifesteret. Hvad I taler om, bliver manifesteret. Hvad I tænker på, bliver manifesteret. Jeres tanker og ord vil ligge bag de valg I træffer.
I stilhed, bøn og meditation kommer I i kontakt med Jeres Spirit / Ånd.
Her får I en forståelse for hvem I er, og der opstår en naturlig længsel efter hvad Jeres indre ønsker, samt en forståelse for formålet med Jeres liv.
Ved at kommunikere og dele Jeres idéer, drømme og visioner med andre, taler I med en kraft så stor, at den kan manifestere hvad som helst.
Det er en naturlig del af Jer at have store drømme, visioner og ønsker, og at leve og realisere disse vil berige og opløfte Jer.
Jeres drømme og mål kan forandre og udvikle sig igennem livet. Dette fordi I personligt, mentalt, følelsesmæssigt og spirituelt er i en konstant udvikling. Det der føltes som det rigtige for 5 år siden, behøver nødvendigvis ikke at være det i dag.
Lyt derfor til hvad der er Jeres drømme i dag og gør hvad I kan for at manifestere dem.
Vi står ved Jeres side i de valg I træffer, og vi støtter Jer i at realisere dem.
Healing
Vores healing har i dag bestået i, at lade Jeres drøm fremstå som et helt klart billede for Jer, og ligeså troen på at I kan realisere den.
Føler I, at I endnu ikke har et klart billede af det, så tal med os, når I går i seng i aften og vi vil give Jer de informationer I har brug for.
Hav tillid, bevar håbet og vid at vi altid er der og at vi hjælper Jer. Jeres bønner er blevet hørt.
Næste healing og bøn: Mandag d. 30. juni kl 21.00
Fokusområde: “Kærlighed.”
Vil du deltage, så klik på dette link for at skrive dig på: Ja, tak jeg vil gerne være med til gratis healing og bøn mandag d. 30. juni kl 21.00
Har du ikke været med før?
Så læs først dette indlæg: Sådan får du gratis healing.
Jette Harthimmer:
Uden drømme og visioner kan vi intet skabe.
Tænker vi altid de samme tanker og gør vi altid det samme, så skaber vi intet nyt og vores dag / vores liv forbliver i den samme trummerum.
Når vi brænder for noget, når vi ønsker noget, så tændes en flamme i os. Vi mærker et drive så stærkt at intet kan stoppe os. Vi fyldes af glæde, passion og energi. Vi føler os levende og vi føler os et med Universet. Men mange tør slet ikke drømme, og det er synd, for drømmene er der for at få det bedste frem i os.
Har du drømmen, så har du i dig også potentialet til at manifestere den. Så gå trygt i gang med at drømme og tænke det største og det bedste for dig.
Hvordan skal du skabe det? Se, det behøver du ikke en gang at vide. Det skal Universet og dine guider nok hjælpe dig med. Det eneste du skal er, at have drømmen i dit hjerte.
På mandag er sidste gang.
Som nævnt i de foregående uger, vil jeg minde jer om, at vores ugentlige bøn og healing ledet af mig, ophører pr. 1 juli 2014. Mandag er dermed vores sidste gang.
Det har været mig en meget stor glæde og berigelse i 2 år at stå for den, hvor vi hver eneste uge har været 500 – 1000 samlet. Det arbejde vi i fællesskab har gjort, har forandret os alle samt løftet den kollektive bevidsthed.
Jeg har fået at vide, at jeg er klar nu til nye opgaver og til at gå nye veje.
Opgaver hvis formål bliver at berige, løfte, glæde og inspirere personligt og spirituelt, hvor jeg bedst kan gøre nytte og gavn med de styrker og potentialer jeg har.
Guiderne beder mig minde jer om, at de ALTID vil være der for jer, og at deres ønske om at arbejde for / med samt hjælpe jer hver især, fortsætter ufortrødent og til evig tid.
Vil du have denne sten?
Denne sten (en poleret hæmatit) var med i min hånd i dag, under vores healing.
Den købte jeg i Det Ukendtes Boghandel for 1,5 år siden. En besked jeg den gang fik af den åndelige verden.
Læs her: Bøn uge 2 i 2013.
I dag skulle den endelig være med.
Den kan blive din helt gratis, hvis du vil have den.
Dens opgave bliver at holde dig fast i samt gennemføre dine drømme, mål og visioner. At give dig styrke og tro.
Det eneste du skal gøre er, at skrive dit navn i nedenstående kommentarfelt og at du er interesseret i at få den.
I løbet af nogle dage, vil jeg fra den åndelige verden få at vide, hvem af jer der pt har mest brug for den og hvor den vil gøre størst glæde og gavn.
Jeg vil på e-mail kontakte dig og få oplyst din adresse.
28. juni 2014: Universet har i dag valgt Mone Aleidis, fra Grong i Norge som modtager af stenen.

874 kommentarer til “Healing. Drømme og visioner.”
ja tak til healing mandag d. 30 juni
og ja tak til “sten” :-) hvis det er mig den vælger at berige :-)
Jeg vil rigtig gerne være med på mandag og stenen, ja, den vil jeg rigtig gerne have til at hjælpe mig med at komme videre i mit liv.
Knus og tak til dig, Jette
Jeg sidder klar den 30. juni. kærlig hilsen
Ja, tak jeg vil gerne være med til gratis healing og bøn mandag d. 30. juni kl 21.00
Ja tak, jeg vil gerne være med til den sidste meditation i dette forum og jeg vil gerne modtage stenen. Tusind tak for mange rigtigt dejlige meditationer.
Ja jeg vil meget gerne være med til Healing d. 30.6 .
Og det ville glæde mig ,hvis jeg er den heldige
der modtager Stenen.
Kærlige Sommerhilsener fra Judy
Jeg vil gerne modtage stenen, hvis det hos mig den vil bo :)
Er med mandag <3 :)
Er med mandag <3
Ja tak til <3
Ja tak ❤️
I taknemmelighed modtager jeg gerne healing på temaet “kærlighed” på mandag. – Det ville glæde mig, om stenen kunne finde vej til rette modtager. Enten et medmenneske eller mig selv. <3 <3 <3
Hej Jette
Tak for healingen i dag. Det var lige det, jeg havde brug for. Jeg kan mærke, at det rumsterer inden i. Trådene om visionen med mit liv er ved at nå sammen. De er ikke helt på plads. Men det kommer, kan jeg mærke. Jeg er inspireret. Måske stenen vil hjælpe.
Jeg vil gerne være med på mandag igen.
Et enkelt spørgsmål: hvornår lukker du din hjemmeside ned ?
Jeg har først lige fundet den og der er så meget som jeg ikke har fået læst og hørt.
Knus og tanker
Hej Betina
Hjemmesiden lukkes ikke ned. Ej heller fjernes teksterne fra de 2 års healing og bøn. Jeg ved at rigtigt mange bruger dem som opslag, og læser dem igen og igen. Så de forbliver på hjemmesiden.
De vil være samlet her: http://harthimmer.dk/healing-bon-2/
Der ligger der link til både 2012 – 2013 og nu 2014.
Kære Jette
Jeg vil meget gerne være med mandag d.30 juni
Det vil være mig en stor glæde at modtage den
smukke sten, fornemmer at den vil få mine drømme
til at gå i opfyldelse.
Solskin & kærlighed herfra
Annasofie <3
Jatakk <3
Ja Tak , jeg vil rigtig gerne deltage den 30 juni kl. 21 , og (hæmatit) stenen vil jeg blive glad for at modtage :-)
Takk, blir gjerne med mandag 30. juni kl 21.00
Vil med glæde modtage både sten, healing og bøn. TAK.
Jeg er klar på mandag, – og jeg vil gerne byde ind på denne uges sten. Kh Kate
Ja tak. Jeg vil gerne deltage i bøn og healing på mandag 30. Juni Kl 21.00 med fokus på kærlighed /at finde kærlighed.
Der er lukket for kommentarer.