Jette Harthimmer

Clairvoyant og spirituel mentor

Nyheder og inspiration

Healing. Kærlighed.

Healing og Bøn. “Kærlighed.”

Mandag den 30. juni 2014 kl 21.00
Dette budskab blev kanaliseret til mig under denne aftens fælles healing og bøn.
Det er kanaliseret fra gruppen af spirituelle hjælpere, guider og healere fra den åndelige verden, der hver uge sender os healing og budskaber.
Dagens fokusområde: “Kærlighed.”

Alle ønsker kærlighed. Alt levende ønsker både at give og modtage kærlighed.

Definer hvad kærlighed betyder for Jer. For det I ønsker og tror på, er hvad I vil se, da I skaber Jeres egen virkelighed.
Er I overbeviste om at kærligheden er fyldt med smerte og problemer, at den ikke er til Jer, at I ikke er værd at elske eller at I ikke har noget at give til andre, så er det hvad I vil blive mødt med på Jeres vej, og gang på gang få bekræftet.
Dette på grund af loven om årsag og virkning, og ikke fordi det er sandt. Det er blot den historie I har fortalt Jer selv så mange gange, at den er blevet til virkelighed.

I kan være, gøre eller have hvad som helst I end måtte ønske Jer!
Når emnet falder på kærlighed, så få ryddet ud i alle Jeres kritiske og negative begrænsende overbevisninger og beslut Jer for, at kærligheden skal være en positiv, opløftende og berigende del af Jeres hverdag.

Første skridt er, at skabe et kærligt forhold til Jer selv. At elske, værdsætte og påskønne Jer selv.
Når kærligheden har slået rødder på det mentale, følelsesmæssige og fysiske plan i Jer, da vil I højne Jeres vibrationsniveau. Kærligheden vil nu være en naturlig del af alt i og omkring Jer.

Kærlighed er en naturlig del af Jeres væren. Kærlighed og lykke er ikke betinget af, at et andet menneske elsker Jer. Kærlighed er ej heller, at det er et andet menneske der skal elske Jer, før I kan føle Jer lykkelige og elsket. Det er hvad mange fejlagtigt tror.

Kærligheden er iboende Jer alle, og så snart I bliver ét med Jer selv / Jeres ånd, vil I udstråle og føle kærlighed til alt og alle. Ligeså vil I tiltrække den.

ALT hvad I behøver, har I allerede i Jer selv.

Healing

Vi har her til aften fyldt Jer op med følelsen af kærlighed. Vi har ladet Jer “vide” at I er elsket. Vi har åbnet Jeres hjerter og mindet Jer om den uudtømmelige kilde af kærlighed der er iboende Jer.
Med kærlighed kan alt heales og alt kan skabes, da den er den største kraft der er.

I har til evig tid Vores støtte, opbakning og kærlighed. I behøver ikke at gøre noget, for at få Vores kærlighed. I behøver blot at være.
Vi ser, Vi ved og Vi forstår at I alle gør Jeres bedste. Vi er ved Jeres side og I kan til enhver tid række ud efter os.

I kan altid kontakte os.
Selvom Jette ikke længere står som arrangør af disse møder, så kan I til hver en tid kontakte os. Vi er her stadig.
Ret Jeres tanke, ønske eller bøn mod os og I vil blive mødt, set og hørt.

Hav tillid, bevar håbet og vid at vi altid er her og at vi altid ønsker at hjælper Jer.

Jette Harthimmer:
Whau. Sikke et emne. Sikke en aften. Sikke en energi at slutte af med. Jeg er på en gang både høj og helt rørt.

Jeg følte at vi alle var ét. Vi var alle forbundet, og for hvert minut der gik, blev energien og farverne bare stærkere og stærkere.
Den energi vi her til aften var en del af, kan flytte bjerge, eliminere mørket, modgang og svære tider. Energien, kraften, healingen og kærligheden kan hele og forløse os alle.

Dette var sidste gang.

Det har været mig en meget stor glæde og berigelse i 2 år at stå for den ugentlige healing og bøn, hvor vi hver eneste uge har været mellem 500 – 1000 deltagere. Det arbejde vi i fællesskab har gjort, har forandret os alle, samt løftet den kollektive bevidsthed.

Som nævnt i mine tidligere indlæg, er jeg blevet kaldet til nye opgaver og til at gå nye veje.
Opgaver hvis formål fortsat bliver at berige, løfte, glæde og inspirere andre både personligt og spirituelt. Opgaver hvor jeg bedst kan gøre nytte og gavn med de styrker og potentialer jeg har.

Du kan stadig finde mig.
Mit arbejde her på hjemmesiden med mine gratis podcast, ugentlige blogindlæg, min online butik med lydfiler til brug i din spirituelle udvikling samt mine mange kurser og foredrag fortsætter som før.

Guiderne beder mig endnu en gang at minde jer om, at de ALTID vil være der for jer, og at deres ønske om at arbejde for / med jer, samt hjælpe jer hver især, fortsætter til evig tid.

healing og kaerlighed.Vil du have denne smukke lykkeblomst?
Denne har jeg siddet med i dag, under vores healing.

Den kan blive din helt gratis, hvis du vil have den.
Dens styrke er at få lyset, glæden og kærligheden til at blomstre i dit liv.

Det eneste du skal gøre er, at skrive dit navn i nedenstående kommentarfelt og at du er interesseret i at få den.
I løbet af nogle dage, vil jeg fra den åndelige verden få at vide, hvem af jer der pt har mest brug for den og hvor den vil gøre størst glæde og gavn.
Jeg vil på e-mail kontakte dig og få oplyst din adresse.

5. juli 2014: Universet har i dag valgt Hanne Johansen fra Charlottenlund, som modtager af lykkeblomsten.

Du kan genlæse alle de kanaliserede budskaber.

Emnerne vi har været igennem har været mange og særdeles alsidige. Det har været alt lige fra kontakt til afdøde, healing, bolig, økonomi, spirituel udvikling, selvværd, familie, kæledyr, beslutninger, tilgivelse, fortid, frihed, karma, taknemmelighed og sådan kunne jeg blive ved med at nævne emner.
Budskaberne vi har fået kanaliseret fra den åndelige verden, har været rørende, inspirerende og fyldt med visdom, styrke og håb.

Alle emner og de kanaliserede budskaber forbliver her på hjemmesiden, så du kan læse dem igen og igen, alt efter hvilket område af dit liv du i øjeblikket arbejder med.
Klik og læs: De tidligere budskaber samlet.

Tak for 2 gode år i jeres selskab. Jeg sender min kærlighed til hver eneste af jer.

388 kommentarer til “Healing. Kærlighed.”

  1. Nicole

    Tak for healing og masser af god inspiration :-)
    Jeg kunne godt bruge lykke blomsten.

  2. Karen Marie

    Hej Jette!
    Jeg vil meget gerne have den smukke lykkeblomst.
    Tak for bøn og healing jeg har deltaget i.
    Med venlig hilsen
    Karen Marie

  3. Sibila

    Kære Jette,

    Jeg har været med til nogle af dine meditationer her i løbet af de sidste to år, og jeg vil gerne takke dig for den mulighed du har skabt gennem meditationerne og de budskaber, du efterfølgende har delt her.

    Inderlig tak for din tjenenste og din inspiration.
    Må det, som strømmer gennem dig velsigne dig.

    kærlig hilsen
    Sibila

  4. Gitte

    Ja tak. Jeg vil meget gerne have Løkkeblomsten.

  5. Susanne Hansen

    Jeg ønsker meget den lykkeblomst

  6. Lene Hvas

    Ja tak og tak til dig Jette & co. For jeres arbejde med og for os alle – det har været en vidunderlig rejse – sidder og venter spændt på hvad Dit næste skridt er.

    Varme tanker til jer alle.

  7. Else Johansen

    Tak for en masse gode healinger og budskaber. Den smukke blomst må meget gerne blive min.

  8. Ina Elaine Kjeldal

    Jeg vil også sige Tak for den tid jeg har været med, der har været meget til eftertanker, det har jeg haft meget glæde af flere gange og nogle gange følte jeg det virkelig gik i opfyldelse.
    Endnu en gang Tak, en Lykkeblomst ville da være dejlig at kunne holde i hånden når der var nogle tanker der lige skal på plads.

    Kærlig hilsen til dig fra mig

  9. Ida

    Mange tak for kærlighedsbudskabet, jeg er meget interesseret i blomsten, tak for alle de healingen jeg har deltaget i. Jeg ønsker dig alt godt med dine nye opgaver.
    Kærlig hilsen ida

  10. Susan

    Tuuuuusind tak for healing og bøn – et utrolig smukt budskab – det virker allerede – har haft en helt fantastisk eftermiddag sammen med mine venner på plejecentret – fik lov til at lege med beboerne – spillede krolf for elly, som velsignede kuglen hver gang inden jeg slog til den – samlede alle dåserne op, når hansemand havde væltet dem – hentede jakke og tæppe til Cecilie, så hun ikke frøs – holdt Sille med selskab på terrassen, mens vi ventede på at blive låst ind – servicerede andre med drikkevarer – hjalp Sigrid med at “puffe” kartoffelsalaten op på skeen – skar grillpølsen i stykker for Heine – mit indre barn frydede sig – kærligheden og taknemmeligheden lyste i øjnene på beboerne og jeg er super taknemmelig for at få lov til at opleve det – hvis lykkeblomsten “vælger” at komme til mit paradis, vil den blive et evigt minde om en vidunderlig og berigende eftermiddag
    Også mangfoldigt tak til Jette for dit smukke samarbejde med de åndelige guider hver uge og i det hele taget – måske vi ses en anden gang på det skønne Stensbæk – lykke til med dine nye opgaver – knus

  11. agnete og Ida

    Hej Jette. Tak for dit engagement i de to år, der er gået med healing og bøn, til stor glæde for os. Lykke med dit nye forehavende.

    Hvis de øvre magter, mener enten Ida eller jeg har brug for den smukke llykkeblomst, skal den blive passet godt på <3

  12. Susanne H Andersen

    Tak for healingerne :-) virkelig af hjertet tak, det har været helt specielt og meget berigende. Og jeg vil også gerne melde ind på lykkeblomsten. Kh Susanne

  13. Susanne

    Tusind tak til guiderne og til dig, Jette. Jeg vil meget gerne have den lille blomst <3

  14. Pia

    Ja tak. Jeg vil med glæde modtage den smukke blomst.

  15. Anne-Marie

    ønsker lykkeblomst

  16. Linda Christensen

    Tusind tak for dit arbejde <3
    Og jatak til lykkeblomsten :-)

  17. Bente

    Ja tak til blomsten

  18. Jeannett Lindebjerg

    Kære Jette
    Tusinde tak for dine guidede meditationer og healinger, som en god veninde gjorde mig opmærksom på uden at jeg selv var bevidst om, at det var lige netop det jeg havde brug for. Held og lykke fremover i dit kald.

  19. Marianne Zetenna Gaarslev

    Af hjertet tusind tak for alle de vidunderlige gange jeg har været med Jette <3…

    Den meget fine og smukke lykkeblomst må så inderligt gerne flytte herhjem hos mig – jeg vil ydmygt værne om dens smukke energi <3

    Namaste <3

  20. Yvonne

    Ja Tak til Blomsten <3

Der er lukket for kommentarer.

1 16 17 18 19 20
Scroll to Top