Jette Harthimmer

Clairvoyant og spirituel mentor

Nyheder og inspiration

Hvor mange timer ser du tv?

Vi spilder flere år af vores liv med at se tv.

hvor mange timer ser du tvHvor mange timer ser du tv?
Vil du have mere tid, energi og være i bedre humør?
Så sluk dit tv.

Hvor mange timer om dagen eller ugen ser du tv? Ifølge DR >> bruger vi i gennemsnit 2 t og 38 min.

Ved du om du ser flere eller færre timer?
Måske har du ikke helt overblik over det. Du tror måske det bare drejer sig om nogle timer hver uge, da du jo kun ser nyhederne og en enkelt film i ny og næ.

Hovedet på blokken.
Hvor mange timer tv ser du? Hvis du tør, kan du lægge en blok på dit stuebord og hver eneste gang du tænder for dit tv, skriver du ned hvor lang tid du bruger.

Internet og sociale medier.

Måske tænker du, at de 2,5 timers tv hver dag ikke lyder af så meget. Tallet er endda faldet siden 2015 hvor det den gang var over 3 timer.

Skyldes det, at vi er blevet bedre til at komme op af sofaen?
Slet ikke. For hvad sker der mon, hvis vi tæller tiden på internettet samt de sociale medier med?
DR Medieforskning har regnet på, hvor meget tid vi samlet bruger på medier hver dag. Hver dansker over tre år bruger dagligt syv timer og 16 minutter på medier.
7 timer og 16 minutter. ? Ja ok, nogle af timerne kan naturligvis være relateret til arbejde, men alligevel.

Sådan får du 1 måned ekstra hvert år.
Dette synes jeg er en skræmmende statistik. Især fordi jeg i mit job ofte møder folk der fortæller mig hvor travlt de har. De føler sig stressede og har hverken tid til partneren, børnene, pleje de sociale relationer, have en hobby eller lign.

Men hvis vi nu leger og for en stund ser bort fra de mange timer vi bruger på internettet samt sociale medier, og i stedet kun koncentrerer os om ren tv-tid og vi forholder os til at du ligesom gennemsnittet, ser tv 2 timer og 38 minutter om dagen. Så bliver det til 57.512 minutter på et år. Dette svarer til 39 dages tv-tid på 1 år. Altså over 1 måned om året der udelukkende bruges på at se tv.
Hvor mange år giver det på et helt liv?

Jeg tør slet ikke regne på hvor mange måneder om året det løber op i, hvis vi også tæller tiden på internettet og de sociale medier med.

Har du tid til motion og til at udleve dine drømme?
Man kan vel ikke rigtigt sige at man ikke har tid nok, hvis det viser sig at man bruger 1 til 2 måneder hvert år på at se på en skærm?

Forestil dig, at du hvert år som minimum fik 1 ekstra måned foræret.
Hvad ville du bruge den til?

Du kunne bruge den til en masse sjovt, skønt eller konstruktivt. Du kunne have kvalitetstid med dine børn, nærvær med din partner, passe din krop, gå på kursus, have en hobby, lære et helt nyt sprog, udgive den bog du går og drømmer om at skrive, færdiggøre projekter der længe har været på din to-do liste, udtrykke dig kreativt eller måske bare råhygge med vennerne og pleje/ opbygge dit sociale netværk.

Der er ikke noget galt i at se tv.
Der er intet i vejen med at se tv, hvis det får dig til at slappe af OG du efterfølgende føler dig rigtigt godt tilpas. Hvis du derimod er som folk er flest, så føler du dig tung og drænet for energi, efter du har siddet foran flimmerkassen. Du er blevet i dårligt humør, fordi du føler at du har spildt din tid. Du går udmattet i seng og næste dag kan du ikke engang huske, hvad det var du så på tv den foregående aften.

De gode intentioner går op i hat og briller.
Hvor mange gange har du ik´stået i en situation, hvor du har haft god energi, været i godt humør, haft de bedste intentioner og har lagt planer for noget du skulle lave, meeeen så skulle du bare lige se et enkelt afsnit af din yndlingsserie først.

Du laver en aftale med dig selv om, at når afsnittet er færdigt, så rejser du dig og går i gang. Men hvad sker der? Så snart programmet er slut, så skal du bare lige se endnu et afsnit eller noget helt andet spændende. Så du bliver hængende i sofaen og efter en times tv- eller skærmtid har du helt mistet dit drive og lysten til at lave noget som helst.
TV´et suger nemlig al energi ud af dig.

Se programmer der beriger dig.
Jeg ser naturligvis også tv, ligesom jeg nogle gange også spiser mad der er ikke sund. Verden er ikke sort hvid og vi er jo bare mennesker. Men jeg er blevet meget opmærksom på hvad jeg ser. Jeg vil udelukkende se noget der beriger, inspirerer og løfter mig energi- og humørmæssigt. Desværre er det bare sådan at rigtigt meget af det der vises på tv, er ganske negativt.

Børn ser mord i deres eget hjem.
Undersøgelser viser, at når en dreng bliver teenager, så har han i snit set 14.000 mord. Det har han via film, tv-programmer, nyhedsudsendelser, på nettet, i de spil han spiller osv. osv.

Dette synes jeg er meget tankevækkende og meget foruroligende. Især for dig og mig der tror på at tanker og følelser påvirker vores krop og at lige tiltrækker lige. Det vi ser og fokuserer vores bevidsthed på, er hvad vi får  mere af. Det er ikke særligt godt for den kollektive bevidsthed.
Hvad er det for en energi/bevidsthed vi fylder unge (og os selv) med, og er der noget at sige til at verden er som den er?

Fyld noget god energi på tanken.
Når jeg trænger til en time out og vil slappe af, så vælger jeg at se en spirituel film, noget der er feel-good, lytter til en lydbog, læser en berigende bog, ser et online foredrag på YouTube eller mediterer.
Jeg vælger bevidst noget jeg bliver i godt humør af. På den måde får jeg fyldt noget godt indenbords, jeg får mere energi, bliver inspireret og jeg får næsten altid lyst til at gå i gang med noget godt og konstruktivt bagefter.

Bliv mere bevidst om hvordan du bruger din tid. Brug tiden konstruktivt og du vil se positiv vækst på alle områder af dit liv.

Mere af det gode:
1. Positive lydfiler >> Hør mine podcast.
Der er 106 at vælge mellem og de er helt gratis.

2. Så stærke er dine tanker >> Dine tanker påvirker din krop.

9 kommentarer til “Hvor mange timer ser du tv?”

  1. Jan

    Jeg er blevet så passioneret for livet og det spirituelle at jeg slet ikke ser tv mere og måske max 1 time om dagen og nogen gange slet ikke. Jeg føler at jeg undgår mange påvirkninger i min dagligdag. Man går ikke glip af noget. Det vigtigste for mig i dag er mine 5 børn, kone, og det spirituelle mål jeg har….derfor bruger jeg de 3 timer fra børnene er lagt i seng til at læse mine spirituelle bøger, læse hvad jeg finder af spirituelt materiale på facebook eller internettet eller på harthimmer.dk :-)

  2. Jeg har haft flere perioder i mit liv uden tv, hver gang har jeg fået endnu mere ro og overskud til andet. Tak for ordene, jeg vil foreslå familien en computer og tv-fri dag om ugen. Måske ka vi udvide med 2, 3 osv hen ad vejen…

  3. Frank C

    Jeg er 56 og burde være i den gruppe der ser fjernsyn 4 timer om dagen. Men jeg har aldrig ejet sådan et apparat og har heller aldrig savnet et. Jeg kan ikke se hvor jeg skulle have plads til sådan en tidsrøver.

  4. Herligt indlæg. Din opfordring til at blive bevidst om hvad man bruger sin tid på er lige i øjet.

    Jeg lavede samme regnestykke som du har in indlægget tilbage i 2004; jeg trak tv’et ud af stikket og satte det på loftet, og jeg har ikke savnet det.

    Dengang var det ikke et bevidst valg at tænde for tv’et – det skete ubevidst. Fjernbetjeningen lå alligevel foran på bordet og smilede til en. Eksperimentet med at sætte tv’et på loftet var egentlig for at tvinge mig selv til at træffe et bevidst valg om at se tv. At hente det ned fra loftet krævede alligevel en indsats. Jeg fandt ud af jeg ikke savnede det og ned kom det faktisk slet ikke.
    Til gengæld fik jeg pludselig en masse ekstra tid til at læse og træne.

    Sidan da er jeg blevet gift og har fået en knægt. Vi har stadig ikke noget tv. Vi har dog muligheden for at se tv via nettet, og gør det engang i mellem. Men til forskel fra tidligere, så er det at tænde for tv’et nu blevet et bevidst tilvalg og vi gør det gerne sammen.

    Jeg tror i øvrigt at du ville kunne lave samme regnestykke med nyheds- og social media sites på nettet. Det er mit fokusområde for tiden; at blive bevidst om hvad jeg bruger min tid på nettet på også.

  5. Pia Springborg Ribers

    TV er for mig en mulighed for at se kulturstof, DR K, eller noget om natur og videnskab , som interesserer mig. Så allerhøjst et par gange om ugen bruger jeg en times tid på at se TV.
    Jeg føler mig glad og opløftet ,når jeg har set noget , der er rigtig spændende og giver mig ny viden , og jeg husker det bedre , end hvis jeg læser om det samme, fordi jeg husker billeder. Men jeg er nok ret atypisk for danske TV -kiggere.

    1. Kære Jette
      Hvor finder du de spirituelle film? Synes jeg har set, hvad der var til at finde på Netflix… Har fundet gamle dokumtarer på YouTube, men det er ofte en lidt svingende lyd kvalitet.
      Tak for et meningsfuldt indlæg.
      Kh
      Sigrid

  6. Bo Albrechtsen

    Du har ret. Det kan blive et behagelighedsalter hvor man bliver sendt rundt i verden på rekordtid. Hvis man ikke på forhånd siger jeg vil se bestemte udsendelser, ender man som drænet tv-junkie.

  7. Jeg synes også det kommer an på hvordan man bruger det at se tv og hvilke programmer man vælger. I de perioder hvor jeg er på Bali og skriver ser jeg ikke tv overhovedet og det er mindst 3 måneder om året og i mine ferier i udlandet som er mindst 1 måned ej heller. Når jeg er i Danmark ser/hører jeg eksempelvis morgenTV og det inspirerer mig og giver mig energi ligesom facebook gør.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll to Top