Jette Harthimmer

Clairvoyant og spirituel mentor

Nyheder og inspiration

Løbetræner du? Vil du så ikke godt smile?

Løbere burde smile og hilse på hinanden.

løbetræner du? så smil og vær glad.Løbetræner du? Så har jeg en lille bøn til dig.

Vidste du, at alle motorcyklister hilser på og vinker, når de passerer hinanden på vejen?
Og at de standser op og  tilbyder deres hjælp, hvis en motorcyklist har fået motorstop, er punkteret eller lignende.

Jeg synes det er så hyggeligt og det skaber en positiv fællesskabsfølelse blandt motorcyklister.

Hvorfor er løbere altid så alvorlige?
Disse motorcyklister tænkte jeg på, da jeg her til morgen var ude og løbe. Klokken var omkring 7, det var lyst, fuglene sang og foråret havde meldt sin ankomst med plusgrader.

Jeg var i super humør og jeg tog mig selv i at løbe med et stort smil. Jeg bruger ofte min løbetur til at tænke positive tanker, takke for mit liv, visualisere mine mål og ønsker, få svar på de spørgsmål jeg tumler med og til at takke for alt muligt, som jeg kan komme i tanke om.

Løbetræner du, så smil.
Så her løb jeg rundt om Søerne i det bedste humør og med et smil på læben. Jeg bemærkede dog, at når jeg mødte andre løbere og sendte et lille smil til dem, så blev jeg enten ignoreret, de så på mig med tomme blikke eller de viste et ansigt i lidelse som var den sidste time nært forestående.

Jamen, har du ikke selv valgt at løbe en tur? Gør du det ikke for din fornøjelses skyld? Hvorfor så se sur ud?

Læs også >> Du skal ikke tro på alt hvad du læser.
En ret pinlig historie om den dag jeg løb med i Alt for Damernes kvindeløb.

Lad os starte en ny bevægelse.
Løb, smil og vær glad.
Gør som motorcyklisterne. Lad os smile til hinanden. Give et lille anerkendende nik. En tommeltot op.
Løbetræner du? High five til dig. Jeg håber jeg møder dig på min vej – lad os smile til hinanden.

Om ikke andet burde vi gøre det som en form for respekt og positiv tilkendegivelse for at denne løber også har valgt løbeturen frem for sofaen. Det er da super sejt. ?

Læs også >> Derfor er løb sundt.

Jeg går i gang med det samme. Jeg vil smile til alle løbere på min vej, og jeg håber at du vil gøre det samme.

Nike løbeur, GPS løbetrænerMit ur giver mig også et smil.
Hvis du har brug for noget at smile af, så gør som jeg: Køb et Nike+ GPS sportsur.

Efter hver løbetur skriver uret en hilsen til mig. Det kan være “high five” – “nice finish” – “crowd goes wild” – “well done” – “you beat your record” eller lign.
Det er bare så dejligt, det gør mig glad og det giver mig et boost af selvtillid.

Det sjove er at jeg får en hilsen hvad enten jeg har løbet 2 minutter rundt om huset eller jeg netop har gennemført en maraton. Så det er ikke antal km eller hvor længe jeg har haft løbeskoene på. Nej, det er simpelthen bare en anerkendelse af, at det lykkedes mig at komme ud af døren og få rørt mig lidt.

Læs også >> Med den bedste blender, får du så let som ingenting spist en masse grøntsager.

3 kommentarer til “Løbetræner du? Vil du så ikke godt smile?”

  1. Merethe

    Hejsa,

    Jeg oplever altid at folk er søde og smiler, når jeg er ude at løbe eller cykler forbi løbere eller folk der går. Men jeg starter også tit med at smile eller sige godmorgen. Det handler meget om, hvordan ens egen holdning er, ikke de andres.

  2. Gitte

    Hej Jette,

    Jeg kom lige forbi og så dit indlæg. Du har så afgjort ret. Et smil er dejligt. Jeg løbetræner også og jeg synes altid at når jeg møder andre på min vej i modsat retning får jeg et nik, et hej eller et smil. Jeg hilser også altid. Det er lidt kammeratligt- vi har noget tilfælles. Lidt ligesom folk der lufter hund.
    Jeg har sågar oplevet et par gange, sidste sommer at jeg fik et “det ser godt ud!” af forbipasserende halv professionelle ;-) cykelryttere— Det er da skønt. :-D

  3. Jan Ankerstjerne

    Hej Jette,

    Vil blot fortælle kort om mine erfaringer her på øen (Bornholm) mht at smile og vinke. Byerne er jo en del mindre her på øen, så man kan hurtigt komme til at lære en masse mennesker at kende. Det er faktisk hyggeligt. Det er nemmere at genkende folk man vinker til dem og se deres smil. Jeg har nu praktiseret det i snart 2 ½ år, at vinke til dem jeg møder på min vej enten i bilen eller gående og jeg får 99 % vink og smil tilbage fra folk. De fleste jeg har vinket og smilet til virker mere glade. Vi er nu flyttet fra Nexø til Svaneke som er en endnu mindre by, så nu bliver det nemt. :-) tror jeg har gjort en forskel herovre.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll to Top