Madsvineri

madsvineriMadsvineri – ædekonkurrencer og til noget der ligger i den stik modsatte ende.

Jeg har netop været på et 3 dages Raw Food seminar i Brøndby, med Brian & Anna Maria Gahns Clement, hvor der var fokus på sund mad, miljø, dyrevelfærd, vitaminer, kroppens behov, personlig og spirituel udvikling.

Det vil jeg skrive om i et senere blogindlæg, hvor du også vil få lejlighed til at høre lydfilen “Food for optimum health and energy” som jeg optog i lørdags.

Læs også >> Har du talt med din krop i dag?

I aftes så jeg på TV2 News at der hvert år i USA den 4. juli afholdes en konkurrence, hvor det gælder om at spise flest hotdogs på 10 minutter. Det er ikke svært at finde deltagere. Vinderen Joey Chestnut vandt efter at have spist eller skal vi nærmere kalde det åd 74 stykker.

Det gjorde mig virkelig harm. Det er det rene madsvineri og denne ædedolk konkurrence er jo blot 1 ud af flere tusinde lignende konkurrencer. Føj siger jeg bare.

Det er vist godt at ikke alle sultne og fattige har mulighed for at se tv og modtage den slags nyheder.
Mange af disse konkurrencer er ovenikøbet optaget i Guinness Book of World Records, hvilket jeg synes burde være forbudt.

Vinderen af hotdog konkurrencen, vandt 60.000 Kr for hans “præstation” hvilket kun er med til at mange flere vil forsøge at deltage i disse events, når der er så mange penge på højkant.
Søger du på nettet ordet “Eating Contest” får du over 152 millioner hits. Det viser vist meget godt hvor forskruet verden er blevet.
Jeg fandt ovenikøbet en hjemmeside med titlen: How to Win an Eating Contest
På You Tube kan du se vinderen tygge sig igennem de mange hotdogs, så hvis du har mod på det, kan du se den her >> 74 hotdogs på 10 minutter.
Velbekomme siger jeg bare.

, , , , , ,

No comments yet.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.