Jette Harthimmer

Clairvoyant og spirituel mentor

Nyheder og inspiration

Spirituelle Børn

De spirituelle børn er jordens redning

Jordens og menneskenes udvikling går i øjeblikket meget hurtigt.
Måske har du lagt mærke til, at tiden bare flyver af sted, og du har også oplevelsen af at du ændrer dig både personligt og spirituelt.
På bare 1 år har du forandret dig meget. Du ser i dag tingene i et andet lys, har en større indsigt og forståelse af dig selv og du higer efter at blive hel med dit sande Jeg.

Ubalancer, skænderier, konflikter, uretfærdighed og lign. påvirker dig meget. Du ønsker fred, forståelse, dialog og kærlighed.

Vi har brug for, at den åndelige verden hjælper os i den nye tid og udvikling som vi befinder os i, og det gør den ved at sende særlige hjælpere til os. Ved du hvem disse er?
Børnene.

Mange børn er højtudviklede spirituelle væsener. De er fyldt med visdom og de besidder netop de egenskaber, redskaber og kvaliteter som vi har brug for i fremtiden.
De kommer for at rede mennesket som race, men også for at redde jorden og livet på den.

Vi mennesker er kommet helt ud af kurs. Vi har fjernet os fra vores spirituelle ophav. Mange har endda helt mistet kontakten til sig selv.

Ingen anden race end mennesket, begår vold mod og forgifter den jord, der giver den næring.

Dette viser hvor langt ud vi er kommet.
Men nu skal vi tilbage på sporet og vi er på vej.
Stille og roligt flytter vi os i den rigtige retning. Et skridt af gangen.

Så det vi skal er at lytte til, se på og lære af børnene. En meget stor del af dem, er nemlig inkarnerede guider, engle og andre højtudviklede åndelige individer. De er spirituelle børn, der er kommet for at hjælpe os, og de skal lære os vigtige lektier og give os den indsigt, forståelse og viden der skal til for at få genoprettet harmonien.

De spirituelle børn vil vise os vejen vi skal gå.

Spirituelle børn indeholder nøglen til menneskets og jordens healing, og dette vil vi se i takt med at de bliver ældre.

Læs også:
1. Er du særligt sensitiv?
2. Tag testen: Er du spirituel?

Kan dit barn se spøgelser, ånder og afdøde familiemedlemmer? Så læs dette >> Mit barn er sensitiv.

18 kommentarer til “Spirituelle Børn”

  1. Røskva

    Hej! jeg kan huske mange ting fra jeg var barn. Men kun når jeg mediterer og sidder og lytter til mig selv i lang tid. Min barndom er meget traumatisk med rigtig mange overgreb fra jeg var spæd. Jeg er 24 år, har cuttet kontakt til hele “familien” da alle benægter virkeligheden og er hvad man ville diagnosticerer som en form for psykopat. Jeg har altid haft en følelse af at overgrebene var noget der ikke var noget normalt, selvom man som baby vel ikke har nogen idé om det, men selv som ældre opdagede jeg ofte overgreb og har endda påtalt dem der gjorde det, selv da jeg var 3 år (Alt dette er noget som kommer, når jeg mærker i min krop) og jeg vidste som baby at jeg som voksen ville se det hele og høre hvad der skete, men jeg huskede i dag at efter flere overgreb så kom der en engel og jeg huskede også at min mor sagde til mig som 7-årig at jeg ikke var værd at elske og jeg spurgte hende flere gange om hun virkelig mener det og hun sagde ja, og det fik mig til at bryde sammen da jeg mindedes men samtidig fortæller det lige præcis, hvor smerten er fra, den smerte jeg bær i dag, der har givet mig post traumatisk stress og helt vildt meget frygt i kroppen, og hele mit liv har jeg ville mærke virkeligheden og vidst at den er meget større end noget andet. I dag mindedes jeg at jeg lå til observation på Hvidovre hospital da jeg blev født, da jeg blev født med navlestrengen om livet, og jeg tænker i dag, at de fleste mennesker med den her mængde smerte ville ikke vove overhoved at kigge på dem selv, men jeg vil bare vide alt. Da jeg lå til observation var der helt stille og mørkt og jeg ligger der med ingen kontakt og ved ikke om jeg eksisterer eller ej, og pludselig kommer en lille gruppe mennesker på cirka fem personer af hvad jeg kan fornemme, og jeg lægger især mærke til en der ligner noget fra stereotypiske indiana-film, med ikke så meget tøj, og pels om skuldrene og livet og et spyd tror jeg, og jeg er meget vred fordi jeg er så sårbar og bange og magtesløs og en kvinde tager mig op og kigger mig dybt i øjnene og jeg kan mærke hvor mega vred jeg er fordi jeg ikke kender hende, og hun siger: hun er perfekt. Så kigger hun op imens hun holder mig, og spørger de andre om de er klar, og jeg husker det som om, jeg kunne mærke en kæmpe emotionel forbandelse vil jeg sige, så mit store spørgsmål er, hvad betyder det? Jeg husker også at en læge holder mig på hospitalet. Han tager mig fra min mor, og jeg tænker på gad vide hvad der sagde ham at han skulle gøre det? vi har en hjerte til hjerte, han er mørk i huden og jeg har altid følt det at være mørk som noget helt særligt smukt, og han siger til min mor at jeg har et kæmpe hjerte og at jeg bliver noget der er større end hvad de nogensinde kan forestille sig, han bliver også meget vred på min mor og skælder hende ud fordi hun ikke holder mig tæt og kigger mig i øjnene ‘som en mor skal’, siger han og jeg er så glad for det fordi jeg er sikker på at hvis ikke han havde spejlet kærlighed tilbage til mig så havde jeg aldrig troet på at jeg virkelig var værd at elske og at intet af det vold og overgreb siger noget om mig selvom det gør ondt og jeg kan mærke at synker hver gang jeg tænker på det, men jeg tænkte på, om der mon er efterkommere fra tidligere mere spirituelle tidspunkter eller en form for, ja er i tvivl om hvad der skete, eller hvordan det skal forklares, men jeg føler at jeg ja har oplevet mange ting i mit liv hvor jeg ubenægteligt har været kærlig og jeg har altid følt det som min rolle at være kærlig og jeg kan aldrig lade være og som om noget større bær mig lidt som om at en del af mig er så kraftig og brænder helt inderligt for kærlighed og at vi høre til og jeg har en umættelig tørst efter at vide hvordan og hvorfor vi er her og præcis som skrevet foroven i din tekst, at for bare et år siden havde jeg aldrig ville kunne se eller forstå hvad jeg gør nu. KH

  2. Kirsten felin

    Jep og jeg er mormor til en af slagsen .. Han er så kærlig og mild .. Han fylder 2 år til oktober.. Og alle der er i kontakt med den lille gut er solgte .. Han udstråler ren kærlighed.. Glæder mig meget til st følge hans udvikling ..

  3. Monika

    Ja Kære Jette Harthimmer en af disse børn, er min efternøler, hun snakker tit som hun er en gammel kvinde vis og klog, selv som 5-årig siger hun om andre børn, de er ikke så gamle, de er kun 5 år og små børn endnu, ja kunne fortsætte med sådanne sætninger, det lyder sødt og sjovt, men kan se hun mener det gravalvorligt, at hun virkelige mener hun er en voksen kvinde i de situationer. Fantastisk pige på alle områder <3 Da jeg selv er spirituel, kan jeg støtte, forstå og vejlede hende i det hun siger og gør. Og tak for din skønne blog :)

  4. Sonja Bruun

    Spirituelle børn er kommet for at blive – dejlig artikel – tak Jette.
    Hvis nogle har lyst at få yderligere info omkring sansende børn, der ser mere end de fleste, så er jeg “mor” til bogen “Min synske datter”.
    Vores teenagedatter oplever at kommunikere med afdøde og sin skytsengel – og det var ved at tage “pippet” fra os. Vi finder langsomt ud af, at vi faktisk er utrolig almindelige, men at det er vores omgivelser, der har været længe om at kunne snakke om alle disse ting. Det er de til tider stadig, så tak for denne dialog.
    Bogen “Min synske datter” kunne omhandle dit barn eller barnebarn, og er skrevet i “afmagt” overfor systemet, der sygeliggør mange sansende børn/mennesker. Stof til eftertanke eller sommererielæsning? Kærligst Sonja Bruun

  5. Ditte Nielsen

    Hej Jette.

    Jeg skriver da jeg har en søn på 4 år der tilsyneladende kan huske sin egen fødsel. Han fortæller om det i ny og næ, men sidste gang vi snakkede om det, var beskrivelsen altså meget detaljeret. Han sagde blandt andet at det ikke var rart da det trykkede på hovedet, at hovedet blev mindre og at de rykkede i hovedet.

    Han fortæller også om at når man bliver gammel og dør, så bliver man født som baby igen.

    Han er en rolig sensitiv dreng.

    Jeg kunne godt tænke mig nogle værktøjer til når han fortæller om de ting som jeg ingen kendskab har til.

    Mvh Ditte

  6. Nanna

    Vores datter på næsten 4 år har to “venner“ som hedder Vavish og Tauer som er med/følger med over alt. Hun har snakket om dem siden hun fik sprog. De er meget små :-) , hun fortæller hvad de kan og gør, og sommetider når hun leger alene, høre vi hende samtale med dem. Vi støtter hende i deres eksistens. Andre i familien kalder dem “fantasivenner“ og siger det går over med alderen! :-) Jeg ved heldigvis anderledes NU, og vil ikke “ødelægge“ hendes spiriualitet, men støtte hende til at bevare og udvikle den, og fortsætte bestræbelsen på at genfinde min egen som ligger gemt under årevis lange masse suggession.
    1000 tak for dig og din side Jette :-)
    Kærligst Nanna

  7. MarianneZetenna Gaarslev

    Er simpelthen nødt til blot at smile :-)

    Igennem mange år har jeg i mit tidligere arbejde mødt mange, mange børn som ikke rigtig passede ind i “kasserne” når de blev skole-børn.

    Ofte mærkede jeg de var dybt spirituelle og jeg kunne være meget ked på deres vegne , da de ofte blev meget mis-forståede.
    En del blev faktisk udad-reagerende…

    Ved at jeg gennem tiden har hjulpet en stor del til bl.a at finde den nødvendige jordforbindelse til tiden her på jorden , – men jeg ville ønske der dengang havde været større accept af at voksne f.eks kan lære rigtig meget også :-)
    Men men men – måske det så bliver det der kommer nu …

  8. Elisabeth

    Hej – tak for et meget interessant indlæg. :) Vi har en 3-årig dreng som jeg også er overbevist om at han har en gammel sjæl og vi oplever han somme tider kan forudsige nogle ting og ser og hører noget som vi ikke kan. Ofte hvis han leger for sig selv på værelset mens vi har travlt med noget andet husligt løber han bange og grædende ud fra værelset og fortæller F.x igår om to babyer som er der. Andre gange siger han det er en dame eller mand og også dyr som løve eller tiger. Men der er ikke noget. Det sker ret tit og vi bliver faktisk lidt utrygge, men holder om ham og trøster og siger til ham at vi passer på ham. Så går én af os med ham ind og leger og så leger han fint videre. Jeg ved ikke om det er noget vi skal gøre noget ved. Han er et meget følsomt og sensitivt barn, men også glad og sandelig også temmelig trodsig almindelig 3-årig. <3

    1. I skal ikke gøre andet end at trøste og støtte ham. Han kan tydeligvis se, føle og mærke noget som i voksne ikke kan.
      Det er dog vigtigt at I ikke får ham til at føle sig “forkert på den” men blot støtter ham der hvor han er.
      Måske endda gå med ham ind på værelset og sige, så nu skal vi få denne mand ud – selvom du reelt ikke kan se ham.
      Lad ham også vide at de / dem der kommer – kun vil ham noget godt. Måske vil de bare lege med. Måske vil de være der for at passe på ham eller se til at han har det godt.

      Så vær bare rolig og støttende overfor ham :-)

      1. Elisabeth

        Hej igen – tusind tak for dit svar, Jette. Jeg har også sagt til ham at de er gode og bare vil passe på ham. Så vi vil bare fortsætte med at trøste og støtte vores lille englebasse, der hvor han er. ;) kh Elisabeth

  9. cicilia

    Tak for at du bringer os denne vigtige information

  10. Det er så smukt og rigtigt Jette. Jeg kan også mærke vores børn viser os vejen og de lever netop i nuet og de har fortjent en god fremtid også.

  11. Stine

    Morsomt du lige skriver det. Min datter på 4 år har idag fortalt mig meget overbevisende om dengang hun var en engel og hvordan hun blev reinkarneret i dette liv. :-) Og jeg snakker ikke med hende om engle og reinkarnation, synger bare almindelige børnesange hvor engle indgår og så er hun jo blevet præsenteret for engle i julen.

    Jeg oplever ofte hun kommer med sådanne sætninger om reinkarnation og dengang hun boede i himlen helt uden for sammenhæng med den aktivitet vi er igang med.

    Fantastiske små væsener!

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll to Top