Jette Harthimmer

Clairvoyant og spirituel mentor

Nyheder og inspiration

Tænker du over tankens kraft?

Tankens kraft

tænker du over tankens kraft?Tankens kraft – Det, du tænker på har en stor betydning for hvordan dit liv kan forme sig.
De senere år har budskabet spredt sig som en steppebrand: Dine tanker former dit liv!

Utallige bøger er skrevet om emnet, og Hollywood har da også beskæftiget sig med teorien blandt andet i filmen “The Secret“, der handler om Loven om tiltrækning.
Og det er lige netop det, der er essensen i tankens kraft: Universet består af energier der arbejder sammen med dig, dine tanker og det du ser og fokuserer på.

Tænker du positivt og holder du dit fokus på alt det, der er positivt, da vil de positive energier og det energifelt du skaber, tiltrække positive ting, mennesker og situationer i dit liv.
Omvendt; tænker du negativt, fylder dit sind med begrænsende overbevisninger og leder du efter alt det, du mangler og der er i “vejen med …”  – da vil du tiltrækker ting og situationer, som du vil opleve som værende negative. Det er meget forenklet sat op, men budskabet er ikke til at misforstå.

Når du bliver rigtig god til at kontrollere din tankegang og de følelser hvormed du giver liv til tankerne, da vil du tiltrække mere af det, du ønsker.

Moderne Coaching og skabende meditation er eksempler på områder hvor tankens kraft er et faktum. Hvis du vil ændre noget i dit liv, må du først ændre opfattelsen af dig selv og dine muligheder. Løsningen er i dig, ikke uden for dig!

Men derfra og så til at kunne tiltrække fysiske ting, som penge, møbler, biler, tøj, mad, cykler mm. uden at gå ud og købe det, er det muligt?

Læs også >> Sådan manifesterer du. Gør dine drømme og ønsker til virkelighed.

Da jeg for ca. 30 år siden, blev bekendt med fænomenet: Loven om tiltrækning, var jeg mildest talt, noget skeptisk. Min rationelle hjerne (uddannet laborant og ingeniør) ville ikke acceptere en sådan påstand, men på den anden side var jeg vældig betaget af tankegangen.
Tænk hvis det kan lade sig gøre at tiltrække det, jeg ønsker. Bare i det små. Sådan lidt til husbehov… ?

Derfra gik det stærkt. Litteratur om emnet blev studeret. Fra gamle skrifter til moderne coaching og NLP, alle havde de den samme røde tråd, men de brugte forskellige ord. Psykologien og Åndsvidenskaben, to sider af samme sag, vidt forskellig, og alligevel så ens. Officielt er de dog enige om én ting:
Dine tanker, bevidste og ubevidste, skaber din virkelighed!

Øvelse gør mester.
Træning – træning og træning. Det gik der mange år med…

I dag har jeg utallige eksempler fra mit eget liv, hvor jeg bevidst har frembragt gunstige forhold eller materielle ting alene ud fra tanken kraft. Det kræver øvelse og teknik, men alle kan lære det.

Visualisering kender de fleste lidt til og mange nævner det i denne forbindelse med at skabe det man ønsker. Min erfaring er dog, at visualisering bestemt ikke kan stå alene. Visualisering er en del af det, ja, men én ting der er vigtigere er kontakten til dig selv.
Selvindsigt og kontakt til din ”sjæl”, er vigtige principper i processen med at kunne skabe…

Du skal også tage et kik på om der evt. er blokeringer i dig, der ubevidst kommer til at fungere som en bremse.

Lyt til >>  Din underbevidsthed styrer dit liv.
Denne lydfil er meget vigtig, hvis du ønsker at skabe og tiltrække noget nyt og positivt til dit liv.

Jeg bringer her et par eksempler på øvelser, der styrker dine ”evner” i dit samarbejde med Loven om tiltrækning:

Skriv en ønskeliste.
Lav en liste med 10 af dine største ønsker i prioriteret rækkefølge.
Skriv ud for hvert af dem hvilket behov ønsket tilfredsstiller.
Skriv ud for hvert dem hvorfor ønsket er vigtigt for dig.
Formålet med denne øvelse er, at blive afklaret om reelle behov.
Jo vigtigere ønsket er for dig, jo mere energi og jo flere følelser du har på det – jo stærkere vil ønsket være og dermed komme til at fungere som en magnet.

Skriv en taknemligheds liste.
Noter på et papir alle de ting i dit liv, her og nu, du er taknemlig for. Mærk godt efter. Alt skal med. Stort som småt.
Formålet med denne øvelse er, at fokusere på det positive og dermed kunne tiltrække mere af det positive ind i hverdagen.

Video: I denne korte video får du et forslag til, hvordan du dagligt kan arbejde med både taknemmelighed samt også lidt hjernegymnastik.

Vær i nuet.
Kontakt og bevidsthed til dit inderste kan f. eks ske gennem visualisering. For at kunne skabe og tiltrække ting, er det vigtigt at du er nærværende – til stede i nuet.
Du kan bruge denne øvelse til at øve dig i nærvær. Dette vil senere komme dig til gode, når du skal manifestere og tiltrække det, du ønsker.

Beskriv for dig selv i detaljer, hvordan du kommer fra din hoveddør og på arbejdet eller til en by 20 kilometer væk. Medtag så mange delelementer som du overhovedet kan komme i tanke
om. Hvilke butikker kommer du forbi? Hvad sælger de? Hvordan ser bygningerne ud? Er de gamle eller nye? Hvilke farver har de? Beskriv alt hvad du overhovedet kan komme i tanker om på din vej til den pågældende adresse.
Dette er et eksempel på en visualiseringsøvelse.

Rigtig god fornøjelse.

Tankens kraft.
Vil du være rigtig god til at kunne styre dine tanker i “den rigtige retning”?
I lydfilen “Loven om tiltrækning” lærer du teknikker så du kan tiltrække, skabe og manifestere lige det, du ønsker og har brug for i dit liv.
Du lærer også om “Akut-hjælpen”. En metode du kan bruge når det du ønsker, skal gå virkeligt stærkt.
Varighed: 1t 48 min
Pris: 49,- Kr
Du kan høre lydfilen så ofte du vil. Der er ingen udløbsdato på den.

8 kommentarer til “Tænker du over tankens kraft?”

  1. Wendela

    Tak, fordi du bringer denne Emne op, da jeg først gang læst Sandra Anne Taylors bog om Secrets of Attraction, kunne jeg ikke få nok viden til jeg søgt på mere, så fandt en bog på Fredensborg Biblioteket, med Melody Fletcher sige ja, til universitet, gik det lidt mere op, hvad hun mente at kunne tiltræk sin, endnu mere er, så ser jeg at Netflix har lagt den film du beskriver om, Secrets, der blev jeg endnu overrasket, at jeg tænkt slet ikke, hvad det tanker kan gør af tiltrækning og jeg forsøger nu, at stop med at tænk negativ og det hele giver mere mening.

    og en film, hvor de forklare det med at skabe dine drømme.

    Jeg har så købt din loven om tiltrækning, da jeg både ser og høre det på engelsk på youtube blandet Robert Zink som jeg har lyttet til snart i nogle år.

    tusind tak for vi kan gøre os fri til være et kærlig væsen med hinanden i sindets
    jeg er taknemmelig, hver en dag og hver en dag er gave og fylde med glæde.

      1. Camilla

        Hej jeg har betalt men modtager ikke en mail med link i

  2. sammy mogensen

    tror på at tankens kraft er lige så vigtig som ånd
    energigivende tanker skaber dynamik og perspektiv.derfor skal man finde frem til katalysatore,hvilke temaer giver liv . hvilke gør ikke. mental alkymi

  3. Henrik

    E=mc2……!! Når energi kan antage masse – Vice Versa – er det efter min mening osse muligt at gøre vilje til evne via positiv tanke-selektion….!!!!

  4. Lasse

    Jeg har mødt mange mennesker gennem mit liv .
    Jeg har erfaret at dem der opnår hvad de ønsker ser lyst på tingende .
    Man kan godt være et brokke hoved , men På de områder hvor man opnår større ting
    Tænker han/hun positivt . Sådan er det bare ….

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll to Top