Bliver du påvirket af andre menneskers stemninger?
Bemærker du alt der foregår rundt om dig?
Er lyd- og lys følsom?
Bliver du hurtigt træt til sociale arrangementer, og går gerne hjem som den første?
En af mine nære veninder sagde en dag til mig: Jette, jeg har fundet ud af, at jeg er en der er særligt sensitiv. Jeg har læst om det og det giver bare så god mening. Der var så meget i bogen som jeg kunne nikke genkendende til.
På engelsk kaldes vi HSP Highly Sensitive person. Ja, jeg skriver vi for jeg vil gerne melde mig under fanerne og sige, at jeg er også én af dem. Hvordan fandt jeg ud af det?
Jeg er særligt sensitiv. For mit vedkommende begyndte det hele for nogle år siden, da jeg en dag sad med en god ven på en café. Jeg havde svært ved at koncentrere mig om vores samtale, fordi cappucino maskinen støjede voldsomt. Hvorfor skal de altid larme så meget, udbrød jeg. Han smilte og fortalte mig at han havde det på samme måde.
Så kom snakken ind på andre lyde der påvirker os, biler der står i tomgang, en høj hyletone, vejarbejde, kufferter på hjul der trækkes hen over fortovet, musik i forretninger eller hvad med hurtige klip og blinkende lys i tv- programmer eller samvær med mange mennesker? Vi talte om situationer i hverdagen og lige pludselig sagde han til mig, det lyder som om at du er særligt sensitiv.
Jeg skal være ærlig og indrømme, at det første jeg tænkte var åh nej – nu er der igen en eller anden fancy alternativ titel. Vi har jo tidligere hørt om stjernemennesker, indigobørn og lign. Men jo mere han fortalte, jo mere nysgerrig og lydhør blev jeg. Det var som om at jeg slugte hvert et ord, og jeg tog mig selv i bare at sidde og nikke bekræftende til alt han sagde.
Det med at lyde påvirker mig, troede jeg egentlig bare havde at gøre med at jeg har en rigtig god hørelse i forhold til andre. For jeg bliver tit påvirket af lyde som andre ikke en gang registrer. Venner har, når jeg har sagt at der er en lyd der generer mig: Hvilken lyd? Helt ærligt Jette, du kan vist høre græsset gro. Prøv nu bare lige at slappe lidt af.
Særligt sensitive opfanger mere. Eller når vi er ude og gå tur sammen, så registrerer jeg enhver lyd, duft, personer der passerer os, de parkede biler, særlige nummerplader, talkombinationer, fuglefløjt, skilte foran butikkerne, stemninger mellem mennesker, energierne i et lokale, teksten i musikken der spiller i baggrunden, farver og meget andet. Alt sammen i én stor pærevælling.
Hvor “almindelige mennesker” opfanger 3-4 ting, så bemærker en der er særlig sensitiv 12 eller flere. Dette betyder, at den særligt sensitive drænes voldsomt, da hjernen skal bearbejde de mange input og stimuli. Man bliver let træt, “mæt” og overstimuleret. Man har brug for at trække sig tilbage, og bare være i stilhed og være alene.
Jeg er ikke mærkelig. Jeg er god nok. Min ven foreslog mig at læse bogen “Særligt sensitive mennesker” skrevet af Elaine N. Aron. Jeg lånte bogen på biblioteket, og hold da op for en masse aha-oplevelser jeg fik, mens jeg læste den. Pludselig kunne jeg forstå mig selv, mine handlinger og mine behov på en helt anden måde end før. Jeg så mig selv i et helt andet lys og jeg forstod hvorfor jeg ikke er til fester, sociale sammenkomster med mange mennesker eller hvorfor jeg bliver fuldstændigt drænet for energi. Det hele gav så god mening for mig.
Jeg har altid været den stille pige i klassen, har aldrig haft særligt mange venner og jeg nyder stilheden og det at trække mig tilbage. Jeg elsker mit eget selskab. Jeg tillagde det at jeg nok bare var lidt mærkelig, men nu sad jeg med en bog der i store træk beskrev netop sådan som jeg er og har det – og hvorfor!
Pludselig kunne jeg forstå, hvorfor jeg absolut ikke kan lide store centre, juleshopping eller hvorfor jeg skal bruge 1 hel dag på “at komme mig” efter jeg har haft gæster, været til sociale sammenkomster, været på messer, ude og holde foredrag eller efter at have holdt kursus. Det gav en utrolig ro og glæde i mig. Jeg er god nok. Jeg må gerne være sådan som jeg er.
Særligt sensitive har mange styrker. Man kan vælge at se på alt det der begrænser, hæmmer eller er svært for alle os der er særligt sensitiv men der er faktisk også masser af gode ting ved at være det.
Den amerikanske psykolog Ted Zeff der regnes for at være én af verdens førende eksperter indenfor særligt sensitivitet siger, at af positive kvaliteter som særligt sensitive har, kan blandt andet nævnes:
* Medfølelse * Mildhed * Fredsmæglende evner * Optaget af dyrevelfærd * Ansvarsfølelse * Kreativitet * Intuitive evner * Fællesskabsfølelse * Evnen til at have dybe, spirituelle oplevelser
Særligt sensitive opfanger langt flere nuancer og stemninger, end andre mennesker. Vi er ofte meget kreative. Vi er empatiske og er supergode til at sætte os ind i andres følelser, tanker og behov. Man kan regne med os, vi er loyale, har stor etik, ansvarsfølelse og er meget omhyggelig med alt hvad vi gør. Vi er meget flittige og arbejdsomme. Vi har en god evne til at holde os selv beskæftiget og keder os sjældent. Vi har et stort rigt indre liv. Dermed ikke sagt, at andre mennesker ikke også er/har det eller kan have de samme kvaliteter.
Der er fordele ved at være sensitiv. Er du særligt sensitiv? Det skal du være glad for. Hvorfor? Læs her … >> fordele ved at være særligt sensitiv
Du kan også se et gratis video kursus med Lise August og Elaine Aron, hvori de fortæller om, hvilke fordelene der er ved at være særligt sensitiv. Link til video.
Elsker stilhed og vil gerne være alene. Noget jeg altid har værdsat er min alene- og stille-tid. Jeg har brug for den hver eneste dag og i bogen fandt jeg ud af, at det simpelthen var et must for mit velbefindende. Jeg har brug for at trække mig tilbage og bare være alene med mig selv. Tid til ro, stilhed, meditation og refleksion. Eller hvad med at tage en morfar? Hjernen har brug for en daglig time out, hvor den ikke bliver bombarderet med stimuli.
Er du særligt sensitiv? Alt det, jeg har fundet frem til vil jeg naturligvis dele med dig fordi jeg synes at det er vigtigt. Tænk nu hvis jeg kunne hjælpe dig med at finde ud af, at du også er særligt sensitiv eller at én i din omgangskreds er det. Så vil du få en større forståelse for dig selv og for vedkommende og I vil kunne forbedre jeres venskab.
Tænk hvis du kunne få lige så mange aha-oplevelser som jeg fik og hvis det kunne være med til at give dig en større indsigt, accept og forståelse.
Jeg har taget kontakt til Elaine Aron for at spørge om jeg måtte publicere den test hun har lavet. Ligeså tog jeg fat i Borgens Forlag som har udgivet hendes bog på dansk, og yes – en dag tikkede en mail ind fra Helle Borgen: Du har hermed tilladelse til at publicere testen: Er du særligt sensitiv i dit blogindlæg.
Tag testen – Særligt sensitive mennesker.
Hvad føler du værende sandt for dig i nedenstående udsagn? Svar “ja” hvis blot det i det mindste eller i nogen grad er sandt for dig. Svar “nej” hvis ikke.
Jeg synes at være opmærksom på det uhåndgribelige i mine omgivelser.
Andre menneskers stemninger påvirker mig.
Jeg er tilbøjelig til at være meget følsom over for smerte.
På travle dage har jeg behov for at trække mig tilbage, til sengen eller et mørkt værelse eller et andet sted, hvor jeg kan få noget privatliv og blive fri for stimulering.
Jeg er særligt følsom over for virkningerne af koffein.
Jeg bliver let overvældet af ting som kraftigt lys, stærke lugte, grove tekstiler eller sirener i nærheden.
Jeg har et rigt, sammensat indre liv.
Jeg bliver ilde til mode af høje lyde.
Jeg bliver dybt bevæget af kunst eller musik.
Jeg er samvittighedsfuld.
Jeg bliver let forskrækket.
Jeg bliver nervøs, når jeg skal lave meget på kort tid.
Når mennesker befinder sig dårligt i et fysisk miljø, ved jeg for det meste, hvad der skal gøres for at gøre det mere behageligt (såsom at ændre belysningen eller siddepladserne).
Jeg bliver irriteret, når man prøver at få mig til at gøre mange ting på én gang.
Jeg gør mig megen umage for at undgå at begå fejltagelser eller at glemme ting.
Jeg gør det til et princip at undgå voldsprægede film og tv-show.
Jeg bliver stimuleret på en ubehagelig måde, når der foregår en masse omkring mig.
Det at være meget sulten skaber en stærk reaktion i mig, som afbryder min koncentration eller stemning.
Forandringer i mit liv ryster op i mig.
Jeg bemærker og nyder sarte eller fine dufte, smage, lyde, kunstværker.
Jeg prioriterer det højt at indrette mit liv, så jeg undgår rystende eller overvældende situationer.
Når jeg er nødt til at konkurrere eller til at blive iagttaget, mens jeg udfører en opgave, bliver jeg så nervøs eller usikker, at jeg klarer mig meget dårligere, end jeg ellers ville have gjort.
Da jeg var barn, syntes mine forældre og lærere at opfatte mig som sensitiv eller genert.
FACIT: Hvis du har svaret “ja” til 12 eller flere af spørgsmålene eller hvis enkelte tegn er meget stærke, kan du være særligt sensitiv.
Flere test og mere info om særligt sensitive. Via bogen og i min søgen efter mere viden, stødte jeg på psykolog Lise August som har stor ekspertise på området, og hun hører til blandt dem der ved allermest om emnet herhjemme.
Jeg kontaktede Lise August for at høre om hun havde lyst til at stille op til et interview i mit podcast program, hvor jeg kunne stille hende spørgsmål og hvor hun kunne fortælle meget mere om dette spændende emne. Det ville hun meget gerne og jeg må sige, at mit møde med Lise var virkelig berigende.
Særligt sensitive børn og unge. På Lise Augusts hjemmeside finder du både ovenstående test samt en test specielt tilegnet børn. Forstå vigtige kendetegn, som gør dit barn både sårbart og stærkt. Og lær hvad du kan gøre.
Hun har også skrevet en masse om hvilke tegn der ofte er at finde hos særligt sensitive børn: Er dit barn særligt sensitiv? Link: Test dit barn.
Særligt sensitive på arbejdspladsen. Jeg var i oktober til foredrag med Lise August, hvor hun talte om hvordan man som særligt sensitiv skal passe på sig selv på arbejdet og hvordan det for en særligt sensitiv er vigtigt, at man har styr på eller indflydelse på, hvordan ens arbejdsdag forløber.
Hun fortalte, at særligt sensitive kan være særdeles dedikerede og brænde for deres arbejde men at det også kan være noget af en prøvelse, når der er pres på arbejdspladsen, krav, forventninger, deadlines og at man hurtigt kan føle sig overstimuleret, hvis man ikke føler sig god nok eller hvis man ikke føler at man kan imødekomme de mange krav. Der er jobs som vi føler os kaldet til og som vil bringe os masser af glæde og som vil aktivere vores kreativitet og potentiale til det bedste.
Særligt sensitive: Noter fra mit foredrag med Lise August. Her er hvad jeg noterede på min blok under Lises foredrag.
Alle mennesker er sensitive men 15-20 % har en større grad af det. Man bliver mere sensitiv med årene, men man får også en bedre livskvalitet, fordi man undervej har lært at integrere sensitiviteten, så den bliver en styrke.
Der er jobs der passer perfekt til særligt sensitive, og der er også jobs vi bør undgå. Særligt sensitive kan, når vi er i balance og harmoni med os selv, arbejde i stort set alle jobs, men det er vigtigt for os, at vi finder vores helt egen måde at udføre arbejdet på. Særligt sensitive er super dygtige til at risiko-vurdere enhver situation og gennemtænke alle valg grundig, før vigtige beslutninger træffes.
Vi er gode til at finde på, forbedre, opfinde og forny. At skabe og kreere.
Det er meget vigtigt at vi ikke dømmer os selv. Det har vi desværre en tendens til. Vi har det ofte svært med parforhold og mange særligt sensitive vælger derfor helt bevidst det at være i parforhold fra. Vi har et stor ønske om retfærdighed og er meget empatiske. Vi er gode til at møde velforberedte og at “have styr på” det hele. En særligt sensitiv vil vælte, hvis han/hun ikke føler sig forberedt, når de skal ud nye steder eller møde nye mennesker.
Særligt sensitive har det meget svært ved støj. Raslen med slikpapir i en biograf, folk der snøfter hele tiden, griner/taler højt eller sidder og snakker med sidemanden ved møder og foredrag. Dette generer voldsomt.
Vi har svært ved at sige nej og vi kritiserer tit os selv med sætninger som: Jeg er nok også for sensitiv til dette.
Relevante links 1. Lise August hjemmeside om særligt sensitive hvor du finder en masse nyttig viden, og gode test til både voksne og børn. 2. Er dit barn særligt sensitiv? Test dit barn. 3. HSP – Highly Sensitive Person. Elaine A. Arons hjemmeside. 4. Tag testen og se om du har symptomerne på at være spirituel >> Er du spirituel?
Hør mit interview med Lise August:
I interviewet giver Lise August en masse gode råd, fortæller om de særlige kendetegn, der er ved særligt sensitive børn og voksne, og om hvordan det at være særligt sensitiv, kan blive vendt til en styrke og en gave.
Hej Jette. Jeg tror uden at vide det med sikkerhed at jeg også er et sensitivt menneske. Min datter på 10 er ihvertfald. Jeg er blevet en lille smule mere robust på mine gamle dage, på nogle områder. Jeg har et spørgsmål, ved ikke om du har oplevet lignende.
Men jeg har prøvet i en lokal park med vandland, at opleve at jeg uden egentlig at tænke over det, følte mig stresset fordi jeg fulgte med i 5-6 forskellige samtaler på en gang, uden egentlig at ville det. Men den samtale som foregik ved eget bord kunne jeg ikke koncentrere mig om. Jeg var nødt til at bede min familie om at flytte til en mere rolig lokation, hvor der var mere ro. Siden da har jeg været utrolig opmærksom på at lytte til mig selv. Jeg har mange lighedspunkter med det du beskriver og jeg ville så gerne have en evne til at se tingene ud i fremtiden en slags klarsyn uden afdøde kontakt. Det virker for skræmmende for mig mht at skulle have kontakt til afdøde. Kan man fremme den evne?
Min datter er som sagt 10 år og er også en særlig sensitiv. Hun nok mere end jeg. Men hun fornemmer stemninger og energi. Og hun er lynhurtig og meget klog, for sin alder at være. For noget tid siden var vi ved min mormors gravsted og da vi stod der, spurgte hun mig om jeg hørte det?? Øh nej? Hun fortalte at hun havde hørt en dybere hviskede stemme sige “hej” og det var alt. Men jeg er også nervøs om hun kan tiltrække dårlige ting, eller noget i den stil.
Næsten hver aften beder jeg en lille bøn inden i mig selv om at alle som vil os det godt, at de vil beskytte os og passe på os. Er det beskyttelse nok? Hilsen Jessica
Hvor er det bare en kæmpe trøst og øjenåbner at læse omkring dette….
Jeg er helt sikkert særligt sensitiv…og godt haft det på fornemmelsen i mange år. Men vildt at se på skrift, at alt det der står…Det er jo MIG!!
Men endnu mere vigtigt…… Så går det op for mig, at mine tre døtre også har en del af det. Kommer bare til udtryk på forskellige måder…men tydeligt, at det har overskriften Særligt Sensitive….
Den ældste har tourette samtidig med, at der tit er angst inden over… Har brug for ro og er utrolig følsom.
Den mellemste også tourette, med en mere udadreagerende adfærd, når hun er hjemme. I skolen er hun den søde, stille, pligtopfyldende pige. Al hendes energi er brugt i skolen. Når hun så kommer hjem, kan man nærmest ikke forlange noget af hende og hun skal have totalt ro på sit værelse.
Den yngste lige fået konstateret diabetes 1. Hun er bange for at sove i hendes egen seng. Hun ser “ånder” skyggemennesker. Hun fortæller mig om dem når jeg spørger . Hun er nogle gange bange for dem, selvom jeg fortæller hende at det skal hun ikke være. Hun er utroligt pligtopfyldende i skolen og vil gøre alt for ikke at gøre ommærksom på sig selv. Så hun putter sig lidt.
Selv er jeg sygemeldt med stress på 2 år…
Så der tegner sig et mønster, der fortæller noget om, at vi i vores familie skal acceptere vores sensitivitet og stå sammen om, at vi er ok. Med dette indlæg bliver jeg igen mindet om, at det er det der er galt og ikke at mine børn er uopdragne, eller bare vil være modsat og på tværs.
Desværre er vores verden sådan indrettet, at der ikke altid er plads til dem, der har brug for ro og reflektion.
Men jo mere man er OBS på sig selv og den man er, jo mere vil man forhåbentlig kunne acceptere sig selv, som man er og se dette som en styrke og ikke en svaghed.
Hej, er HSP , har levet som single i 11 år, har haft mænd i mit liv, men holdt dem på afstand, har mødt en ny mand som jeg rigtig gerne vil leve mit liv med. men er sådan i tvivl om, hvordan jeg skal gøre, hvordan for andre det til at hænge sammen ? jeg har ikke lyst til at leve mit liv alene, men er bange for det er det jeg skal, da jeg har meget brug for time out i hverdagen. Jeg er 51 år gammel. Har svært ved at sove med nogle i min seng, da jeg er så sensitiv. Skal vi som HSP leve alene ??
Hej Antoinette
Det håber jeg da bestemt ikke at vi skal, og der er da også mange særligt sensitive der lever helt fint sammen med en partner. Jeg ved at Lise August holder flere foredrag og kurser om netop dette emne. Så det ville jeg da lige tage et kik på, hvis jeg var dig.
Jeg tror jeg er særlig sensitiv? Jeg er snart 25, og hele mit liv har jeg været anerledes og den lidt “mærkelige”. Når jeg læser om kendetegnene ved særligt sensitive, passer stort set alt på mig. Og ved testen længere oppe, måtte jeg melde mig under fanen “JA”, til næsten det hele. Jeg bliver lev påvirket, af alt omkring mig, og bliver hurtigt stresset. Jeg har dog bare lidt svært ved, at forholde mig til at, det bare er at sige ja til nogle udsagn. Jeg vil gerne, at der ligesom er mere. At nogle andre, en anden der ved mere om det, kan fortælle mig, at pga det og det, så er du særligt sensitiv. Er det overhovedet muligt ?
Hej Helene
Jeg vil da helt klart råde dig til at høre mit interview med Lise August og også låne hendes og andres bøger om emnet på biblioteket. Der findes rundt i landet også masser af foredrag om særligt sensitive. På den måde vil du stille og roligt kunne skaffe mere information, samt få en større forståelse og indsigt.
Hej Jette.
Jeg er en pige på 14 år som efter planen snart skal på efterskole. Jeg har et meget stort problem med mange mennesker og høje lyde og jeg kan blive virkelig ked af det og bare få lyst til at græde når jeg er i et rum hvor mange mennesker snakker samtidig eller nogle råber. Det skal lige siges at jeg ved ikke om jeg er særligt sensetiv men kan godt forestille mig at jeg er det ( jeg sagde ja ved mere end 12 af spørgsmålene). Når jeg kommer hjem fra skole ligger jeg mig bare på mit værelse alene og slapper af fordi jeg er ikke så vild med at være sammen med mine veninder efter skole. Mit problem er at jeg føler ikke jeg er klar til at tage på efterskole og måske er efterskole bare ikke noget for mig. Man er jo sammen med de samme mennesker 24/7 og og der er sikkert rigtig meget larm. Jeg er bange for at der ikke er plads til at trække mig tilbage og bare være mig selv. Jeg “lider” også af slem hjemve og har det meget svært ved nye mønstre og jeg er ikke så god til at møde nye mennesker. Det er sikkert svært at bedømme når du ikke kender mig og alle mennesker er jo forskellige, men synes du det virker som en god ide at tage på efterskole? (Jeg føler at en af grundene til at jeg skal på efterskole er fordi min søster var det og mine forældre synes)
Da jeg ikke er eksperten indenfor dette område, vil jeg helst ikke kaste mig ud i at råde og vejlede dig. Jeg synes derfor, at du skal tage kontakt til Lise August, som mit indlæg handler om. Hun er psykolog med speciale i særligt sensitive., og er en af Danmarks største kapaciteter.
Så hvis jeg var dig, ville jeg sende hende en e-mail.
Hej Sara.
Jeg er selv 23 år gammel, også super sensitiv. Jeg gik selv på efterskole i 2 år, og kender til dine bekymringer.
Jeg oplevede efterskolen som svært med mine sensitive træk – for jeg forstod ikke rigtigt mig selv, hvorfor jeg dog ikke bare kunne være social hele tiden osv. Derfor pressede jeg mig selv ud i mange forskellige situationer, hvor jeg med fordel kunne have trukket mig. Til gengæld var efterskolen noget af det fedeste at prøve – jeg voksede rigtigt meget på det menneskelige plan.
Et godt råd til dig er at:
– Det at du ved du er sensitiv, er en KÆMPE stor fordel! det er så sejt, at du er bevidst om dig selv på den måde – for det betyder faktisk at du kan mærke dig selv – og derfor kan du handle ud fra dig selv!
– Vær opmærksom på dig selv, og prøv at undersøge dig selv. Hvornår er dit barometer fyldt, hvornår skal du trække dig selv væk, osv? og hvornår er det f.eks. okay at du prøver noget nyt?
– Det er svært at se hvordan man kan være alene på en efterskole. Et rigtigt godt råd er, at du f.eks. går en tur alene hver aften, eller ligge dig under din dyne på værelset, sætte en meditation eller noget musik på. Læse en god bog, eller måske du kunne dyrke noget du elsker i et afsides rum? jeg spillede f.eks. klaver, så jeg gik tit ind i et lokale, og spillede for mig selv.
– Måske skrive dine følelser ned?
– Træk vejret dybt ned i maven, og huske på at det er heeelt okay at være dig med dine sensitive (og andre) skønne træk!
Husk på at efterskole er dit helt eget valg. Jeg sagde til mig selv, at jeg skulle mærke stedet an i to måneder, også kunne jeg tage stilling til om jeg ville blive, eller gå. Bare det man VED med sig selv, at man ALTID kan tage et valg, giver en stor frihed.
Jeg ved ikke om min kommentar kunne hjælpe dig – men jeg ved du kan, uanset hvad du vælger! du er pisse sej fordi du kan se dig selv!
Masser af smil til dig :-)
Mvh. Mille.
Sider lige så stille og tårerne løber. Har for første gang læst at andre har det som jeg. At der er en forklaring/forsteålse på hvorfor jeg er som jeg er.
Jeg er i gang med mit livs største krise indtil videre – har ved min opførelse og være måde drevet min mand væk fra mig og til en anden. Nej det er ikke min skyld alene. Det ved jeg godt – men det gør ikke smerten mindre. Håber på at vi finder vejen sammen igen, hvilket vi arbejder på.
Men tilgengæld ved jeg at jeg skal arbejde målrettet og fokuseret på at ændre mit liv og vaner. En lang rejse venter – spændende og hård – og jeg ved faktisk ikke hvordan jeg skal gøre det.
Men måske er det din blog og dine podcast Jette som kan vise mig vejen.
Jeg ved at det koster at smide gamle vaner væk og få nye og bedre – men jeg vil ikke leve resten af mit liv på den måde jeg lever i dag.
Tusind tak til alle jer som har skrevet indlæg og vist mig at jeg er ikke alene.
Tusind tak for at der findes mennesker som dig Jette.
Tusind tak til min mand for at finde Jettes blog.
I ønskes alle en god varm dag.
Pernille
Bare lige en kommentar om min oplevelse af sensitivitet.
Jeg gik i mange år og følte, at jeg ikke havde nogen indre målestok. Alt jeg ligesom var en lagen, der flagrede i vinden – efter andres meninger omkring mig – og troede at der var noget galt. Jeg kunne bare ikke finde hoved og hale i det hele – og det var især efter jeg flyttede på kollegium, hvor der var mange mennesker omkring mig.
Jeg følte mig forvirret og uden indre kerne, fordi jeg tog så meget af verden ind, så de eksterne sansninger ligesom blev det eneste, der skabte betydning.
Jeg har læst et sted, da jeg fandt ud af, at jeg var særligt sensitiv, at os sensitive har en svag jeg-følelse – svagere end andre. Ikke forstået som selværd, men som i, at vi tager mere af verden ind – og kan af og til glemme os selv, når vi får stimuli – og derfor får svært ved at “mærke os selv”. Derfor er det så meget desto mere vigtigt at få ro, så man kan finde sig selv igen. For hvis man ikke får gjort det, så mister man retning og overblik, er min erfaring.
Jeg får stadig en følelse af forvirring nogle gange, når jeg har været sammen med folk over længere tid. Som om jeg mister fodfæstet eller min jeg-følelse opløses. Men det kommer langsomt tilbage, når jeg er alene efterfølgende.
Men det kunne være fedt at læse noget mere omkring den her jeg-følelse og måske lidt om, hvordan man kan bevare den lidt mere, så man ikke kommer ud i den eksistentielle tvivl om sig selv så ofte.
Så hvis nogen har eksempler på litteratur, jeg kan læse om jeg-følelse, så vil jeg meget gerne have anbefalinger.
Som ny kæreste i forhold med skøn HSP kvinde vil jeg blot takke mange mange gange for alle de gode råd.
Håber jeg ved at læse/ lære / prøve kan sætte mig ind i hendes verden, vil det så gerne :)
Tak for super indlæg / side.
Hej Jette. Jeg er startet på et studie, men tænker at jeg måske vil finde en anden uddannelse, da jeg ikke føler mig tilpas her. Jeg er HSP, og kunne se på din hjemmeside, at der er jobs som passer godt til folk som er særligt sensitive. Jeg har overvejet ergoterapeut, men kan du give nogle eksempler på jobs for særligt sensitive? På forhånd tak
Jeg har læst alle indlæg nu og føler mig for første gang forstået.
Tænk at der findes så mange der har det som jeg.
Jeg har kæmpet hele mit liv for at ha’ og få lov til at være den jeg var/er.
Mange gange er jeg blevet misforstået og betragtet som kedelig og mystsisk.
Det spirituelle har været min redning.
Jeg havde som 5 årige en “ud af koppen oplevelse” som gjorde at jeg vidste der fandtes et sted hvor jeg var fuldkommen og helt accepteret i alt.
Det jeg sådan har lyst til efter at ha’ fundet så mange ligesindede er at danne en form
For studie gruppe.
Tænkte at vi kunne stimulere og opmuntre hinanden og t
Tage forskellige spændende emner op og diskutere dem.
Jeg tænkte på en lille studiegruppe på ca. 6 personer ( jeg er jo introvert)
Har du lyst Så send mig en mail om alder og interesser.
Tak for et fantastik godt interview med Lise August.
Kan virkelig genkende mig selv som den sensitive indadvendte type.
At acceptere sin følsomhed som en gave og ikke en forbandelse. At lære at sige fra på ordentlig måde. At turde lytte og handle på min intuition.
Bare jeg havde vist, at der var andre som mig, da jeg var barn eller teenager, så havde jeg ikke følt mig så forkert.
Men nu ved jeg det. Jeg er okay!
Tak. ❤️
Hej, jeg har fulgt Ilse Sand i flere år, hun holder også foredrag og skriver bøger om emnet. der er flere youtube video´er fra hendes foredrag. Hun er en super formidler (og er selv særlig sensitiv). det er fantastisk fint at opleve hende til et foredrag og hvordan hun håndtere sit særlige sensitive træk selv i forhold til afholdelse af foredraget. Hun skriver også løbende blog indlæg omm. Tjek hende ud, hun er guld værd.
Hej fra, Mattie <3
Jeg er bestemt særlig sensitiv. Jeg er blevet kaldt en eneboer, usocial, pivet og flere ting, og jeg har bebrejdet mig selv for ikke at være mere robust. Men det er jeg ikke. Jeg har aldrig kunnet tåle pludselige knald lyde, kan briste i gråd. Jeg mærker hvordan andre har det og kan nærmest “se” tråde af uudtalt kommunikation mellem mennesker. Jeg føler mig hæmmet af andre mennesker, så jeg er nødt til at bo alene og undgå at forstyrre og blive forstyrret af naboer. Jeg hader fester og andre sammenkomster, hvor der er flere end 4 mennesker til stede. Ja, kort sagt, jeg passer ind i kategorien og er glad for, at der findes en kategori, som ikke stigmatiserer mig som værende forkert og besværlig.
Oven i købet kan jeg opfange andres tanker og forud føle begivenheder ude i verden en gang i mellem. Jeg mærker, når venner eller familie tænker meget på mig eller skal til at ringe til mig. Jeg ved, når jeg skal til at modtage et brev… Det er som om verden presser ind på mig og jeg mærker det.
Jeg har undervist voksne, skabt og kørt kurser i årtier, sunget og været i fokus, men har altid skulle trække mig og bruge så megen tid hver dag som muligt alene for at kunne klare næste dag. Efter at have været på eller selv kørt et weekend kursus må jeg ligge hele mandagen for at komme ovenpå med nerverne og energien!
Tak for at du delte dette med os Sigrun.
Jeg tror at der er mange der har det på en lignende måde, og desværre af omverden bliver misforstået, eller tolket som mærkelig, usocial, eneboer og alt det du skriver her.
Desværre er følelsen af “jeg er ikke god nok” eller at “der må være noget i vejen med mig” også der, og det er jo synd.
Jeg glæder mig så meget til at få Lise August i studiet, så hun kan give os alle en masse gode råd, og også få os til at føle os helt all right :-)
Vi har en søn på snart 18 år – og har for godt et års tid siden fået ham testet ved en ergo-terapeut. Han er sensitiv overfor lys og lyde. Så langt så godt…….men jeg kan ikke lade være med at tænke tilbage på hans tidlig barndom.
Fx når han kom hjem fra børnehave, så gik han ind og lukkede døren på sit værelse hvor han enten legede med sig selv – læste en bog – tegnede mv. når han var klar kom han ud. Det tog ca. 1 – 1½ time.
Han har altid være kreativ i form af at tegne – og nu som stor, lave animation på computer.
Han har svært ved at overskue flere ting på en gang – eller for mange krav. Det kan fx være da han gik til gymnastik, når holdet skulle til opvisning, så ville han ikke med “for tænk hvis han lavede fejl”. Vi som forældre har altid været særlig opmærksom på ham – nogle ville sige “pakke ham ind i vat” “forkælelse”!!
I indskolingen – mellemtrinet i folkeskolen, forlangte lærerne at han skulle ud og lege – spille fodbold med de andre drenge. De ville han helst ikke – han ville på biblioteket. Det fik han ikke lov til! Han skulle jo være som de andre!! På trods af hans tilbagetrukket “væsen” har han altid haft mange venner – han har altid være loyal – god til at sige til og fra – holdt på sin ret!
Hans interesser var ikke altid lig med dem han gik sammen med – fx har han dyrket karate – rollespil – malet – tegnet – volley-ball – gymnastik.
Som teenagere, er han fortsat meget vellidt – især pigerne er vilde med ham (han er også yderst charmerende – ikke højtråbende – men veltalende og reflekterende), da han holder af små fortrolige snakke – blive nusset og “passet på”. Dette har ofte medført at når han f.eks. ikke havde en kæreste kunne føle sig ensom/forladt – havde trangen til at støtte sig til en fx i større sammenhæng (fester – frikvartere i skolen mv.)
I 8. klasse får han konstateret “læse-stave-vanskeligheder”. Og vi mente derfor i samråd med hans skole – at han skulle på en efterskole hvor han kunne få rette hjælp – han var jo et typisk efterskolebarn, meget social – god til at møde nye mennesker – god til nye sammenhæng. Men opholdet holdt kun i 1½ måned. Han blev simpelthen så stresset. Han nærmest ændrede karakter. Meget ubehageligt at være vidne til. Vi forældre fik atter at vide “I forkæler ham” “I skal sætte krav til ham” osv.
Efter 9. klasse viste fortsat ikke at han var særlig sensitiv, så vi støttede ham i at forfølge hans store drøm, at komme på en gymnastikefterskole – en bestemt en, som han siden 5. klasse havde glædet sig til. De første 14 dage gik fint (hvilket det ofte gør), men pludselig bliver det for meget – de var heldigvis meget forstående og han kunne komme hjem og få pause for alle de sociale krav – uroen mv. Men han holdt desværre ikke og måtte forlade efterskolen. Skolen var meget støttende og forstående – og faktisk var det hans K-lære der sagde til os: “jeg tror I har en sensitiv dreng” – vi kontaktede derfor kommune og bad om hjælp (læs: testet).
Hans skolegang fra 9-10 har været meget ustabilt, da han ofte sagde: “jeg kan ikke overskue det” – lagde sig under dynen, havde nærmest depressive træk.
Grundet to mislykkedes efterskoleophold, var vores søn meget langt nede – for som han sagde: “det var min drøm at komme på gym.efterskole – jeg skal finde en ny drøm”. Det var svært for ham. Vi fik han til en psykolog – han pegede på at han evt. kunne have ADD. Vi endte med at få en henvisning til børne- og ungdomspsyk. Her sagde de til ham og os: “du har ikke ADD, men du er en særlig følsom dreng – du er heldig med at du har forældre der har været så gode til at passe på dig”. Du er ikke blevet pakket ind i vat – blevet mere forkælet end andre……..de har mødt dig som du har behov for. (en lettelse – da vi ofte har kæmpet med omverden mht. til vores dreng – og måden vi mødte ham på).
I dag læser han på en erhvervsskole – Multimedie, animantor linjen. Der sidder kun 8 elever i klassen og alle sidder og “nørder” med det de er bedst til – at være kreativ ;-)
Men hvor har det været hårdt at være min søn – ikke at blive mødt med forståelse for hans udfordringer. At det er ofte er blevet negligeret – har fået stemplet “du er doven”!!
Han kæmper fortsat – og kan i perioder “dykke” og nærmest gå ind i sig selv. Men med støtte og især forståelse – så kan han det han vil!
I tiden efter den første efterskole han var på – der åbnede den spirituelle verden sig for ham – det var voldsomt – han kunne se og hører ting andre ikke kunne. Hans far er lige så “følsom” og “åben”, så vi kender godt til denne del af universet også – og er åbne omkring det. Vi søgte hjælp til ham, så han kunne lære at styre det selv – hvornår vil jeg være “åben” og hvornår vil jeg have “ro”. Det fungere rigtig godt for ham.
Og hvad vil jeg så med denne fortælling – ikke andet end dele den med jer. Vi som forældre er i hvert fald glæde for at vi har holdt fast i vores forældrerolle og har vist hvad der var bedst for vores dreng. Det har i perioder været hårdt at stå for skud når andre (troede) de viste bedre……..men forældre er dem der kender deres børn bedst!! Så alle jer derude – hold fast i jeres forældrerolle – fortsæt med at se jeres barn med de udfordringer de kan have – og hjælpe/støt dem til at skærme sig i en hektisk hverdag – vist respekt for det sensitive barn. Og ikke mindst – det sensitive barn er med til at skabe – og lære os om en verden i ro og balance – uden den er de og alle vi andre ilde set!
Kære Bente
Jeg er nødt til at kommentere på dit indlæg, som jeg har læst med en form for lettelse;)
Har selv en søn, på 13, som ligner den historie du fortæller.
Og det har været/og er så hårdt og hæsligt at skulle leve op til samfundskrav – og omgivelsernes forventninger, både for min søn og for os forældre. Vi er heldigvis ved at lære at stå fast på vores fornemmelser;)
Vi er endelig kommet igennem med et ønske om samarbejde med BUR og har gang i en børnelæge, fordi vi også selv har haft mistanke om ADD.
Men jeg kan mærke, når jeg læser dit indlæg – kombineret med andre hændelser omkring mig – at jeg skal have ham afsted af en anden vej også.
Jeg har ikke rigtig set ham, som meget sensitiv, fordi han går stille med dørene.
Hans ene yngre bror er meget tydeligere omkring sin sensitivitet og vi er aldrig i tvivl om, hvilke behov han har.
Min ældste er stille, har gode og dårlige perioder, har svært ved at sætte ord på. Han er vældig kreativ og har finurlige tanker og ideer, men med årene er han også underlagt en meget lille selvtillid. For nylig sagde han, at han ville ønske, han kunne være sammen med nogle, som har det ligesom ham.
Jeg skal ikke skrive mere nu (for så tager det overhånd;);) – jeg er selv på vej et sted hen, mærker jeg – og min store søn skal også med.
Tusind tak fordi du delte:)
Kærlig hilsen Mette
Hvor er I dog nogle fantastiske forældre. I betragter meget mere jeres søn som en plante der skal have sine egne vilkår indfriet for at blive sig selv og blomstre i al sin egenart og med dine egne frugter.
Mine forældre betragtede os børn (jeg er fra 1953) som en klump modellervoks, som de skulle forme.
Det var MEGET ubehageligt. Og igen og igen at høre på hvor skuffede de var over os.
De støttede os ikke og jeg blev meget traumatiseret af det. Jeg har brugt mange mange penge på, at blive af-traumatiseret. Og at nå frem til at være det menneske udadtil som jeg i VIRKELIGHEDEN er. Som den sjæl der kom herned for at folde sig.
Jeres søn, kan med al jeres omsorg, respekt og kærlighed, meget let vise verden hvem han i VIRKELIGHEDEN er.
Jeg fandt Elaine Aron da jeg søgte på sensitivitet for et par år siden,læste bogen og var på et af Lise August seminare i Vinters,og jeg har kun et spørgsmål hvor det ikke er 100 % ja,så jeg er slet ikke i tvivl.
Jeg oplevede som Jette det ene AHAA efter det andet,og en “jeg er sgu ok ” oplevelse… Der er andre en jeg med det her…
Det sidste havle år har jeg brugt på at gøre min Reiki III Mester færdig,og derigennem hørte jeg en ny teori om det her,om går ud på at det er mangel på jordforbindelse som gør en sensitiv. Det at man er blokkeret i det nederste Chakra mens de øverste er åbne…
Er selv særlig sensitiv og har en datter, der også er særlig sensitiv. Jeg har kendskab til en oplysende hjemmeside for forældre med særligt sensitive børn:sensitiv-familie.dk
Jeg er også ret sikker på at jeg er HSP hvilket jeg fandt ud af da jeg lyttede til et tværs-program om dette emne, hvor Lise August var med. Der faldt nogle brikker på plads. Men men men er også lige for nylig blevet udreddet/påklistret ADD (adhd uden hyperkinitikken) som jeg selv er lidt i tvivl om jeg har, da jeg tror at jeg nok “bare” har HSP. Jeg skal måske starte på adhd-medicin som jeg er lidt bange for vil gøre ting værre for mit sensitive system. Er der nogen der vil hjælpe mig, hvis I kender til lignende problematikker. Kh Elisabeth ❤
Hej med dig, Elisabeth!
To, nej tre ting.
Når jeg læser mellem linierne i det, du skriver, så lyder det til, at du intuitivt ved, at den adhd-medicin ikke er god for dig. Jeg kan kun tale ud fra egne erfaringer, men min intuition er noget af det, jeg ikke vil undvære for nogen pris og den guider mig dagligt.
Tidligere radiodoktor, Carsten Vagn Hansen, er nu pensioneret, men han svarer på 2500 mails om året og måske har han også skrevet noget om din problematik på sin hjemmeside eller i tidsskrifter. Måske kan det hjælpe dig, at bruge hans viden.
Det tredie er, at du inspirerer mig til at finde flere måder at bede om hjælp på. Jeg kunne ikke drømme om at spørge nogen her på siden om hjælp, men hvorfor egentlig ikke? Den må jeg lige tage en snak med migselv om ;-)
Jeg er et meget sensitivt menneske.Jeg har svært ved at være ude blandt folk, for længe af gangen. Jeg har lært at leve med det. Jeg har lært at beskytte mig når jeg går ud blandt folk. Jeg pakker mig ind i hvidt, grønt og violet lys. Jeg beder gud om at beskytte mig inden jeg går ud. Jeg gør korsets tegn flere gange foran min brystkasse. Jeg renser min krop af for dårlige energier når jeg kommer hjem. Jeg slipper for at blive drænet fuldstændigt for energi når jeg gør det hver eneste dag.
Hilsen Anne.
Ja…ja…ja til det hele…sød og stille…genert i barndommen og mit voksenliv har været præget af stress og depressioner. Jeg kæmper for at få fodfæste og holde fast og mærke min egen kerne…hver dag!
Har fået at vide, at jeg både er clairvoyant og healer…har prøvet at arbejde med det i mange år, og kan ikke finde ud af det!!
Har et stort behov for at trække mig tilbage og hvile, men brænder oftest mit lys i begge ender, for at følge med i dagligdagen…
Kærlig hilsen
Vibeke
Hvor er det fint skrevet: At holde fast i samt mærke min egen kerne, hver dag.
Ja, det er netop det vi må gøre. At holde fast i os selv. Stå ved os selv.
Være den vi er – samt at være stolt af det.
Det handler om at blive spejlet rigtigt og føle sig god nok- føle at det man mærker indefra ikke hele tiden skal ændres og laves om. Denne stræben efter at blive noget andet end man er, fordi ens selvfølelse er – ikke god nok- det er så ødelæggende for ens livskvalitet. Accept- må være et dækkende ord. Det jeg mærker, det jeg føler, det er sådan det er for mig. Lige nu.. give lov til at følge sine behov og være et helt menneske.
Det ekstra lille overjeg, som banker oven i hovedet, må godt gå på pension og give livet plads.
hej
jeg kan svare ja til alle spørgsmålene og støder ofte på modstand i min hverdag, af andre som ikke kan forstå mine valg, det har taget mig mange år at finde frem til og indrømme at jeg er særlig følsom os leve med det, uden at føle mig sårbar, kun særlig følsom og der er en forskel.
men jeg kan lære meget mere om det . dejligt at nogen har fundet ud af det og snakker om det , Tak mvh bente
Det synes jo nærmest at være et spejl der bliver holdt op foran mig. Nikker glad og fro ja til det hele.
Bliver ved nærmere eftertanke opmærksom på, hvor sårbar og smertefuldt det også er, og ved ikke helt, hvordan de næste 50 år kan blive mindre smertefuldt.
Jeg kan lide at være sensitiv, men ikke den smerte der tilsyneladende følger med.
Uha da… Ja kender det og det er ligesom tiltaget med alderen og hvor mine børn er blevet ældre.
Hvad jeg har mest problem med, er at selv ens kæreste, føler jeg af og til svigter, der hvor vi burde være der allermest for hinanden. Altså det at man er to i en samhørighed. Så jeg skal vel blot lære at leve med jeg er min egen helt bedste ven??
Tak Jette for disse oplysende ord <3
Jeg synes også at det er tiltaget med alderen. Måske der er andre læsere af dette indlæg der også oplever dette?
Dog ved jeg ikke om det er “aldersrelateret” men måske snarere at vi med alderen bliver bedre til at mærke efter hvem vi er, hvad vores behov er og ligeså bliver bedre til at sætte grænser og sige fra.
Jeg bliver altid så glad når nogen finder ud af de er sensitive. Der falder 1000 brikker på plads. Jeg selv tænker mit liv som før og efter, som ikke god nok til god nok.
Det er så godt at det bliver mere og mere normalt at være sensitiv. Vi er trods alt 15-20% i alle befolkninger og af dem er 70% indadvendte (Elaine Aron), så sensitve er både ens og forskellige
Tak Jette fordi du skriver om det, så flere kan genkende og finde sig selv, det er en mega gave
Kunne svare ja til det meste og er nok ikke overrasket. Jeg elsker at være social – i små doser og små selskaber, men jeg trækker mig gerne tilbage midt på aftenen, hvis jeg har mulighed for det!
Jeg tror, jeg vil låne bogen og blive klogere på mig selv. Tak for et godt indlæg.
Kære Helle,
Jeg genkender det du beskriver fra alle sociale sammenhænge jeg har været en del af. Især da jeg var barn og ung var det meget slidsomt for mig og nogen gange led jeg under det.
Jeg har haft så enorm gavn af at lære af don Miguel Ruiz fire leveregler, hvoraf den ene er: “Lad vær med at tage noget personligt.” At lære mig igen og igen at afgrænse mig og være meget bevidst om det har jeg hjulpet mig kolossalt med at lære at navigere med følsomhed som en informationskilde og gave mere end en byrde fordi jeg kan mærke alt muligt.
Jeg har også lært enormt af Ted Zeffs bøger, og Susanne Møbergs som du bare kan låne på biblioteket. Endeligt er det en kæmpe ting at lære at genkende hvem og hvad du resonerer og svinger med så du føler dig hjemme.
god week-end til dig og dine kære,
Sibila
Kære Sibila,
Tusind tak for at du tog dig tid til at svare mig!
Bevidstheden om hvor meget det smerter mig er ret ny, så jeg har en læringsproces foran mig som, du også skriver, handler om at lære at navigere i de sociale situationer med sensitiviteten som en gave til mig og andre, og ikke som en byrde.
Jeg vil skaffe bøgerne og ønsker også dig og dine alt det bedste!!
kh. Helle
Tak skal du have, Helle! Selvom jeg allerede har foreslået dig flere bøger, kommer her en til: “indbydelsen” af Oriah Mountian Dreamer, udgivet af Borgen.
Jeg tror du vil elske den.
Sibila
Jeg kan genkende langt de fleste af udsagnene, bortset fra at jeg altid har været meget social. I den seneste tid er jeg dog blevet opmærksom på at jeg nærmest bliver såret af at være omkring mennesker som er overfladiske eller uautentiske eller taler grimt til hinanden, også selvom det ikke angår mig personligt.
Det er næsten som lydfølsomheden bare på et psykisk plan. Det er ind imellem …ja, smertefuldt…at jeg har det sådan. Det sker at jeg føler mig utroligt ensom i sammenhænge hvor jeg synes at jeg burde kunne slappe af og trække på skuldrene. f.eks.når jeg forventes at være sammen med de andre forældre i forbindelse med mit barns skole og aktiviteter.
Jeg ved naturligvis godt med hovedet at det er ok, men det er trist at jeg ikke kan opleve den glæde, som de andre forældre ser ud til at have ved disse sammenkomster. Jeg er vellidt, men føler mig selv vildt ensom og såret i de sammenhænge.
Ja, Helle, jeg kender virkelig også til det med at få det dårligt ved at være sammen med mennesker, som er negative og brokker sig. Energi er energi og energien, et menneske sender ud påvirker alle i nærheden. Der er bare mange, der ikke er bevidste om det. Nogle tror også fejlagtigt, at det er deres egne følelser, de mærker og begynder så at opføre sig derefter.
Et eksempel.
I min by blev busruterne lagt om. Samtaleemnet ved alle stoppesteder var naturligt nok om dette. MEN jeg hørte kun én dame sige, at hun også så fordele ved det nye system. Jeg tænkte meget over loven om tiltrækning i den periode og lærte også en del af oplevelserne, håber jeg ;-) Men det var så ubehageligt for mig at høre på alt det brok, at jeg begyndte at hade, at skulle med bussen.
Hvad jeg gør ved det.
Jeg har glæde af at tænke på, at jeg ikke skal “fixe” andres instillinger eller hjælpe dem med ikke at være negative. Opgaven er deres! Min opgave er at blive hjemme i min egen energi og ikke lade mig påvirke af andres, hvis jeg ikke har lyst. Men det er virkelig svært, synes jeg, at være vildt begejstret for livet og alting, busruter incl. , hvis alle omkring udsender giftige brokhormoner. Men jeg tror, det kan læres ;-)
Jeg øver mig ihvertfald dagligt!!
Hurra for positive, begejstrede, sensitive og kærlige mennesker!!! Bodil.
Hej Bodil, Ja, er det ikke interessant hvor mange muligheder vi faktisk får for at kunne øve os?
Dejlig indsigt du der fik og dejligt at du på din helt egen måde er med til at sprede det gode og positive i hverdagen.
Når man taler om kollektiv bevidsthed, er det jo noget der kommer os alle til gode.
Hej Bodil :)
Jeg har læst din kommentar til Jettes artikel – jeg har virkelig også svært ved at blive i min egen energi, og ikke påtage mig andres problemer og deres energier.
Det sker den ene gang efter den anden, at jeg tager mig selv i, at sidde og give råd og åbne deres øjne for, hvordan de kan gøre tingene anderledes.
Det sker bare, og når det er overstået, er jeg fuldstændig tappet for ALT.
har allermest lyst til at gå i seng, og bare være mig. Jeg er total træt dybt ind i sjæl og sind.
Du skriver, at du øver dig hver dag, i at blive i din energi.
Hvordan gør du?
Hvilke øvelser bruger du?
Bodil, jeg håber du vil bruge en lille smule energi på mig..
Jeg kan snart ikke mere, være i selskab med flere mennesker på en gang..
Kærlig hilsen Hanne ❤️
Kan genkende næsten det hele. Glæder mig meget til at høre dit interview med Lise August! -Og 1000 tak for alt det du lægger ud på hjemmesiden og deler med os andre
Jeg synes det er befriende 0g virkelig, virkelig spændende at lære om, at ca 1/5 af befolkningen globalt ganske enkelt er skruet sammen på en måde, der gør, at vi ganske enkelt oplever alt meget mere intenst. Ja, jeg kan svare ja på alle spørgsmål i testen.
Sibila
Jeg har haft meget glæde af Ted Zeffs bøger om særligt sensitive mennesker, som jeg kan anbefale på alle måder. Han har bla. skrevet “Sensitive Boy, Strong Healthy Man” en gave af en bog om drenge og mænd, der er særligt sensitive.
Ja, det er dejligt, at der somme tider er noget af det, der er “Oppe i tiden”, som vi kan identificere os med , og som vi oven i købet har manglet – måske endda uden rigtigt at vide det :-)
Glæder mig til podcasten …
Jeg er 13 år og jeg mener at jeg er HSP.
Men der er noget jeg gerne ville vide: Clairvoyanter og Medier har vel en særlig evne hvordan kan man mærke om man selv har den evne
Jeg er ikke mærkelig. Jeg er god nok.
65 kommentarer til “Er du særligt sensitiv?”
Hej Jette. Jeg tror uden at vide det med sikkerhed at jeg også er et sensitivt menneske. Min datter på 10 er ihvertfald. Jeg er blevet en lille smule mere robust på mine gamle dage, på nogle områder. Jeg har et spørgsmål, ved ikke om du har oplevet lignende.
Men jeg har prøvet i en lokal park med vandland, at opleve at jeg uden egentlig at tænke over det, følte mig stresset fordi jeg fulgte med i 5-6 forskellige samtaler på en gang, uden egentlig at ville det. Men den samtale som foregik ved eget bord kunne jeg ikke koncentrere mig om. Jeg var nødt til at bede min familie om at flytte til en mere rolig lokation, hvor der var mere ro. Siden da har jeg været utrolig opmærksom på at lytte til mig selv. Jeg har mange lighedspunkter med det du beskriver og jeg ville så gerne have en evne til at se tingene ud i fremtiden en slags klarsyn uden afdøde kontakt. Det virker for skræmmende for mig mht at skulle have kontakt til afdøde. Kan man fremme den evne?
Min datter er som sagt 10 år og er også en særlig sensitiv. Hun nok mere end jeg. Men hun fornemmer stemninger og energi. Og hun er lynhurtig og meget klog, for sin alder at være. For noget tid siden var vi ved min mormors gravsted og da vi stod der, spurgte hun mig om jeg hørte det?? Øh nej? Hun fortalte at hun havde hørt en dybere hviskede stemme sige “hej” og det var alt. Men jeg er også nervøs om hun kan tiltrække dårlige ting, eller noget i den stil.
Næsten hver aften beder jeg en lille bøn inden i mig selv om at alle som vil os det godt, at de vil beskytte os og passe på os. Er det beskyttelse nok? Hilsen Jessica
Hej Jessica
Det er rigtigt godt at du lytter til dig selv. Din sjæl vil guide dig til det, der er det bedste og rigtige for dig.
Jeg har skrevet nogle blogindlæg som måske kan have din interesse.
E”r det nødvendigt at beskytte sig mod den åndelige verden?”: http://harthimmer.dk/blog/at-lukke-ned-for-den-aandelige-verden/
Samt artiklen “Kontakt til afdøde” http://harthimmer.dk/blog/kontakt-til-en-afdoed/
Hvor er det bare en kæmpe trøst og øjenåbner at læse omkring dette….
Jeg er helt sikkert særligt sensitiv…og godt haft det på fornemmelsen i mange år. Men vildt at se på skrift, at alt det der står…Det er jo MIG!!
Men endnu mere vigtigt…… Så går det op for mig, at mine tre døtre også har en del af det. Kommer bare til udtryk på forskellige måder…men tydeligt, at det har overskriften Særligt Sensitive….
Den ældste har tourette samtidig med, at der tit er angst inden over… Har brug for ro og er utrolig følsom.
Den mellemste også tourette, med en mere udadreagerende adfærd, når hun er hjemme. I skolen er hun den søde, stille, pligtopfyldende pige. Al hendes energi er brugt i skolen. Når hun så kommer hjem, kan man nærmest ikke forlange noget af hende og hun skal have totalt ro på sit værelse.
Den yngste lige fået konstateret diabetes 1. Hun er bange for at sove i hendes egen seng. Hun ser “ånder” skyggemennesker. Hun fortæller mig om dem når jeg spørger . Hun er nogle gange bange for dem, selvom jeg fortæller hende at det skal hun ikke være. Hun er utroligt pligtopfyldende i skolen og vil gøre alt for ikke at gøre ommærksom på sig selv. Så hun putter sig lidt.
Selv er jeg sygemeldt med stress på 2 år…
Så der tegner sig et mønster, der fortæller noget om, at vi i vores familie skal acceptere vores sensitivitet og stå sammen om, at vi er ok. Med dette indlæg bliver jeg igen mindet om, at det er det der er galt og ikke at mine børn er uopdragne, eller bare vil være modsat og på tværs.
Desværre er vores verden sådan indrettet, at der ikke altid er plads til dem, der har brug for ro og reflektion.
Men jo mere man er OBS på sig selv og den man er, jo mere vil man forhåbentlig kunne acceptere sig selv, som man er og se dette som en styrke og ikke en svaghed.
Ingen bør vokse op og føle sig forkert!!
Hej, er HSP , har levet som single i 11 år, har haft mænd i mit liv, men holdt dem på afstand, har mødt en ny mand som jeg rigtig gerne vil leve mit liv med. men er sådan i tvivl om, hvordan jeg skal gøre, hvordan for andre det til at hænge sammen ? jeg har ikke lyst til at leve mit liv alene, men er bange for det er det jeg skal, da jeg har meget brug for time out i hverdagen. Jeg er 51 år gammel. Har svært ved at sove med nogle i min seng, da jeg er så sensitiv. Skal vi som HSP leve alene ??
Hej Antoinette
Det håber jeg da bestemt ikke at vi skal, og der er da også mange særligt sensitive der lever helt fint sammen med en partner. Jeg ved at Lise August holder flere foredrag og kurser om netop dette emne. Så det ville jeg da lige tage et kik på, hvis jeg var dig.
Jeg tror jeg er særlig sensitiv? Jeg er snart 25, og hele mit liv har jeg været anerledes og den lidt “mærkelige”. Når jeg læser om kendetegnene ved særligt sensitive, passer stort set alt på mig. Og ved testen længere oppe, måtte jeg melde mig under fanen “JA”, til næsten det hele. Jeg bliver lev påvirket, af alt omkring mig, og bliver hurtigt stresset. Jeg har dog bare lidt svært ved, at forholde mig til at, det bare er at sige ja til nogle udsagn. Jeg vil gerne, at der ligesom er mere. At nogle andre, en anden der ved mere om det, kan fortælle mig, at pga det og det, så er du særligt sensitiv. Er det overhovedet muligt ?
Hej Helene
Jeg vil da helt klart råde dig til at høre mit interview med Lise August og også låne hendes og andres bøger om emnet på biblioteket. Der findes rundt i landet også masser af foredrag om særligt sensitive. På den måde vil du stille og roligt kunne skaffe mere information, samt få en større forståelse og indsigt.
Hej Jette.
Jeg er en pige på 14 år som efter planen snart skal på efterskole. Jeg har et meget stort problem med mange mennesker og høje lyde og jeg kan blive virkelig ked af det og bare få lyst til at græde når jeg er i et rum hvor mange mennesker snakker samtidig eller nogle råber. Det skal lige siges at jeg ved ikke om jeg er særligt sensetiv men kan godt forestille mig at jeg er det ( jeg sagde ja ved mere end 12 af spørgsmålene). Når jeg kommer hjem fra skole ligger jeg mig bare på mit værelse alene og slapper af fordi jeg er ikke så vild med at være sammen med mine veninder efter skole. Mit problem er at jeg føler ikke jeg er klar til at tage på efterskole og måske er efterskole bare ikke noget for mig. Man er jo sammen med de samme mennesker 24/7 og og der er sikkert rigtig meget larm. Jeg er bange for at der ikke er plads til at trække mig tilbage og bare være mig selv. Jeg “lider” også af slem hjemve og har det meget svært ved nye mønstre og jeg er ikke så god til at møde nye mennesker. Det er sikkert svært at bedømme når du ikke kender mig og alle mennesker er jo forskellige, men synes du det virker som en god ide at tage på efterskole? (Jeg føler at en af grundene til at jeg skal på efterskole er fordi min søster var det og mine forældre synes)
Hej Sara
Tak for din besked her på min blog.
Da jeg ikke er eksperten indenfor dette område, vil jeg helst ikke kaste mig ud i at råde og vejlede dig. Jeg synes derfor, at du skal tage kontakt til Lise August, som mit indlæg handler om. Hun er psykolog med speciale i særligt sensitive., og er en af Danmarks største kapaciteter.
Så hvis jeg var dig, ville jeg sende hende en e-mail.
Hej Sara.
Jeg er selv 23 år gammel, også super sensitiv. Jeg gik selv på efterskole i 2 år, og kender til dine bekymringer.
Jeg oplevede efterskolen som svært med mine sensitive træk – for jeg forstod ikke rigtigt mig selv, hvorfor jeg dog ikke bare kunne være social hele tiden osv. Derfor pressede jeg mig selv ud i mange forskellige situationer, hvor jeg med fordel kunne have trukket mig. Til gengæld var efterskolen noget af det fedeste at prøve – jeg voksede rigtigt meget på det menneskelige plan.
Et godt råd til dig er at:
– Det at du ved du er sensitiv, er en KÆMPE stor fordel! det er så sejt, at du er bevidst om dig selv på den måde – for det betyder faktisk at du kan mærke dig selv – og derfor kan du handle ud fra dig selv!
– Vær opmærksom på dig selv, og prøv at undersøge dig selv. Hvornår er dit barometer fyldt, hvornår skal du trække dig selv væk, osv? og hvornår er det f.eks. okay at du prøver noget nyt?
– Det er svært at se hvordan man kan være alene på en efterskole. Et rigtigt godt råd er, at du f.eks. går en tur alene hver aften, eller ligge dig under din dyne på værelset, sætte en meditation eller noget musik på. Læse en god bog, eller måske du kunne dyrke noget du elsker i et afsides rum? jeg spillede f.eks. klaver, så jeg gik tit ind i et lokale, og spillede for mig selv.
– Måske skrive dine følelser ned?
– Træk vejret dybt ned i maven, og huske på at det er heeelt okay at være dig med dine sensitive (og andre) skønne træk!
Husk på at efterskole er dit helt eget valg. Jeg sagde til mig selv, at jeg skulle mærke stedet an i to måneder, også kunne jeg tage stilling til om jeg ville blive, eller gå. Bare det man VED med sig selv, at man ALTID kan tage et valg, giver en stor frihed.
Jeg ved ikke om min kommentar kunne hjælpe dig – men jeg ved du kan, uanset hvad du vælger! du er pisse sej fordi du kan se dig selv!
Masser af smil til dig :-)
Mvh. Mille.
Hej Mille
Tak for din super gode kommentar og dine fine og meget brugbare råd.
:-) Tak.
Sider lige så stille og tårerne løber. Har for første gang læst at andre har det som jeg. At der er en forklaring/forsteålse på hvorfor jeg er som jeg er.
Jeg er i gang med mit livs største krise indtil videre – har ved min opførelse og være måde drevet min mand væk fra mig og til en anden. Nej det er ikke min skyld alene. Det ved jeg godt – men det gør ikke smerten mindre. Håber på at vi finder vejen sammen igen, hvilket vi arbejder på.
Men tilgengæld ved jeg at jeg skal arbejde målrettet og fokuseret på at ændre mit liv og vaner. En lang rejse venter – spændende og hård – og jeg ved faktisk ikke hvordan jeg skal gøre det.
Men måske er det din blog og dine podcast Jette som kan vise mig vejen.
Jeg ved at det koster at smide gamle vaner væk og få nye og bedre – men jeg vil ikke leve resten af mit liv på den måde jeg lever i dag.
Tusind tak til alle jer som har skrevet indlæg og vist mig at jeg er ikke alene.
Tusind tak for at der findes mennesker som dig Jette.
Tusind tak til min mand for at finde Jettes blog.
I ønskes alle en god varm dag.
Pernille
Det glæder mig meget, at du har fundet frem til dette indlæg, og at det kan hjælpe dig til en større forståelse og accept af dig selv.
For mig var det en kæmpe gave at læse bogen, samt at møde Lise August.
Vi skal elske os selv, og vi skal vide at vi er gode nok, netop som den vi er.
Hej,
Bare lige en kommentar om min oplevelse af sensitivitet.
Jeg gik i mange år og følte, at jeg ikke havde nogen indre målestok. Alt jeg ligesom var en lagen, der flagrede i vinden – efter andres meninger omkring mig – og troede at der var noget galt. Jeg kunne bare ikke finde hoved og hale i det hele – og det var især efter jeg flyttede på kollegium, hvor der var mange mennesker omkring mig.
Jeg følte mig forvirret og uden indre kerne, fordi jeg tog så meget af verden ind, så de eksterne sansninger ligesom blev det eneste, der skabte betydning.
Jeg har læst et sted, da jeg fandt ud af, at jeg var særligt sensitiv, at os sensitive har en svag jeg-følelse – svagere end andre. Ikke forstået som selværd, men som i, at vi tager mere af verden ind – og kan af og til glemme os selv, når vi får stimuli – og derfor får svært ved at “mærke os selv”. Derfor er det så meget desto mere vigtigt at få ro, så man kan finde sig selv igen. For hvis man ikke får gjort det, så mister man retning og overblik, er min erfaring.
Jeg får stadig en følelse af forvirring nogle gange, når jeg har været sammen med folk over længere tid. Som om jeg mister fodfæstet eller min jeg-følelse opløses. Men det kommer langsomt tilbage, når jeg er alene efterfølgende.
Men det kunne være fedt at læse noget mere omkring den her jeg-følelse og måske lidt om, hvordan man kan bevare den lidt mere, så man ikke kommer ud i den eksistentielle tvivl om sig selv så ofte.
Så hvis nogen har eksempler på litteratur, jeg kan læse om jeg-følelse, så vil jeg meget gerne have anbefalinger.
Tak :)
Anne Sofie
Som ny kæreste i forhold med skøn HSP kvinde vil jeg blot takke mange mange gange for alle de gode råd.
Håber jeg ved at læse/ lære / prøve kan sætte mig ind i hendes verden, vil det så gerne :)
Tak for super indlæg / side.
Hej Jette. Jeg er startet på et studie, men tænker at jeg måske vil finde en anden uddannelse, da jeg ikke føler mig tilpas her. Jeg er HSP, og kunne se på din hjemmeside, at der er jobs som passer godt til folk som er særligt sensitive. Jeg har overvejet ergoterapeut, men kan du give nogle eksempler på jobs for særligt sensitive? På forhånd tak
– Julie
Jeg har læst alle indlæg nu og føler mig for første gang forstået.
Tænk at der findes så mange der har det som jeg.
Jeg har kæmpet hele mit liv for at ha’ og få lov til at være den jeg var/er.
Mange gange er jeg blevet misforstået og betragtet som kedelig og mystsisk.
Det spirituelle har været min redning.
Jeg havde som 5 årige en “ud af koppen oplevelse” som gjorde at jeg vidste der fandtes et sted hvor jeg var fuldkommen og helt accepteret i alt.
Det jeg sådan har lyst til efter at ha’ fundet så mange ligesindede er at danne en form
For studie gruppe.
Tænkte at vi kunne stimulere og opmuntre hinanden og t
Tage forskellige spændende emner op og diskutere dem.
Jeg tænkte på en lille studiegruppe på ca. 6 personer ( jeg er jo introvert)
Har du lyst Så send mig en mail om alder og interesser.
Mail:maloumelsted@gmail.com
Venlig hilsen
Malou Pia Melsted
Tak for et fantastik godt interview med Lise August.
Kan virkelig genkende mig selv som den sensitive indadvendte type.
At acceptere sin følsomhed som en gave og ikke en forbandelse. At lære at sige fra på ordentlig måde. At turde lytte og handle på min intuition.
Bare jeg havde vist, at der var andre som mig, da jeg var barn eller teenager, så havde jeg ikke følt mig så forkert.
Men nu ved jeg det. Jeg er okay!
Tak. ❤️
Hej, jeg har fulgt Ilse Sand i flere år, hun holder også foredrag og skriver bøger om emnet. der er flere youtube video´er fra hendes foredrag. Hun er en super formidler (og er selv særlig sensitiv). det er fantastisk fint at opleve hende til et foredrag og hvordan hun håndtere sit særlige sensitive træk selv i forhold til afholdelse af foredraget. Hun skriver også løbende blog indlæg omm. Tjek hende ud, hun er guld værd.
Hej fra, Mattie <3
Jeg er bestemt særlig sensitiv. Jeg er blevet kaldt en eneboer, usocial, pivet og flere ting, og jeg har bebrejdet mig selv for ikke at være mere robust. Men det er jeg ikke. Jeg har aldrig kunnet tåle pludselige knald lyde, kan briste i gråd. Jeg mærker hvordan andre har det og kan nærmest “se” tråde af uudtalt kommunikation mellem mennesker. Jeg føler mig hæmmet af andre mennesker, så jeg er nødt til at bo alene og undgå at forstyrre og blive forstyrret af naboer. Jeg hader fester og andre sammenkomster, hvor der er flere end 4 mennesker til stede. Ja, kort sagt, jeg passer ind i kategorien og er glad for, at der findes en kategori, som ikke stigmatiserer mig som værende forkert og besværlig.
Oven i købet kan jeg opfange andres tanker og forud føle begivenheder ude i verden en gang i mellem. Jeg mærker, når venner eller familie tænker meget på mig eller skal til at ringe til mig. Jeg ved, når jeg skal til at modtage et brev… Det er som om verden presser ind på mig og jeg mærker det.
Jeg har undervist voksne, skabt og kørt kurser i årtier, sunget og været i fokus, men har altid skulle trække mig og bruge så megen tid hver dag som muligt alene for at kunne klare næste dag. Efter at have været på eller selv kørt et weekend kursus må jeg ligge hele mandagen for at komme ovenpå med nerverne og energien!
Tak for at du delte dette med os Sigrun.
Jeg tror at der er mange der har det på en lignende måde, og desværre af omverden bliver misforstået, eller tolket som mærkelig, usocial, eneboer og alt det du skriver her.
Desværre er følelsen af “jeg er ikke god nok” eller at “der må være noget i vejen med mig” også der, og det er jo synd.
Jeg glæder mig så meget til at få Lise August i studiet, så hun kan give os alle en masse gode råd, og også få os til at føle os helt all right :-)
Tak for det her indlæg og kommentarerne, det hjælper mig SÅ meget.
Kære Jette
Vi har en søn på snart 18 år – og har for godt et års tid siden fået ham testet ved en ergo-terapeut. Han er sensitiv overfor lys og lyde. Så langt så godt…….men jeg kan ikke lade være med at tænke tilbage på hans tidlig barndom.
Fx når han kom hjem fra børnehave, så gik han ind og lukkede døren på sit værelse hvor han enten legede med sig selv – læste en bog – tegnede mv. når han var klar kom han ud. Det tog ca. 1 – 1½ time.
Han har altid være kreativ i form af at tegne – og nu som stor, lave animation på computer.
Han har svært ved at overskue flere ting på en gang – eller for mange krav. Det kan fx være da han gik til gymnastik, når holdet skulle til opvisning, så ville han ikke med “for tænk hvis han lavede fejl”. Vi som forældre har altid været særlig opmærksom på ham – nogle ville sige “pakke ham ind i vat” “forkælelse”!!
I indskolingen – mellemtrinet i folkeskolen, forlangte lærerne at han skulle ud og lege – spille fodbold med de andre drenge. De ville han helst ikke – han ville på biblioteket. Det fik han ikke lov til! Han skulle jo være som de andre!! På trods af hans tilbagetrukket “væsen” har han altid haft mange venner – han har altid være loyal – god til at sige til og fra – holdt på sin ret!
Hans interesser var ikke altid lig med dem han gik sammen med – fx har han dyrket karate – rollespil – malet – tegnet – volley-ball – gymnastik.
Som teenagere, er han fortsat meget vellidt – især pigerne er vilde med ham (han er også yderst charmerende – ikke højtråbende – men veltalende og reflekterende), da han holder af små fortrolige snakke – blive nusset og “passet på”. Dette har ofte medført at når han f.eks. ikke havde en kæreste kunne føle sig ensom/forladt – havde trangen til at støtte sig til en fx i større sammenhæng (fester – frikvartere i skolen mv.)
I 8. klasse får han konstateret “læse-stave-vanskeligheder”. Og vi mente derfor i samråd med hans skole – at han skulle på en efterskole hvor han kunne få rette hjælp – han var jo et typisk efterskolebarn, meget social – god til at møde nye mennesker – god til nye sammenhæng. Men opholdet holdt kun i 1½ måned. Han blev simpelthen så stresset. Han nærmest ændrede karakter. Meget ubehageligt at være vidne til. Vi forældre fik atter at vide “I forkæler ham” “I skal sætte krav til ham” osv.
Efter 9. klasse viste fortsat ikke at han var særlig sensitiv, så vi støttede ham i at forfølge hans store drøm, at komme på en gymnastikefterskole – en bestemt en, som han siden 5. klasse havde glædet sig til. De første 14 dage gik fint (hvilket det ofte gør), men pludselig bliver det for meget – de var heldigvis meget forstående og han kunne komme hjem og få pause for alle de sociale krav – uroen mv. Men han holdt desværre ikke og måtte forlade efterskolen. Skolen var meget støttende og forstående – og faktisk var det hans K-lære der sagde til os: “jeg tror I har en sensitiv dreng” – vi kontaktede derfor kommune og bad om hjælp (læs: testet).
Hans skolegang fra 9-10 har været meget ustabilt, da han ofte sagde: “jeg kan ikke overskue det” – lagde sig under dynen, havde nærmest depressive træk.
Grundet to mislykkedes efterskoleophold, var vores søn meget langt nede – for som han sagde: “det var min drøm at komme på gym.efterskole – jeg skal finde en ny drøm”. Det var svært for ham. Vi fik han til en psykolog – han pegede på at han evt. kunne have ADD. Vi endte med at få en henvisning til børne- og ungdomspsyk. Her sagde de til ham og os: “du har ikke ADD, men du er en særlig følsom dreng – du er heldig med at du har forældre der har været så gode til at passe på dig”. Du er ikke blevet pakket ind i vat – blevet mere forkælet end andre……..de har mødt dig som du har behov for. (en lettelse – da vi ofte har kæmpet med omverden mht. til vores dreng – og måden vi mødte ham på).
I dag læser han på en erhvervsskole – Multimedie, animantor linjen. Der sidder kun 8 elever i klassen og alle sidder og “nørder” med det de er bedst til – at være kreativ ;-)
Men hvor har det været hårdt at være min søn – ikke at blive mødt med forståelse for hans udfordringer. At det er ofte er blevet negligeret – har fået stemplet “du er doven”!!
Han kæmper fortsat – og kan i perioder “dykke” og nærmest gå ind i sig selv. Men med støtte og især forståelse – så kan han det han vil!
I tiden efter den første efterskole han var på – der åbnede den spirituelle verden sig for ham – det var voldsomt – han kunne se og hører ting andre ikke kunne. Hans far er lige så “følsom” og “åben”, så vi kender godt til denne del af universet også – og er åbne omkring det. Vi søgte hjælp til ham, så han kunne lære at styre det selv – hvornår vil jeg være “åben” og hvornår vil jeg have “ro”. Det fungere rigtig godt for ham.
Og hvad vil jeg så med denne fortælling – ikke andet end dele den med jer. Vi som forældre er i hvert fald glæde for at vi har holdt fast i vores forældrerolle og har vist hvad der var bedst for vores dreng. Det har i perioder været hårdt at stå for skud når andre (troede) de viste bedre……..men forældre er dem der kender deres børn bedst!! Så alle jer derude – hold fast i jeres forældrerolle – fortsæt med at se jeres barn med de udfordringer de kan have – og hjælpe/støt dem til at skærme sig i en hektisk hverdag – vist respekt for det sensitive barn. Og ikke mindst – det sensitive barn er med til at skabe – og lære os om en verden i ro og balance – uden den er de og alle vi andre ilde set!
Mange varme tanker
Bente
Kære Bente
Tak for at du har taget dig tid til at skrive dette og på den måde dele med og inspirere alle der læser dette indlæg.
Tak.
Kære Bente
Jeg er nødt til at kommentere på dit indlæg, som jeg har læst med en form for lettelse;)
Har selv en søn, på 13, som ligner den historie du fortæller.
Og det har været/og er så hårdt og hæsligt at skulle leve op til samfundskrav – og omgivelsernes forventninger, både for min søn og for os forældre. Vi er heldigvis ved at lære at stå fast på vores fornemmelser;)
Vi er endelig kommet igennem med et ønske om samarbejde med BUR og har gang i en børnelæge, fordi vi også selv har haft mistanke om ADD.
Men jeg kan mærke, når jeg læser dit indlæg – kombineret med andre hændelser omkring mig – at jeg skal have ham afsted af en anden vej også.
Jeg har ikke rigtig set ham, som meget sensitiv, fordi han går stille med dørene.
Hans ene yngre bror er meget tydeligere omkring sin sensitivitet og vi er aldrig i tvivl om, hvilke behov han har.
Min ældste er stille, har gode og dårlige perioder, har svært ved at sætte ord på. Han er vældig kreativ og har finurlige tanker og ideer, men med årene er han også underlagt en meget lille selvtillid. For nylig sagde han, at han ville ønske, han kunne være sammen med nogle, som har det ligesom ham.
Jeg skal ikke skrive mere nu (for så tager det overhånd;);) – jeg er selv på vej et sted hen, mærker jeg – og min store søn skal også med.
Tusind tak fordi du delte:)
Kærlig hilsen Mette
Og tusind tak til dig Mette fordi du delte din historie med os. Jeg ønsker dig og din søn alt det bedste. ❤️
Wauw Bente og mand.
Hvor er I dog nogle fantastiske forældre. I betragter meget mere jeres søn som en plante der skal have sine egne vilkår indfriet for at blive sig selv og blomstre i al sin egenart og med dine egne frugter.
Mine forældre betragtede os børn (jeg er fra 1953) som en klump modellervoks, som de skulle forme.
Det var MEGET ubehageligt. Og igen og igen at høre på hvor skuffede de var over os.
De støttede os ikke og jeg blev meget traumatiseret af det. Jeg har brugt mange mange penge på, at blive af-traumatiseret. Og at nå frem til at være det menneske udadtil som jeg i VIRKELIGHEDEN er. Som den sjæl der kom herned for at folde sig.
Jeres søn, kan med al jeres omsorg, respekt og kærlighed, meget let vise verden hvem han i VIRKELIGHEDEN er.
Bedste hilsner Jonathan Weidinger
Jeg fandt Elaine Aron da jeg søgte på sensitivitet for et par år siden,læste bogen og var på et af Lise August seminare i Vinters,og jeg har kun et spørgsmål hvor det ikke er 100 % ja,så jeg er slet ikke i tvivl.
Jeg oplevede som Jette det ene AHAA efter det andet,og en “jeg er sgu ok ” oplevelse… Der er andre en jeg med det her…
Det sidste havle år har jeg brugt på at gøre min Reiki III Mester færdig,og derigennem hørte jeg en ny teori om det her,om går ud på at det er mangel på jordforbindelse som gør en sensitiv. Det at man er blokkeret i det nederste Chakra mens de øverste er åbne…
Hvad siger du til den teori Jette ??
Er selv særlig sensitiv og har en datter, der også er særlig sensitiv. Jeg har kendskab til en oplysende hjemmeside for forældre med særligt sensitive børn:sensitiv-familie.dk
Kærlige tanker
Bente
Jeg er også ret sikker på at jeg er HSP hvilket jeg fandt ud af da jeg lyttede til et tværs-program om dette emne, hvor Lise August var med. Der faldt nogle brikker på plads. Men men men er også lige for nylig blevet udreddet/påklistret ADD (adhd uden hyperkinitikken) som jeg selv er lidt i tvivl om jeg har, da jeg tror at jeg nok “bare” har HSP. Jeg skal måske starte på adhd-medicin som jeg er lidt bange for vil gøre ting værre for mit sensitive system. Er der nogen der vil hjælpe mig, hvis I kender til lignende problematikker. Kh Elisabeth ❤
Hej med dig, Elisabeth!
To, nej tre ting.
Når jeg læser mellem linierne i det, du skriver, så lyder det til, at du intuitivt ved, at den adhd-medicin ikke er god for dig. Jeg kan kun tale ud fra egne erfaringer, men min intuition er noget af det, jeg ikke vil undvære for nogen pris og den guider mig dagligt.
Tidligere radiodoktor, Carsten Vagn Hansen, er nu pensioneret, men han svarer på 2500 mails om året og måske har han også skrevet noget om din problematik på sin hjemmeside eller i tidsskrifter. Måske kan det hjælpe dig, at bruge hans viden.
Det tredie er, at du inspirerer mig til at finde flere måder at bede om hjælp på. Jeg kunne ikke drømme om at spørge nogen her på siden om hjælp, men hvorfor egentlig ikke? Den må jeg lige tage en snak med migselv om ;-)
Ønsker dig alt det bedste, Elisabeth!
Kærligst Bodil.
Jeg er et meget sensitivt menneske.Jeg har svært ved at være ude blandt folk, for længe af gangen. Jeg har lært at leve med det. Jeg har lært at beskytte mig når jeg går ud blandt folk. Jeg pakker mig ind i hvidt, grønt og violet lys. Jeg beder gud om at beskytte mig inden jeg går ud. Jeg gør korsets tegn flere gange foran min brystkasse. Jeg renser min krop af for dårlige energier når jeg kommer hjem. Jeg slipper for at blive drænet fuldstændigt for energi når jeg gør det hver eneste dag.
Hilsen Anne.
Tak for at du deler dette. Måske er der andre der kan bruge samme fremgangsmøde, når de skal ud.
Hmm…jeg troede bare, at jeg var lidt mærkelig. Glæder mig til at høre podcast og vil i gang med at læse lidt om det.
Ja…ja…ja til det hele…sød og stille…genert i barndommen og mit voksenliv har været præget af stress og depressioner. Jeg kæmper for at få fodfæste og holde fast og mærke min egen kerne…hver dag!
Har fået at vide, at jeg både er clairvoyant og healer…har prøvet at arbejde med det i mange år, og kan ikke finde ud af det!!
Har et stort behov for at trække mig tilbage og hvile, men brænder oftest mit lys i begge ender, for at følge med i dagligdagen…
Kærlig hilsen
Vibeke
Hvor er det fint skrevet: At holde fast i samt mærke min egen kerne, hver dag.
Ja, det er netop det vi må gøre. At holde fast i os selv. Stå ved os selv.
Være den vi er – samt at være stolt af det.
Det handler om at blive spejlet rigtigt og føle sig god nok- føle at det man mærker indefra ikke hele tiden skal ændres og laves om. Denne stræben efter at blive noget andet end man er, fordi ens selvfølelse er – ikke god nok- det er så ødelæggende for ens livskvalitet. Accept- må være et dækkende ord. Det jeg mærker, det jeg føler, det er sådan det er for mig. Lige nu.. give lov til at følge sine behov og være et helt menneske.
Det ekstra lille overjeg, som banker oven i hovedet, må godt gå på pension og give livet plads.
Kh Mette
hej
jeg kan svare ja til alle spørgsmålene og støder ofte på modstand i min hverdag, af andre som ikke kan forstå mine valg, det har taget mig mange år at finde frem til og indrømme at jeg er særlig følsom os leve med det, uden at føle mig sårbar, kun særlig følsom og der er en forskel.
men jeg kan lære meget mere om det . dejligt at nogen har fundet ud af det og snakker om det , Tak mvh bente
Fordelen ved at være indadvendt (i en udadvendt verden) af Marti Olsen Laney fra Borgens Forlag er også en mulighed …
Jeg fandt ud af for et år siden, at jeg er særligt sensitiv. Så nu blev jeg endnu engang bekræftet. Tak Jette :)))
Blev klar over for nogle år siden, at jeg var HSP, kan svare JA til ALLE spørgsmålene! :D Kan varmt anbefale dig, Jette og alle andre, at læse den danske bog; “Elsk dig selv” af Ilse Sand, som handler om Sentisive mennesker. En fantastisk dejlig bog!
http://www.saxo.com/dk/elsk-dig-selv_ilse-sand_haeftet_9788792683007?searchText=ilse%20sand
Det synes jo nærmest at være et spejl der bliver holdt op foran mig. Nikker glad og fro ja til det hele.
Bliver ved nærmere eftertanke opmærksom på, hvor sårbar og smertefuldt det også er, og ved ikke helt, hvordan de næste 50 år kan blive mindre smertefuldt.
Jeg kan lide at være sensitiv, men ikke den smerte der tilsyneladende følger med.
Uha da… Ja kender det og det er ligesom tiltaget med alderen og hvor mine børn er blevet ældre.
Hvad jeg har mest problem med, er at selv ens kæreste, føler jeg af og til svigter, der hvor vi burde være der allermest for hinanden. Altså det at man er to i en samhørighed. Så jeg skal vel blot lære at leve med jeg er min egen helt bedste ven??
Tak Jette for disse oplysende ord <3
Jeg synes også at det er tiltaget med alderen. Måske der er andre læsere af dette indlæg der også oplever dette?
Dog ved jeg ikke om det er “aldersrelateret” men måske snarere at vi med alderen bliver bedre til at mærke efter hvem vi er, hvad vores behov er og ligeså bliver bedre til at sætte grænser og sige fra.
Jeg bliver altid så glad når nogen finder ud af de er sensitive. Der falder 1000 brikker på plads. Jeg selv tænker mit liv som før og efter, som ikke god nok til god nok.
Det er så godt at det bliver mere og mere normalt at være sensitiv. Vi er trods alt 15-20% i alle befolkninger og af dem er 70% indadvendte (Elaine Aron), så sensitve er både ens og forskellige
Tak Jette fordi du skriver om det, så flere kan genkende og finde sig selv, det er en mega gave
Tak Gitte.
Det har også været noget af en øjenåbner for mig.
Tak for dit indslag, det er altid dejligt at vide man ikke er alene om at være sensitive.
Kunne svare ja til det meste og er nok ikke overrasket. Jeg elsker at være social – i små doser og små selskaber, men jeg trækker mig gerne tilbage midt på aftenen, hvis jeg har mulighed for det!
Jeg tror, jeg vil låne bogen og blive klogere på mig selv. Tak for et godt indlæg.
Kære Helle,
Jeg genkender det du beskriver fra alle sociale sammenhænge jeg har været en del af. Især da jeg var barn og ung var det meget slidsomt for mig og nogen gange led jeg under det.
Jeg har haft så enorm gavn af at lære af don Miguel Ruiz fire leveregler, hvoraf den ene er: “Lad vær med at tage noget personligt.” At lære mig igen og igen at afgrænse mig og være meget bevidst om det har jeg hjulpet mig kolossalt med at lære at navigere med følsomhed som en informationskilde og gave mere end en byrde fordi jeg kan mærke alt muligt.
Jeg har også lært enormt af Ted Zeffs bøger, og Susanne Møbergs som du bare kan låne på biblioteket. Endeligt er det en kæmpe ting at lære at genkende hvem og hvad du resonerer og svinger med så du føler dig hjemme.
god week-end til dig og dine kære,
Sibila
Kære Sibila,
Tusind tak for at du tog dig tid til at svare mig!
Bevidstheden om hvor meget det smerter mig er ret ny, så jeg har en læringsproces foran mig som, du også skriver, handler om at lære at navigere i de sociale situationer med sensitiviteten som en gave til mig og andre, og ikke som en byrde.
Jeg vil skaffe bøgerne og ønsker også dig og dine alt det bedste!!
kh. Helle
Tak skal du have, Helle! Selvom jeg allerede har foreslået dig flere bøger, kommer her en til: “indbydelsen” af Oriah Mountian Dreamer, udgivet af Borgen.
Jeg tror du vil elske den.
Sibila
Jeg kan genkende langt de fleste af udsagnene, bortset fra at jeg altid har været meget social. I den seneste tid er jeg dog blevet opmærksom på at jeg nærmest bliver såret af at være omkring mennesker som er overfladiske eller uautentiske eller taler grimt til hinanden, også selvom det ikke angår mig personligt.
Det er næsten som lydfølsomheden bare på et psykisk plan. Det er ind imellem …ja, smertefuldt…at jeg har det sådan. Det sker at jeg føler mig utroligt ensom i sammenhænge hvor jeg synes at jeg burde kunne slappe af og trække på skuldrene. f.eks.når jeg forventes at være sammen med de andre forældre i forbindelse med mit barns skole og aktiviteter.
Jeg ved naturligvis godt med hovedet at det er ok, men det er trist at jeg ikke kan opleve den glæde, som de andre forældre ser ud til at have ved disse sammenkomster. Jeg er vellidt, men føler mig selv vildt ensom og såret i de sammenhænge.
kh. Helle
Kender I mon til noget lignende?
Ja, Helle, jeg kender virkelig også til det med at få det dårligt ved at være sammen med mennesker, som er negative og brokker sig. Energi er energi og energien, et menneske sender ud påvirker alle i nærheden. Der er bare mange, der ikke er bevidste om det. Nogle tror også fejlagtigt, at det er deres egne følelser, de mærker og begynder så at opføre sig derefter.
Et eksempel.
I min by blev busruterne lagt om. Samtaleemnet ved alle stoppesteder var naturligt nok om dette. MEN jeg hørte kun én dame sige, at hun også så fordele ved det nye system. Jeg tænkte meget over loven om tiltrækning i den periode og lærte også en del af oplevelserne, håber jeg ;-) Men det var så ubehageligt for mig at høre på alt det brok, at jeg begyndte at hade, at skulle med bussen.
Hvad jeg gør ved det.
Jeg har glæde af at tænke på, at jeg ikke skal “fixe” andres instillinger eller hjælpe dem med ikke at være negative. Opgaven er deres! Min opgave er at blive hjemme i min egen energi og ikke lade mig påvirke af andres, hvis jeg ikke har lyst. Men det er virkelig svært, synes jeg, at være vildt begejstret for livet og alting, busruter incl. , hvis alle omkring udsender giftige brokhormoner. Men jeg tror, det kan læres ;-)
Jeg øver mig ihvertfald dagligt!!
Hurra for positive, begejstrede, sensitive og kærlige mennesker!!! Bodil.
Hej Bodil, Ja, er det ikke interessant hvor mange muligheder vi faktisk får for at kunne øve os?
Dejlig indsigt du der fik og dejligt at du på din helt egen måde er med til at sprede det gode og positive i hverdagen.
Når man taler om kollektiv bevidsthed, er det jo noget der kommer os alle til gode.
Hej Bodil :)
Jeg har læst din kommentar til Jettes artikel – jeg har virkelig også svært ved at blive i min egen energi, og ikke påtage mig andres problemer og deres energier.
Det sker den ene gang efter den anden, at jeg tager mig selv i, at sidde og give råd og åbne deres øjne for, hvordan de kan gøre tingene anderledes.
Det sker bare, og når det er overstået, er jeg fuldstændig tappet for ALT.
har allermest lyst til at gå i seng, og bare være mig. Jeg er total træt dybt ind i sjæl og sind.
Du skriver, at du øver dig hver dag, i at blive i din energi.
Hvordan gør du?
Hvilke øvelser bruger du?
Bodil, jeg håber du vil bruge en lille smule energi på mig..
Jeg kan snart ikke mere, være i selskab med flere mennesker på en gang..
Kærlig hilsen Hanne ❤️
Hej med jer ( særlig sensitive ) medmennesker.
Prøv også at tjekke Susanne Møbergs hjemmeside ;)
Kan genkende næsten det hele. Glæder mig meget til at høre dit interview med Lise August! -Og 1000 tak for alt det du lægger ud på hjemmesiden og deler med os andre
Jeg synes det er befriende 0g virkelig, virkelig spændende at lære om, at ca 1/5 af befolkningen globalt ganske enkelt er skruet sammen på en måde, der gør, at vi ganske enkelt oplever alt meget mere intenst. Ja, jeg kan svare ja på alle spørgsmål i testen.
Sibila
Kære Jette,
Jeg har haft meget glæde af Ted Zeffs bøger om særligt sensitive mennesker, som jeg kan anbefale på alle måder. Han har bla. skrevet “Sensitive Boy, Strong Healthy Man” en gave af en bog om drenge og mænd, der er særligt sensitive.
kærlig hilsen,
Sibila
Tak for disse titler Sibila. Dem vil jeg da lige finde på nettet.
Pyha, tror jeg kan svare ja til alle spørgsmålene.
Dejligt at læse, at jeg er ok, især på en dag hvor man føler alle andre ikke synes det.
Tak Jette!
Du er ok. Hold bare fast i det og hvil i dig selv.
Ja, det er dejligt, at der somme tider er noget af det, der er “Oppe i tiden”, som vi kan identificere os med , og som vi oven i købet har manglet – måske endda uden rigtigt at vide det :-)
Glæder mig til podcasten …
Jeg er 13 år og jeg mener at jeg er HSP.
Men der er noget jeg gerne ville vide: Clairvoyanter og Medier har vel en særlig evne hvordan kan man mærke om man selv har den evne
Hej Maria
Det er lidt svært for mig at svare ganske kort på dit spørgsmål. Du er derfor meget velkommen til at sende mig en e-mail, så skal jeg gøre mit bedste.