Spiritismens Trossamfund er blevet godkendt af Kirkeministeriet og det er godt nyt for alle os der tror på reinkarnation, livet mellem livene, den åndelige verdens eksistens, engle, guider … kort sagt: os der tror på, at der er mere mellem himmel og jord.
Den 25. oktober 2019 modtog Spiritismens Trossamfund Kirkeministeriets anerkendelse som trossamfund i Danmark. Med anerkendelsen fulgte en historisk begivenhed med, idet et spiritistisk trossamfund pga. tidligere lovgivninger aldrig før har modtaget statsanerkendelse.
Glæden er derfor selvsagt stor – meget stor. Ikke kun blandt de to stiftere, formand Jens Johansen og næstformand Christina Frank, men også blandt de mange frivillige kræfter, hjælpere og medlemmer, som har været med til at støtte op om Spiritismens Trossamfunds tilblivelse 4 år tidligere.
I videoen kan du se Jens og Christina efter de har modtaget beskeden om, at Spiritismens Trossamfund er blevet godkendt.
Hør mit interview med Jens Johansen. Optagelsen er fra 2013:
“Er der liv efter døden? Mød Jens, der samarbejder med den åndelige verden.” Det er podcast episode nr. 90
Spiritismens Trossamfund
Tilbyder spirituel bisættelse, vielse og dåb.
Spirituelt bryllup.
Med anerkendelsen af Spiritismens Trossamfund er det nu muligt at blive viet med borgerlig gyldighed!
Det vil sige, at du og din partner kan planlægge og afholde et spiritistisk/spirituelt bryllup, hvor I lovformligt vil kunne blive viet af en Spiritismens Formidler (som trossamfundet kalder deres præster).
Vielsesritualet er smukt, enkelt og med stor fleksibilitet, således at man kan skabe sit personlige præg på vielsen.
Spirituel dåb-navngivning.
Spiritismens Trossamfund tilbyder også Spiritismens dåb/navngivning for børn såvel som voksne. Ganske som med de øvrige ritualer er ritualet for spiritismens dåb smuk, enkel og mod stor mulighed for personlig tilpasning.
Såfremt man som voksen føler for at blive døbt i spiritismens tegn og på denne måde gøre det til “en del af sig, sin tro og livssyn”, så er muligheden her nu for det. Det samme gælder for barnet; hvis forældrene ønsker, at barnet bliver en del af den spiritistiske filosofi, tro, viden og lære, så kan dåben for barnet være en smuk mulighed.
Spirituel bisættelse/begravelse.
Lige så vidunderligt livet tager sin begyndelse for hvert enkelt menneske på Jorden, kommer tiden også, hvor vi skal herfra igen. Når vi dør, dør kroppen, og vi som åndsperson vender tilbage, hjem til vores livsfulde liv i åndeverdenen, hvor vi tages imod med lige så stor glæde og kærlighed af familie og venner, som når vores inkarnation startede hos vores jordiske familie og venner.
Livets jordiske afsked kan være smertefuld, hård og fuld af savn. Men også denne begivenhed gør Spiritismens Trossamfund, hvad de kan for at gøre den mindeværdig, kærlig, smuk og opløftende.
Du kan som medlem af Spiritismens Trossamfund blive bisat/begravet, og selvom du ikke er medlem af folkekirken kan du stadig blive begravet på en dansk kirkegård, såfremt du ønsker dette.
Læs også >> Er der liv efter døden?
Læs mere om både Spiritismens vielse, dåb og begravelse – og om det sidste ritual: Spiritismens Livsvelsignelse, på trossamfundets hjemmeside >> www.spiritismenstrossamfund.dk
Spændende arrangementer.
Spiritismens Trossamfund er for alle personer i hele Danmark. Som medlem betaler du et årligt medlemsbidrag på kr. 150.
Indtil videre afholder trossamfundet ca. seks forskellige arrangementer om året i det pragtfulde historiske hus Aktivhuset Olsbækken, som har tilhørt forretningsmanden og spiritisten Henrik E. Bonne.
Ligesom Spiritismens Trossamfund i dag holder deres arrangementer, foredrag og workshops om spiritismen, åndsvidenskab, det mentale og fysiske medieskab, samt klarsynsdemonstrationer o.a., så var Olsbækken også dengang samlingssted for spiritister og medieskabseancer.
For et par måneder siden lagde jeg vejen forbi Olsbækken, hvor jeg var med til ét af deres arrangementer. Det var den brasilianske maler Florencio der var på besøg. Det var 3. gang jeg oplevede Florencio.
Læs også >> Florencio – han maler i trance.
Det er trossamfundets ønske, at i takt med at medlemstallet på landsplan stiger og interessen samt behovet for, at der afholdes flere arrangementer andre steder rundt om i landet, at dette bliver til virkelighed.
Indmeldelse.
Hvis du er interesseret i at være en del af Spiritismens Trossamfund kan du melde dig ind via dette link >> www.spiritismenstrossamfund.dk/medlem Det koster 150,- Kr/år.
På siden under “Spørgsmål & svar” kan du ligeledes finde svar på de mest gængse spørgsmål.
Spiritismens Trossamfund har pt. knap 400 medlemmer. Jeg er dog sikker på at der fremover vil være mange der melder sig ind i foreningen i takt med at kendskabet til foreningen og dens arbejde bliver udbredt, samt de muligheder man får og tilbydes som medlem.
Ikke nok med at de hvert år forkæler deres medlemmer med fantastiske arrangementer, derudover ser jeg det som en kæmpe gave, at vi som tror på den åndelige verdens eksistens, nu har fået en mulighed for at kunne blive spirituelt døbt, navngivet, viet, bisat, begravet og selv være med til at planlægge hvordan, hvilke ritualer der skal indgå samt give det det indhold som vi føler er det rigtige, i forhold til vores tro og overbevisning.
Det er i hvert fald noget som jeg har savnet og jeg har derfor meldt mig ind i foreningen. Jeg ønsker det nye trossamfund velkommen samt god vind fremover.
Spiritismens første arrangement i 2020 finder sted d. 19. januar. Emnet for arrangementet er: ”Indsigt i spiritismen, åndeverden og åndekontakt.”
Læs også dagbladet Politikens artikel fra ét af foreningens tidligere arrangementer. >> Til afdødekontakt i Spiritismens Trossamfund.
Se DR dokumentar om Spiritismens Trossamfund.
4 kommentarer til “Spiritismens Trossamfund”
Hej Jette, findes der afdelinger i Jylland, jeg bor i Silkeborg
VH Inge
Hej Inge,
Du kan tage kontakt til dem via dette link. https://www.spiritismenstrossamfund.dk/
Jeg ved, at de kører ud i hele landet. ?
Jeg vil gerne lære noget mere men jeg bor på Sejerø, men har i nogle kursurser på sjælland i afholder ?
Gerne nær Kalundborg eller det område.
Med Kærlig Hilsen
Torben Hansen
Hej Torben
Du kan kontakte Spiritismens Trossamfund via denne hjemmeside >> https://www.spiritismenstrossamfund.dk/