Jette Harthimmer

Clairvoyant og spirituel mentor

Nyheder og inspiration

Bedste slowjuicer – juicepresser – 2022

 

bedste slowjuicer 2022Bedste slowjuicer 2022 – bedste juicepresser 2022. … og i 2024

Dette indlæg er fra 2022 men den anbefalede slowjuicer / juicepresser er her maj 2024 stadig nr 1 på markedet!!!
I dette indlæg kan du også læse hvilken forskel der er på juice lavet på en slowjuicer samt centrifugal juicer.

Er du på udkik efter den bedste slowjuicer på markedet?
Har du set på flere mærker og modeller og er du i tvivl om hvilken du skal vælge?

Står du og skal ud og investere i det, der er den bedste slowjuicer, saftpresser eller juicepresser (kært barn har mange navne), vil jeg anbefale dig at tage et kik på denne maskine – den fås i flere farver. >> Hurom H320N

Når det drejer sig om juicemaskiner, kan du enten købe en certrifugaljuicer eller en slowjuicer.

Hvad er forskellen på en alm. juicer (centrifugal juicer) og en slow juicer?
En centrifugaljuicer er dem du finder på hylderne i diverse køkkenbutikker.
De centrifugerer saften ud af frugten og grøntsagerne. Maskinen kører med stor hastighed og du kan fodre den med hele æbler, gulerødder, bladselleri og lign. Saften nærmest sprøjter ud af den og i en anden beholder opsamles pulpen (frugt- og grøntsags affaldet).

På grund af den høje hastighed maskinen kører med, så larmer den voldsomt og den ilter saften under processen. Dette gør at saften hurtigt bliver brun, skiller eller laver en masse skum. Det påvirker også kvaliteten af vitaminer og mineraler. Ligeså dit udbytte.
Du får meget mere juice og af en langt bedre kvalitet, hvis du presser igennem en slowjuicer og selvfølgelig især gennem den bedste slowjuicer.

Stille, stille, stille … slow …
En slowjuicer (koldpresser) kværner råvarerne i stedet for at rive/slynge dem. En slowjuicer kører ved en meget lav hastighed (40 omdrejninger i minuttet) og så er den dejligt stille. Her kan du sagtens presse løs mens resten af familien sover.

Jeg har en Hurom slowjuicer og den har en nærmest meditativ brummen mens den skånsomt står og tygger sig igennem råvarerne.
Den presser saften ud frem for at slynge den ud og dermed får du et meget bedre resultat. Ligeså får du en juice med et højere næringsindhold.
Saften kan holde sig betydeligt længere, fordi den ikke er blevet iltet og dermed skiller den heller ikke.
Du kan hvis du vil, hælde den på en mørk flaske/termo og stille den i køleskabet.

Den fylder ingenting.
Et andet kæmpe plus: Den fylder kun det halve af hvad min tidligere traditionelle saftpresser gjorde og så synes jeg, at den er super flot og har et lækkert design.

Sammen med den bedste slowjuicer 2022 får du to plast-beholdere. 1 til saften og 1 til pulpen. De kan stilles oveni hinanden og fylder dermed ikke så meget i skabet. Jeg har ikke plastbeholderne stående fremme sammen med maskinen, da jeg synes den står og synes flottere uden at de står ved siden af. Ofte bruger jeg dem slet ikke, men stiller i stedet et glas og en lille skål under, når jeg skal presse min juice.

Jeg har heller aldrig brugt “skubberen” – en lille kort plast stav som bruges til at skubbe/mase/proppe råvarerne ned gennem hullet.
Giv hellere saftpresseren tid til at tage stykkerne i sit eget tempo. På den måde får du mindre skum og meget mere saft.

Skal du have en ny saftpresser? Du får mere saft ud af en slow juicer.
Hvis du bruger den bedste slowjuicer får du mere saft. Dit udbytte bliver højere, derom ingen tvivl.
Kører jeg f. eks et æble og en gulerod igennem min slow juicer, får jeg betydeligt mere saft ud af dem end den gang jeg brugte en ret god Phillips centrifugaljuicer.

Mere saft = flere mineraler, vitaminer og antioxidanter = mere sundhed til dig og din krop. Ren win win.
Umahro og Søren Ejlersen skriver i bogen Safter, at man får 50 % mere saft ud af en slow juicer.
Du vil også stå tilbage med langt mindre pulp og den pulp der er, er tør.
Hvis pulpen f. eks består af gulerod og æble, så gemmer jeg den ofte i fryseren og kan ved en senere lejlighed putte den i mit bagværk.

Tøm køleskabet – det lønner sig.
Har du en masse grøntsagsrester eller synes du at frugten er blevet for kedelig, så har vi desværre en tendens til at smide den ud men det er der absolut ingen grund til.
Brug din slowjuicer. Pres noget lækkert saft af resterne og du får på den måde ryddet op i køleskabet samt beriget din krop med værdifulde vitaminer, mineraler og antioxidanter.

Spar penge og minimer madspild.
En familie smider i gennemsnit mad ud for 12.000 Kr hvert år. Hvis du i stedet bruger frugt/grønt resterne, kan du minimere dette madspild og på den lange bane få mere ud af dine penge.

Den er meget effektiv.
Hurom H320N er helt i top, når det gælder udbyttet af frugt og grønt, da maskinen har en effektivitet på op til 70%. Juicen er tillige lækker filtreret og perfekt til dig, som ikke ønsker frugtkød i din juice.

Juicepresseren er let at bruge.
Du kommer al frugt og grønt direkte ned i beholderen. Lukker låget og efter ca 3 minutter er der friskpresset juice.

Test af den bedste slowjuicer 2022 Hurom H320N
Her kan du se en video der er lavet af Mads Bo (hele Danmarks juice og smoothie mester).  Hvor han gennemgår Hurom maskinen. Ser det ikke bare lækkert og nemt ud?

Rengøring.
Saftpresseren er dejlig nem og hurtig at gøre ren.  Det er faktisk bare at skille den ad, skylle og samle. Dette gør du på nul komma fem.

Med mine tidligere juicemaskiner, har der været mange gange hvor jeg simpelthen ikke har gidet at presse saft  fordi jeg ikke orkede rengøring af maskinen. Men nu synes jeg det er helt hyggeligt og jeg har så sent som i dag presset saft og brugt maskinen 2 gange.

Endnu en fordel der taler for en slow juicer.
På en centrifugaljuicer samles al pulp under presning i en beholder inde i maskinen. Det gør, at hvis du skal presse en større mængde saft, så er du undervejs nødt til at stoppe maskinen og skille den ad for at tømme den.
På slow juiceren fra Hurom ryger pulpen helt ud af maskinen og ned i en beholder ved siden af den. På den måde kan du blive ved med at presse juice uden ophold.

Meget mere saft og meget mere smag.
Jeg kan godt lide at komme ingefær i min saft og jeg har med tiden vænnet mig til at bruge et stort stykke. Men hold da helt op, første gang jeg brugte den samme mængde ingefær i min slow juicer, da sprang mine smagsløg helt op under loftet. Jøsses.
Forklaringen er, at alt hvad du putter i en Hurom slow juicer, giver dig langt mere saft samt smag!

Hvor jeg før skulle bruge et stykke ingefær på størrelse med en tommelfinger, kan jeg nu nøjes med det halve.
Dette viser endnu en gang, at det er billigere at juice på en slow juicer fordi mængden af frugt og grønt som du skal bruge for at give dig et glas saft, kan halveres.
Se beviset i den video der ligger nederst på denne side. (også selvom det er to “gamle” maskiner og fra en anden producent) Jeg har lagt videoen på for at vise dig, at hvor meget mere saft du får men også at du ikke får skum med i din juice, når du bruger en slow juicer.

I en slow juicer holder enzymerne sig friske og “levende” i betydeligt længere tid end i de traditionelle juicemaskiner, netop på  grund af slow juicerens skånsomme behandling af frugt og grønt.

Hos Årstiderne kan man abonnere på deres “Juice selv kasse” Den får jeg leveret hver uge og det sjove er, at indholdet i følge Årstiderne er til ca 3-4 liter, men jeg får betydeligt mere saft ud af kassen. Selvfølgelig alt efter hvad der er i kassen, men jeg får rigeligt med saft.

Vil du have en blender i stedet for?
Jeg skal jo også nå at spise og drikke nogle af de livgivende og sunde smoothies, som jeg har lavet på min super fede Vitamix blender. Den kan du læse om her >> Den bedste blender 2024. Den har jeg købt hos Mads Bo fra High on Life.

Køb økologisk og spar tid.
Hvis du køber økologisk frugt og grønt, kan du spare en masse skrælle-tid i køkkenet. Med øko frugt & grønt, behøver du blot at skure eller skylle. De fleste vitaminer og mineraler sidder i skrællen og dem vil du naturligvis gerne have med i din saft. Ved at beholde skrællen på, får du en juice med højere næringsindhold.  Selv øko citroner behøver du ikke at skære skrællen af.

Kender du Fully Raw Kristina?
Kristina spiser 100 % raw og er veganer. Hun spiser kun frugt og grønt og har gjort det i over 10 år. Hun har over 1 million følgere på sin YouTube kanal og der ligger 100-vis af inspirerende videos til det sunde liv.

Hun har kun 2 maskiner i sit køkken. En Vitamix blender samt en slow juicer. Hun, om nogen, må kende til det bedste af det bedste og hun anbefaler også de to maskiner jeg har skrevet om i dette blogindlæg.
I nedenstående video kan du se hende lave en anti-cancer-juice.

Spinat, blade, urter og hvedegræs
Noget jeg altid har savnet har været at kunne presse hvedegræs, spinat, grønkål og andre fine bløde grønne blade, stængler, krydderurter og lign.
Du kan godt komme en stor håndfuld spinat i en centrifugalpresser, men den slynger stort set hele massen direkte ned i pulp-beholderen og ud kommer der et par dråber saft.
Så er du langt bedre tjent med at putte det hele i en blender eller en slow juicer. Der får du det hele og intet går til spilde.

På You Tube fandt jeg en video hvor en fyr pressede 1/2 kg hvedegræs i sin slow juicer. Ud kom knap 400 ml hvedegræsjuice. Prøv du det i en centrifugaljuicer og du vil kun stå med et par dråber, men presser du det i din slow juicer får du et fyldt glas.

Da grønne grøntsager er de mest sunde og dem der giver det største vitale boost for kroppen (på grund af deres høje indhold af klorofyl – solenergi), så er jeg interesseret at drikke dem samt få mest muligt ud af dem. Det kan jeg på min Hurum slow juicer, så nu bugner mit køleskab med grøn sundhed.
Via alle de grønne planter du indtager, giver du solenergi direkte til dine celler og til dit immunsystem.

Ingen spild brug toppene.
Får du friske grøntsager med top, så er der ingen grund til at skære toppen af eller kassere den. Skyl den grundigt og put den i din juicepresser, for der er masser af saft og vitaminer i toppene fra både gulerødder, rødbeder, selleri og lign.

Lav nøddemælk i en slowjuicer.
I går opdagede jeg noget helt nyt. En slow juicer kan også lave nøddemælk.
Brug 250 g nødder – opblødte, 4 dadler eller figner, 1 vaniljestang der har ligget i blød og 1 l koldt vand.
Hæld det hele direkte ned i din Hurom slowjuicer og ud kommer en super lækker nøddemælk, som du ikke behøver at filtrere.

Juice gerne til 2 dage af gangen.
Din friskpressede saft kan sagtens holde sig på køl til i morgen. Netop fordi den er blevet slow-presset, så er den ikke blevet iltet i samme grad som hvis du havde presset på en traditionel juicemaskine. Lav en stor portion og gem det du ikke drikker i dag, i en termoflaske i køleskabet til i morgen.

Hvad med garantien på Hurom?
Du får hele 10 års garanti på en Hurom H320N
Det er langt flere år end hvad dansk produktgaranti normalt kræver eller tilbyder og det fortæller dig, at det er godt kram.

Skal du købe en saftpresser, en slow juicer eller en blender?
Det spørgsmål stillede jeg mig selv da jeg boede i min tidligere lejlighed, hvor der ikke var så meget bordplads i køkkenet. Hvad var vigtigst for mig: En blender eller en saftpresser?
Jeg valgte blenderen af den grund, at jeg med en blender kan lave et “helt måltid”.
En saftpresser skiller jo fibrene/kødet fra så du kun står tilbage med saften, hvorimod du med en blender får det hele med. Jeg lavede smoothies og spiste dem nogle gange med drys, mysli eller hakkede nødder og jeg blev på den måde godt mæt, og jeg kunne erstatte 1 af dagens måltider med en smoothie.

Nu hvor jeg er flyttet til en ny lejlighed og hvor bordpladsen ikke længere er noget problem, har jeg købt og har plads til dem begge. Så nu er jeg den heldige indehaver af både den bedste slowjuicer samt den bedste blender.

Min erfaring er, at hvis du sætter dem ind i et skab, så får du dem ikke brugt. Lad derfor maskinerne stå fremme.
Jeg bruger i dag begge maskiner langt mere end jeg bruger min ovn eller min stegepande for den sags skyld.

Lada eller Rolls Royce?
Billig er den ikke, men du kan på ingen måde sammenligne hverken blenderen eller juice presseren med andre maskiner på markedet.
Det vil svare til at du skulle sammenligne en bedstemor-cykel med en racer-cykel. Begge er ok cykler og begge kan transportere dig fra punkt a til b, men glæden, rejsetiden, kræfterne du må lægge i for at nå dit mål er vidt forskellige.
Ligeså kan du heller ikke sammenligne en Lada med en Rolls Royce, og slowjuiceren (samt min blender) som jeg skriver om i et andet indlæg, er virkelig Rolls Royce. Det bedste du kan få.

Noget andet er, at du ved at købe disse kvalitetsprodukter, ikke behøver at købe en ny blender eller saftpresser hvert andet år, som jeg tidligere har måtte gøre. Maskinerne er så solide og stærke, at de let klarer at blive brugt hver eneste dag.  Den blender jeg har, er som en stærk bryggerhest. Bomstærk. Den har 2 HK – det samme som der er i en plæneklipper.

Spar penge. Lav din egen juice eller smoothie.
Før i tiden købte jeg dagligt en juice eller en smoothie to-go på vejen hjem. Det løber hurtigt op og tærer på budgettet, når de koster 45,- Kr pr stk. Det bliver til omkring 10.000 Kr om året.
Nu presser og blender jeg selv og det er på den lange bane betydeligt billigere. Du bruger jo ikke for 45 Kr frugt eller grønt i din blender eller juicepresser hver dag.

Den bedste slowjuicer – den bedste juicer 2022.

bedste slowjuicer 2022Her kan du købe den bedste slowjuicer 2022.

Mere info samt pris >> Hurom H320N

Den fås i 4 farver.

Sort, antracit grå, grøn og hvid

Her kan du se hvilken forskel en slow juicer gør.
I denne video er det godt nok en gammel Hurom slowjuicer der demonstreres, men jeg ville gerne vise dig hvilken forskel det gør om du presser juice i en centrifugaljuicer (en traditionel saftpresser) eller en slowjuicer.
(Se bort fra at det er 2 ældre juicemaskiner).

Har du brug for motivation til at komme i gang med at juice?

Hvis du ser filmen “Fat, sick and nearly dead”, som jeg har lagt på siden her, vil du efterfølgende suse ned i dit lokale indkøbscenter og fylde hele indkøbskurven med frugt og grønt.

Filmen er virkelig god, dejlig inspirerende og motiverende. Der er ingen løftede pegefingre. Den er i virkeligheden bare “sund fornuft”.
For mig er filmen en “Must see”. Jeg anbefaler den til alle jeg kender.

Lækker opskrift til din nye saftpresser:

1/2 Cantaloup melon
1/4 agurk
1/2 citron
4-5 gulerødder
1 æble
1 rød peber

Få masser af inspiration i Mads Bo´s lækre juice og smoothie bøger: Bøger om juice, smoothies og grøn sundhed.

Lad intet gå til spilde. Brug pulpen.
Jeg har tit ærgret mig over at smide pulpen/grøntsagsaffaldet ud. Nu har jeg godt nok en biospand, men jeg vil gerne kunne bruge pulpen til noget. Nogle gange har jeg puttet den i mit bagværk ,men her til morgen så jeg lige Mads Bo trylle 2 retter frem i Go Morgen Danmark, hvor han netop brugte pulpen.

I  bogen “Safter”  af Umahro Cadogan & Søren Ejlersen finder du en lækker opskrift på et pulp-fladbrød. Så bliver alt det gode brugt.
1. Rødbedebøffer med feta.
2. Spinatsuppe med karry og kokosmælk.

Nu forstår du sikkert bedre hvorfor jeg elsker min blender og min saftpresser.
Jeg håber, at jeg med dette indlæg, har givet dig nyttig viden samt inspiration.


Den bedste slowjuicer 2022 og i 2024 ?
Du kan købe samt læse mere om den her >>  Hurom H320N

Den bedste blender.
Overvejer du i stedet at købe en blender?
Læs min anmeldelse af den bedste blender der er på markedet i dette indlæg >> Vitamix blender.

2 kommentarer til “Bedste slowjuicer – juicepresser – 2022”

  1. Jan Fischer-Nielsen

    Hej Jette
    Jeg har lige set filmen. Faktisk er jeg vegetar. Og har smidt 20 kg, men har taget 10 kg på igen. Her efter nytår går jeg i gang igen. Jeg har nu tænkt mig at bruge min foodprocessor, for jeg har ikke lyst til at smide noget ud. Jeg tror noget af mit problem er at jeg også spiser hvidt brød og drikker nok lidt for meget rødvin. Jeg motionere måske ikke helt nok. Jeg går. Jeg går nok i gang med at powerwalke igen

    Men der hvor mit problem er om jeg får protein nok. Jeg ved der er meget protein i spinat, Da jeg var på min sidste kur, spiste jeg også, to æg.

    Jeg spiser nu tortillas, med en masser af grønt. Nogen gange putter jeg lax i eller tun. Som jeg faktisk lever af sådan en tortillas kan både være morgen mad og aftens mad. Der kommer også en lille smugle dressing i og noget god olie hen over set hele.

    Ind i mellem laver frugt smoothies, hvor jeg også putter nødder i

    Så hvad siger du?

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll to Top