Har du fået forskellige svar hos clairvoyante?
Clairvoyante svarer i øst og vest.
Har du været til clairvoyant og oplevet at du får forskellige svar, alt efter hvilken clairvoyant du stiller dit spørgsmål til?
Det har Lotte. Derfor skrev hun til mig og spurgte hvad årsagen kunne være.
Hej Jette, Må jeg spørge dig om en ting?
Jeg har været til 6 clairvoyante igennem det sidste år.
De to gav mig råd og forudså noget i én retning og de fire andre var enige og så noget i den stik modsatte retning. Så nu er jeg helt forvirret.
Det drejer sig om mit kærlighedsliv.
Hvordan kan det være at de clairvoyante svarer i øst og vest?
KH Lotte
Her er mit svar.
Hej Lotte
Hvis du går til 6 dygtige og kompetente clairvoyante, så vil og skal du få 6 enslydende svar.
Hver clairvoyant har sin egen unikke måde at arbejde på og få sine informationer fra. Nogle clairvoyante modtager kanaliserede budskaber, andre ser symboler, nogle får svar i billeder eller fra din guide og sådan kunne jeg blive ved.
Derudover har hver clairvoyant sit eget kompetenceområde. Nogle er rigtigt dygtige til at tune ind på og give svar om din fortid, andre kan se og guide dig om din fremtid. Men ingen kan det hele.
Uanset hvordan clairvoyanten arbejder, så skal de hjælpe dig, give dig ro i sindet – og ikke gøre dig mere forvirret ved at give dig svar i forskellige retninger.
Jeg går ud fra at siden de 6 clairvoyante har givet dig svar og rådgivning, så må de også have haft evnen til clairvoyant at kunne tune sig ind på emnet kærlighed. Hvis ikke, skulle de have henvist dig til en anden clairvoyant, der har det emne som ét af sine kompetenceområder.
Læs også >> Hvad er en clairvoyant? Wikipedia.
Clairvoyante svarer forskelligt.
Min holdning er den, at hvis du går til 6 professionelle, dygtige og kompetente clairvoyante, så skal du også komme hjem med 6 enslydende svar.
Det er ikke sikkert at du får svaret serveret på samme måde, jvf. ovenstående, men facittet og budskabet skal være det samme.
Hvis du derimod får svar i øst og vest, de clairvoyante kommer med forskellige svar, så siger det en masse om de clairvoyantes manglende evner.
Hvilken clairvoyant har givet det rigtige svar?
Men det efterlader dig nu med nye spørgsmål:
Hvilken clairvoyant kan du stole på? Hvilken clairvoyant har givet det rigtige svar?
Det er der kun 1 menneske der kan svare på, og det er dig selv.
Du kender svaret.
Inderst inde ved du hvad det rigtige svar er.
Svaret vil nemlig føles rigtigt indeni. Svaret vil give genklang i dig – også selvom det måske ikke lige var det svar, du havde håbet på. Men noget i dig, fortæller dig at det er det rigtige.
Hvorfor? Fordi din intuition, din sjæl, dit hjerte kender sandheden. Ikke dit hoved.
Det er muligt du ikke bryder dig om svaret, eller du havde håbet på at høre noget andet, men inderst inde ved du at det er det sande svar.
Læs også >> Hvordan lyder din indre stemme?
Du er eksperten i dit liv.
Måske har du spurgt clairvoyanten om “Jens”. En mand du har mødt og du er blevet stormende forelsket i. Du spørger derfor clairvoyanten om Jens er manden i dit liv. Clairvoyanten svarer nej, fordi clairvoyanten kan se, at Jens ikke er den rette for dig og at der venter dig en helt anden partner, på et senere tidspunkt.
Eller også får du det svar, at Jens ikke er den rette for dig fordi måske ubevidst, at enten du eller Jens slet slet ikke er klar til et parforhold nu. Det er nok ikke lige det svar, du ønsker at få MEN din intuition har for længst givet dig samme svar. Du har blot ikke rigtigt ville acceptere eller høre det.
Hvis du har været hos en dygtig clairvoyant.
Min erfaring er, at når en klient får rådgivning fra en dygtig clairvoyant, så siger klienten efter sessionen: “Tak for alle de gode råd, budskaber og informationer. De bekræfter mig i det jeg selv vidste og som jeg har gået og tænkt på”.
Drop clairvoyance og spar dine penge.
Jeg vil afslutningsvis også lige komme med en kommentar til det, at du har været hos 6 forskellige clairvoyante. Det er mange penge du har brugt på clairvoyance og spørgsmålet er derfor om ikke pengene kunne være blevet brugt bedre et andet sted?
Jeg kan forstå hvis du går til 1 måske 2 clairvoyante, men 6 forskellige clairvoyante har åbenbart kun gjort dig endnu mere forvirret og lad mig gætte på, at 3 af dem har svaret ja og de øvrige 3 har svaret nej.
Uanset, så kan du blive ved og ved med at opsøge og spørge clairvoyante til råds om dit dilemma – MEN:
Din intuition er din bedste guide.
Det er ok at gå til clairvoyant og få råd og vejledning, men i sidste ende er der kun 1 ekspert, og det er dig selv.
Stol på din intuition. Den kender alle svar. Den vil altid vise sig at have ret.
Så uanset om de clairvoyante svarer ja eller nej – så stol på det, der føles som sandheden inde i dig.
Relevante links
1. Sådan finder du den bedste clairvoyant.
2. Kan en clairvoyant tage fejl?
3. Lær clairvoyance, så har du altid en clairvoyant ved hånden. ?
2 kommentarer til “Clairvoyante svarer forskelligt.”
Hej Jette mit spørgsmål er jeg har igennem en de sidste år været ved 3 der var uddannet clairvoyante. De sagde min mand var kommet på den anden side.
I sidste uge besøgte jeg en der arbejder med Klar syn.
Og hun fortalte at min afdøde mand ( døde 1981) stadig var omkring mig og ikke ville slippe mig. Han ville gøre livet sur for mig og min hund. Han ville have jeg er fød.
Klar syns damen healer mig / fik mig over i “en kiste”, som hin fortalte mig. Hvor efter min afdøde mand + kisten gik ud af døren og op i lyset. Hvor noget kunne tage dig kærlig af ham / komme på et hospital.
Kiste forsvandt, som man puster til en fjer.
Har den sidste fået bedre held med at få min han sendt ordentlig afsted end de andre?
Hvad sker der med dem der sidder fast på jorden. ? Ikke kommer op i lyset med det samme.
Hvad hedder det?
Syntes ikke jeg kan finde noget på skrift el andet om emnet.
Vh Marianne Storgaard
Gode podcasts du har
Hej Marianne
Jeg deler ikke den opfattelse af at “den afdøde kan sidde fast her”. Hvorfor skulle din afdøde mand ønske dig noget ondt? Det kan hverken han eller du bruge til noget konstruktivt. Det giver ingen mening. Han er “videre”. Det er over 30 år siden han forlod denne jord.
Mit råd er: Læg fortiden bag dig. Brug al din energi, tid og fokus på at skabe dig et godt liv nu. Det kan ingen forhindre dig i at gøre – ej heller din afdøde mand. ?