Jette Harthimmer

Clairvoyant og spirituel mentor

Nyheder og inspiration

Du ser det når du tror det.

Du ser det når du tror det.Du ser det når du tror det. Jeg var på vej ud og handle og da det var kort før lukketid, sprang jeg ud af døren og gik med hastige skridt hen af gaden.

Da jeg havde gået 50 m, kom en ung mand mod mig med et stort smil på læben. Da han passerede mig, pegede han på mit hår og sagde: Tillykke med håret. Han lo højlydt og gik videre.

Jeg forsøgte at regne ud hvad der mon var galt med mit hår. Strittede det i alle retninger, havde en fugl skidt i det uden jeg havde opdaget det, sad der spinat i håret … ja, hvad ved jeg? Mærkeligt var det og jeg blev straks usikker på mig selv. Jeg havde jo ikke tjekket “mit look” før jeg gik ud af døren, da det skulle gå lidt stærkt.

Ser jeg forkert ud?
Jeg spadserede videre mens jeg tænkte som en gal. Hvad kunne der mon være i vejen? Hvorfor er mit hår sjovt? Jeg forsøgte i alle butiksvinduer at se mig selv, men mit spejlbillede afslørede “ingen fejl”.
Jeg kiggede på de mennesker jeg passerede. Kunne jeg i deres øjne se om der var noget galt? Ja, det måtte der være. Flere smilte til mig og en mand der sad på en fortovscafe, holdt op med at tale til sin ven da han fik øje på mig og han fulgte mig med øjnene mens jeg gik forbi deres bord.

I butikken fik jeg også nogle øjne af ekspedienten.
Det var bare rigtigt ubehageligt. Hvad er der mon i vejen med mig?

Nu var det bare med at få handlet i en fart og komme hjem, så jeg kunne se mig selv i spejlet. Jeg suste gennem byen og alle jeg mødte sendte mig blikke, smilte, grinte eller lign.

Du ser det når du tror det.

Kender du udtrykket: Du ser det når du tror det?
Udtrykket passer så godt på min oplevelse for det viste sig, at håret var og sad som det plejer at gøre. Håret var hverken dekoreret med spinat eller fugleklatter. Jeg havde ingen sorte streger i ansigtet, madrester i mundvigen eller lign.
Fyren havde blot lavet sjov med mig og han har garanteret sagt det samme til alle han mødte på sin vej.

Episoden fik mig til at tænke på, hvor sandt udtrykket “Du ser det når du tror det” er, for hvis jeg er overbevist om, at der er noget i vejen med mig, så vil jeg blive bekræftet i det hos alt og alle: Jeg får naturligvis øje på det jeg tror på og føler mig overbevist om. Jeg kommer til at se det overalt.

De mennesker der så på mig, smilte til mig (grinte af mig) eller “sendte mig øjne”, gjorde det ikke fordi der var noget i vejen med mig.
Det var mig og min usikkerhed der fejltolkede deres blikke og handlinger.
Det jeg troede og det jeg lagde i det, havde intet med dem at gøre men skyldtes udelukkende min usikkerhed og de tanker jeg havde om mig selv.

Du ser verden, som du er.

Har du negative tanker om dig selv?
Hvilke tanker og overbevisninger har du?

Hvis du tror, at du er grim, tyk, dum eller noget andet negativt, så er det, hvad du vil se og opleve på din vej.
Hvis du tror, at din partner er dig utro, så vil du se det, i alt hvad han/hun gør og siger.
Hvis du tror, at chefen, dine kollegaer eller en veninde ikke kan lide dig eller bagtaler dig, så er det hvad du vil se og opleve.
Hvis du tror, at du ikke kan få succes, ikke vil lykkes i livet eller at kærligheden ikke kommer din vej, så er det, hvad du vil opleve.

Med andre ord: Du bliver bekræftet i dine tanker og overbevisninger.

Du er smuk og dejlig. Du er god nok. Du er elsket.

Læs dette vigtige blogindlæg >> Du er fantastisk og unik.

Føler du dig heldig eller uheldig?
Jeg har på mine kurser ofte fortalt historien om de heldige og uheldige mennesker.
Man lavede et set-up på en cafe og hyrede nogle skuespillere til at agere cafegæster. Udenfor cafeen havde man lagt en pengeseddel.
Forsøgspersonerne skulle én af gangen komme hen til cafeen og drikke en kop kaffe eller the.

Jeg er altid uheldig.
Personerne fra gruppen der var overbeviste om, at de altid var uheldige fik følgende resultat:
De havde problemer med at finde cafeen, selvom de havde fået udleveret den specifikke adresse.
Over 90 % af dem kom for sent i forhold til det aftalte tidspunkt.
Ingen af dem fandt pengesedlen.
De gik ind på cafeen, bestilte deres drikkevarer og satte sig for sig selv. Kort tid efter forlod de cafeen.
De var i dårligere humør da de gik, end da de kom.

Jeg er heldig.
Personerne fra gruppen der følte sig overbevist om at de var heldige, fandt så let som ingenting cafeen.
De kom til tiden eller før.
Stort set alle fandt pengesedlen.
De gik ind, bestilte deres drikkevarer og de fleste af dem valgte at sætte sig ved et bord, hvor der sad cafégæster (skuespillerne). De faldt i god snak og det endte med, at de på en eller anden måde kunne hjælpe hinanden med et eller andet.
De syntes, at det havde været en super dag og at heldet havde tilsmilet dem.

Med dette lille forsøg kan man sige: Verden er som du er.
Alt efter hvilke tanker, følelser og overbevisninger du har, så vil du, godt nok ubevidst, komme til at skabe, forme og tiltrække alt så det passer til det du tror. For lige tiltrækker lige.

Forsøgspersonerne fik alle opstillet den samme “virkelighed”: En cafe, nogle cafegæster og en pengeseddel, men deres oplevelse og hvad de fik ud af dette set-up, var vidt forskellige.

Verden er som den er, omstændighederne er som de er, men hvad du skaber og får ud af dem, er helt op til dig selv.

Øvelse – Positive tanker:
Prøv i 1 uge at fylde dit sind kun med positive tanker om dig selv.
Overbevis dig selv om at du er fuldstændig fantastisk, at du er elsket, at du er god nok, at du vellidt og se så hvad der sker.

Det er bare en tanke, men dine tanker er du selv herre over. Hvis der i dit sind er en tanke du ikke kan lide, så ud med den og erstat den med det samme med én der er mere positiv og konstruktiv.
Prøv det. ?

Vil du have min hjælp?
Hvis du føler du har brug et kærligt skub til at få ryddet ud i gamle vaner, mønstre, negative tanker og overbevisninger om dig selv, kan jeg varmt anbefale dig at høre disse 2 lydfiler, som jeg har skrevet og indtalt:
Du er fantastisk” (39,- Kr) samt “Din underbevidsthed styrer dit liv” (79,- Kr) De vil være en stor hjælp. ??

Du kan høre dem på din mobil, tablet eller computer – og du kan høre dem så ofte du vil. Der er ingen udløbsdato på dem.

Du ser det når du tror det >> Bog af Wayne Dyer.

Læs også >> Vær den du er. Du er god nok.

9 kommentarer til “Du ser det når du tror det.”

  1. Tina Thorn

    Det var en sjov historie med dit hår. Sandt nok . Troede lige ,du ville skrive om en anden slags seer oplevelse. Ala clairvoyance. God uge til dig Jette.

  2. Merete

    Jette – De smilede selvfølgelig til dig, da du har sådan nogle smukke øjne!
    Kærlige tanker
    Merete fra dit sidste kursus ❤️

  3. Knud Erik Rasmussen

    Ja – hvad du sender ud vender tilbage.

  4. Mette

    Bare et STORT TAK til dig Jette! Tak for de lys du tænder! Du er en gave og en hjælp til og for os andre!!!

  5. Lisbeth Strange Nørgaard

    Tak Jette dejlig ig blive mindet om at det er mit valg og ikke verdens valg hvordan min dag bliver ❤️? Tak for dine dejlig blog ❤️? God søndag Lisbeth

  6. Birthe Skovsted

    Jeg skal alene til Assisi i dag og jeg skal med to tog fra ROM. Jeg er overbevist om at det finder jeg da ud af, god dag til dig ? Skulle det ske at jeg farer vild, er Italien da et dejligt land at blive væk i ?

    1. Connie

      Hi hi – to tog fra ROM, tænker hvordan du klarer den ?

      Kh. Connie

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll to Top