Bliver du påvirket af andre menneskers stemninger?
Bemærker du alt der foregår rundt om dig?
Er lyd- og lys følsom?
Bliver du hurtigt træt til sociale arrangementer, og går gerne hjem som den første?
En af mine nære veninder sagde en dag til mig: Jette, jeg har fundet ud af, at jeg er en der er særligt sensitiv. Jeg har læst om det og det giver bare så god mening. Der var så meget i bogen som jeg kunne nikke genkendende til.
På engelsk kaldes vi HSP Highly Sensitive person. Ja, jeg skriver vi for jeg vil gerne melde mig under fanerne og sige, at jeg er også én af dem. Hvordan fandt jeg ud af det?
Jeg er særligt sensitiv. For mit vedkommende begyndte det hele for nogle år siden, da jeg en dag sad med en god ven på en café. Jeg havde svært ved at koncentrere mig om vores samtale, fordi cappucino maskinen støjede voldsomt. Hvorfor skal de altid larme så meget, udbrød jeg. Han smilte og fortalte mig at han havde det på samme måde.
Så kom snakken ind på andre lyde der påvirker os, biler der står i tomgang, en høj hyletone, vejarbejde, kufferter på hjul der trækkes hen over fortovet, musik i forretninger eller hvad med hurtige klip og blinkende lys i tv- programmer eller samvær med mange mennesker? Vi talte om situationer i hverdagen og lige pludselig sagde han til mig, det lyder som om at du er særligt sensitiv.
Jeg skal være ærlig og indrømme, at det første jeg tænkte var åh nej – nu er der igen en eller anden fancy alternativ titel. Vi har jo tidligere hørt om stjernemennesker, indigobørn og lign. Men jo mere han fortalte, jo mere nysgerrig og lydhør blev jeg. Det var som om at jeg slugte hvert et ord, og jeg tog mig selv i bare at sidde og nikke bekræftende til alt han sagde.
Det med at lyde påvirker mig, troede jeg egentlig bare havde at gøre med at jeg har en rigtig god hørelse i forhold til andre. For jeg bliver tit påvirket af lyde som andre ikke en gang registrer. Venner har, når jeg har sagt at der er en lyd der generer mig: Hvilken lyd? Helt ærligt Jette, du kan vist høre græsset gro. Prøv nu bare lige at slappe lidt af.
Særligt sensitive opfanger mere. Eller når vi er ude og gå tur sammen, så registrerer jeg enhver lyd, duft, personer der passerer os, de parkede biler, særlige nummerplader, talkombinationer, fuglefløjt, skilte foran butikkerne, stemninger mellem mennesker, energierne i et lokale, teksten i musikken der spiller i baggrunden, farver og meget andet. Alt sammen i én stor pærevælling.
Hvor “almindelige mennesker” opfanger 3-4 ting, så bemærker en der er særlig sensitiv 12 eller flere. Dette betyder, at den særligt sensitive drænes voldsomt, da hjernen skal bearbejde de mange input og stimuli. Man bliver let træt, “mæt” og overstimuleret. Man har brug for at trække sig tilbage, og bare være i stilhed og være alene.
Jeg er ikke mærkelig. Jeg er god nok. Min ven foreslog mig at læse bogen “Særligt sensitive mennesker” skrevet af Elaine N. Aron. Jeg lånte bogen på biblioteket, og hold da op for en masse aha-oplevelser jeg fik, mens jeg læste den. Pludselig kunne jeg forstå mig selv, mine handlinger og mine behov på en helt anden måde end før. Jeg så mig selv i et helt andet lys og jeg forstod hvorfor jeg ikke er til fester, sociale sammenkomster med mange mennesker eller hvorfor jeg bliver fuldstændigt drænet for energi. Det hele gav så god mening for mig.
Jeg har altid været den stille pige i klassen, har aldrig haft særligt mange venner og jeg nyder stilheden og det at trække mig tilbage. Jeg elsker mit eget selskab. Jeg tillagde det at jeg nok bare var lidt mærkelig, men nu sad jeg med en bog der i store træk beskrev netop sådan som jeg er og har det – og hvorfor!
Pludselig kunne jeg forstå, hvorfor jeg absolut ikke kan lide store centre, juleshopping eller hvorfor jeg skal bruge 1 hel dag på “at komme mig” efter jeg har haft gæster, været til sociale sammenkomster, været på messer, ude og holde foredrag eller efter at have holdt kursus. Det gav en utrolig ro og glæde i mig. Jeg er god nok. Jeg må gerne være sådan som jeg er.
Særligt sensitive har mange styrker. Man kan vælge at se på alt det der begrænser, hæmmer eller er svært for alle os der er særligt sensitiv men der er faktisk også masser af gode ting ved at være det.
Den amerikanske psykolog Ted Zeff der regnes for at være én af verdens førende eksperter indenfor særligt sensitivitet siger, at af positive kvaliteter som særligt sensitive har, kan blandt andet nævnes:
* Medfølelse * Mildhed * Fredsmæglende evner * Optaget af dyrevelfærd * Ansvarsfølelse * Kreativitet * Intuitive evner * Fællesskabsfølelse * Evnen til at have dybe, spirituelle oplevelser
Særligt sensitive opfanger langt flere nuancer og stemninger, end andre mennesker. Vi er ofte meget kreative. Vi er empatiske og er supergode til at sætte os ind i andres følelser, tanker og behov. Man kan regne med os, vi er loyale, har stor etik, ansvarsfølelse og er meget omhyggelig med alt hvad vi gør. Vi er meget flittige og arbejdsomme. Vi har en god evne til at holde os selv beskæftiget og keder os sjældent. Vi har et stort rigt indre liv. Dermed ikke sagt, at andre mennesker ikke også er/har det eller kan have de samme kvaliteter.
Der er fordele ved at være sensitiv. Er du særligt sensitiv? Det skal du være glad for. Hvorfor? Læs her … >> fordele ved at være særligt sensitiv
Du kan også se et gratis video kursus med Lise August og Elaine Aron, hvori de fortæller om, hvilke fordelene der er ved at være særligt sensitiv. Link til video.
Elsker stilhed og vil gerne være alene. Noget jeg altid har værdsat er min alene- og stille-tid. Jeg har brug for den hver eneste dag og i bogen fandt jeg ud af, at det simpelthen var et must for mit velbefindende. Jeg har brug for at trække mig tilbage og bare være alene med mig selv. Tid til ro, stilhed, meditation og refleksion. Eller hvad med at tage en morfar? Hjernen har brug for en daglig time out, hvor den ikke bliver bombarderet med stimuli.
Er du særligt sensitiv? Alt det, jeg har fundet frem til vil jeg naturligvis dele med dig fordi jeg synes at det er vigtigt. Tænk nu hvis jeg kunne hjælpe dig med at finde ud af, at du også er særligt sensitiv eller at én i din omgangskreds er det. Så vil du få en større forståelse for dig selv og for vedkommende og I vil kunne forbedre jeres venskab.
Tænk hvis du kunne få lige så mange aha-oplevelser som jeg fik og hvis det kunne være med til at give dig en større indsigt, accept og forståelse.
Jeg har taget kontakt til Elaine Aron for at spørge om jeg måtte publicere den test hun har lavet. Ligeså tog jeg fat i Borgens Forlag som har udgivet hendes bog på dansk, og yes – en dag tikkede en mail ind fra Helle Borgen: Du har hermed tilladelse til at publicere testen: Er du særligt sensitiv i dit blogindlæg.
Tag testen – Særligt sensitive mennesker.
Hvad føler du værende sandt for dig i nedenstående udsagn? Svar “ja” hvis blot det i det mindste eller i nogen grad er sandt for dig. Svar “nej” hvis ikke.
Jeg synes at være opmærksom på det uhåndgribelige i mine omgivelser.
Andre menneskers stemninger påvirker mig.
Jeg er tilbøjelig til at være meget følsom over for smerte.
På travle dage har jeg behov for at trække mig tilbage, til sengen eller et mørkt værelse eller et andet sted, hvor jeg kan få noget privatliv og blive fri for stimulering.
Jeg er særligt følsom over for virkningerne af koffein.
Jeg bliver let overvældet af ting som kraftigt lys, stærke lugte, grove tekstiler eller sirener i nærheden.
Jeg har et rigt, sammensat indre liv.
Jeg bliver ilde til mode af høje lyde.
Jeg bliver dybt bevæget af kunst eller musik.
Jeg er samvittighedsfuld.
Jeg bliver let forskrækket.
Jeg bliver nervøs, når jeg skal lave meget på kort tid.
Når mennesker befinder sig dårligt i et fysisk miljø, ved jeg for det meste, hvad der skal gøres for at gøre det mere behageligt (såsom at ændre belysningen eller siddepladserne).
Jeg bliver irriteret, når man prøver at få mig til at gøre mange ting på én gang.
Jeg gør mig megen umage for at undgå at begå fejltagelser eller at glemme ting.
Jeg gør det til et princip at undgå voldsprægede film og tv-show.
Jeg bliver stimuleret på en ubehagelig måde, når der foregår en masse omkring mig.
Det at være meget sulten skaber en stærk reaktion i mig, som afbryder min koncentration eller stemning.
Forandringer i mit liv ryster op i mig.
Jeg bemærker og nyder sarte eller fine dufte, smage, lyde, kunstværker.
Jeg prioriterer det højt at indrette mit liv, så jeg undgår rystende eller overvældende situationer.
Når jeg er nødt til at konkurrere eller til at blive iagttaget, mens jeg udfører en opgave, bliver jeg så nervøs eller usikker, at jeg klarer mig meget dårligere, end jeg ellers ville have gjort.
Da jeg var barn, syntes mine forældre og lærere at opfatte mig som sensitiv eller genert.
FACIT: Hvis du har svaret “ja” til 12 eller flere af spørgsmålene eller hvis enkelte tegn er meget stærke, kan du være særligt sensitiv.
Flere test og mere info om særligt sensitive. Via bogen og i min søgen efter mere viden, stødte jeg på psykolog Lise August som har stor ekspertise på området, og hun hører til blandt dem der ved allermest om emnet herhjemme.
Jeg kontaktede Lise August for at høre om hun havde lyst til at stille op til et interview i mit podcast program, hvor jeg kunne stille hende spørgsmål og hvor hun kunne fortælle meget mere om dette spændende emne. Det ville hun meget gerne og jeg må sige, at mit møde med Lise var virkelig berigende.
Særligt sensitive børn og unge. På Lise Augusts hjemmeside finder du både ovenstående test samt en test specielt tilegnet børn. Forstå vigtige kendetegn, som gør dit barn både sårbart og stærkt. Og lær hvad du kan gøre.
Hun har også skrevet en masse om hvilke tegn der ofte er at finde hos særligt sensitive børn: Er dit barn særligt sensitiv? Link: Test dit barn.
Særligt sensitive på arbejdspladsen. Jeg var i oktober til foredrag med Lise August, hvor hun talte om hvordan man som særligt sensitiv skal passe på sig selv på arbejdet og hvordan det for en særligt sensitiv er vigtigt, at man har styr på eller indflydelse på, hvordan ens arbejdsdag forløber.
Hun fortalte, at særligt sensitive kan være særdeles dedikerede og brænde for deres arbejde men at det også kan være noget af en prøvelse, når der er pres på arbejdspladsen, krav, forventninger, deadlines og at man hurtigt kan føle sig overstimuleret, hvis man ikke føler sig god nok eller hvis man ikke føler at man kan imødekomme de mange krav. Der er jobs som vi føler os kaldet til og som vil bringe os masser af glæde og som vil aktivere vores kreativitet og potentiale til det bedste.
Særligt sensitive: Noter fra mit foredrag med Lise August. Her er hvad jeg noterede på min blok under Lises foredrag.
Alle mennesker er sensitive men 15-20 % har en større grad af det. Man bliver mere sensitiv med årene, men man får også en bedre livskvalitet, fordi man undervej har lært at integrere sensitiviteten, så den bliver en styrke.
Der er jobs der passer perfekt til særligt sensitive, og der er også jobs vi bør undgå. Særligt sensitive kan, når vi er i balance og harmoni med os selv, arbejde i stort set alle jobs, men det er vigtigt for os, at vi finder vores helt egen måde at udføre arbejdet på. Særligt sensitive er super dygtige til at risiko-vurdere enhver situation og gennemtænke alle valg grundig, før vigtige beslutninger træffes.
Vi er gode til at finde på, forbedre, opfinde og forny. At skabe og kreere.
Det er meget vigtigt at vi ikke dømmer os selv. Det har vi desværre en tendens til. Vi har det ofte svært med parforhold og mange særligt sensitive vælger derfor helt bevidst det at være i parforhold fra. Vi har et stor ønske om retfærdighed og er meget empatiske. Vi er gode til at møde velforberedte og at “have styr på” det hele. En særligt sensitiv vil vælte, hvis han/hun ikke føler sig forberedt, når de skal ud nye steder eller møde nye mennesker.
Særligt sensitive har det meget svært ved støj. Raslen med slikpapir i en biograf, folk der snøfter hele tiden, griner/taler højt eller sidder og snakker med sidemanden ved møder og foredrag. Dette generer voldsomt.
Vi har svært ved at sige nej og vi kritiserer tit os selv med sætninger som: Jeg er nok også for sensitiv til dette.
Relevante links 1. Lise August hjemmeside om særligt sensitive hvor du finder en masse nyttig viden, og gode test til både voksne og børn. 2. Er dit barn særligt sensitiv? Test dit barn. 3. HSP – Highly Sensitive Person. Elaine A. Arons hjemmeside. 4. Tag testen og se om du har symptomerne på at være spirituel >> Er du spirituel?
Hør mit interview med Lise August:
I interviewet giver Lise August en masse gode råd, fortæller om de særlige kendetegn, der er ved særligt sensitive børn og voksne, og om hvordan det at være særligt sensitiv, kan blive vendt til en styrke og en gave.
Ja…ja…ja til det hele…sød og stille…genert i barndommen og mit voksenliv har været præget af stress og depressioner. Jeg kæmper for at få fodfæste og holde fast og mærke min egen kerne…hver dag!
Har fået at vide, at jeg både er clairvoyant og healer…har prøvet at arbejde med det i mange år, og kan ikke finde ud af det!!
Har et stort behov for at trække mig tilbage og hvile, men brænder oftest mit lys i begge ender, for at følge med i dagligdagen…
Kærlig hilsen
Vibeke
Hvor er det fint skrevet: At holde fast i samt mærke min egen kerne, hver dag.
Ja, det er netop det vi må gøre. At holde fast i os selv. Stå ved os selv.
Være den vi er – samt at være stolt af det.
Det handler om at blive spejlet rigtigt og føle sig god nok- føle at det man mærker indefra ikke hele tiden skal ændres og laves om. Denne stræben efter at blive noget andet end man er, fordi ens selvfølelse er – ikke god nok- det er så ødelæggende for ens livskvalitet. Accept- må være et dækkende ord. Det jeg mærker, det jeg føler, det er sådan det er for mig. Lige nu.. give lov til at følge sine behov og være et helt menneske.
Det ekstra lille overjeg, som banker oven i hovedet, må godt gå på pension og give livet plads.
hej
jeg kan svare ja til alle spørgsmålene og støder ofte på modstand i min hverdag, af andre som ikke kan forstå mine valg, det har taget mig mange år at finde frem til og indrømme at jeg er særlig følsom os leve med det, uden at føle mig sårbar, kun særlig følsom og der er en forskel.
men jeg kan lære meget mere om det . dejligt at nogen har fundet ud af det og snakker om det , Tak mvh bente
Det synes jo nærmest at være et spejl der bliver holdt op foran mig. Nikker glad og fro ja til det hele.
Bliver ved nærmere eftertanke opmærksom på, hvor sårbar og smertefuldt det også er, og ved ikke helt, hvordan de næste 50 år kan blive mindre smertefuldt.
Jeg kan lide at være sensitiv, men ikke den smerte der tilsyneladende følger med.
Uha da… Ja kender det og det er ligesom tiltaget med alderen og hvor mine børn er blevet ældre.
Hvad jeg har mest problem med, er at selv ens kæreste, føler jeg af og til svigter, der hvor vi burde være der allermest for hinanden. Altså det at man er to i en samhørighed. Så jeg skal vel blot lære at leve med jeg er min egen helt bedste ven??
Tak Jette for disse oplysende ord <3
Jeg synes også at det er tiltaget med alderen. Måske der er andre læsere af dette indlæg der også oplever dette?
Dog ved jeg ikke om det er “aldersrelateret” men måske snarere at vi med alderen bliver bedre til at mærke efter hvem vi er, hvad vores behov er og ligeså bliver bedre til at sætte grænser og sige fra.
Jeg bliver altid så glad når nogen finder ud af de er sensitive. Der falder 1000 brikker på plads. Jeg selv tænker mit liv som før og efter, som ikke god nok til god nok.
Det er så godt at det bliver mere og mere normalt at være sensitiv. Vi er trods alt 15-20% i alle befolkninger og af dem er 70% indadvendte (Elaine Aron), så sensitve er både ens og forskellige
Tak Jette fordi du skriver om det, så flere kan genkende og finde sig selv, det er en mega gave
Kunne svare ja til det meste og er nok ikke overrasket. Jeg elsker at være social – i små doser og små selskaber, men jeg trækker mig gerne tilbage midt på aftenen, hvis jeg har mulighed for det!
Jeg tror, jeg vil låne bogen og blive klogere på mig selv. Tak for et godt indlæg.
Kære Helle,
Jeg genkender det du beskriver fra alle sociale sammenhænge jeg har været en del af. Især da jeg var barn og ung var det meget slidsomt for mig og nogen gange led jeg under det.
Jeg har haft så enorm gavn af at lære af don Miguel Ruiz fire leveregler, hvoraf den ene er: “Lad vær med at tage noget personligt.” At lære mig igen og igen at afgrænse mig og være meget bevidst om det har jeg hjulpet mig kolossalt med at lære at navigere med følsomhed som en informationskilde og gave mere end en byrde fordi jeg kan mærke alt muligt.
Jeg har også lært enormt af Ted Zeffs bøger, og Susanne Møbergs som du bare kan låne på biblioteket. Endeligt er det en kæmpe ting at lære at genkende hvem og hvad du resonerer og svinger med så du føler dig hjemme.
god week-end til dig og dine kære,
Sibila
Kære Sibila,
Tusind tak for at du tog dig tid til at svare mig!
Bevidstheden om hvor meget det smerter mig er ret ny, så jeg har en læringsproces foran mig som, du også skriver, handler om at lære at navigere i de sociale situationer med sensitiviteten som en gave til mig og andre, og ikke som en byrde.
Jeg vil skaffe bøgerne og ønsker også dig og dine alt det bedste!!
kh. Helle
Tak skal du have, Helle! Selvom jeg allerede har foreslået dig flere bøger, kommer her en til: “indbydelsen” af Oriah Mountian Dreamer, udgivet af Borgen.
Jeg tror du vil elske den.
Sibila
Jeg kan genkende langt de fleste af udsagnene, bortset fra at jeg altid har været meget social. I den seneste tid er jeg dog blevet opmærksom på at jeg nærmest bliver såret af at være omkring mennesker som er overfladiske eller uautentiske eller taler grimt til hinanden, også selvom det ikke angår mig personligt.
Det er næsten som lydfølsomheden bare på et psykisk plan. Det er ind imellem …ja, smertefuldt…at jeg har det sådan. Det sker at jeg føler mig utroligt ensom i sammenhænge hvor jeg synes at jeg burde kunne slappe af og trække på skuldrene. f.eks.når jeg forventes at være sammen med de andre forældre i forbindelse med mit barns skole og aktiviteter.
Jeg ved naturligvis godt med hovedet at det er ok, men det er trist at jeg ikke kan opleve den glæde, som de andre forældre ser ud til at have ved disse sammenkomster. Jeg er vellidt, men føler mig selv vildt ensom og såret i de sammenhænge.
Ja, Helle, jeg kender virkelig også til det med at få det dårligt ved at være sammen med mennesker, som er negative og brokker sig. Energi er energi og energien, et menneske sender ud påvirker alle i nærheden. Der er bare mange, der ikke er bevidste om det. Nogle tror også fejlagtigt, at det er deres egne følelser, de mærker og begynder så at opføre sig derefter.
Et eksempel.
I min by blev busruterne lagt om. Samtaleemnet ved alle stoppesteder var naturligt nok om dette. MEN jeg hørte kun én dame sige, at hun også så fordele ved det nye system. Jeg tænkte meget over loven om tiltrækning i den periode og lærte også en del af oplevelserne, håber jeg ;-) Men det var så ubehageligt for mig at høre på alt det brok, at jeg begyndte at hade, at skulle med bussen.
Hvad jeg gør ved det.
Jeg har glæde af at tænke på, at jeg ikke skal “fixe” andres instillinger eller hjælpe dem med ikke at være negative. Opgaven er deres! Min opgave er at blive hjemme i min egen energi og ikke lade mig påvirke af andres, hvis jeg ikke har lyst. Men det er virkelig svært, synes jeg, at være vildt begejstret for livet og alting, busruter incl. , hvis alle omkring udsender giftige brokhormoner. Men jeg tror, det kan læres ;-)
Jeg øver mig ihvertfald dagligt!!
Hurra for positive, begejstrede, sensitive og kærlige mennesker!!! Bodil.
Hej Bodil, Ja, er det ikke interessant hvor mange muligheder vi faktisk får for at kunne øve os?
Dejlig indsigt du der fik og dejligt at du på din helt egen måde er med til at sprede det gode og positive i hverdagen.
Når man taler om kollektiv bevidsthed, er det jo noget der kommer os alle til gode.
Hej Bodil :)
Jeg har læst din kommentar til Jettes artikel – jeg har virkelig også svært ved at blive i min egen energi, og ikke påtage mig andres problemer og deres energier.
Det sker den ene gang efter den anden, at jeg tager mig selv i, at sidde og give råd og åbne deres øjne for, hvordan de kan gøre tingene anderledes.
Det sker bare, og når det er overstået, er jeg fuldstændig tappet for ALT.
har allermest lyst til at gå i seng, og bare være mig. Jeg er total træt dybt ind i sjæl og sind.
Du skriver, at du øver dig hver dag, i at blive i din energi.
Hvordan gør du?
Hvilke øvelser bruger du?
Bodil, jeg håber du vil bruge en lille smule energi på mig..
Jeg kan snart ikke mere, være i selskab med flere mennesker på en gang..
Kærlig hilsen Hanne ❤️
Kan genkende næsten det hele. Glæder mig meget til at høre dit interview med Lise August! -Og 1000 tak for alt det du lægger ud på hjemmesiden og deler med os andre
Jeg synes det er befriende 0g virkelig, virkelig spændende at lære om, at ca 1/5 af befolkningen globalt ganske enkelt er skruet sammen på en måde, der gør, at vi ganske enkelt oplever alt meget mere intenst. Ja, jeg kan svare ja på alle spørgsmål i testen.
Sibila
Jeg har haft meget glæde af Ted Zeffs bøger om særligt sensitive mennesker, som jeg kan anbefale på alle måder. Han har bla. skrevet “Sensitive Boy, Strong Healthy Man” en gave af en bog om drenge og mænd, der er særligt sensitive.
Ja, det er dejligt, at der somme tider er noget af det, der er “Oppe i tiden”, som vi kan identificere os med , og som vi oven i købet har manglet – måske endda uden rigtigt at vide det :-)
Glæder mig til podcasten …
Jeg er 13 år og jeg mener at jeg er HSP.
Men der er noget jeg gerne ville vide: Clairvoyanter og Medier har vel en særlig evne hvordan kan man mærke om man selv har den evne
65 kommentarer til “Er du særligt sensitiv?”

Kh Mette
hej
jeg kan svare ja til alle spørgsmålene og støder ofte på modstand i min hverdag, af andre som ikke kan forstå mine valg, det har taget mig mange år at finde frem til og indrømme at jeg er særlig følsom os leve med det, uden at føle mig sårbar, kun særlig følsom og der er en forskel.
men jeg kan lære meget mere om det . dejligt at nogen har fundet ud af det og snakker om det , Tak mvh bente
Fordelen ved at være indadvendt (i en udadvendt verden) af Marti Olsen Laney fra Borgens Forlag er også en mulighed …
Jeg fandt ud af for et år siden, at jeg er særligt sensitiv. Så nu blev jeg endnu engang bekræftet. Tak Jette :)))
Blev klar over for nogle år siden, at jeg var HSP, kan svare JA til ALLE spørgsmålene! :D Kan varmt anbefale dig, Jette og alle andre, at læse den danske bog; “Elsk dig selv” af Ilse Sand, som handler om Sentisive mennesker. En fantastisk dejlig bog!
http://www.saxo.com/dk/elsk-dig-selv_ilse-sand_haeftet_9788792683007?searchText=ilse%20sand
Det synes jo nærmest at være et spejl der bliver holdt op foran mig. Nikker glad og fro ja til det hele.
Bliver ved nærmere eftertanke opmærksom på, hvor sårbar og smertefuldt det også er, og ved ikke helt, hvordan de næste 50 år kan blive mindre smertefuldt.
Jeg kan lide at være sensitiv, men ikke den smerte der tilsyneladende følger med.
Uha da… Ja kender det og det er ligesom tiltaget med alderen og hvor mine børn er blevet ældre.
Hvad jeg har mest problem med, er at selv ens kæreste, føler jeg af og til svigter, der hvor vi burde være der allermest for hinanden. Altså det at man er to i en samhørighed. Så jeg skal vel blot lære at leve med jeg er min egen helt bedste ven??
Tak Jette for disse oplysende ord <3
Jeg synes også at det er tiltaget med alderen. Måske der er andre læsere af dette indlæg der også oplever dette?
Dog ved jeg ikke om det er “aldersrelateret” men måske snarere at vi med alderen bliver bedre til at mærke efter hvem vi er, hvad vores behov er og ligeså bliver bedre til at sætte grænser og sige fra.
Jeg bliver altid så glad når nogen finder ud af de er sensitive. Der falder 1000 brikker på plads. Jeg selv tænker mit liv som før og efter, som ikke god nok til god nok.
Det er så godt at det bliver mere og mere normalt at være sensitiv. Vi er trods alt 15-20% i alle befolkninger og af dem er 70% indadvendte (Elaine Aron), så sensitve er både ens og forskellige
Tak Jette fordi du skriver om det, så flere kan genkende og finde sig selv, det er en mega gave
Tak Gitte.
Det har også været noget af en øjenåbner for mig.
Tak for dit indslag, det er altid dejligt at vide man ikke er alene om at være sensitive.
Kunne svare ja til det meste og er nok ikke overrasket. Jeg elsker at være social – i små doser og små selskaber, men jeg trækker mig gerne tilbage midt på aftenen, hvis jeg har mulighed for det!
Jeg tror, jeg vil låne bogen og blive klogere på mig selv. Tak for et godt indlæg.
Kære Helle,
Jeg genkender det du beskriver fra alle sociale sammenhænge jeg har været en del af. Især da jeg var barn og ung var det meget slidsomt for mig og nogen gange led jeg under det.
Jeg har haft så enorm gavn af at lære af don Miguel Ruiz fire leveregler, hvoraf den ene er: “Lad vær med at tage noget personligt.” At lære mig igen og igen at afgrænse mig og være meget bevidst om det har jeg hjulpet mig kolossalt med at lære at navigere med følsomhed som en informationskilde og gave mere end en byrde fordi jeg kan mærke alt muligt.
Jeg har også lært enormt af Ted Zeffs bøger, og Susanne Møbergs som du bare kan låne på biblioteket. Endeligt er det en kæmpe ting at lære at genkende hvem og hvad du resonerer og svinger med så du føler dig hjemme.
god week-end til dig og dine kære,
Sibila
Kære Sibila,
Tusind tak for at du tog dig tid til at svare mig!
Bevidstheden om hvor meget det smerter mig er ret ny, så jeg har en læringsproces foran mig som, du også skriver, handler om at lære at navigere i de sociale situationer med sensitiviteten som en gave til mig og andre, og ikke som en byrde.
Jeg vil skaffe bøgerne og ønsker også dig og dine alt det bedste!!
kh. Helle
Tak skal du have, Helle! Selvom jeg allerede har foreslået dig flere bøger, kommer her en til: “indbydelsen” af Oriah Mountian Dreamer, udgivet af Borgen.
Jeg tror du vil elske den.
Sibila
Jeg kan genkende langt de fleste af udsagnene, bortset fra at jeg altid har været meget social. I den seneste tid er jeg dog blevet opmærksom på at jeg nærmest bliver såret af at være omkring mennesker som er overfladiske eller uautentiske eller taler grimt til hinanden, også selvom det ikke angår mig personligt.
Det er næsten som lydfølsomheden bare på et psykisk plan. Det er ind imellem …ja, smertefuldt…at jeg har det sådan. Det sker at jeg føler mig utroligt ensom i sammenhænge hvor jeg synes at jeg burde kunne slappe af og trække på skuldrene. f.eks.når jeg forventes at være sammen med de andre forældre i forbindelse med mit barns skole og aktiviteter.
Jeg ved naturligvis godt med hovedet at det er ok, men det er trist at jeg ikke kan opleve den glæde, som de andre forældre ser ud til at have ved disse sammenkomster. Jeg er vellidt, men føler mig selv vildt ensom og såret i de sammenhænge.
kh. Helle
Kender I mon til noget lignende?
Ja, Helle, jeg kender virkelig også til det med at få det dårligt ved at være sammen med mennesker, som er negative og brokker sig. Energi er energi og energien, et menneske sender ud påvirker alle i nærheden. Der er bare mange, der ikke er bevidste om det. Nogle tror også fejlagtigt, at det er deres egne følelser, de mærker og begynder så at opføre sig derefter.
Et eksempel.
I min by blev busruterne lagt om. Samtaleemnet ved alle stoppesteder var naturligt nok om dette. MEN jeg hørte kun én dame sige, at hun også så fordele ved det nye system. Jeg tænkte meget over loven om tiltrækning i den periode og lærte også en del af oplevelserne, håber jeg ;-) Men det var så ubehageligt for mig at høre på alt det brok, at jeg begyndte at hade, at skulle med bussen.
Hvad jeg gør ved det.
Jeg har glæde af at tænke på, at jeg ikke skal “fixe” andres instillinger eller hjælpe dem med ikke at være negative. Opgaven er deres! Min opgave er at blive hjemme i min egen energi og ikke lade mig påvirke af andres, hvis jeg ikke har lyst. Men det er virkelig svært, synes jeg, at være vildt begejstret for livet og alting, busruter incl. , hvis alle omkring udsender giftige brokhormoner. Men jeg tror, det kan læres ;-)
Jeg øver mig ihvertfald dagligt!!
Hurra for positive, begejstrede, sensitive og kærlige mennesker!!! Bodil.
Hej Bodil, Ja, er det ikke interessant hvor mange muligheder vi faktisk får for at kunne øve os?
Dejlig indsigt du der fik og dejligt at du på din helt egen måde er med til at sprede det gode og positive i hverdagen.
Når man taler om kollektiv bevidsthed, er det jo noget der kommer os alle til gode.
Hej Bodil :)
Jeg har læst din kommentar til Jettes artikel – jeg har virkelig også svært ved at blive i min egen energi, og ikke påtage mig andres problemer og deres energier.
Det sker den ene gang efter den anden, at jeg tager mig selv i, at sidde og give råd og åbne deres øjne for, hvordan de kan gøre tingene anderledes.
Det sker bare, og når det er overstået, er jeg fuldstændig tappet for ALT.
har allermest lyst til at gå i seng, og bare være mig. Jeg er total træt dybt ind i sjæl og sind.
Du skriver, at du øver dig hver dag, i at blive i din energi.
Hvordan gør du?
Hvilke øvelser bruger du?
Bodil, jeg håber du vil bruge en lille smule energi på mig..
Jeg kan snart ikke mere, være i selskab med flere mennesker på en gang..
Kærlig hilsen Hanne ❤️
Hej med jer ( særlig sensitive ) medmennesker.
Prøv også at tjekke Susanne Møbergs hjemmeside ;)
Kan genkende næsten det hele. Glæder mig meget til at høre dit interview med Lise August! -Og 1000 tak for alt det du lægger ud på hjemmesiden og deler med os andre
Jeg synes det er befriende 0g virkelig, virkelig spændende at lære om, at ca 1/5 af befolkningen globalt ganske enkelt er skruet sammen på en måde, der gør, at vi ganske enkelt oplever alt meget mere intenst. Ja, jeg kan svare ja på alle spørgsmål i testen.
Sibila
Kære Jette,
Jeg har haft meget glæde af Ted Zeffs bøger om særligt sensitive mennesker, som jeg kan anbefale på alle måder. Han har bla. skrevet “Sensitive Boy, Strong Healthy Man” en gave af en bog om drenge og mænd, der er særligt sensitive.
kærlig hilsen,
Sibila
Tak for disse titler Sibila. Dem vil jeg da lige finde på nettet.
Pyha, tror jeg kan svare ja til alle spørgsmålene.
Dejligt at læse, at jeg er ok, især på en dag hvor man føler alle andre ikke synes det.
Tak Jette!
Du er ok. Hold bare fast i det og hvil i dig selv.
Ja, det er dejligt, at der somme tider er noget af det, der er “Oppe i tiden”, som vi kan identificere os med , og som vi oven i købet har manglet – måske endda uden rigtigt at vide det :-)
Glæder mig til podcasten …
Jeg er 13 år og jeg mener at jeg er HSP.
Men der er noget jeg gerne ville vide: Clairvoyanter og Medier har vel en særlig evne hvordan kan man mærke om man selv har den evne
Hej Maria
Det er lidt svært for mig at svare ganske kort på dit spørgsmål. Du er derfor meget velkommen til at sende mig en e-mail, så skal jeg gøre mit bedste.