Flere mirakler

app Divine Messages

Kursus i Mirakler – app

Efter mit seneste blogindlæg “Gratis kursus i Mirakler“, har jeg fået mails fra læsere bosiddende i Danmark, Norge, Sverige og Tyskland. Alle friske på at begynde den spirituelle rejse.

Det der er så skønt ved kurset er, at det kun tager et par minutter hver dag. En lille investering af din tid, og lønnen er et kæmpe spirituelt boost. Du vil stille og roligt få spirituelle øjne og en mere spirituel tankegang.
Du begynder med andre ord at se med helt nye øjne på dig selv, livet, dine relationer, omgivelserne og ligeså dine problemer og udfordringer.

Kyl det ud af vinduet
Vær forberedt på, at der kommer et tidspunkt, hvor du får lyst til at springe fra kurset. Pludselig glemmer du at læse dagens tekst, eller du bliver så vred og provokeret af teksten / øvelsen at du får lyst til at kyle det hele ud af vinduet.
Dette er en meget normal reaktion. Det er dit ego der reagerer, og det er egoet der provokeres. Bogen er skrevet til din Spirit og ikke til dit ego. Hvis du med din logik vil prøve at forstå kurset, er det derfor ikke muligt.

Jeg har tidligere selv oplevet denne frustration, vrede samt også i perioder helt glemt at læse dagens tekst, selvom bogen på daværende tidspunkt lå på mit natbord. Bogen er jo en moppedreng på 1500 sider og ikke lige sådan og overse, men sjovt nok var det netop det der skete. Der gik måneder før jeg atter gik i gang med kurset.
Jeg har også hørt fra andre, at de stoppede simpelthen fordi der rent faktisk begyndte at ske mirakler i deres liv, og det hele blev for godt til at være sandt.

I dag er mulighederne for at følge kurset mange. Jeg har skrevet om dem i det tidligere indlæg, hvor jeg også har givet alle relevante links. Man kan have bogen, læse den online på nettet eller downloade applikationen “iAcim” fra iTunes og på den måde have bogen og øvelserne liggende på sin iPhone eller anden smart-phone.

For den magelige: Få kurset læst op hver dag
I bunken af mails fik jeg dog en som jeg blev rigtig glad for. En læser havde været inde på iTunes og hentet iAcim, men derudover havde han også fundet frem til og downloaded denne podcast: “ACIM Workbook Lessons (Divine Messages)”
På iTunes kan du, under podcast, ganske gratis downloade de 365 episoder der hver især varer ca. 9 minutter. De ligger i nummerorden, så det kan simpelthen ikke være lettere.
Du får dermed dagligt læst dagens øvelse op og du får også nogle kanaliserede budskaber der understøtter dagens lektion. Det hele sammen med noget dejligt blidt meditationsmusik.
Du har fat i den rigtige podcast, når du ser ovenstående foto.

Så nu er der ikke længere nogen undskyldning for ikke at følge kurset. Du behøver hverken at købe bogen eller andet. Du kan være med uden at det koster dig en krone.
Hvis du har en computer med højtalere, så er det bare med at få downloaded det hele.
Jeg har nu kurset liggende både på min computer samt overført alle episoderne til min iPod / iPhone. Når jeg vågner om morgenen, begynder jeg dagen med at lytte til den 9 min lange podcast på min iPod. Så står jeg op, og mens jeg laver morgenmad “tænker” jeg så dagens øvelse.

Super super godt og smart!
Tak for tippet til Christian.

Læs også: Gratis kursus i mirakler

, , , , , ,

One Response to Flere mirakler

  1. io 14.02.2012 på 10:48 #

    Tak for tippet, det lyder herligt. Jeg er nu i gang med første runde, dag 2 :-))

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.