Jette Harthimmer

Clairvoyant og spirituel mentor

Nyheder og inspiration

Grønt og lækkert

Skal det være grønt, sundt og lækkert?

groent og laekkertGrønt og lækkert. Har du lyst til lækker mad?
Er du interesseret i din sundhed?
Og hvad med grøn bæredygtig livsstil, med minimal klimabelastning?

Så skal du række ud efter de fantastiske bælgfrugter, der er spækket med vitaminer, mineraler og antioxidanter, gode proteiner og mange sundhedsfremmende fibre. Bælgfrugter virker bl.a. blodsukkerstabiliserende og forebyggende på en række livsstilssygdomme. Desuden mætter de godt og er tilmed billige. Og samtidig er det klimavenligt protein, i modsætning til kød og mælkeprodukter, der koster særdeles dyrt på planetens klimakonto.

I kogebogen “Grønne proteiner – sundhed og nydelse” er der masser af viden, inspiration, konkrete råd og ikke mindst over 100 nemme opskrifter. Bogen viser dig hvordan du kan lave vellykket mad med proteinrige bønner, linser, ærter eller sojaprodukterne tofu og tempeh – grønne proteiner.

Hvis du vil følge både klimaeksperters og ernæringsforskeres råd om at spise mindre kød, kan du med bogen ved hånden nemt sammensætte en bæredygtig, super velsmagende menu. De grønne proteiner kan bruges på et hav af måder, i supper, varme retter, salater, tærter osv. og de kan være proteinkilde i sig selv eller bruges som supplement til kød. Er du i forvejen flittig bruger af de grønne proteiner er der i bogen mange nye retter til repertoiret.

I bogen kan du læse om de mange sundhedsfordele bælgfrugterne har, og selvfølgelig få de tips du har brug for til at få det bedste resultat med dem i køkkenet. For glæden ved maden er en stor del af sundheden og det skal være en fornøjelse at spise. Du kan også blive klog på protein i stort og småt, urinsyre, fytoøstrogener, mælkeprodukter, fedtstoffer og meget mere. Og du får nogle helt konkrete retningslinjer og råd om at sammensætte en optimal kost, der heler, styrker, glæder og vitaliserer, alt baseret på den nyeste viden.

Bogen er skrevet af biopat og kostkonsulent >> Lisbeth Tordendahl

Læs også:
1. Har du talt med din krop i dag?
2. Din krop kan helbrede sig selv.
3. Med denne blender er det nemt at indtage masser af frugt og grønt >> Den bedste blender.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll to Top