Jette Harthimmer

Clairvoyant og spirituel mentor

Nyheder og inspiration

Sådan bliver du 100 år

Saadan bliver du 100 aarOpskriften på et langt og sundt liv.

Sådan bliver du 100 år. En nat vågnede jeg omkring kl 03.
Tankerne fløj rundt i hovedet på mig.

Jeg havde tidligere på dagen hørt et interessant foredrag af astrofysikeren Anja Andersen, der fortalte om blinkende stjerner, Pluto, liv på andre planeter og at nye undersøgelser viser, at universet både accelerer og udvider sig.
Nu lå jeg så her og var lysvågen.

Jeg valgte at stå op og lavede mig en kop te.
Fandt min bærbare frem og klikkede ind på DR-nettv.  Hvilket program skulle jeg se, for at blive døsig og falde i søvn? “Alene i vildmarken”, “Bonderøven”, “Spise med Price” ? Nej, så bliver jeg alt for sulten. “Sporløs”? Nej, helst ikke et program der kræver en pakke Kleenex.

Hvad med: “Hvordan du uden besvær bliver 101 år. Hvad er hemmeligheden bag et langt og sundt liv?”
ikke kan falde i søvn.

Et tv hold og nogle forskere, rejste rundt i verden til samfund hvor der var unaturligt mange kvinder og mænd der blev over 100 år.

Forskere har altid været meget interesserede i at finde frem til, hvad der skal til for at leve længe, og samtidigt bevare et godt helbred.
Vi så en 92 år amerikansk kirug, der skulle i gang med at lave en hjertetransplantation på en patient. Han lavede ca. 4 af disse operationer om ugen. Og vi så en kvinde på 93 der hver dag, cyklede 10 km og lavede styrketræning, før hun spiste morgenmad.

Er soya produkter svaret?
Hos et samfund fandt de ud af, at årsagen til det lange sunde liv, måske skulle findes i maden.

Befolkningen spiste mange soya produkter, tofu og miso, og på den måde fik de en masse soya protein i kosten.
Når jeg læser om soya protein på nettet, så er soyaprodukter virkelig noget der deler vandene. Nogle siger, at det er fantastisk sundt og godt for kroppen, mens andre mener, at det er kræftfremkaldende.

I udsendelsen så vi mange 90 – 100 årige mennesker i fuldt vigør, der boede i deres eget hjem.
De klarede sig selv og en del af dem havde stadig deres arbejde. De blev interviewet og gav deres bud på hvorfor de var sunde ældre. Deres råd til et langt liv, var vidt forskellige, men alle kunne på hver deres måde bakkes op af forskerne.

Sådan bliver du 100 år.

* Spis vegetarisk.
* Spis dig kun 80 % mæt. Kroppen ældes hurtigere, når den skal fordøje store mængder mad.
* Motioner. Gå en tur 30 min hver dag.
* Hav et positivt livssyn.
* Hav noget at stå op til og sørg for at have en mening med livet.
* Vær troende.
* Vær i et parforhold (singler dør i gennemsnit yngre, end personer der er i et parforhold).
* Spise “regnbuemad”. Hvert måltid, skal indeholde mange farver.
* Tro på, samt forvent at man kan blive gammel.
* Gode gener.

Som du kan se, siger og gør den ene a, mens den anden gør b. Det, der virker for den ene, virker nødvendigvis ikke for en anden, og så er vi tilbage til, at vi hver især må finde ud af og mærke efter; Hvad føler jeg, er det rigtige og bedste for mig?

F.eks lever nogle samfund rent vegetarisk, mens andre spiser store mængder fårekød.
Der er masser af holdninger og meninger, og undersøgelser kan pege på både det ene og det andet. Den ene dag får vi at vide, at kaffe er usundt, for den næste at høre, at det er sundt.

Lægen Bente Klarlund Pedersen har skrevet en bog med titlen: “Sandheden om sundhed Hun skriver, at de 4 vigtigste faktorer for et langt og sundt liv er: Kost, rygning, alkohol og motion.

I programmet mødte vi også mennesker, der var rigtigt gode til at tage let på problemerne. De havde intet målbart stresshormon i kroppen (hvilket også er en kilde til ældning), men brugte i svære tider mantraet:

Der er ingen grund til at bekymre sig. Alt ordner sig.

De levede længere end andre, og det samme gjorde de mennesker, der hver dag havde noget at stå op til. Det kunne være et dyr, børnebørnene, en hobby eller andet.

Alderdom og tankens kraft.
Forskerne besøgte en by, hvor befolkningen har verdens højeste gennemsnitslevealder. Hvad var mon deres hemmelighed? Jo, de troede på, at de ville blive gamle, og derfor blev de det. Whau – Tankens kraft.

Læs også >> Så stærke er dine tanker.

I byen Tortkol bor verdens ældste kvinde. Hun er 130 år gammel og hendes mand døde for 60 år siden. Hun har overlevet sine børn, og bor i dag sammen med sine børnebørn. Hun fortæller, at hun er sund og rask men at det kniber lidt med hørelsen.

Din krop kan blive 100 år.
Forskerne var generelt meget bekymrede for den vestlige levestil, hvor vi rører os mindre og mindre, lever en stresset hverdag, indtager store mængder mad, får mange proteiner, fastfood, sukker, alkohol og fedtstoffer. Alt sammen noget, der stresser kroppen og øger aldringsprocessen. De mener derfor, at vi er på vej hen mod at dø yngre, selvom vores kroppe er designet til at blive langt over 100 år.

Lyt til din intuition.
I hverdagen gør jeg det,  som jeg fornemmer er det rigtige for mig. Er der en periode, hvor jeg har lyst til at spise blåbær eller noget andet, så stoler jeg på, at det er min krop der forsøger at fortælle mig, at det er noget som den har brug for.

Jeg lytter til min intuition og jeg stoler på de signaler, min krop giver mig. Den ved jo bedst.
Jeg bryder mig ikke om en masse regler og forbud. Jeg lever mit liv med lyst, glæde, balance og i harmoni, og dette vil både kunne ses i den mad jeg spiser, min livsstil, omgangskreds, mit sind, mine følelser og i min hverdag.

Sådan bliver du 100 år.
Lyt til og stol på din intuition.
Mærk efter, hvad det er din krop har brug for.
Brug din sunde fornuft.
Gør og spis det, der føles rigtigt for dig.
Vær glad og hav et positivt sind.
Omgiv dig med mennesker, der gør dig glad.

Læs også:  Har du talt med dine celler i dag?
– et blogindlæg om hvor fantastisk din krop er. I indlægget får du også læge Claus Hancke´s gode råd.

Jeg ønsker dig et langt, sundt og godt liv.

2 kommentarer til “Sådan bliver du 100 år”

  1. Anne Tanz Aagaard

    Af de ti gode råd ovenfor “opfylder” jeg de ni ;-)
    Det er helt sikkert lysten til og glæden ved det hele liv, der vil få mig til at blive meget gammel og stadig i fuldt vigør.
    Det er min plan :-) Og sådan bliver det ;-)
    Jeg er endnu for ringe til at “dø” … Der er så uendeligt meget, jeg har lyst til :-)

  2. Kenneth Schrøder

    Hvor gammel ønsker du at blive?

    Tjaa… Det syntes jeg er svært at give tal på… Så længe man er i fuldt vigør (fysisk som psykisk), og ellers har et godt liv.

    Om man så er 200 år :)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll to Top