Jette Harthimmer

Clairvoyant og spirituel mentor

Nyheder og inspiration

Tag billeder af din mad.

Tag billeder af din madTag billeder af din mad og alt hvad du spiser.
Det er en let og enkel måde at danne dig et overblik over, hvad du spiser i løbet af en dag, uge eller en måned.

Jeg har igennem længere tid, gået og tænkt på, om jeg mon spiser for lidt eller for meget af det ene og det andet. Forsøger jeg at huske, hvad jeg har spist igennem dagen, så kan jeg let glemme noget, eller måske også få lagt lidt for meget på. Ja, jeg spiser da masser af frugt og grønt, og nej, jeg spiser stort set intet usundt. Men er det nu også sandt?

Tag billeder af din mad.
På et tidspunkt skrev jeg alt hvad jeg spiste ind i et kladdehæfte. Men det blev lidt for omstændeligt og når jeg var ude i byen, hos venner eller på cafe, havde jeg ikke hæftet med og når jeg kom hjem glemte jeg at skrive eller jeg fik “pyntet lidt på det”.
Derfor begyndte jeg at tage billeder af min mad, for mobilen har jeg altid ved hånden.

Jeg tager billeder af ALT hvad jeg spiser.
Alt hvad jeg drikker.
Og ja, jeg tager også billeder af det, jeg helst ikke vil stå ved. (slik, sukker, kage, is og lign.) ?

Billederne er god dokumentation.
Hvis du igennem længere tid tager billeder af din mad, så kan du hurtigt og på en god og overskuelig måde, danne dig et overblik over, om du spiser sundt eller evt får for meget eller for lidt af det ene eller det andet.

Undersøgelser viser, at vi har en tendens til at glemme alt det usunde vi spiser eller rettere sagt, hvor meget af det vi spiser samt vi bilder os ind, at vi får rigeligt med grøntsager.

Derfor er “tag billeder af din mad” en god løsning, for billederne lyver ikke. Det kræver dog, at du husker at tage billeder hver eneste gang,du rækker ud efter noget der skal i munden. ?

Efter 1 uge eller endnu bedre 1 måned, kan du let besvare følgende spørgsmål:

Spiser jeg nok frugt og grønt?
Spiser jeg for meget mad med syre? (Jeg er selv pt meget optaget af syre-base mad).
Hvor meget kød spiser jeg?
Snack´er jeg lidt for meget?

Får jeg lidt for meget af det usunde?
Hvor store portioner spiser jeg til hvert måltid og hvor mange portioner tager jeg?
Hvor meget af min mad er hjemmelavet kontra færdigmad/fastfood?
Spiser jeg så sundt, som jeg bilder mig ind at jeg gør?
Hvor meget slik, kage og chokolade spiser jeg?

Hvad du spiser i dag, vil du række ud efter i morgen.
Kender du det ordsprog?
Hvis du i dag spiser sundt, så er sandsynligheden for at du gør det igen i morgen, meget stor.

Du kender sikkert godt det med at man har haft en dårlig dag eller bare er i dårligt humør. Så synes man at man skal trøstes og at man fortjener en pose slik, en is, noget chokolade eller en kage. Når det er spist, har man det skidt med sig selv. Så hopper man på junkfood til aftensmad for nu kan det hele være lige meget – for man har jo alligevel “svinet sig selv til” som en af mine veninder kalder det.

Jeg vil holde den gode stime.
Det har virkelig været et wake-up call for mig, at tage billeder af min mad og på den måde dokumentere hvad jeg rent faktisk spiser samt hvor meget. Jeg har lært en masse om mig selv og om mine gode og knap så gode vaner.

Billederne har betydet at jeg har fået ekstra fokus på at spise sundt og nu stort set kun holder mig til mad, snack og lign., som tilfører og gør noget godt for min krop, og det har også betydet, at når jeg har været ude og spise på cafe og restaurant, så har jeg virkelig haft lyst til at blive i den gode stime.

Tidligere sagde jeg til mig selv: Pyt jeg kan godt vælge det usunde, for jeg spiser jo så sundt i forvejen eller også opvejer jeg det bare i morgen. Men nu hvor jeg er inde i en god periode, så har jeg faktisk ikke lyst til at skulle tage et billede af noget der er usundt. Jeg vælger derfor et bedre alternativ fra kortet.

Læs også >> Din krop kan helbrede sig selv.

Billeder af mad 2Hvad drikker du?
Jeg har været meget optaget af min mad og min sundhed, og det er derfor jeg har taget billeder af maden men det kan være lige så relevant at gøre det med drikkevarer.

Drikker jeg nok vand?
Drikker jeg for meget kaffe?
Hvor meget alkohol drikker jeg?
Hvor meget eller hvor ofte drikker jeg egen friskpresset grøntsagsjuice, grønne smoothies og lign.?
Hvor meget karton-juice, sodavand og saftevand?

På billedet har jeg presset:
2 stængler bladselleri, 1 agurk, 1/2 citron, 1/2 bundt persille og et stykke ingefær.
Presses og giver en super basisk, frisk og læskende drik. Smager virkeligt lækkert.

Vær god ved dig selv.
Hvis du går i gang med dette projekt: Tag billeder af din mad, så husk at være god ved dig selv.
Meningen er ikke, at du skal slå eller kritisere dig selv, hvis det skulle vise sig at det du spiser, ikke er så sundt og positivt som du går og forestiller dig.

Vær derimod taknemmelig for at du har fået et klart billede af, hvad du spiser og drikker. Du har bare lavet et realitetstjek.
Vær stolt af dig selv for at du har været så modig og villig til at se på, hvad det er du putter i din krop.
High five til dig.

Min sundhed er boostet med 50 %.
Jeg har efter mit “eksperiment” fået meget mere sundhed på kontoen.

Forklaringen er, at jeg jo gerne vil have at “det ser godt og sundt ud” når jeg skal tage et billede.
Et eksempel: Jeg smurte 2 stk knækbrød. 1 med banan og 1 med ost. Da jeg tog billedet, så det virkelig kedeligt ud. Jeg skar derfor lidt rød peber og 1 en pære i både. Nu blev det lidt mere “festligt” men også sundere.

Det samme gør sig gældende for mange af mine aftensmåltider. De har også lige fået tilført et boost af farver (mange grøntsager).

Læs også >> Sundhedsstyrelsens officielle kostråd.

Får brudt den dårlige vane.
Jeg har også opdaget, at jeg har meget lettere ved at holde mig fra “lidt guf” om aftenen, for jeg har simpelthen ikke lyst til at skulle ødelægge den gode stime.

Jeg spørger jeg mig selv: Hvorfor har du lyst til det? Svaret er ofte: Fordi jeg keder mig eller bare har lyst til at putte et-eller-andet i munden også selvom jeg hverken er sulten eller lign.
Så spørger jeg mig selv om jeg kan vælge noget andet? Hvad ville min krop vælge?
Hvad med en håndfuld nødder, friske bær eller rosiner? Ja, det vil jeg (og min krop) gerne have og jeg er også meget mere stolt af at tage et billede af det sunde alternativ fremfor et med lakridser, vingummier og en skål chips.

Billederne hjælper mig med at få  brudt den dårlige vane og til at træffe bedre valg. Til glæde for mig og min krop. Jeg er med andre ord blevet meget mere bevidst om, hvad det er jeg spiser.
Jeg føler også, at jeg er blevet mere glad og har fået mere energi.

Øvelse: Tag billeder af din mad.

Er du frisk på en lille udfordring? Hvis ja, så prøv det i mindst 1 uge. Tag billeder af ALT hvad du spiser.

Tag også et billede af en tom tallerken eller andet neutralt, for på den måde at afslutte/påbegynde dit foto-stream, så du kan adskille dagene/billederne fra hinanden.

Jeg ønsker dig rigtig god fornøjelse og masser af sundhed.

Læs også:
1. >> Du kan spise dig yngre.
2 >> Lægens gode råd. Sådan holder du dig sund og rask.

4 kommentarer til “Tag billeder af din mad.”

  1. Anna

    Kære Jette du er så inspirerende. Hvad er bedst blender eller slovjuicer når jeg skal starte med grøntsager og h ilke mærke har du

    1. Kære Anna
      Tak for din søde feedback. ?

      Hvis jeg skulle vælge mellem en slowjuicer eller en blender, ville en blender være mit første valg.
      Når du blender får du spist hele grøntsagen og frugten – og ikke kun saften af dem.
      Du får derved mange fibre, vitaminer og antioxidanter, samt du kan lave sunde mættende smoothies.

      Blenderen kan du også bruge til alt muligt andet. Jeg laver f. eks både hummus og nærende supper på min.

      I dette indlæg fortæller jeg om hvilken blender jeg har, hvorfor mit valg faldt på den og hvad jeg laver på den. ???? ?
      https://harthimmer.dk/blog/den-bedste-blender-2020/

  2. Hjertelig tillykke ?????? Og tusind tak for din inspiration, dejligt med nye ideer. Jeg er sikker på, at dette vil hjælpe mig videre mod mere sundhed. Kærlig hilsen Alice Steinov

    1. Anna

      Tusinde tak kære Jette for din meget store viden det er sådan en jeg vil købe for at komme min overvægt til livs Tak for dig kærlig hilsen Anna

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll to Top