Tab dig med garanti

Vil du have succes med din slankekur?
Jeg var til foredrag med lægen Claus Hancke. Han er speciallæge i almen medicin og er i dag leder af Institut for Orthomolekylær Medicin – IOM.
Han holdt et super inspirerende foredrag om hvordan vi på bedst mulige måde kan holde os sunde og raske hele livet igennem. Jeg kan varmt anbefale dig at gå til hans foredrag. Du kommer inspireret og beriget hjem, og du mærker tydeligt hvor dygtig han er, og at han virkelig ved hvad han taler om.

I foredraget kom han rundt om mange forskellige emner, men han fortalte blandt andet at han havde en opskrift på en slankekur, der med garanti virkede og holdt.

Sådan gør du:
Du skriver i din kalender måned for måned, hvor meget du skal tabe dig. Dog kun 1 kg mindre end den foregående måned. Så hvis din startvægt her i oktober er 95 kg så skriver du i november 94 kg, december 93 kg, januar 92 kg og så fremdeles indtil du har nået din idealvægt. Du køber en god vægt, og du skal veje dig hver eneste morgen.
Når du når kommer frem til den sidste dag i måneden, vejer du dig, og hvis du ikke har tabt det ene kg må du den pågældende dag ikke få andet end vand hele dagen!

1. Beslut dig for at du max må tabe dig 1 kg om måneden

2. Vej dig hver dag.

3. Når måneden er gået, og hvis du ikke har tabt det ene kg, må du kun drikke vand den dag.

Hvorfor virker denne metode?
Den daglige vejning gør, at du hver dag har fokus på din vægt og at vægten ikke løber løbsk. Kroppen kan uden problemer klare sig med vand i 24 timer, og desuden sker der det, at 1 dag alene på vand vil give dig 1 kg vægttab den dag.
Claus Hancke sagde, at hvis du følger denne opskrift til punkt og prikke, så vil du med garanti tabe dig, og det er i et så godt, roligt og stabilt tempo, at kroppen kan følge med, og dermed kan du også sagtens holde din idealvægt, når du når den. Det er en sundere måde for kroppen at tabe sig på, for både din krop og din psyke kan følge med.
Bemærk at der ingen regler er for hvad du må spise og ikke spise.

Giv dig selv lidt snor og kom godt fra start
Han foreslog, at man gav sig selv en ekstra måned / et ekstra kilo som udgangspunkt. Det vil sige, at hvis du vejer 95 kg her i oktober, så lad som om at det er 96. Skriv 96 kg oktober, 95 i november, 94 i december, osv. På den måde kommer du godt fra start, og har allerede den første måned en succesoplevelse.

Link til læge Claus Hancke

, , , , , ,

Lukket for kommnetarer.