Drik dig sund og rask.
Vil du have en krop der strutter af sundhed?
Min historie: For nogle år siden meldte jeg mig til et foredrag med Mads Bo Pedersen der havde titlen “Super Simpel Sundhed”. Et foredrag hvor han fortæller om friskpresset juice, hjemmelavede smoothies og hvordan disse kan være livseliksir og vitaminbomber for kroppen.
Det var et meget inspirerende foredrag, og der blev givet lækre smagsprøver på det hele.
Dette fik mig motiveret og jeg kom langt om længe i gang med at bruge den saftpresser som jeg havde købt gennem TV-shop, og som med tiden havde samlet en del støv bagerst i køkkenskabet.
Juice: Hver dag tager jeg en håndfuld frugter, bær eller hvad jeg nu lige har ved hånden (eller rester af grøntsager), og jeg presser det hele til saft.
Smoothies: Andre gange laver jeg smoothies ud af dem. Jeg er så heldig at jeg har >> den bedste blender i verden og kan jeg derfor lave en smoothie, spækket med grøntsager på under 5 minutter. Det smager fantastisk og jeg får en følelse af, at jeg gør noget rigtigt godt for mig selv og min krop.
Det er som om mine celler jubler og slår flikflak af bar glæde over denne naturens egen fastfood.
I øjeblikket er jeg kommet ind i en god vane, hvor jeg drikker en smoothie efter at jeg har været ude og løbe. Det føles som om at kroppen bare suger saften til sig og fylder depoterne op med næring, vitaminer og energi.
Opskrifter til juice og smoothies.
På et tidspunkt gik jeg lidt i stå, da jeg syntes at jeg altid lavede de samme safter og smoothies, og selv om der på nettet er en hel del opskrifter, så fik jeg ikke lavet dem.
En dag faldt jeg så over bøgerne >> “High on juice” samt >> “High on Smoothies – drik dine grøntsager“.
De er begge skrevet af Mads Bo Pedersen og de kom som sendt fra himlen. Ikke bare er de fyldt med gode, lette og inspirerende opskrifter – men billederne er så flotte, at mit mundvand løber og jeg virkelig får lyst til at lave hver eneste opskrift.
Så nu er inspirationen og motivationen atter i top.
Juice og smoothies blevet en fast ingrediens i min hverdag og jeg har for nylig givet min mikrobølgeovn væk i bytte for en større blender, da jeg er færdig med at spise “død mad”.
Læs også >> Så er det ud med mikroovnen.
Hjemmebagt knækbrød af den sunde slags.
Jeg er også blevet helt pjattet med at bage sundt økologisk knækbrød. Mig der aldrig før har bagt noget som helst.
Det er uden tvivl den bedste og hurtigste opskrift med masser af kerner og uden brug af gær.
Jeg har tidligere skrevet et indlæg om det og opskriften får du her >> Bedste opskrift knækbrød.
Drik dig sund og rask.
Jeg er ikke blevet fanatisk, jeg er er bare blevet mere bevidst om hvad det er jeg putter i min krop.
Hvis din krop skal holde sig sund, stærk og vital i mange år, så må den naturligvis have gode, sunde og nærende produkter at køre på, og sloganet du er hvad du spiser, er virkelig sandt. Jeg kan i alle fald mærke, at jeg har fået meget mere energi i hverdagen og at jeg har et større overskud. Så det virker i hvert fald for mig.
Læs også >> Har du talt med din krop i dag?
Hvad kan juice og smoothies gøre for din krop?
Hør et interview med hele Danmark´s juicemand Mads Bo >> Podcast (vælg podcast nr. 94) Lydfilen varer 1 time og er gratis.
1 kommentar til “Drik dig sund og rask”
Super, Jette! Dejligt at høre.