Som barn kunne hun se og tale med afdøde.
Hun endte med at blive et af verdens bedste medier.
Hun kan se og tale med afdøde. Jeg har læst bogen Skyggeriget – Lys fra den anden side og vil med dette blogindlæg fortælle lidt om den.
Fra barnsben besad engelskfødte Elizabeth d’Espérance store mentale og åndelige evner, der gjorde hende i stand til at se og tale med afdøde fra den åndelige verden. For hende var de afdøde lige så virkelige og levende som mennesker.
Bogen er hendes selvbiografi flettet sammen med en masse fine fortællinger om hendes åndelige oplevelser.
Hendes bedste venner var afdøde.
Elizabeth d’Espérance var som barn alt andet end en ganske almindelig pige. Og så alligevel var hun! For hun lignede andre piger på sin egen alder, voksede op i en almindelig familie, hvor faderen var udearbejdende og moderen passede hjemmet.
Hun gik i skole, havde skolekammerater og gik næsten med samme bekymringer og glæder som alle andre. Der var bare den lille – store – forskel, at Elizabeths bedste venner var afdøde, som bl.a. beboede den gamle herskabsvilla, som hun og familien boede i. Elizabeth så, talte og legede med disse afdøde.
I sin bog “Skyggeriget – Lys fra den anden side” fortæller Elizabeth, at hun, som de fleste andre børn, var bange for spøgelser og spøgelseshistorier. Men hendes åndevenner – heriblandt en lidt ældre dame, der var hendes bedste ven, og som hun kaldte for “min skyggedame” – som hun legede og talte med hver dag, var så søde og venlige og ikke spor uhyggelige, at tanken aldrig strejfede hende; at de var spøgelser/ånder!
“Kun sindssyge, kan se og tale med afdøde”.
Både Elizabeths mor og familiens læge ville ikke høre tale om usynlige personer. De fortalte hende, at det kun var sindssyge mennesker, der sagde, at de kunne se og tale med mennesker, der ikke var virkelige. Elizabeth begyndte så selv at blive bange for, at der var noget i vejen med hende, og at hun måske var ”gal på den”. Hun gjorde nu alt, hvad hun kunne for at lukke af for de usynlige venner fra den åndelige verden. Og for en tid forsvandt de også fra hende, og hun glædede sig over, at hun var normal og kunne være som alle andre.
Åndelige evner.
Men Elizabeths vej i dette liv var ikke et liv med fravær af det åndelige.
En dag da tiden var inde, åbnede den åndelige verden sig derfor igen for hende. Og så begyndte hendes livs rejse og udvikling inden for kontakten med den åndelige verden.
Først udvikledes hendes evner inden for det mentale medieskab, herunder clairvoyance. Dernæst åbnedes de mediske evner sig inden for det fysiske medieskab.
Elizabeths liv skulle vise sig også at blive fyldt med udfordringer og modstand, særligt fra folk som så på hende og hendes medieskab med nedgørende øjne og foragt. Ikke mange gav Elizabeth – og implicit den åndelige verden – den kredit, som de burde have haft.
Også Elizabeth blev på et tidspunkt udpeget som bedrager. Men til trods for dette fortsatte hun sit åndelige virke.
For hun var selv både nysgerrig og kritisk over for de mange åndelige fænomener og forekomster, som opstod under de utallige seancer inden for det fysiske medieskab, som hun som medie deltog i. I Skyggeriget skriver hun: “Hvis jeg har nogen andel i fremstillingen af åndeskikkelserne, må jeg vide det”. Derfor stillede hun velvilligt op til vældig mange forskellige forsøg, så både hendes evner kunne blive testet, såvel som de åndelige fænomeners ægthed kunne blive forklaret og dokumenteret.
Når ånderne arbejder fysisk.
Elizabeth var det, man kalder for et bevidst fysisk medie. Dette havde den betydning – og til dels fordel – at hun var vågen under seancerne og kunne tale med de øvrige menneskelige deltagere, alt imens at ånderne skabte fysiske fænomener; synlige for alle og enhver.
Elizabeths evner rakte så langt, at ånder – herunder særligt hendes åndelige leder Humnur Stafford – kunne tage kontrol over hendes krop. De kunne nærmest lamme hendes højre arm, således at ånden kunne skrive med denne uden indblanding fra Elizabeths side. Dette kaldes automatskrift. Elizabeth kunne sidde og tale sammen med de menneskelige deltagere, mens den pågældende ånd skrev løs. På denne måde opnåede deltagerne mange interessante samtaler om emner, som Elizabeth overhovedet ikke havde viden om.
Forskellige fagfolk blev inviteret med til automatskrift seancerne for at diskutere sagligt og fagligt indhold med den åndelige verden – med stor succes.
Under de fysiske seancer udvikledes Elizabeths evner sig også inden for apport-fænomener. Dvs. ånderne kunne tage en genstand fra et – fra åndernes side planlagt – sted i verden, dematerialisere det (adskille atomerne) og materialisere (samle atomerne) igen, således at genstanden pludselig befandt sig i det aflåste seancerum.
Bl.a. fortæller Elizabeth om en helt særlig seance, hvor en næsten 2 m høj gylden lilje blev apporteret ind i seancerummet. Først ugen efter under næste seance blev den dematerialiseret og forsvandt igen for altid. Billedet af liljen sammen med Elizabeth kan man se i hendes bog.
Billeder af ånder.
Skyggeriget indeholder også ægte og meget unikke billeder af ånder, som var fremkommet under en årrække med fotograferingsforsøg i Göteborg, med Elizabeth som medie. Dertil er der meget flotte billeder af nogle af de mange ånder, der under seancerne brugte tid og kræfter på at materialisere enten dele af sig selv eller fuldstændigt ved hjælp af det åndelige stof ektoplasma.
Dermed genskabte ånderne deres fysiske krop, således at alle og enhver kunne se, tale og lade sig omfavne og berøres af de afdøde.
Gengivelserne er helt fantastiske og for den “almindelige person” næsten helt uvirkelige. For visse seance deltagere var det dengang også for godt til at være sandt. Elizabeth fortæller, hvordan hun i flere år var blevet syg og led under følgevirkningerne af, at en deltager havde grebet fat om en materialiseret ånd, fordi hun havde troet, at det bare var mediet, der havde taget et hvidt klæde omkring sig og agerede afdød.
Elizabeth fortsætter sit åndelige virke efter sin død.
Kvaliteten af Elizabeth d’Espérances medieskab og tætte samarbejde med den åndelige verden er uden sammenligning noget af det bedste, som vores verden har fået lov til at opleve.
I den nye udgave af Skyggeriget fortæller forlaget sidst i bogen, hvordan hun fortsat dedikeret arbejder med det åndelige fysiske medieskab. Dog foregår det nu fra “den anden side” sammen med bl.a. spiritisten Henrik E. Bonne, som hun blev gode venner med og boede hos, da hun levede sine sidste år i Danmark. De to har de seneste år hver uge været med til at udvikle det fysiske medieskab i en jordisk hjemmecirkel sammen med blandt andre to af forlagets stiftere. Og det var netop under en af seancerne, at der blev opfordret til og givet stor opbakning omkring en revideret genudgivelse af Elizabeths bog, så den igen blev gjort tilgængelig på dansk – i et nutidigt sprog.
Om bogen har Carsten Güllich-Nørby i sin lektørudtalelse bl.a. skrevet: “Biografien er et insisterende og overbevisende vidnesbyrd om afdødekontakt. Den er en kærkommen mulighed for at få en spiritistisk klassiker på hylden”.
Køb bogen og få 10, 20 eller 25 % i rabat.
Bogen kan kun købes hos og er udgivet af Forlaget Bogh & Bonne, et niche forlag, der udelukkende fokuserer på at udgive kvalitetsbøger indenfor spiritismen.
På forlagets hjemmeside, vil du i en periode kunne få 10% rabat ved køb af en bog, 15% ved køb af to bøger og 25% ved køb af tre bøger.
Jeg har tidligere anmeldt én af forlagets andre bøger: Livet i den åndelige verden.
Læs mere:
1. Køb bogen her: Skyggeriget – Lys fra den anden side.
2. Skal man lukke ned for samt beskytte sig mod den åndelige verden?
3. Er der et liv efter døden?
4. Vil du i kontakt med afdøde?
5. Vil du høre om min spirituelle udvikling samt om hverdagen som clairvoyant? 25 år som clairvoyant.