Jette Harthimmer

Clairvoyant og spirituel mentor

Nyheder og inspiration

Kan man klage over en clairvoyant?

Har du haft en dårlig oplevelse hos en clairvoyant?

klage over clairvoyant

Klage over en clairvoyant – er det hvad du overvejer?

Har du været hos en clairvoyant, som du er utilfreds med?

En clairvoyant der ikke gjorde sit arbejde godt nok?
En clairvoyant der ikke havde etikken i orden?
En clairvoyant hvor du står tilbage med flere spørgsmål end svar?

Kan du klage over en clairvoyant?
Ja, det kan du godt, men kun hvis den clairvoyant du har været hos, er  medlem af Clairvoyant Foreningen. Om de er det, kan du se på clairvoyantens hjemmeside eller slå op i Clairvoyant Foreningens medlemskartotek.
Update 2024: Clairvoyantforeningen er desværre ikke længere aktiv. I stedet kan du overveje at finde en behandler gennem >> Dansk Behandlerforbund eller via sundhedsportalen >> LevLykkeligt, hvor du kan finde behandlere og eksperter inden for en bred vifte af områder.

Hos Clairvoyant Foreningen har du mulighed for at indgive en skriftlig klage til foreningens bestyrelse. Den vil da blive behandlet og de vil prøve at finde en løsning, som kan hjælpe dig på bedst mulige måde.
Bestyrelsen kan gå i dialog, fungere som mægler, de kan også udstede en skriftlig advarsel til medlemmet eller i særlige tilfælde helt ekskludere vedkommende med øjeblikkeligt varsel.

Klage over en clairvoyant, find en løsning.
Hvis clairvoyanten ikke er medlem, må du tage kontakt til clairvoyanten og se om ikke I i fællesskab kan løse problemet.
Måske kan du få en ny gratis session, få dine penge tilbage eller sammen finde en løsning, som både du og clairvoyanten kan være tilfreds med.

Hør podcast episode nr. 11, hvor jeg interviewer Clairvoyantforeningens formand, og vi taler om, hvilke muligheder man som klient har for at klage over en clairvoyant. >> Birgit Boye Friis – ClairvoyantForeningen.

Clairvoyantens omdømme.
I sidste ende ønsker clairvoyanten naturligvis, at du er tilfreds med deres arbejde, så han/hun får et godt ry og omdømme, og måske også kan få dig til at anbefale vedkommende i dit netværk. Dette vil du selvfølgelig kun gøre, hvis du føler at du har fået en ordentlig behandling og clairvoyanten har gjort sit arbejde godt. Hvis ikke, så er der fare for at du klager over dem eller skriver negativt om dem på de sociale medier. Og det har ingen praktiserende clairvoyant lyst til at blive.

Vælg din clairvoyant med omhu.
Der i dag er så mange clairvoyante, at det kan være svært at finde den rigtige. Nogle tilbyder rådgivning over telefonen, pr. foto, e-mail, Skype, personligt fremmøde og lign.

Vær sikker på at du vælger den clairvoyant og den form der tiltaler dig bedst. Tag ikke bare den første du falder over, men brug tid på at sætte dig ind i hvad det konkret er, denne clairvoyant kan og tilbyder, og læs anmeldelserne. Dette kan senere vise sig, at spare dig for mange penge og skuffelser.

Clairvoyanten har ikke de rette kompetencer.
Måske kom du ubevidst til at vælge den forkerte, og du blev efterfølgende virkelig skuffet over clairvoyantens arbejde, fordi det du ønskede og det du troede at de ville gøre var, at skabe kontakt til en kær afdød slægtning, eller måske havde du brug for at få svar på nogle af de problemstillinger du pt. har i dit arbejde eller i dit parforhold, og det viste sig under seancen, at det slet ikke er noget der ligger indenfor clairvoyantens kompetenceområde.

Ikke alle clairvoyante kan det samme og de arbejder heller ikke på samme måde. Nogle kan afdøde kontakt, andre kan ikke. Nogle kan se din fortid eller fremtid, andre kan ikke. Nogle clairvoyante, kan give dig meget specifikke handlingsmuligheder og fortælle dig, hvilke konsekvenser det vil have, hvis du gør enten det ene eller det andet.

Brodne kar.
Ligesom i alle andre faggrupper, findes der i det alternative miljø også brodne kar og jeg har igennem de 29 år hvor jeg har været i branchen, hørt lidt af hvert om hvad klienter har oplevet hos andre clairvoyante.

Alt fra udsagn som “du dør x år gammel”, “du fejler nok noget alvorligt”, “du er blevet besat af en klæbeånd og negativitet vil følge dig”, “der sker en ulykke i din familie (dog ikke noget om hvem, hvordan eller hvornår)”, “du er dømt af Gud til at have et dårligt liv fordi du har været ond i dit tidligere liv”, “du bliver aldrig lykkelig”, “du har været udsat for seksuelt misbrug som barn” (dette udsagn gjorde at klienten måtte gå i terapi i årevis, selvom hun inderst inde vidste, at det aldrig havde fundet sted. Men clairvoyanten sagde det med så megen autoritet og sikkerhed, at hun blev i tvivl.

Klienten blev mistroisk overfor alt og alle, spurgte sin mor og far om der var noget om snakken og endte til sidst helt med at tvivle på sig selv.
Først i dag er hun kommet sig over det. Beskeden faldt i øvrigt på en alternativ messe, hvor klienten var til en 15 minutters clairvoyance.
Der kom hun desværre virkelig i kløerne på en clairvoyant, der på ingen måde havde etikken i orden.

Pas på dig selv og brug din sunde fornuft.
Så mit råd til dig er, at du skal passe godt på dig selv, vælge din clairvoyant med omhu og husk at bruge din sunde fornuft.
Bare fordi en clairvoyant har sagt noget til dig, behøver det ikke at være sandheden og da slet ikke, hvis ikke det giver genklang i dig.

Kan I nå et kompromis?
Hvis du allerede har været ved clairvoyant og har fået en dårlig oplevelse, og vil du gerne klage over en clairvoyant, så kan du kontakte Clairvoyant Foreningen eller i første omgang kontakte clairvoyanten og fortælle vedkommende om, hvad du er utilfreds med. Forsøg om du kan dine penge tilbage eller måske halvdelen, en ny session eller hvad I nu kan nå til enighed om.

Skær ikke alle over én kam.
Hvis du føler dig snydt, har haft en dårlig oplevelse, føler at clairvoyanten har talt i øst og vest, bare har siddet og talt dig efter munden eller på anden måde ikke har kunnet leve op til dine forventninger, så kan jeg kun opfordre dig til at opsøge en anden clairvoyant. Prøv en ny. Vælg én med gode anmeldelser. Vælg den clairvoyant din intuition råder dig til.

Jeg vil så gerne, at du ender med at få en virkelig god oplevelse. Jeg lover dig, at der findes clairvoyante derude, der i den grad kan deres kram.
De kan give dig svar på de spørgsmål du tumler med, de kan belyse dit liv, give dig konstruktiv råd og vejledning, kommunikere med en elsket afdød og meget meget mere. Du skal bare lige finde den rigtige.

Kommentar fra mediet Jens Johansen.
Jeg har modtaget denne kommentar fra det dygtige medie Jens Johansen, som du i øvrigt kan høre et interview med i min podcast episode nr. 90 >> “Er der liv efter døden?

At bruge sin intuition i dette henseende, for forhåbentlig at komme til en formidler, der kan give dig den hjælp, som du skal bruge for at komme videre på god vis, er sund og god fornuft.

Clairvoyante/medier er selvsagt mennesker med evner for åndelig formidling, og vi befinder os på forskellige udviklingsniveauer. Det betyder også, at vores evner ikke er udviklede til at se på samme sfære. Det har betydning i forhold til hvem i den åndelige verden vi, taler med og får oplysningerne fra, samt HVAD vi får adgang til at give videre.

Det betyder ikke, at fordi et medie kan se og høre noget, som et andet medie ikke kan (eller omvendt) at dette medie er bedre, men det betyder at mediers evner er forskelligt udviklede.

Brug din intuition – mærk efter! Sørg for at kende til den clairvoyantes virke og at have forventningsafstemt på forhånd.
Giver og modtager har fælles ansvar og er sammen om at skabe et succesfuldt møde og hjælp – forstå mig ret.

Læs også.
>> Kan en clairvoyant tage fejl? Er deres svar et endegyldigt facit?
>> Sådan vælger du en dygtig clairvoyant.
>> Sådan kan du komme i kontakt med afdøde.

5 kommentarer til “Kan man klage over en clairvoyant?”

  1. Bjørn

    Hvilke regler gælder for clairvoyant, hvis jeg IKKE har givet personlig samtykke om information fra mit liv?
    Mvh

  2. Ruth

    Hej
    Jeg har selv haft en underlig oplevelse i en telefon Clairvoyance.
    Pgl fortalte mig at min far havde forbrudt mig på mig da jeg var 7 år gammel. Jeg erindre intet om dette. Jeg har ellers en god hukommelse omkring min barndom, men tænkte at jeg måske havde fortrængt det. Min far lever ikke længere og jeg har nogen gange tænkt, at hvis han gjorde og jeg havde konfronteret ham med dette….
    Det er noget som lang tid efter clairvoyancen fyldte en del i min bevidsthed. Så pas på derude og mærk godt efter.
    Kærlig hilsen
    Ruth

    1. Tak for din kommentar Ruth.
      Ærgerligt for dig at du havde den oplevelse hos clairvoyanten. Men du er desværre ikke den eneste der har fået smidt en eller anden mere eller mindre troværdig besked i hovedet, som efterfølge kan påvirke, skade og ødelægge mere end den gavner, i mange år efter sessionen. Det er bare så ærgerligt. Jeg håber at du en dag får en rigtig god og givende oplevelse hos en anden clairvoyant.

  3. Cecilie

    Hej Jette,

    Jeg har oplevet at den sidste clairvoyant jeg kontaktede var meget daarlig. Hun er ikke medlem af Clairvoyantforeningen, saa derfor kan jeg ikke klage. Desvaerre lyttede jeg ikke til min intuition, som sagde mig at jeg skulle aflyse min tid. Hun var endda meget dyrere end andre cairvoyante, og startede med at sige hun ville have betaling inden vi startede sessionen. Allerede det virkede underligt, som om hun ikke stolede paa jeg ville betale bagefter. Hun sagde en masse ting, der intet havde paa sig og sagde jeg ville faa gigt senere hen i livet. Hun spurgte ogsaa hele tiden om informationer.Tilsidst skiftede hun mening om noget hun havde sagt i starten da hun fik oplysninger ud af mig.
    Resten af tiden snakkede hun bare om sit eget liv, da hun ikke havde mere at sige.
    Jeg var chokeret da jeg havde betalt 1500 kr, og vil advare andre om ikke at blive bondefanget af hende.

    1. Hej Cecilie
      Det er virkeligt ærgerligt, at du har haft denne oplevelse og har spildt dine penge.
      Selvom det er sure lærepenge, så har du lært, at du trygt kan stole på din intuition. At lytte til intuitionen, er faktisk også en af mine anbefalinger, i mit blogindlæg: Sådan finder du en dygtig clairvoyant.
      Tak for at du delte din historie.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll to Top