Jette Harthimmer

Clairvoyant og spirituel mentor

Nyheder og inspiration

Clairvoyant tager fejl. Er clairvoyantens svar et facit?

Kan en clairvoyant tage fejl?

clairvoyant tager fejlClairvoyant tager fejl …
Du har været hos en clairvoyant og du har fået svar på alle dine spørgsmål.

Alt efter hvilke kompetenceområder clairvoyanten har, har du muligvis også fået oplyst konkrete tidspunkter med måned og årstal på, hvornår du kommer i arbejde, møder den store kærlighed, får solgt huset, bliver gravid, hvilken vej du skal gå eller noget andet som du har spurgt ind til.

Kan du stole på en clairvoyants svar?
Kan du stole på de svar du har fået? Ja, naturligvis.

Hvis du har været hos en dygtig og kompetent clairvoyant, en clairvoyant der har etikken i orden, så kan du være sikker på, at de informationer du har fået holder stik.

Læs også >> Clairvoyant Foreningens etiske regler

Når jeg skriver “har etikken i orden” betyder det, at clairvoyanten ikke har været rundt om emner eller talt om negative forudsigelser der drejer sig om sygdom, død eller ulykke.

Sygdomme og psykiske lidelser er ikke noget en ordentlig clairvoyant skal kaste sig ud i. Det er så vigtige områder, at du i stedet skal kontakte din læge, psykolog, eller lign. Opsøg en professionel der har ekspertisen indenfor de områder.

Forudsigelser om ulykker eller udtalelser såsom at noget ubehageligt kommer til at ske med dig eller i din familie (f. eks skilsmisse) kan du ikke bruge til noget som helst. Det skaber kun angst, usikkerhed og utryghed.

Clairvoyanten må/skal heller ikke blande “sit eget” ind over.
Det er klientens liv og historie det handler om – ikke clairvoyantens.

Clairvoyant tager fejl – Kan de det?
Ja, det er en mulighed, husk derfor at bruge din sunde fornuft.

En kvinde har været hos to forskellige clairvoyante, men ingen af deres forudsigelser holder ikke stik. Hun sender mig derfor denne mail:

Hej Jette,
Jeg ved godt, at du ikke tage nye klienter ind i øjeblikket. Men jeg vil nu alligevel tillade mig at kontakte dig.
Hvordan kan det være at jeg ikke har mødt kærligheden i form af et langvarigt, kærligt og ærligt parforhold, når to dygtige clairvoyante har fortalt at det er tid? Hvad gør jeg forkert?

Jeg var i april måned hos clairvoyant X, der forudså kærligheden komme omkring årsskiftet. Jeg mødte også en mand på det tidspunkt, der var helt fantastisk. Men han ønsker ikke noget forhold med mig.

Året efter, i februar fik jeg en session hos clairvoyant Y, som forudså at kærligheden ville finde mig i maj. Jeg mødte ikke nogen i maj, men har netop mødt en helt fantastisk mand. Han vil dog heller ikke indgå i noget længerevarende med mig.

Hvordan kan de forudse noget, der ikke sker i virkeligheden? Kan man ikke stole på, hvad de clairvoyante siger? …
Jeg føler, at jeg har reageret på de muligheder, der er opstået, så jeg har ikke bare siddet i sofaen og ventet.
Venligst

K M

Clairvoyant tager fejl.

Mit svar:

Hej K M,
Det er svært for mig at svare på, hvorfor de to clairvoyante har givet dig de svar, som de har gjort. Jeg ved ikke, hvad de har set, eller hvordan de har tolket de tegn og budskaber, som de har fået under clairvoyancen.

Hvis jeg var dig, ville jeg kontakte dem og spørge: Hvordan kan det være, at det, du har forudset, ikke er gået i opfyldelse?
De vil forhåbentlig give dig et svar. De må også tidligere have oplevet, at deres “tidshorisont” ikke holdt stik og må derfor kunne rådgive og forklare dig, hvorfor det er gået, som det er.

Jeg siger ikke, at du skal bestille en ny tid hos dem. Jeg synes bare, at du skal sende dit spørgsmål videre til dem, da det er dem, der har lavet clairvoyancen på dig.

Da det ikke er mig, der har lavet clairvoyancen, bliver det jo kun til gætterier, men jeg kan da give dig et muligt bud på, hvorfor forudsigelserne endnu ikke er gået i opfyldelse.

Jeg har lidt svært ved at svare dig på anden måde, da jeg ikke kender dig, din historie og baggrund.

Tidshorisonten, du får under en clairvoyance, kan faktisk godt ændre sig, så det, clairvoyanten har forudset, enten sker hurtigere eller senere end forventet.

At se ud i fremtiden.
En clairvoyant giver dig informationer om hændelser der vil ske i fremtiden. Hvordan kan han/hun det?
Lad mig forklare det med dette eksempel:

Hvis du kører i en bil med 60 km i timen og du har rattet låst fast, så vil man let kunne regne ud (forudse), hvor du befinder dig om en uge, en måned og om et år. Clairvoyanten kan derfor sige, at indenfor område X (i dit tilfælde kærlighed/parforhold) der vil du i maj måned været nået så og så langt, og der vil ske det og det i dit liv.

Hvis du undervejs gør noget hvor du ændrer din hastighed –  du begynder måske at køre hurtigere, f. eks ved at du lægger mere tid, fokus samt energi i område X, da vil du nå frem til destinationen (clairvoyantens facit) tidligere end forudsagt.

Og det samme gælder den anden vej. Kører du kun 40 km i timen, så går der naturligvis længere tid.

Eller hvis du af en eller anden grund drejer på rattet. Så kører du pludselig i en helt anden retning. Du har lagt en ny kurs og dermed fjerner du dig længere og længere væk fra destinationen.

En usynlig bremse.
En anden forklaring kan være, at du går rundt med en usynlig bremse i dit energisystem. (f. eks i din underbevidsthed). Dette vil gøre at det, dit hjerte ønsker, håber samt drømmer om (at skabe et dejligt parforhold) – ikke sker.

Den usynlige bremse/din underbevidsthed kan gøre det,  at du ubevidst kommer til at skubbe kærligheden væk når den banker på din dør eller at det bare ikke er den helt rigtige, der dukker op i dit liv.

I dit tilfælde og i forhold til det du har fortalt mig, så har du mødt en mand, men han er ikke klar eller måske er han allerede i et forhold. Dette fortæller mig, at du gerne vil have et parforhold men også at der ligger noget (ubevidst) i vejen og spærrer for, at det kan lykkes.

Dette kunne de clairvoyante have fortalt dig og de skulle også have fortalt dig hvad “bremsen/forhindringen” er, således at du har en mulighed for at gøre noget ved det – og dermed tiltrække det, du ønsker dig.

Din underbevidsthed kan modarbejde dig.
Clairvoyance eller ej så forholder det sig sådan, at hvis du virkelig ønsker at noget bestemt skal ske eller lykkes i dit liv, men at det gang på gang ikke lykkes for dig, eller at det hele tiden er op af bakke på det pågældende område, så ligger 90 % af forklaringen i din underbevidsthed.

Det er de gamle vaner, tanker, mønstre, overbevisninger, oplevelser og programmer der står i vejen for din lykke.
Men så snart du er klar over hvad bremsen/årsagen er, kan du fjerne blokeringen og dit ønske vil gå i opfyldelse.

Din underbevidsthed styrer dit liv Vil du vide mere om dette emne, så forklarer jeg det grundigt i lydfilen >> “Din underbevidsthed styrer dit liv”.

Lydfilen varer 55 min og koster 79,- Kr
Du kan høre den så ofte du vil. Der er ingen udløbsdato.

Clairvoyant tager fejl … Nej ikke nødvendigvis. Der kan være forhindringer, som du lige skal have ryddet af vejen først.

Jeg håber mit svar har hjulpet og du har fået en forklaring på, hvorfor clairvoyantens forudsigelser endnu ikke er gået i opfyldelse.

Med venlig hilsen
Jette Harthimmer

Hvordan kan en clairvoyant, se ud i fremtiden?
Det har jeg allerede forklaret i mit indlæg men lad mig give dig endnu et eksempel.

En clairvoyant har sagt til dig, at du i juni måned vil få solgt dit hus og at du flytter til en ny adresse.
Det svar og den forudsigelse, kan clairvoyanten give dig fordi han/hun kan se i hvilken retning du pt bevæger dig i, samt med hvilken hastighed.

Hvis du fremover fortsætter ud af samme spor og med samme hastighed vil det, clairvoyanten forudså, ske i juni.
Som jeg fortalte med eksemplet med bilen:  Sætter du dig ind i din bil, låser rattet, træder på speederen og kører af sted med 60 km/t, så kan man forudse hvor langt du nået om 1 time, en dag, en uge, en måned eller om 1 år.

Det er sådan en clairvoyant kan forudse, hvordan det kommer til at gå dig på forskellige områder i dit liv. “Hvor er du på vej hen”.

Hvor står du og din partner om 1 år?
Under clairvoyancen kan clairvoyanten se, hvor du og din partner står lige nu, i hvilken retning bevæger I jer samt hvor hurtigt.
Er I på vej i samme retning – eller i hver sin?
Ud fra dette kan clairvoyanten se hvor du og din partner vil være om 1 år eller senere.

Du mener at en clairvoyant tager fejl fordi …

Clairvoyanten har sagt A men du håbede på svar B.
Kan du ændre på det svar clairvoyanten har givet dig?
Ja, det kan du godt.

Hvis clairvoyanten giver dig et facit samt en tidshorisont, så er det meget vigtigt at clairvoyanten også fortæller dig, at du kan ændre på denne forudsigelse. For hvad nu hvis du slet ikke har lyst til at det pågældende facit skal manifestere sig eller omvendt, at du ønsker at det skal ske noget hurtigere?

I eksemplet med huset: Du har måske ikke tid, råd eller tålmodighed til at vente til juni og du havde håbet at det ville blive solgt noget før. Hvis det er hvad du ønsker, må du naturligvis træde på speederen for at komme hurtigere hen til dit ønske (at få huset solgt).

Og omvendt, hvad skal du gøre hvis du ønsker et helt andet facit end det, clairvoyanten gav dig? Du må naturligvis øjeblikkeligt træde bremsen i bund, dreje på rattet og køre i en ny retning.
Så enkelt er det.

Hvad betyder det konkret?
Hvis du gerne vil have dit hus solgt i januar, og dermed 5 mdr før clairvoyanten har fortalt dig at huset bliver solgt, må du “bevæge dig noget hurtigere”. Du må lægge mere energi i dit hussalg, du må gøre noget nyt eller du må gøre noget mere og noget andet, end det du har gjort hidtil.
Dette kan både være konkrete fysiske handlinger, men det kan ligeså vel være, mentale og følelsesmæssige skridt der skal tages.

Vi ved at tanker skaber, så måske blokerer du ubevidst for dit hussalg fordi du går med tvivl om hvorvidt det kan sælges. Måske har du følelsesmæssigt foden på bremsen, fordi du har så mange gode minder i huset eller at du (eller din partner) inderst inde ikke vil eller slet ikke er klar til at give slip på huset og flytte.

Skab det resultat du ønsker dig.
Du kan altså både skabe det ønskede resultat hurtigere, ændre det, undgå det eller du kan sågar helt udskyde det.
Det er helt op til dig.

Loven om tiltrækning. Lær mere om dette spændende emne i lydfilen >> Loven om tiltrækning.

Lydfilen varer 1 t 48 min. Pris 49,- Kr
Du kan høre lydfilen så ofte du vil. Der er ingen udløbsdato.

En dygtig clairvoyant kan hjælpe dig.
En dygtig clairvoyant kan se det hele i helikopter-perspektiv og fortælle dig, hvor du står lige nu (fysisk, mentalt og følelsesmæssigt), hvilke barrierer der er (bevidste samt ubevidste) samt hvilke skridt du kan tage for at sætte ekstra skub i processen, således at du hurtigere kommer frem til destinationen – det solgte hus, det ønskede job, parforholdet, graviditeten og lign.
Eller det modsatte: Clairvoyanten kan fortælle dig, hvordan du undgår at havne i noget, som du ikke ønsker skal ske.

Du kan med andre ord sagtens ændre en forudsigelse clairvoyanten har givet dig og du kan med en clairvoyanten hjælp, få svar på hvorvidt du er på rette spor i dit liv eller ej.

Husk din sunde fornuft.
Stol på din intuition, den er din bedste vejleder – og den har altid ret.

Læs også:

>> Stol på din intuition.
>> Sådan finder du en dygtig clairvoyant.
>> Clairvoyante svarer i øst og vest. Hvorfor får du ikke det samme svar?
>> Hvad må en clairvoyant fortælle?

Vil du lære clairvoyance?
Har du clairvoyante evner?
Er du interesseret i din spirituelle udvikling? Så er mit >> online clairvoyance kursus, helt sikkert noget for dig.
Du får kurset tilsendt som lydfiler. Du kan høre dem på din mobil, tablet og computer, så ofte du vil, da der ingen udløbsdato er på dem.

19 kommentarer til “Clairvoyant tager fejl. Er clairvoyantens svar et facit?”

  1. Stine

    Kære Jette

    Jeg har været til clairvoyant og hun sagde jeg ville gå fra min mand som jeg har 2 børn med og finde en ny og få barn ned. Det vil jeg ikke. Begyndte faktisk at græde til sessionen. Håber virkelig jeg kan ændre så det ikke sker. Er så glad for at læse man godt kan ændre det.
    Kh. Stine

    1. Hej Stine,
      Det var dog en forfærdelig oplevelse du har haft hos den clairvoyant.
      Jeg håber virkelig, at du har læst nogle af de sider som jeg henviser til i mit indlæg.
      Husk på, at clairvoyanten kan tage fejl.
      Og vigtigst af alt: Stol på dig selv. Det du ser, hører og fornemmer som værende sandheden ER sandt.
      Hvis en clairvoyant fortæller dig noget, som slet ikke stemmer overens med, hvordan du selv oplever det, så er vedkommende tunet ind på et helt forkert spor, og har opfanget noget, som ikke har med dit liv at gøre.
      De bedste tanker til dig, og med et ønske om et fortsat godt og stabilt ægteskab.
      Jette Harthimmer

  2. Manuela

    Må en clairvoyant udtale sig om 3.person i dette tilfælde mig selv. Hun har sagt til min søn at jeg sagtens kan klare mig selv både fysisk og psykisk, hvad jeg ikke kan

    1. Hej Manuela

      En clairvoyant må ikke stille ind på en person med mindre personen har givet sit samtykke.
      Man må jo heller ikke åbne og læse en anden persons dagbog, med mindre de har sagt god for det.

      1. Manuela

        Det har Anette Edel gjort, da min søn havde en clairvoyance hos hende. Da har hun sagt en del vedr mig i form af at Jeg nok skulle klare mig, når min søn flytter, til trods for at jeg næsten ikke kan gå via mit ben, endsige kan jeg ikke komme ud, og min søn tror blindt på hende, hun sagde en hel del vedr mig

  3. Elin Gertz

    Hei Jette.
    Takk for fine ord innledningsvis. Å ha etikken sin i orden. Jeg er så enig i at det skal man ikke si noe om! Jeg har for meget lenge siden, da jeg var 20 år, vært hos en kinesisk mann som leste i hånden. Han fortalte meg om både graverende sykdom ved 67 års alder og, om jeg i det hele tatt overlever dette- min forestående død ved ca8 2års alder. Dette har beskjeftet og belastet meg siden. Det er ingen god ting å fortelle en som kommer for å få orden på problemer med kærester og livets angstfylte hendelser, men kun til skade og som du sier skapte det mye utrygghet og ekstra angst i meg.
    Takk for opplysningene om at jeg faktisk kan endre fasiten. At alt endrer seg når jeg kun endrer retningslinjer for jeger i. Så godt at dette kom fra nettopp deg, som jeg har opplevd til å ha rett i dine antakelser. Det gir meg styringen i mitt liv tilbake! Takk!
    Mvh Elin Gertz

    1. Hej Elin
      Jeg kan godt forstå at den kinesiske mands forudsigelser har været en belastning for dig. Tænk at han har givet dig den slags informationer. Jeg kan glæde dig med, at den slags forudsigelser sjældent har noget på sig, da de ofte bliver sagt af mennesker der har brug for at hævde sig, at vise hvor stor magt de har (at de skal overbevise dig om at de har en særlig forbindelse til de højere magter – og at de derfra kan få at vide hvornår folk bliver syge og skal dø). Hvem kan konstruktivt bruge dette til noget?
      Det er ikke i Universets interesse at sprede utryghed og frygt.
      Der skal være nogle ganske særlige situationer og omstændigheder til, for at man vil kunne få “den slags” at vide. Og det interessante er, at hvis der er noget om snakken, så ved folk det godt selv rent intuitivt uden at der behøver at være en clairvoyant ind over.
      Så giv trygt slip på din frygt og angst.
      Se gerne denne video: https://www.youtube.com/watch?v=hrdajkMonwk
      Der fortæller jeg, at det er vigtigt at fokusere på det sunde og en god alderdom.

  4. Helle

    Hej

    Kan du se hvor jeg kommer til at bo ? og kan jeg vinde sagen mod min arbejdet som er igang da jeg er slidt op ,vil der kommet penge til mig . kan ikke få mad på bordet ,så jeg må sætte mit hus til salg nu og tabben en masse penge på det. Helle

  5. Gitte Mikkelsen

    Hej jeg er en 53 snart 54 år kvinde som føler sig mere usikker på fremtiden, både arbejds mesig , og på hjemmefronten med venlig fra Gitte

  6. Heidi

    Hejsa. Jeg har et par spørgsmål, som jeg gerne vil have svar på.

    1. Kan du se om der kommer et barn mere, som vi ønsker os og hvornår Ca.

    2. Skal vi flytte fra huset. Vi står lidt om vi er købt eller solgt, fordi der er nogle som vi lave vindmøller bagved os. Bliver det til noget eller får vi lov til og blive.

    Knus Heidi

      1. Hej Heidi
        Jeg har også svaret dig på mail, men vil da lige for en god ordens skyld, fortælle andre der læser dette indlæg, at jeg siden 2014 ikke længere har tilbudt clairvoyance og personlig rådgivning. Efter 25 år med både klienter, kurser og foredrag, har jeg i dag udelukkende fokus på min kursus- og foredragsvirksomhed.
        I din søgen efter en dygtig clairvoyant, kan jeg varmt anbefale dig at læse dette indlæg, som jeg har skrevet:
        http://harthimmer.dk/blog/sadan-vaelger-du-en-dygtig-clairvoyant/

  7. Jack

    Jeg vil gerne vide hvordan er min fremtiden om jeg får ny sød dame samt jobs. Hilsen Jack

  8. jomfruen

    Hej vil lige stille dig et spørgsmål mig og min kæreste har været sammen i over 2 1\2 år vil vi stadigvæk forblive sammen trods vores store skænderier kan sende dig et billede pr mail hvis jeg får den

  9. Anni

    Hej
    Har lige fået et svar fra en clairvoyant som jeg har givet et spørgsmål over nettet – hvor jeg sender et billede sammen med mit spørgsmål.

    Det gælder mit parforhold/ ægteskab gennem 15 år – hvor hun svarer at vi ikke vil finde sammen igen efter den seneste uoverensstemmelser.

    Kan jeg selv gøre noget ved det, så vi ikke ender hver for sig eller skal jeg bare stole 100 procent på hendes klarsyn

    Mvh Anni

    1. Hej Anni
      Jeg kan desværre ikke gå ind og kommentere på hvad en anden clairvoyant har svaret.
      Min holdning er dog den, at DU til enhver tid kan styre, dreje og forme dit liv i den retning som du ønsker.
      Måske siger clairvoyanten det hun gør, fordi hun kan se at hvis du forbliver som nu, så går du på et spor hvor I går hver sin vej.
      Jeg er godt klar over at man skal være 2 for at redde et ægteskab, men du kan i alle fald gøre alt det du kan og skal.
      Hvis det i dit hjerte føles forkert det hun har svaret dig, så ER det forkert.
      Hvis du vil kæmpe for dit forhold så I kan blive sammen – så gør det.

      Du må til enhver tid mærke efter inde i dig selv, om dette svar du får hos en clairvoyant føles rigtig for dig. Du skaber dit liv – ikke en clairvoyants forudsigelser. Og i sidste ende, så er der også en spirituel lov der siger: DU VED ALT.

  10. Siri

    Til Benedikte

    Kan godt forstå at du fik et chok, men nu ved jeg ikke, på hvilken måde at du fik kommunikeret at du NU skulle gå til lægen pga. din overvægt..

    For mig at se, behøver det ikke kun at være en clairvoyant der fortæller dig dette, det er for mig at se handler det ren og skær om nærvær og omsorg for den person som “tør” og vil fortælle dig disse ting. Du ved som jeg at overvægt ikke er godt for fysikken.

    Jeg formoder at du blev ekstra ramt på dette punk, udelukkende var pga. at det var din tro på det spirituelle. I stedet for at se på det som ren og skær fornuft og viden omkring almindelig sundhed..

    Mvh. Siri

  11. Benedikte

    hvad så hvis man slet ikke får nogen besked på at hen imod sommer sker der disse her ting?
    jeg var for nyeligt hos en clairvoyant og gik derfra i chok! jeg fik kun at vide hvad jeg stod for og hvad jeg skulle gøre,samt at det var ikke imorgen jeg skulle gøre tingene det var NU!
    fik at vide jeg skulle gå til lægen da min krop ikke kunne holde til sin overvægt og at arbejde med børn ville være godt for mig og når jeg nu alligevel gik ledig så var det godt at starte der!
    jeg har været hos clairvoyant før 2 forskellige, samt jeg har fået en som ven og INGEN af disse tre har givet mig så volsom en oplevelse
    alle 3 har også fortalt om deres opdagelse af deres evner samt hvornår de begyndte at arbejde med dem
    igår sad jeg ½ time på mit badeværelse og græd fordi hendes ord har påvirket mig så meget.
    jeg sætter ikke mine ben hos hende igen

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll to Top