Den bedste smoothie.
Sådan laver du den bedste smoothie – hver gang.
En juice eller en smoothie der er spækket med friske sunde grøntsager, er guld værd for din krop.
Du får et boost af vitaminer samt en masse vigtige mineraler og fibre som dine celler har brug for.
Ved at drikke smoothies giver du din krop flydende frugter og grøntsager.
Jeg har igennem mange år dagligt drukket en smoothie. Flere hundrede kg grøntsager er røget ned i min blender eller også har jeg presset dem til livgivende safter i min juicepresser.
Hvorfor jeg har gjort det, kan du læse om her >> Din krop kan helbrede sig selv.
Følg en opskrift og få den bedste smoothie.
Jeg har på min hylde en masse bøger fyldt med spændende opskrifter på smoothies og juicer, og jeg får også en del inspiration sammen med min levering af enten “smoothie-kassen” eller “juice-selv-kassen” fra Årstiderne.
Skal du lave den bedste smoothie, anbefaler jeg at du enten følger en opskrift eller bruger den “formel” du får i dette indlæg.
Så garanterer jeg dig for, at du får et godt resultat, hver gang.
Vi har vidst alle prøvet at stå i den situation, hvor vi kaster os ud i egne opfindelser og forsøger at bikse et eller andet sammen af de grøntsager og frugter, vi lige har ved hånden.
Når du presser frugter og grøntsager til en juice, kan det ikke gå helt galt hvis du eksperimenterer, men det kan det så sandelig, hvis det er en smoothie. En gulerod, en rødbede og en håndfuld spinat, som hver især er gode og sunde grøntsager kan, når de bliver blandet sammen til en smoothie ligne ……
Jeg har flere gange stået med lukkede øjne og drukket et glas hjemme-bikset og ny opfundet gør-det-selv smoothie, mens jeg tænker: Bare ned med det, det er sundt, det er sundt, det er sundt, det er sundt …. men føj hvor det smager og udseendet …. blah!
Løsningen til den bedste smoothie.
Hvorfor mislykkes en smoothie egentlig hvis du har alle de gode ingredienser?
Jeg har lavet mange drikke, men alligevel så ender jeg i ny og næ i ovenstående situation. Eller jeg står med en smoothie der er blevet til noget tyndt pjask.
Men nu er det slut. En god veninde, som har haft samme problem har efter en masse søgning på nettet fundet løsningen til den bedste smoothie:
Det handler simpelthen om at have den rigtige base – de rette grund-ingredienser.
Har du basen – dine grundingredienser i orden, kan du bygge din smoothie op omkring dem og den vil både få den rette smag samt konsistens.
Sådan laver du den bedste smoothie.
1. Du vælger først 1 af de 3 forslag til BASE.
2. Dernæst kan du frit supplere den med 1 af de 12 TILBEHØR.
3. Skal din smoothie piftes lidt op, kan du tilføre den noget fra PIFT.
BASE
1 gulerod + 1-2 æbler
2 grønne æbler + 1/4-1/2 citron
1 agurk + 1-2 stilke bladselleri
TILBEHØR
3-4 kålblade + 2 stilke bladselleri
1/2 kålhoved + 2 stilke bladselleri
1/2 kålhoved + 4 – 5 buketter broccoli6-7 rosenkål + 1 rød/gul peber + 1/4 citron
2-3 collard greens (grønne kåltyper der har bløde blade) + 1 bundt spinat + 1/4 citron
6-7 salatblade + 4-5 asparges
Et bundt spinat + 1 rød/gul peber + 1/4 citron
6-7 blade romainesalat + 1/2 blomkål
1/2 rødbede med top + 1/4 citron
1 grapefrugt + 1-2 tomater
1 sød kartoffel + 1 gulerod
1 lille fennikel + 2 grønne æbler
PIFT
Et lille bundt koriander
1 lille fed hvidløg
et lille stykke ingefær
5 cm porre
1/5 løg
Så er det bare med at gå i gang med at mikse og blande. Som du kan se, er disse smoothies fyldt med grøntsager og du får et perfekt resultat hver gang og dermed = Den bedste smoothie.
Husk også lidt olie.
Det er vigtigt at du også tilsætter en lille smule olie eller kerner/nødder, for at din krop kan optage samt få fuld gavn af de fedtopløselige vitaminer: A-, D-, E- og K-vitamin.
Prøv dig frem.
Ovenstående kan være en hjælp, hvis du selv vil eksperimentere og blande frugt og grønt. Men du kan naturligvis også gå mere traditionelt til værks og på nettet finde opskrifter på både lækre sunde juice og smoothies. Eller finde inspiration i bøgerne skrevet af Danmarks nok mest kendte juice/smoothie mand: Opskrifter og bøger skrevet af Mads Bo.
Jeg gør nogle gange det hvis jeg f. eks har noget spinat, mango eller andet, så søger jeg specifikt efter smoothies med disse ingredienser. Måske har jeg det hele hjemme og kan gå i gang med det samme eller også skal jeg lige supplere med en enkel frugt eller grøntsag. På den måde får jeg med god samvittighed tømt ud i samt brugt alle mine råvarer og jeg gør noget godt og sundt for min krop.
Så bare kast dig ud i det. Fyld din krop med flydende guld og vitalitet.
Sund basisk smoothie.
Er du optaget af at din krops syre-base balance, så kan du lave den bedste smoothie hvis du kommer nogle af nedenstående grøntsager i den. De er de mest basiske der findes og dermed det sundeste du kan give din krop og dine celler.
Basiske grøntsager:
Avocado – Agurk – Spinat – Broccoli – Grønkål – Rød og grøn peber – Bladselleri – Alle former for kål – Pak Choi – Persille – Fennikel – Spinat – Hvedegræs – Søgræs, Broccoli, Bønner, Spirer, Tang, Rødbeder, Peberfrugt, Selleri, Ingefær, Radiser, Rucola, Tomat, Citron, Lime.
Formel:
Vælg mellem 2-4 ingredienser fra ovenstående liste. Brug ca. 1 – 2 kopper af hver.
Tilføj 1 avocado og 1/2 citron eller lime uden skræl.
Blend det.
Giv din smoothie smag:
Du kan smage din smoothie til med alt lige fra hvidløg, ingefær, gurkemeje, chili, friske urter, olie, salt, spirulina pulver, wheatgrass juice, grønpulver eller andet du synes er lækkert og som kan booste din smoothie, så den bliver endnu mere sund og smagfuld.
Spirer.
Jeg kan varmt anbefale at du tilføjer en håndfuld friske spirer til din smoothie. De er super basiske og de er sprængfyldt med fibre, mineraler, vitaminer, antioxidanter og aminosyrer.
Spirer er meget næringsrige og netop spireprocessen, får næringsværdien til at eksplodere.
Jeg laver mine egne spirer og synes det er virkelig sjovt og hyggeligt.
Vil du også prøve at lave spirer? Læs hvordan >> Friske spirer.
En frisk basisk juice.
Prøv denne opskrift på en lækker, frisk, læskende og super basisk juice.
Pres 1 agurk, 2 stængler bladselleri, 1/2 citron (med skræl hvis øko), et stykke ingefær og 1/2 bundt persille.
Den bedste blender og en slow-juicer.
Går du meget op i din sundhed og vil du bare have den bedste smoothie hver gang – og med det mener jeg en smoothie der virkelig er smooth, fløjsblød og lækker, så kan det godt betale sig at investere i >> Den bedste blender på markedet.
Og hvis det drejer sig om at drikke mere friskpresset juice, så får du næsten dobbelt så meget saft ud af alt hvad du presser, hvis du bruger en slow-juicer i stedet for en centrifugaljuicer. >> Den bedste slowjuicer.
Relevante links
1. Lav den bedste smoothie med: Den bedste blender. (se hvilken jeg bruger og hvorfor)
2. Masser af super lækre juice og smoothie bøger fra Mads Bo: Opskrifter.
3. Din krop kan helbrede sig selv.
4. ? Lydfil: Hvad kan juice og smoothie gøre for din krop? (vælg podcast episode nr. 94)
10 kommentarer til “Den bedste smoothie”
Hej Jette!
Jeg er dybt taknemlig for at have “fundet” dig og din blog! “Suger” hvert et ord til mig og hører næsten dgl. en af dine skønne podcasts.
Har jo så lige her læst om, hvor sunde smoothies og juice er og har også prøvet “lidt af hvert”.
Har desuden været til flere foredrag med fantastiske Mads Bo – han er bare SKØN.
Han bruger – for det meste – plantemælk i sine smoothier, gør du også det eller bruger du bare vand???
Hej Kathlyn
Tak for din meget dejlige feedback. ? Den blev jeg glad for.
Det glæder mig at du har fundet frem til min blog samt mine podcast >> http://harthimmer.dk/podcast/
Mht plantemælk så bruger jeg bare vand. Jeg tager en håndfuld mandler og blander i min smoothie sammen med et krus vand. Det udgør det for mandelmælk. ? Men ja, ellers bruger jeg bare vand i mine smoothies.
Min morgensmoothie er uundværlig.
Startede med genetisk forhøjet kolesteroltal hvor jeg skulle tage Simvastin. Det nægtede jeg. Daglig lavede jeg smoothie med avocado og aubergine som begge er kolesterolnedsættende kombineret med ingefær, chiafrø og bladgrønt. Derudover varierende jeg efter smag og behag. Efter 1/2 år tog jeg til min læge med de ubrugte Simvastin, fik taget blodprøve og kolesterolen var normaliseret. Lidt stolt var man jo og en god følelse at undgå medicin og lade naturen klare den.
Jeg er fortsat med min smoothie dog udelukket auberginen.
Hej Pierre
Tusind tak for at du delte dette med os. Hvor er det bare flot og godt gået. Som Hippocrates en gang sagde: Let Food be Your Medicin. Hvilket du her så fint har bevist virker.
Tak for denne værdifulde info! Smager fantastisk, de to jeg har prøvesmagt til nu. :) Ser at tomater kun er nævnt én gang, og kun sammen med grapefrugt. Kan de ikke kombineres på andre måder? ?
Helt sikkert. Der findes utallige lækre kombinationer. Ovenstående liste er blot et forslag.
Søg evt tomat og smoothie på Google eller kast dig over Mads Bo’s meget flotte smoothiebøger, så vil du kunne finde rigtigt mange opskrifter. ?
Hej
Tak for nogle gode tips. Jeg har også en masse opskrifter men ender altid med at finde på nyt, dog altid med “husk” og hørfrø. Da mine børn var små trak de ofte på smilebåndet når jeg med lukkede øjne og med holdt vejr spiste/drak mine sunde ting med tanken “at det er jo sundt” ?
Hilsen
Birgitha
Ja, ih hvor jeg kender det. Men selv med lukkede øjne, er der bare noget i systemet der siger bvadr ?
Helt enig i, at baseingredienser er alfa og omega i forsøget på at opnå den bedste smag.
Hvor har jeg dog ofte stået i den samme frustration efter at have gjort mig umage med sammensætning af ingredienser til en smoothie.
Jeg følger næsten aldrig mere en opskrift fra en bog fx., fordi heller ikke her opnår jeg velsmag. Så det ender alligevel altid med, at jeg selv ændrer på opskrifterne.
Det er også min erfaring, at de, der skriver opskrifterne, ikke altid er velfunderede i deres viden om næringsværdi bredt set.
For mig er det altafgørende og det optimale, at BÅDE indhold, næringsmæssigt set, OG smag er i top, idet NYDELSEN af den føde, vi indtager, et godt stykke hen af vejen, er lige så vigtig som indholdet.
Og nu kommer jeg til mit hovedærinde med dette indlæg:
Uanset hvor godt og økologisk o.s.v., jeg køber ind, så oplever jeg en meget stor forskellighed i, hvordan visse frugter og grøntsager SMAGER! Det gør sig især gældende, når det drejer sig om æbler, pærer, gulerødder og rødbede.
Så min strategi herefter vil være, at jeg tager en bid af varen for at testsmage, inden jeg køber den! ;-)
Genialt !
Har lige lavet mig en let gang aftensmad med base nr. 1, tilbehør nr. 6 og et stykke ingefær. Lækkert! Tak til Jette og veninden.