Healing og Bøn
Fredag den 15. november kl 12.00
Dette er budskabet der blev givet under vores fælles healing og bøn.
Det er kanaliseret til mig, fra gruppen af spirituelle hjælpere, guider og healere fra den åndelige verden, der hver uge sender os alle healing og budskaber.
Dagens fokusområde er: “Påskønnelse og taknemmelighed”
Budskab:
Velkommen til dagens møde.
Enhver tanke, handling eller ord der bliver udtrykt har i sig en vibration. Denne vibration vil søge efter og finde sit lige. Hvis vibrationen er negativ skabes der grobund for en manifestation af mere negativitet.
Er vibrationen positiv, vil det på alle planer påvirke, skabe og tiltrække mere af det positive (også i Jeres fysiske krop, der er et sensitivt instrument for energier og vibrationer).
Udtrykker I påskønnelse og taknemmelighed for alt I møder på Jeres vej, vil en transformation finde sted.
Ser og søger I det bedste og højeste i alle mennesker, vil kærlighed og healing arbejde gennem Jer, og transformere både Jer og dem.
Er Jeres øjne derimod rettet mod fejl, kritik og mangler, skabes en negativ udvikling der på den lange bane sårer og ødelægger Jer selv.
Se på alt I gør og alt som I sender ud som en boomerang. Den vil altid komme tilbage.
Lige tiltrækker lige. Det I fokuserer på, skabes der mere af.
Ved bevidst at beslutte Jer for at holde fokus på påskønnelse og taknemmelighed, vil I kunne skabe positive forandringer og det som andre vil kalde mirakler i Jeres liv.
Dette er et valg og en beslutning I må træffe og øve Jer på, uanset hvilke udfordringer der er på vejen. At kunne finde fred, acceptere og se “gaven” i alt hvad I bliver mødt med. At se med spirituelle øjne er at kunne se mere end blot hvad der sker på det fysiske plan, men at kunne se “bag ved” og der få øje på årsagen, få en forståelse for hvorfor modgangen banker på Jeres dør eller at kunne få det bedste ud af det – uanset.
Se det som en lektie, en erfaring og noget der gør Jer til et større og mere viist menneske.
Øv Jer I at se og opleve hændelser og oplevelser fra et sted hvor I ikke dømmer, men gør Jeres bedste for at forstå.
Når I er taknemmelige fyldes Jeres hjerter og I befrier Jer for frygt, begrænsninger og tvivl. I fyldes med fred, kærlighed og glæde og fra dette udspringer alt godt.
Egoet finder ingen plads her, da det ikke er muligt at fokusere på taknemmelighed og ego på samme tid.
Emnet i næste uge vil være “Find dit mantra” da det er en naturlig forlængelse af dagens tema. Ved at have et positivt mantra, optager og beskæftiger I Jeres sind, så der ikke er tid eller plads til ego´et eller på at tænke destruktivt.
Healing
I dag vil vi opfordre jer til at påskønne alt hvad I har i Jeres liv. Alle de nærende forhold, mennesker, materielle goder, tøj, sko, Jeres hjem, ja alt hvad Jeres øjne og sind kan få øje på.
Tag en dyb indånding og tak for ilten der fornyer enhver celle i Jeres krop. Hjertet der slår og kroppen der arbejder for Jeres liv. Tak for livet.
Tak for alt – stort som småt.
Uanset hvor I er og hvad I laver, så er der altid tid til taknemmelighed.
Afslut hver dag med at tænke på alt det som I har at være taknemmelige for.
Dette vil heale Jer – dette vil forandre Jer – dette vil tiltrække og skabe kærlighed og mirakler til Jeres liv.
Tak for nu og på gensyn i næste uge.
Hav tillid, bevar håbet og vid at vi altid er der for Jer. Jeres bønner er blevet hørt.
Næste healing og bøn: Fredag den 22. november kl 17.00
Fokusområde: “Find dit mantra” (positive affirmationer)
Vil du deltage, så klik på dette link og skriv dig på her: Ja, tak jeg vil gerne være med til gratis healing og bøn fredag d. 22. november kl 17.00
Har du ikke været med før?
Så læs først dette indlæg: Sådan får du gratis healing.
Jette Harthimmer oplevelse
Jeg kunne se hvor let det er at kritisere, pege fingre og være utilfreds med alt og alle når livet ikke lige kører på skinner.
Hold da op, hvor kan vi hurtigt komme op på barrikaderne.
Desværre er det samme ikke tilfældet, når der er fred, glæde og harmoni omkring os. Det er som om at dette tager vi som værende en selvfølgelighed og nå ja, eller vi bemærkede det ikke en gang. Men hvorfor går vi ikke bevidst ind og netop påskønner og udtrykker vores taknemmelighed når det går godt i livet? Takker til og for alle de mennesker der rent faktisk gør en positiv forskel for os? Eller takker for alt det der er og bliver os givet. Alt det som vi er beriget med?
Det er ligesom med kroppen. Når vi er sunde og raske, tager vi det næsten for givet. Vi kører på med fuld skrue og giver ikke kroppen og vores helbred én eneste tanke af taknemmelighed. Men i samme øjeblik vi fejler bare det mindste, så er vi ikke mange sure sild værd, og vi bliver med ét opmærksomme på hvor godt vi plejer at have det.
Nu får piben en anden lyd, og vi lover bod og bedring. Jeg vil altid påskønne dig krop. Undskyld at jeg ikke har lyttet til dig eller passet godt på dig.
Vi skal huske at takke for og påskønne alt i vores liv. Alle dem der gør “noget for os” og som er i vores liv på den ene eller anden måde. Det kunne være dine børns skolelærere, pædagogerne i institutionerne, skraldemændene, postbuddet, de ansatte i butikkerne, din familie, dit netværk, din bedste ven – ja alle disse mennesker gør faktisk en forskel for os. Hvornår har du sidst påskønnet og takket dem?
Begynd at fokusere på emnet taknemmelighed og påskønnelse i din hverdag. Du får det bare så godt af det!
Jeg er taknemmelig for …
DIG.
Tak for at du er med til at gøre denne ugentlige healing og bøn mulig.
Uden dig og din deltagelse, fandtes dette forum slet ikke.
Du og jeg, i fællesskab og i samarbejde med den åndelige verden, gør en kæmpe forskel for rigtigt mange mennesker hver eneste uge.
TAK
Læs også:
1. Taknemmelighed og rigdom.
2. Sådan bliver du mere glad
3. Overrask et menneske ved at gøre noget helt uventet
PS: I uge 14 havde vi også temaet taknemmelighed. Jeg kan varmt anbefale at læse det kanaliserede budskab som vi fik den gang:
Kanaliseret budskab om Taknemmelighed.

524 kommentarer til “Healing og Bøn – Taknemmelighed”
Jepp, j er med akkurat nå!
Ja mange at til sten og healing D. 30/11 :-)
Ja tak til i dag.
Jeg vil gerne deltage(-;
Kan vist lige nå det, vil gerne være med.
Jeg vil gerne tilmelde min datter og min søn. Jeg er selv tilmeldt. Tak.
Kærlig hilsen,
Lotte
Hej Jette.
Uhhh jeg kan lige nå det. Jeg vil meget gerne være med iaften…lige om lidt faktisk!
Tak
Kh maura
Ja tak – også mig:-)
Ja tak jeg vil gerne være med i dag :-)
Ja tak, jeg vil gerne være med i dag
Ja tak! :-)
Ja mange tak :)
Ja tak :-)
Hej.
Jegciterer gerne deltage.
Jeg vil meget gerne deltage i dag – har hele dagen tænkt på et mantra … håber det kommer til mig ;-) Jane
Kære Jette:) Jeg vil rigtig gerne være med i dag kl. 17 Knus og tak
ja tak jeg deltager gerne i healing og bøn 22.11 kl 17
Der er lukket for kommentarer.