Hvad sker der når vi dør?
Et spørgsmål jeg som clairvoyant ofte får stillet.

I bogen “Den åndelige virkelighed – En lærebog fra ånder til mennesker”, finder du et kapitel med overskriften: Døden. Jeg har af forfatteren Jens Johansen fået lov til at gengive et uddrag af teksten fra det afsnit.

Bogen er baseret på virkelige begivenheder og udtalelser fra personer, der efter deres død har fået mulighed for at komme i fysisk kontakt med mennesker.
Ved særligt tilrettelagte seancer har ånderne via åndelig kemi og videnskab formået at skabe en kontaktform med mennesker der er fysisk, håndgribelig, målbar og særdeles effektiv.
Metoderne har givet dem ekstraordinære muligheder for at føre bevis for livets eksistens før og efter det jordiske liv.

Bogen beskriver meget andet end hvad det er der sker når vi dør, men også om livet i åndeverden og jeg har tidligere skrevet et indlæg om bogen. Bogen er i mine øjne den bedste bog der findes på markedet om den åndelige verden.
Det indlæg kan du læse her >> Den bedste bog om den åndelige verden.

Hvis du er interesseret i ånde verdenen, hvad der sker både før og efter du dør, hvordan der er på den anden side, hvordan du kan kommunikere med afdøde, hvorfor du er her, om livet mellem livene, reinkarnation, livsformål og meget meget mere, så er den bog virkelig at anbefale.

Hør mit interview med forfatteren Jens Johansen >> Er der liv efter døden?
Podcast episode nr. 90 Mød Jens der samarbejder med den åndelige verden. Interviewet varer 58 min og er gratis. ??

Hvad sker der når vi dør?

Overgangen fra et jordisk til et åndeligt liv.
Vi kan dø på alverdens måder, og der kan være mange forskellige årsager til den. Uanset hvad, så sker det samme for os alle: Vi overgår fra én væren til en anden velkendt væren af vilje, kærlighed, intelligens og virkelighed.

Når vi dør, er vi på den ene eller anden måde færdig med at bruge kroppen og jordelivet. Kroppen dør ganske vist, men du fortsætter som dig. Du lever videre med dine individuelle egenskaber og personlighed og med samme hukommelse. Dog får du ved din tilbagevenden til åndelivet adgang til mere hukommelse, som der af udviklingsfordrende årsager er lukket delvist af for under opholdet på Jorden.

Det, vi ikke tager med os tilbage til åndelivet, er selvsagt vores fysiske krop og dertil hørende eventuelle fysiske og mentale dysfunktioner, sygdomme, skavanker m.v. Naturligvis tager vi heller ikke andre former for jordisk gods med os.

Hvornår og hvordan dør vi?
Måden vi skal herfra på, og hvornår vi i løbet af vores levetid skal herfra, afhænger af en del inkarnationsplansfaktorer, hvilket indbefatter timing. Vi dør ikke pludseligt, forkert, unødigt, ved et uheld m.v., selv ikke i de tilfælde, hvor det fremstår som et uheld. Selvmord er et kapitel for sig, som jeg belyser senere i bogen.

Min åndelige leder Walter, som også er den ledende ånd af de fysiske seancer, hvor jeg bruges som fysisk medie, sagde til os via trancetale under en seance i 2014: “Vi dør ikke på et præcist time- og minuttal. Vi dør af nogenlunde retningsgivende art”. Det betyder ikke, at vi ikke kan have planlagt, at vi skal dø på et bestemt tidspunkt. Det kan vi sagtens, men det kommer an på forholdene, og hvordan det passer ind i ens egen samt andre involveredes inkarnationsplaner.

Ånden Mica kom en dag til Einer Nielsen og sagde, at han skulle kontakte et vennepar til Einer, fordi de var på vej ud på en køretur sammen med et andet par, og der ville ske en ulykke for venneparret, hvis de tog med på turen. Einer tog fat i venneparret og fortalte dem, hvad Mica havde sagt. Parret valgte ikke at lytte til Micas råd, som desværre viste sig at være rigtig: Bilen med de to vennepar blev involveret i en voldsom ulykke, hvor venneparret blev kvæstet og indlagt på hospitalet. De overlevede dog. Det andet par blev dræbt.

Einer fortæller, at han i tiden efter ulykken ikke kunne forstå, hvorfor Mica kun bad ham advare sit vennepar. Hvorfor skulle der være forskelsbehandling på hjælp fra åndeverdenens side? Efterfølgende besvarer Mica Einers spørgsmål:
”Dine venner kunne være blevet skånet helt for ulykken; den betød intet for deres nuværende jordeliv, men hr. og fru Y’s jordeliv var nået til sin afslutning og ifølge deres karma måtte de omkomme ved en sådan eller lignende ulykke.”

Døden er en proces.
I virkeligheden er døden en proces i den åndelige og jordiske natur, hvor det grovest materielle udskilles, og hvor det finere æteriske befries. I det øjeblik døden indtræffer, og vores astrale krop adskilles fra vores jordiske krop, løsnes den åndelige livsnerve, der forbinder ånd og krop. Fra dét øjeblik er du som åndsperson frigjort af kroppen og eksisterer nu med/i din astrale krop, som rummer dit uforgængelige Jeg.

Fotografere sjælen i dødsøjeblikket.
Den amerikanske videnskabsmand, Dr. R. A. Watter, har ved en række laboratorieforsøg påvist at fotografere sjælen, når dødsøjeblikket indtræder, og sjælen frigives fra den fysiske krop. Fordi levende væsener er elektronisk ladede, er det ifølge R. A. Watters forsøg muligt ved hjælp af Wilsons tågekammer (et instrument som synliggør ioniserende partiklers spor) at fotografere sjælens tilbagetrækning fra kroppen.

Dr. Watters første række af forsøg gik ud på, at han anbragte græshopper, sommerfugle, frøer og mus i en celle ved siden af tågekammeret og dræbte dyrene ved at fylde cellen med æter. Han indstillede derefter kameraet til tågedannelse og i samme øjeblik døden indtraf, tog han et billede. I 26 af tilfældene, hvor dyret ikke døde alligevel, viste billederne intet. I 10 af tilfældene var der ingen elektronspor at se på billederne, hvilket kunne skyldes, at fotograferingen ikke blev taget på samme tidspunkt, da dyrene døde. Men i 14 af tilfældene viste billederne i dampen over det sted, hvor dyret lå dødt, et nøjagtig omrids af den fysiske, døde krop.

I anden række forsøg blev hundreder af forsøg foretaget, og hver gang viste billederne det immaterielle legeme (den astrale krop) sig som en tro kopi af den fysiske krop, blot i tåget form, over den døde krop.
Sker døden hurtigt og meget pludseligt, sker adskillelsen dertil lige så hurtigt.

Dødsøjeblikket.
Mange af os bliver nok positivt overrasket over – når den tid kommer – hvor let og glidende adskillelsen mellem de respektive legemer foregår i dødsøjeblikket.

Efter vores fysiske krops død er vi i vores åndsfrigjorte tilstand fri af den tunge menneskekrop, som har været vores fysiske bolig på godt og ondt livet igennem. Denne frigjorthed kan besynderlig nok give mange af os lidt begyndervanskeligheder i åndeverdenen. Man vil mærke en ualmindelig og helt vidunderlig lethed i sin rene åndsform. Du vil ganske enkelt mærke den forandring, der er sket. Du vil opleve, at du stadig er dig selv, fuldt ud levende, tænkende og med dine sanser intakte; de er ovenikøbet mere skærpede og mere levende nu end i jordelivet.

Såfremt nogle af dine sanser var dysfunktionelle ved din overgang, så er de det nu ikke mere. Dette kræver ligeså lidt tilvænning. Du vil opleve, at din bevidsthed er udvidet og i langt bedre form end i menneskelivet. Du vil se og mærke, at du stadig er dig, og at du har en endnu mere levende og virksom krop, der på mange områder ligner den krop, du lige har forladt. Dog mangler dine mandlige eller kvindelige forplantningsorganer. Eller rettere sagt, de er der ikke længere, fordi i åndelivet formerer vi os ikke, som vi gør det på Jorden. Dermed er nydelsen af sex og orgasmer heller ikke til stede. Men bare rolig, der er dog ingen grund til panik på dette punkt, for den lykkefølelse, vi gennem seksuelle akter kan opnå i det jordiske liv, er repræsenteret på en helt naturlig integreret måde i åndelivet. Hvad angår tilblivelsen af åndebørn, så sker dette også, men på en helt anden måde, jf. underkapitlet: Sjælen fødes.

Vi har forladt kroppen, men ikke Jorden.
Selvom vi efter dødsøjeblikket er frigjort, så befinder vi os for en stund stadig i den jordiske atmosfære. Vi har forladt kroppen, men ikke Jorden med det samme. Mange af os vil per automatik forsøge at komme tilbage i vores krop på samme måde, som vi gør det og genkender det efter at have sovet, hvor samkøringen af ånd og krop sker per automatik og ret hurtigt. Efter en del forsøg vil vi dog opdage, at dette ikke lader sig gøre. Næste etape er så at forstå, at du heller ikke mere skal tilbage i din fysiske krop.

Hvor længe og hvornår du i din åndstilstand kommer videre til den åndelige sfære, hvor du hører hjemme, afhænger af din bevidsthed og vilje til at forstå, hvad der er sket. Det afhænger af, hvordan du vælger at acceptere det faktum, at du er jordisk død og nu befinder dig som ren ånd igen. For langt størstedelen af os går det forholdsvis ubesværet, hurtigt og dejligt.

Åndeverden tager imod dig.
Hvad sker der når vi dør? … Når du er blevet adskilt fra din fysiske krop, er det normalt, at du i begyndelsen ser, hører og sanser omgivelserne og de ånder, som er kommet for at tage imod dig, lidt tåget, indtil du er indstillet på samme bølgelængde som de andre ånder og reagerer objektivt på dem. Så snart du tager imod hjælpen fra de åndevenner, som er kommet for at tage imod dig, kommer du med tankens hastighed væk fra Jordens grovere æter og tredimensionelle livsform op til den åndelige sfære, hvor flere af dine kære venter på at tage imod dig. Og gensynet er ofte meget stort!

Efter svenskeren Gustav Åsbrinks død fortalte han via automatskrift, hvordan han oplevede overgangen fra sit jordiske liv til det åndelige liv. Gustav vidste nemlig ikke, at da han en aften lagde sig til at sove, skulle denne blive hans sidste nat…
”For mit vedkommende var dødsarbejdet meget let. Jeg havde ingen anelse om, hvor syg jeg var, og intet særligt tydede på, at døden nærmede sig. (…) Da jeg var sovet ind, løste min sjæl sig med største lethed fra legemet. Jeg formoder, at alle disse samtaler med ligetænkende og meget læsning af den slags litteratur gjorde det lettere for mig at forstå, hvad der her gik for sig. Jeg blev straks modtaget af min kære ven og ”ledere”, som I kalder dem, i dette tilfælde min egen bror. Min lille elskede mor stod der også. I glæde og taknemmelighed forstod jeg, at jeg helt og holdent havde forladt Jorden. Efter nogle forsøg på at komme fri fra det ubevægelige legeme, lykkedes det mig at føle mig fuldkommen fri af det. Nu hindrede intet mig i at følge med derhen, hvor mine venner førte mig.”

At vænne sig til den åndelige sfære.
I opvågningstiden, som er den tid vi bruger på at akklimatisere os i den åndelige sfære efter vores overgang, vil der være spor i os fra jordelivet. Det kan bedst forklares som en oplevelse af et aftryk/et mærke efter noget, der er taget væk, noget som er opløst. I hvilken grad og hvor længe det jordiske opholds aftryk på din åndekrop og sindet varer, varierer fra ånd til ånd. Som før forklaret afhænger det af vores udvikling og i stor grad af vores forudgående kendskab til livet her samt døden og livet på “den anden side”.

Hvis man f.eks. manglede en arm som menneske, kan man i begyndelsen efter sin overgang reelt stadig have en følelse af at mangle armen, selvom man som åndsperson er fuldkommen igen. Efter et stykke tid vil indtrykkene have lagt sig, og man vil have forstået situationen og gjort sig bekendt med “restsporene”, der gradvist og ganske hurtigt forsvinder.

Sygeplejersker i den åndelige verden.
Uanset måden vores liv slutter på, modtages vi af venligsindede, hjælpende og fagligt kompetente ånder. Disse hjælpende ånder kaldes for “fødselshjælpere” og “sygeplejersker”. I åndeverdenen har de – inklusive vores skytsånd – viden om, hvornår vores ankomst indfinder sig. De er velforberedte og står klar til at tage imod os. Dette er også tilfældet ved de pludselige og for os mennesker uventede dødsfald, hvor vi ikke er klar over, at døden skulle til at ske.

Blot fire dage efter at ånden Ludvig jr.s jordiske bror, Ragnar‚ døde, fortæller Ludvig jr. ved en fysisk seance, hvor forældrene deltager, at han kom i det øjeblik, da sjælen flygtede, og Ragnar så ham, men så vidste Ragnar ikke mere, før han igen vågnede, og da var Ludvig jr. hos ham.
Før Ragnar døde, sagde han på sit dødsleje til sin familie, at han så personer være til stede omkring ham. Men hans familie kunne ikke se dem. Personerne var dog lige så virkelige som almindelige mennesker. De var dog ikke mennesker, men ånder. Dommer Dahl spørger derfor sin søn, Ludvig jr., til en seance, om det var åndelige hjælpere, Ragnar havde set omkring sig på sit dødsleje, og i så fald hvem de var? Samtidig spørger Dommer Dahl, om Ragnar bliver forbavset over at finde ud af, at han nu er død, hvortil Ludvig jr. svarer:

“Det var sygeplejesker (…) Åh, nej, han er jo i grunden så vel forberedt. Men selvfølgelig vil han finde det langt skønnere, end han har kunnet tænke sig det, fordi I overhovedet ikke kan tænke jer et sådant syn, som vil møde ham.”

Der går ikke mere end en måned efter, at Ragnar er død, før han selv via det fysisk medieskab får mulighed for at perspektivere sin oplevelse vedrørende de ånder, han så omkring sig, da han var døende:
“Jeg har det så helt udmærket. Husker I, at jeg, den dag jeg gik over, sagde, at jeg så nogen andre. Det var virkeligt. Og jeg genkendte dem, da jeg vågnede. Det var så underligt. Jeg troede, at jeg endnu var syg. Og tænk jer så den ubeskrivelige glæde, da de bad mig rejse mig og gå – GÅ! Dette måtte jeg fortælle i aften. Jeg har nemlig fået lov.”

Mødet med skytsånden.
Svenske Daniel Åsbrink, som var bror til Gustav Åsbrink, døde før sin bror og som 26-årig, da han var udstationeret i Berlin i Tyskland. Efter sin død fortalte Daniel via automatskrift, hvordan han oplevede dødsøjeblikket:

”En dag, en strålende forårsdag, stod pludselig en høj skikkelse ved mit leje og befalede mig at følge med. Min sidste tanke gjaldt det arbejde (elektroteknik), som jeg så uventet måtte efterlade ufuldendt; men skikkelsen skar lynhurtig livstråden over, og til min ubeskrivelige forundring gjorde mit indre, mit tænkende og følende Jeg, sig sagte, men sikkert fri af sin bolig, af min krop. Havde jeg før tvivlet om udødeligheden og ånden, der bor i kroppen, fik jeg nu ufrivilligt beviser nok.

Snart var min ånd født til det nye liv, den nye verden, og nu mødte der mig noget, som jeg aldrig havde anet, og endnu mindre tænkt på. Først omfavnedes jeg af en lys, høj skikkelse af usædvanlig skønhed og glans. Det var min skytsånd, der havde fulgt mig og ledet mig i mit i øvrigt korte jordeliv, og som nu ville ordne lidt for mig i alt det nye og vidunderlige, som mødte mig.”

Døden er en svær tid for de efterladte.
Døden indebærer næsten altid en svær tid for de fleste af os efterladte på Jorden og med mange tårer til følge. Men lige så sørgeligt det jordiske farvel er, lige så glædeligt er gensynet i åndeverdenen, når de, som venter på os der, atter er genforenet med os. Det kan næsten sammenlignes med, når man bliver født, hvor glæden fra ens forældre, familie og venner er umådelig stor.

Som tidligere forklaret, er det forskelligt, hvordan hver enkelt af os bliver modtaget i åndeverdenen. Dog bliver alle taget imod af sin skytsånd, når man dør. Det er ikke altid, at en mor, far, søskende, bedsteforældre, en bestemt ven, kæreste osv., som er død før dig, kan være til stede, når du dør. Det kan der være forskellige gode årsager til: For det første er det ikke sikkert, at vedkommende kan eller må få lov til at deltage i din overgang. Det kan skyldes din tilstand ved overgangen. Det kan være, at den måde, du har levet dit liv på, bevirker, at du efter døden overgår til en lavere eller højere åndelig sfære, hvorfor det ikke er sikkert, at venner og familie kan eller må tage dertil før på et senere tidspunkt. Men vær ganske rolig; for lever du et liv nu, hvor du prøver at gøre det, så godt du kan, og hvor du forsøger at skabe lykke for andre og dig selv i det omfang, dine inkarnationsmuligheder giver anledning til, så er kærlighedsbåndene så stærke, at du ved din overgang bliver mødt af ligesindede ånder, f.eks. familie, venner eller en partner, som der har været kærlighedsbånd med.

Som efterladt kan adskillelsen gøre umådelig ondt. Men hold ud! Vær klar over, at adskillelsen er midlertidig! Vi mødes med sikkerhed igen. Vær også klar over, at personer, som dør, og som vi holder af, har mulighed for at følge os fra livet i åndeverdenen.

Hvis du vil læse mere …
Jeg håber, at du med dette indlæg “Hvad sker der når vi dør?” har fået svar på dit spørgsmål og også har fået appetit på mere.

Tak til Jens Johansen for at jeg måtte lægge 7 af bogens 356 sider ud her på min blog.
Som jeg skrev i begyndelsen, er dette kun et lille uddrag fra bogen og jeg kan virkelig anbefale dig at læse  “Den åndelige virkelighed – En lærebog fra ånder til mennesker”.
Bogen er simpelthen fantastisk og du får svar på alt det, der vedrører inkarnation, livet mellem livene, afdødekontakt, din skytsånd, dine åndelige guider og hjælpere, dyrene i himlen, sundhedspersonalet, meningen med livet, fysiske seancer, livet og dagligdagen i åndeverdenen, kontakt med ånder, åndelig hjælp  … og meget meget mere.
Læs min anmeldelse af bogen her.

Bogen kan også købes som lydbog.

Emnerne er mange og de er meget spændende, og jeg kunne slet ikke lægge bogen fra mig, da jeg først var gået i gang med den. Den er en pageturner og den vil give dig SÅ meget og den vil fylde dig med glæde.
For alle der interesser sig for den åndelige verden – er denne bog et must.
Du kan købe bogen her >> Den åndelige virkelighed.

Læs også mit indlæg >> Sådan kommer du i kontakt med afdøde.

og hør min lydfil >> Karma og Reinkarnation.
I lydfilen kommer jeg rundt om emner som karma, reinkarnation samt livet mellem livene.