Jette Harthimmer

Clairvoyant og spirituel mentor

Nyheder og inspiration

Sådan hjælper den åndelige verden dig

aandelig verden vi er hos digDen åndelige verden er lige ved din side.

Har du bemærket, hvor ofte dine guider og hjælpere fra den åndelige verden, forsøger at komme i kontakt med dig for at hjælpe dig i hverdagen?

Den åndelige verden kan guide og vejlede dig på rigtigt mange forskellige måder, du skal blot have øjne og ører åbne og lægge mærke til alt det, der sker omkring dig.
Jeg vil her give dig nogle eksempler fra min egen hverdag.

Læs også >> Hvad og hvor er den åndelige verden?

En gave til en veninde
Kender du det, du står og skal købe en gave til en god veninde? Allerede et halvt år tidligere har du stået i en forretning og tænkt “DET er en rigtig god gave til X. Den må jeg huske.” Men når dagen kommer og du i sidste øjeblik skal ud og købe gaver, så har du naturligvis glemt alle de gode idéer du har haft i tidens løb.

Sådan var det for mig. Hvad var det nu at jeg ville give min veninde og som jeg syntes var sådan en god idé? Tænke, gruble …. nej, det er helt væk.
Senere på dagen går jeg i banken og bankdamen siger til mig: Hej Jette, hvor er det godt du kommer. Jeg har gemt denne (hun tager en lille skridttæller op af skuffen). Har du ikke tabt den herinde? Jeg har jo lagt mærke til, at du ofte er i løbetøj når du kommer her (helt korrekt, jeg slår ofte 2 fluer med et smæk og bruger min tid konstruktivt).
Nej, skridttælleren var ikke min, men det var netop den gave som jeg havde haft i tankerne som en mulig gave til veninden.
Tak kære Univers. 😊

Husk at købe blyanter
En veninde der bor i Frederiksværk, havde bedt mig om at købe nogle særlige blyanter, som kun sælges i den grafiske butik Creas der ligger tæt på hvor jeg bor her i København. Jeg skulle have dem med, når jeg i weekenden skulle til middag hos hende. Det havde jeg bare glemt alt om.

En dag var jeg inde i Tutein & Koch (en lignende butik) hvor jeg skulle købe karton. Mens jeg står derinde og ser på alle de mange farver, størrelser og valgmuligheder, står der bag mig en kvinde og rasler/larmer voldsomt med en masse blyanter.
Hun hælder dem ud på et glasbord, roder lidt rundt i dem, sætter dem tilbage for så at gøre det igen med nogle andre blyanter. Det larmer så meget at jeg næsten ikke kan koncentrere mig.

Så tager hun fat i ekspedienten og siger til ham: Er du helt sikker på, at I ikke fører X (de blyanter jeg skal købe til veninden)? Vil du ikke nok gå ned på lageret og tjekke?
Gud ja, dem havde jeg da helt glemt. Pyha, godt jeg blev mindet om dem, hvorpå jeg suste af sted til Creas.
Tak kære Univers. 😊

Jeg fik svar på mit spørgsmål.
Der var noget jeg længe havde gået og tumlet med, og jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle gøre. Jeg havde brug for lidt inspiration og et godt råd.
Jeg sidder og arbejder på computeren og pludselig ryger min netforbindelse. Er fejlen hos mig/mit eget trådløse net eller er det signalet fra YouSee der er problemet? Den letteste måde at finde ud af det på, er ved at jeg tænder for mit tv. Hvis der intet signal er på tv´et, så ved jeg at det er YouSee der har tekniske problemer i området.

Jeg rejser mig, går ind i stuen og trykker på en vilkårlig kanal på fjernbetjeningen. TV`et fungerer fint og den udsendelse jeg har tændt for, handler netop om mit spørgsmål. Jeg sætter mig og får i løbet af de næste 5 minutter svar på alle mine spørgsmål.
Tak kære Univers. 😊

Det, jeg mangler får jeg uventet.
Flere har i årenes løb, anbefalet mig at læse Esther Hicks bøger, men jeg har aldrig fået gjort noget ved det.
I en pause på ét af mine kurser, henvender en kursist sig til mig og siger: Jeg har en masse lydbøger og DVD´er af Esther Hicks. Jeg ved ikke om du kender hende, men du må rigtigt gerne få dem af mig.
Jo tak, meget gerne.

Sådan noget oplever jeg rigtigt ofte. At der er noget jeg “mangler” og så dukker det uventet op, på en eller anden måde.
Tak kære Univers. 😊

Læs også >> Få hjælp fra englene.

Åndelige verden

Hjælpen fra den åndelige verden, viser sig på mange måder. Her er endnu et eksempel.

Trøjen der blev billigere næste dag
Jeg var ude og gå tur med en veninde. Vi passerer en forretning, hvor jeg i vinduet ser en trøje jeg længe har gået og ønsket mig. Den var på udsalg og der var 30 % rabat. Der var kun 1 trøje tilbage.  Jeg ville købe den men noget i mig sagde at jeg skulle lade være.
Det føltes faktisk helt fjollet, for jeg var der lige nu og der var kun den ene trøje tilbage.
Jeg fulgte den indre stemme, lod trøjen hænge og vi gik videre.

Næste morgen blev jeg vækket af en stemme der kærligt sagde: I dag kan du købe din trøje.
Jeg vågnede med et sæt. What? “I dag kan du købe din trøje”.
Jeg gik ind til butikken hvor jeg blev mødt af dette skilt: Kun i dag torsdag, alle varer i vinduet 60% rabat.
Min trøje var der stadig og jeg købte den fluks.
Tak kære Univers. 😊

Dette er 5 små sjove eksempler på, hvordan den åndelige verden hele tiden forsøger at hjælpe os. Det behøver jo ikke kun at være i yderste nød eller i kriser, at guiderne er der.

Hjælpen og guiderne er der for dig hele tiden, hvis blot du er åben for det. Spørg, bed om hjælp, vejledning, gode råd og husk at sige tak.

hjælp fra åndelig verdenEn kærlig hilsen fra mine guider.
Jeg gik ind i mit soveværelse og på gulvet lå et lille klistermærke. Et smukt hjerte.
Hvor i al verden kom det dog fra? Det er ikke et jeg har tabt og ingen har lagt det.
Jeg smilte og blev helt glad. Satte det straks på min højtaler som står på mit natbord.

Jeg er sikker på, at du har oplevet noget lignende. Det kan være du finder en lille sten, et hjørne af et stykke papir, en mønt eller anden lille genstand.
Du kan finde det på din vej, i dit hjem, i en skuffe, i en lomme eller sågar i din ene sko.

Genstanden er materialiseret og sendt til dig fra den åndelige verden, som en lille kærlig personlig hilsen og for at minde dig om at dine engle og guider, er lige indenfor din rækkevidde.
Finder du en hvid fjer, kan det være en særlig hilsen fra din skytsengel.

Hold øjne og ører åbne. Se efter tegn og budskaber. Stol på det, din intuition fortæller dig.
Den åndelige verden er hos dig og står altid klar til at hjælpe dig. ???

Læs også >> Den bedste bog om den åndelige verden. (Den er fantastisk og den giver dig et godt indblik i livet i åndeverdenen).

Læs også >> Du må tro på dine mål og drømme.

🎧 Hør min lydfil >> Få din personlige guide. 🎧

31 kommentarer til “Sådan hjælper den åndelige verden dig”

  1. Theodora Høegh

    Kære Jette
    Jeg har fundet flere fjer, hvid, sort og grå farve under sofabordet i stuen her i aften, hvad mon det betyder ?

    Kærlig hilsen

    Theodora

      1. Theodora Høegh

        Kære Jette

        Tak for svaret ❤️🪶

        Mkh.

        Theodora

  2. Joanna

    Lenge siden sist, Jette, men i morges ble jeg guidet til din side igjen. Det er så riktig det du skriver om å holde øynene og ørene åpne. Husker en episode fra 1999, ca. 9 år før jeg begynte på dine kurs, da jeg skulle finne ny, større leilighet til min familie.
    Jeg manglet ca. hundre tusen til å bytte en 2-roms til 3- roms, men en kveld gikk jeg forbi døren til en nabo som var bortreist, for hans søndagsavis var fortsatt på dørmatta. Jeg så i den og der fant jeg en annonse på en 3- roms som var akkurat passe for oss.
    Ingen kom på den annonserte visningen, da det var fotballkamp mellom Norge og Brasil den ettermiddagen, og jeg var alene om å by på den nye leiligheten. Vi fikk den og bodde der ganske lenge. Den var helt perfekt for oss.

    1. Hej Joanna
      Hvor er det en fantastisk historie. Den viser hvor smukt guiderne hjælper os, når bare vi har øjne og ører åbne. Tak for at du delte den med mig og læserne. ??

  3. Anna

    Kære Jette,

    Fandt idag en 3 farvet fjer i farverne sort, hvid og grå. Jeg kan ikke huske rækkefølgen på farverne men det gjorde et stort indtryk på mig. Jeg kan dog ikke finde en forklaring på dens betydning nogen steder. Jeg bestemte mig også for at hvis jeg så 2 Mercedes-Benz idag mens jeg lige var nede og få lidt luft så ville jeg søge er bestemt job, bum så kom der 2 af dem med det samme. Jeg skal bare søge det job i morgen. Mvh Anna

    1. Kære Anna
      Tillykke med fundet af de 3 fjer samt de 2 Mercedes. ? Det må da siges at være en hurtig respons samt noget af et tegn fra oven. ?
      Pøj pøj med dit nye job.

      1. Anna

        Kære Jette, tak for hurtigt svar ?. Fjeren jeg fandt var 3 farvet, men kan ikke finde noget om betydningen sort, hvid og grå. Tak ❤️ for svar

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

1 2
Scroll to Top